kirstenskaarup.dk

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

selleribøf med svampe og nødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

en opdateret klassiker

selleribøf de luxe

Selleribøf er en vegetarisk klassiker. Den laves normalt med en kogt, paneret og stegt selleriskive med en skive citron, en løgring og lidt kapers på toppen.

Her er selleribøffen dresset op til fest med svampe og nødder. Hvis du har mere lyst til den enkle klassiske selleribøf, så kig her.

selleribøf de luxe.2 selleribøf de luxe.1

selleribøf med svampe og nødder

1 selleri (ca. 700 g)

citronsaft

olivenolie

40 g hasselnødder

4 kejserhatte

75 g olivenolie

1 æble

skovsyre eller anden krydderurt

 

tamarisovs:

2 dl sojafløde eller piskefløde

4 spsk hakkede kapers

1-2 spsk tamari

 

Skræl sellerien og skær den igennem.

Skær 8 meget tynde skiver og vend dem i citronsaft. Sæt dem til side.

Læg den resterende selleri i en bageform og læg låg på formen eller dæk fadet med folie.

Sæt fadet i en 225 grader varm ovn en lille times tid. Stik i sellerien efter ca. 40 minutter for at mærke, om den er mør.

Hvis du samtidig bager eller laver en anden ovnret, sparer du energi. Ellers kan du også koge sellerien.

Sellerien må gerne stadig have lidt bid, hvadenten du bager eller koger den.

Skær nødderne i skiver og rist dem gyldne på en pande med lidt olie. Sæt dem til side.

kejserhattekejserhatte stegte

Skær kejserhattene i skiver på langs og steg dem gyldne i lidt olie ved rask varme. Tilsæt lidt citronsaft. Sæt svampene til side.

Skær skalotteløgene i skiver og steg dem gyldne i et par spsk olie. Sæt dem til side.

Skær 8 tynde skiver på tværs af æblet. Fjern kernehusene og gnid skiverne med citronsaft. Sæt dem til side.

Skær 8 skiver af sellerien, når den er bagt eller kogt.

Du kan lave retten hertil i god tid.

Når du skal servere selleribøfferne: læg de bagte skiver på en bageplade og pensl dem med olivenolie. Drys med lidt salt og peber og sæt pladen under grillen.

Grill skiverne til de er gyldne.

Læg en skive RÅ, papirtynd selleri og en skive RÅ æble på hver tallerken (der er beregnet to portioner pr. person). Læg den grillede skive ovenpå og fordel svampe og løg på de grillede selleriskiver.

Drys med skovsyre eller anden krydderurt og de ristede nødder.

Rør sovsen sammen af fløde, kapers og tamari. Smag til og servér sovsen til separat. Du kan servere sovsen kold eller varm.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *