kirstenskaarup.dk

tirsdag

27

august 2013

12

KOMMENTARER

spinatlasagne med svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

en superlækker spinatlasagne 

spinatlasagne

lækkert lag-i-lag

Lasagne er en italiensk ret, som elskes af både små og store.

Her er lasagnen lagt sammen med spinat, svampe, hytteost, bechamelsovs og tomatsovs.

.

spinatlasagne.1spinatlasagne.3

spinatlasagne med svampe

4 skalotteløg

4 fed hvidløg

250 g champignon

olivenolie

citronsaft

250 g frossen spinat (eller 1/2 kg frisk)

3 tsk tørret timian

200 g hytteost 4%

ca. 16 lasagneplader

100 g mozzarellaost

tomatsovs:

400 g tomater (evt. 1 dåse økologiske)

1 håndfuld frisk oregano (eller 2 tsk tørret)

evt. 1 dl tomatpuré

bechamelsovs:

30 g smør

3 spsk mel

2-3 dl mælk eller sojamælk

reven muskatnød

 

Hak løg og hvidløg. Skær svampene i skiver.

Svits halvdelen (gem resten til tomatsovsen) af løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt svampene og et par spsk citronsaft. Svits svampene et par minutter.

Tilsæt spinaten og tø den op eller – hvis spinaten er frisk – svits til bladene er bløde. Tilsæt timian og et drys salt og peber. Smag til og lad det afkøle.

tomatsovs

Svits det resterende løg og hvidløg i 1 spsk olie og tilsæt hakkede friske tomater eller en dåse tomater. Tilsæt et drys salt, peber og sukker. Lad sovsen simre 5-8 minutter.

 

tomatsovs

Hvis du bruger friske tomater, kan du tilsætte 1 dl tomatpuré.

Tilsæt oregano og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

bechamelsovs

Smelt smørret til bechamelsovsen og rør melet i. Tilsæt mælken (evt. også lidt vand) lidt ad gangen. Pisk godt i sovsen til den er helt glat. Sovsen skal være temmelig tyk. Lad den simre 8-10 minutter.

Smag til med salt, peber og reven muskatnød.

samling af lasagnen

Læg først et lag lasagneplader i et ovnfast fad. Læg derefter lag af tomatsovs, svampe og spinat samt hytteost og bechamelsovs. Fortsæt med nye lag, til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være bechamelsovs.

Skær mozzarellaosten i skiver og læg dem på sovsen.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er smukt gylden, ca. 20 minutter.

Servér gerne en stor skål hel enkel icebergsalat til med hvidløgsdressing.

 

skipper skræk

Tænk på Skipper Skræk. Spinat giver gode overarme!

tip

Du behøver ikke at bruge to slags sovs. Udelad evt. tomatsovsen og læg blot lasagnen sammen med den hvide sovs.

Hvis du ikke spiser mælkeprodukter, så brug blot tomatsovs og erstat osten med vegansk ost.

 

spinatlasagne.2

 

en lille lovsang til spinaten

spinatdigt

Spinat er sundt. Den indeholder meget A-vitamin samt B-og E-vitaminer og mange mineraler, bl.a. jern, magnesium og kalk.

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

12 Kommentarer

  1. Nicole Hansen
  2. Sofie
  3. Sofie
  4. Katrine
  5. Dorte Ziani
  6. Carina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *