kirstenskaarup.dk

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

peberfrugter med hasselnøddefars

Skrevet af , Posted in hovedretter

peberfrugter med fennikel- og nøddefyld

peberfrugter med hasselnøddefars 

100 g friske hasselnødder

4 store peberfrugter

200 g løg

4 fed hvidløg

200 g fennikel

3 spsk olivenolie

4 spsk hakket dild (evt. 1 spsk tørret)

3 æg

ca. 2 dl rasp

bronzefennikel eller fennikelgrønt


Hak nødderne og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær peberfrugterne igennem på den lange led. Fjern kernerne.

Hak løg, hvidløg og fennikel. Svits de tre ting i olien et par minutter.

Kom blandingen i en skål og lad den afkøle lidt.

Rør nødderne, dilden og æggene i. Tilsæt salt og peber.

Kom så meget rasp i farsen, at den bliver lidt fast. Lad den evt. stå et kvarters tid og vurdér konsistensen.

Fordel fyldet i de halve peberfrugter og sæt dem på en bageform.

Hæld lidt kogende vand i bunden af formen og bag peberfrugterne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Drys med lidt fennikel, bronzefennikel og/eller dild.

Giv gerne en rissalat til peberfrugterne – og evt. en tomatsovs.


Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *