kirstenskaarup.dk

fredag

4

september 2015

0

KOMMENTARER

quinoa/speltsalat med grillede abrikoser og kirsebær

Skrevet af , Posted in salater

 .

proteinrig salat med grillet frugt

quinoa-speltsalat.1

Vær’så’god: her er et glas fuld af vitaminer og proteiner fra det lille quinoafrø og fra korn som perlespelt, perlebyg eller andre hele korn.

Det er høstsæson for alle de dejlige stenfrugter, så friskhed og saftighed leverer de grillede abrikoser (kan også bruges rå) eller ferskner og søde kirsebær. Hvis det er for sent med kirsebærrene, så brug faste mirabeller (de bløde og melede du’r ikke) eller små blommer. Mild fetaost giver et let saltet modspil til de sødlige smagsnuancer.

 

quinoa-speltsalat.2

quinoa/speltsalat med grillede ferskner og kirsebær 

100 g quinoa

100 g parboiled spelt eller andre korn

4-6 friske abrikoser eller 3-4 ferskner

200 g kirsebær eller andre stenfrugter

150 g blød og letsaltet feta

1 forårsløg

50 g pistacienødder eller valnødder

krydderurter: en håndfuld mynte, salvie, basilikum, persille, timian etc.

dressing:

1/2 dl olivenolie

3-4 spsk citronsaft

1 spsk reven skal af en økologisk citron

 

quinoa-speltsalat.3

Skyl quinoa og speltkerner. Kog dem sammen i en gryde i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hold øje med gryden og tilsæt evt. mere væde, hvis vandet koger væk.

Afkøl frø og kerner.

Skær fersknerne i skiver og grill dem på en grillpande. Eller brug dem rå.

Skær evt. nogle af kirsebærrene igennem og fjern stenene. Jeg har brugt både hele og halve kirsebær. Husk at sige til gæsterne, hvis der er sten i kirsebærrene eller blommerne. Ellers kan det nemt gå ud over en tand!

Snit forårsløget fint. Hak nødderne.

Brug de krydderurter, du har. Mynte er vigtigst, og den skal der være mest af.

Hak urterne.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør olie og citronsaft sammen med skallen og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

 

quinoa-speltsalat

 

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *