rødbedesalat med æble, bladselleri og pistacienødder
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
rødbeder med frugt, grønt og nødder
rødbedesalat med æble, bladselleri og pistacienødder
300 g rødbeder
1 stort, sødt æble, ca. 200 g
2 stængler bladselleri
50 g pistacienødder
dressing:
4 spsk olivenolie
1-2 fed hvidløg
2-3 spsk lime- eller citronsaft
1-2 spsk sennep
Riv rødbederne. Riv evt. halvdelen fint og den anden halvdel groft.
Skær æblet i små terninger. Skær bladsellerien i tynde skiver. Hak de grønne blade.
Bland de tre ingredienser med pistacienødderne.
Rør olien med presset hvidløg og citrussaft efter smag. Smag godt til med sennep, salt og peber.
Hæld dressingen over salaten og vend rundt.
Tak! – – -mundvandet stiger! glæder mig – som altid – til at prøve!
Det lyder godt, Dina. God fornøjelse og velbekomme!
Kh kirsten
Kære Kirsten! tænkte på, da jeg lige læste dine tanker omkring mejetærsker-billedet fra september, at de tanker burde sendes til et større forum…….. i lyset af de aktuelle, og sikkert i særdeleshed fremtidige, udfordringer med at kunne brødføde flere mennesker end hidtil her i Norden.
TAKi øvrigt for det eldorado af vidunderlige opskrifter og inspirerende tanker, du deler med os på bloggen!
Hi igen Dina,
Ja, budskabet om ressourcer, mennesker der sulter, mennesker på flugt etc. i forbindelse med den ubarmhjertige dyreproduktion burde spredes ud over hele landet/verden. Jeg har også delt det på Facebook. Det er alt jeg kan gøre p.t. Hvis du har mulighed for at dele det mere, er du meget velkommen.
Kh Kirsten