kirstenskaarup.dk

mandag

20

februar 2017

8

KOMMENTARER

russisk borscht – forkæl dine tarmbakterier

Skrevet af , Posted in supper

.

når bondemad er bedst 

Her er en smagsprøve fra min nye bog, “Supper & Co.” (du kan se lidt af indholdet her).

Det er stadig vejr til varme supper, og denne russiske suppe er lige så enkel og billig som den er velsmagende og mættende. Rødbederne får følgeskab af andre rodfrugter som kartofler og gulerødder – og kål som hvidkål eller spidskål.

En borscht er klassisk, russisk bondemad. De enkle rodfrugter giver en mættende suppe med mange vitaminer, mineraler og fibre. Mælkesyregæret kål og yoghurt er en ekstra gave til tarmbakterierne. Det her er en virkelig vellykket rodbehandling!

Faktisk er rødbeder en af de sundeste rodfrugter, vi har. Se om næringsindhold her.

Hvis du ikke selv laver surkål (sauerkraut), kan den syrnede kål købes på glas i helsekostbutikker og nogle supermarkeder. Det er en rigtig god idé at spise et par skefulde surkål eller andet mælkesyregæret produkt, hver dag. Det er rent guf for tarmbakterierne.

.

russisk borscht

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g rødbeder

1/2 dl rapsolie

400 g kartofler

2 laurbærblade

1 spsk kommen eller spidskommen

1 l grøntsagsbouillon

250 g gulerødder

300 g spidskål eller hvidkål

evt. 4-5 spsk surkål

citronsaft

salt, friskkværnet peber

frisk dild, evt. små dildskærme

sojayoghurt eller anden yoghurt

.

Hak løg og hvidløg. Skær rødbederne i juliennestykker (”pinde” lidt større end en tændstik). Gem de pæneste blade, snit dem og kog dem med i suppen.

Svits de to slags løg og rødbederne i olien. Læg låg på gryden og lad grøntsagerne simre 6-8 minutter. Rør rundt i dem engang imellem og pas på, at de ikke koger tør.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med laurbærblade og kommen eller spidskommen. Hæld bouillonen ved og lad suppen simre under låg 10 minutter.

Skær gulerødder og kål i terninger og tilsæt dem. Kog suppen endnu 5 minutter.

Hvis du bruger surkål, så kom den i suppen nu og varm den igennem.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Servér suppen drysset med lidt dild, evt. små dildkroner og giv yoghurten til separat.

.

som hovedret

Lav dobbelt portion og servér ristet (evt. russisk) rugbrød til (opskriften finder du i “Supper & Co.).

.

russisk rugbrød

I den nye bog, “Supper & Co.” kan du også finde opskrifter på tilbehør til mange af supperne. Bl.a. et interessant  russisk rugbrød med så usædvanlige ingredienser som kakao og kaffe.

 

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

8 Kommentarer

  1. Jette Toft Møller
  2. wanda
  3. Maria H.Pederden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *