kirstenskaarup.dk

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

pizza m. lysegrøn blomkål og røde løg

Skrevet af , Posted in hovedretter

pizza m. lysegrøn blomkål og røde løg

pizzadej:

2 tsk gær

4 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk råsukker

3 spsk olivenolie

150 g grahams- eller fuldkornshvedemel

300-350 g hvedemel

 

fyld:

200 g mascarpone

½ kg grøn blomkål (romanescokål)

200 g rødløg

15 fed hvidløg

100 g sorte oliven uden sten

2 spsk tørret merian eller oregano

olivenolie

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker og olie.

Rør det grove mel i og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Når der er så meget mel i dejen, at du kan ælte den, så tag den ud på bortdet og ælt den grundigt igennem.

Stil dejen til hævning et lunt sted 1 time – eller sæt den i køleskabet natten over. Dæk skålen med et klæde.

Ælt dejen igennem igen og del den i fire lige store dele.

Rul dejen ud til runde pizzaer og læg dem på bagepapir på to bageplader.

Eller rul to aflange stykker dej ud som på fotoet.

 

pizzaen er klar til at blive bagt

 

Smør ostecremen på dejen. Skær blomkålen i skiver og løgene i tynde både. Pil hvidløgene og skær de sorte oliven igennem.

Fordel fyldet på mascarponen i et pænt mønster. Drys med salt, peber og den valgte krydderurt.

Dryp lidt olie over pizzaerne og bag dem i en 225 grader varm ovn, til de er gyldne, 10-12 minutter.

 

 

 

tip

Hvis du har dej til overs – eller har lavet en større portion – så bag boller af den. Du kan evt. i så fald tilsætte mere af det grove mel.

Bollerne kan fryses.

 

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *