kirstenskaarup.dk

tirsdag

25

november 2014

9

KOMMENTARER

persisk linse- og bønnesuppe (Asheh Reshteh)

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser, supper

en klassisk suppe som hovedret

iransk bønnesuppe

Da jeg i foråret var på rejse i Iran var denne suppe mit første iranske måltid. Jeg har længe glædet mig til at dele denne suppe med jer, men jeg syntes, det skulle være lidt koldt og “suppe”-vejr.  Det er det nu, så her kommer en meget velsmagende og mættende suppe, der sagtens kan spises som en hovedret.

Jeg var netop ankommet til Hotel Abbasi i Shiraz, da den første kvinde, jeg snakkede med i Iran, spurgte om jeg kendte den berømte iranske bønne- og linsesuppe. Det gjorde jeg af gode grunde ikke, men jeg levede ikke længe i uvidenhed, for hotellet er et af de steder, der er virkelig berømte for denne klassiske iranske suppe.

Suppen spises ofte med fladbrød som nedenfor – dog meget større, nærmest som møllehjul, men det kræver en stor jernplade at stege dem på, noget de færreste danskere er i besiddelse af. Heldigvis kan man også stege brødene i en størrelse, som kan være på en dansk stegepande.

Tusind tak til en af bloggens læsere, herboende iranske Claudine Zia, som også har fortalt mig om suppen og desuden har givet mig opskriften på fladbrødet, der er som hendes mor laver det. Læs mere her.

fladbrød så store som møllehjul spises til suppen

iranske fladbrød 2

Hotel Abbasi i Shiraz laver en skøn bønnesuppe

iran.hotel abassy

Når man træder ud i hotellets eventyrlige have, er man straks indhyllet i hele 1001 nats mystik.

I noget, der nærmest et et hul i muren ud til haven, serverer kokken den dejlige suppe. Når man har betalt til kassereren, går man hen til kokken med den gigantiske gryde og får udleveret sin skål med  bønnesuppe og yoghurt og stegte løg på toppen.

 kokken i et lille rum i hotellets gårdhave øser suppe op 

iran.suppe.3

iran.suppeiran.suppe 1

iran.suppe.4iransk suppe m fladbrød

persisk bønne- og linsesuppe (Asheh Reshteh)

125 g kikærter

125 g kidneybønner eller andre bønner

125 g linser

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 spsk gurkemeje

300 g frossen spinat eller 1/2 kg frisk

2 store grønkålsblade eller 6 sølvbedeblade

1,5 l grøntsagsbouillon (evt. vand + Herbamare)

125 g tynd pasta (fuglereder)

1 bdt persille

1 bdt dild 

til servering:

100 g løg

2 spsk olivenolie

2 spsk frisk mynte

evt. 1-2 dl yoghurt, evt. sojayoghurt

 

Sæt kikærter og bønner i blød natten over i rigeligt vand.

Kog kikærter, bønner og linser i nyt vand. Kog dem 15 minutter og afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien sammen med gurkemejen. Svits til løgene er let gyldne. Tilsæt de afdryppede kikærter, bønner og linser.

Snit de grønne blade (spinat og grønkål eller bladbede) i mindre stykker og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 20-30 minutter.

Tilsæt pasta, hakket persille og klippet dild de sidste 5 minutter af kogetiden.

Smag til med salt og peber.

Skær de sidste løg i ringe og svits dem gyldne i olien.

Servér suppen portionsvis med stegte løg, mynte og yoghurt på toppen.

Giv gerne persiske fladbrød til suppen.

 

iransk bønnesuppe 2

iransk bønnesuppe m fladbrød 1

enhver iransk suppe starter i bazaren

iran.bazar

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

9 Kommentarer

  1. Rebecca
  2. Katlagry

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *