Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Søge resultater for: søde kartofler

fredag

22

marts 2024

6

KOMMENTARER

grøn påskefrokost – 12 ideer til lækker forårsmad

Skrevet af , Posted in festmad, frokostretter

.

glædelig påske

Så er foråret ankommet med sol – og påsken er lige om hjørnet.

Påsken er en af de højtider, hvor vi traditionelt i Danmark spiser en lækker frokost. Derfor er her et lille udvalg af retter, som vil gøre sig godt på påskebordet. Her er masser af farver og smagsoplevelser.

Til mange frokoster er sild uomgængelige, og de passer også fint til påskens frokostbord. Der ligger adskillige opskrifter på forskellige former for plantesild på bloggen. Brug søgefunktionen th. Her kan du også finde opskrift på faux lax.

Se nogle af opskrifterne her.

.

smørrebrød med marineret selleri

Selleri kan rigtig meget. Her er tynde skiver marineret og dækker over min hidtil bedste “lever”postej, se opskrift længere nede i indlægget.

.

smørrebrød med marineret selleri 

¼ lille selleri

1 økologisk citron

marinade:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 spsk hakkede kapers

sennep efter smag

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. leve(r)postej, se nedenfor

caviart

bredbladet persille

 

Høvl sellerien til papirtynde skiver på et mandolinjern.

Læg skiverne i en gryde og vend saft af en halv citron i skiverne.

Hæld kogende vand på, så det dækker. Bring vandet i kog og fjern gryden fra varmen. Lad sellerien afkøle i vandet.

Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Afdryp sellerien og vend skiverne i dressingen sammen med lidt finthøvlede rødløg (lad evt. løgene ligge i kogende vand et minut).

Arrangér selleriskiverne på et stykke smørrebrød. Smør evt. først brødet med leve(r)postej version 2.0.

Pynt med caviart, løgringe og persille.

..

leve(r)postej version 2.0 med lune svampe og daikonbacon

(4 personer)

50 g plantestykker fra PlantMate

75 g hasselnødder (eller andre nødder/mandler)

100 g løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g champignon

1 spsk citronsaft

50 g havregryn

1-1 ½ dl plantefløde + ½ dl olivenolie

2-3 spsk tamari

evt. 1 tsk flydende røg

½-1 spsk smuldret tørret salvie

salt, friskkværnet peber

topping:

1 spsk plantefløde

1 spsk tamari

1 spsk olivenolie

2 tsk maizenamel

 

Sæt plantestykkerne i blød i vand, der dækker, 20-30 minutter.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Hak svampene og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits til svampene er bløde.

Blend nødderne i en foodprocessor.

Pres al væden ud af plantestykkerne og kør dem ligeledes i foodprocessoren sammen med løg/svampe.

Tag farsen over i en skål og rør havregrynene i sammen med 1 dl fløde og ½ dl olivenolie.

Smag godt til med tamari, evt. flydende røg, salvie, salt og peber.

Lad farsen hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen. Farsen skal være tilpas fast. Tilsæt om nødvendigt mere væde eller flere havregryn og/eller salvie.

Pres farsen godt sammen i en ovnfast form.

Rør ingredienserne til toppingen sammen og smør det på postejens overflade.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Sluk for varmen og lad postejen stå endnu et kvarters tid i ovnen. Hold øje med at overfladen ikke bliver for mørk.

Postejen kan serveres lun eller kold med lune svampe og “bacon”.

.

sprød “bacon”

sprød daikon”bacon”

½ kinaradise

½ spsk salt

2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

3 spsk olivenolie

½ tsk flydende røg

rapsolie til stegning

 

Skær det ønskede antal skiver af kinaradisen. Drys dem med salt og lad dem stå en halv times tid.

Skyl saltet godt af. Det er vigtigt, da ”baconen” ellers kan blive for salt.

Rør tamari, sirup, olie og røg sammen. Smag til.

Læg skiverne i marinaden og vend godt rundt.

Steg skiverne i rigelig, godt varm rapsolie.

Læg skiverne på fedtsugende papir. Brug dem straks, da ”baconen” ellers bliver blød.

Man kan lave “bacon” af andre produkter, bl.a. tang. Se opskrift på tangbacon her.

.

hummerfri salat

Se opskrift på hummerfri salat her. Her finder du også flere forslag til frokostretter.

.

rösti med kikærter og høvlet blomkål

Se opskrift på röstierne her.

røde bøffer med majs og radiser

Lune plantefrikadeller eller -bøffer er også dejlig frokostmad. Her er det rødbedebøffer med quinoa og blomkålsbearnaise. Men du kan finde masser af andre opskrifter på både frikadeller og bøffer her på bloggen.

Se opskriften her.

.

en selleribøf er heller ikke af vejen

Selleribøfferne vil bestemt også vække glæde. De kan serveres med fritter af kartofler eller søde kartofler.

Se opskriften her.

.

stjerneskud – en ægte stjerne på frokostbordet

En gammel klassiker på smørrebrødet er et stjerneskud. Her er fuskefisken en paneret skive pastinak.

Se opskriften her.

.

mere fuskefisk – fish fingers uden fisk

Fiskefrie fish fingers med tatarsovs eller remoulade er endnu en fin ret til frokosten.

Se opskriften her.

.

tunfri salat

Pålægssalater er også populære på frokostbordet.

Se opskrift på tunfri salat her.

...

salat med ramsløg, ærter og radiser

Her er en rigtig forårsbebuder: de første ramsløg er her i selskab med radiser, ærter og avocado.

Se opskriften her.

.

grillede asparges

Jeg ved godt, at de danske asparges ikke er fremme endnu, og det kan være svært at holde sig fra de importerede. Hører du til dem, der ikke kan vente på de danske, er disse grillede asparges både lækre og elegante til påskefrokosten – eller som forret til en middagsret.

Se opskriften her.

..

mange flere ideer til frokostbordet

Hvis du mangler flere ideer til en lækker grøn frokost, så kig i min bog, “Grønt smørrebrød” med mere end 100 opskrifter på plantebaseret smørrebrød og andre lækre sager til frokosten.

Du kan låne bogen på biblioteket, købe den hos den lokale boghandler – eller hos Saxo.

.

Share

fredag

23

februar 2024

4

KOMMENTARER

græskarlasagne med quinoa og valnødder – glutenfri

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

græskar-lag-i-lag

Ovnretter kan varieres i det uendelige. Her har jeg lavet en lasagne, hvor lasagnepladerne udgøres af skiver af græskar. “Pladerne” lægges sammen med peberfrugter og valnødder – og desuden den proteinrige quinoa. Det betyder, at lasagnen er glutenfri.

.

Er græskar en grøntsag eller en frugt? Græskar er mere frugt end grøntsag. Den er nemlig et bær. Disse kæmpe”bær” fås i mange farver og faconer. Du kan bruge alle slags græskar til denne ret. Du kan også vælge skiver af store, søde kartofler. Både græskar og søde kartofler er supersunde.

Og begge dele betyder, at lasagnen er glutenfri.

.

græskar er et sundt “bær”

I denne ret får du masser af sundhed. Græskar indeholder kun 24 kalorier pr. 100 g. Til gengæld er græskar proppet med betacaroten (A-vitamin) som er en stærk antioxidant og virker antiinflammatorisk. Det er især forebyggende for aldersrelaterede synsproblemer. Desuden er der B-, C-, E- og K-vitaminer i den store frugt.

Kalk og magnesium er gode for knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker regulerende for kolesterolbalancen.

.

græskarlasagne med quinoa og valnødder

(4 personer)

100 g sort quinoa

4 spsk olivenolie eller smørbar

3 spsk glutenfri havremel (eller hvedemel hvis du ikke skal tænke på gluten)

ca. 4 dl rismælk eller anden mælk

2 spsk gærflager

ca. 1 tsk reven muskatnød

salt, friskkværnet peber

1 lille hokkaidogræskar

1 grøn peberfrugt

1 rød peberfrugt

1 gul peberfrugt

1 helt hvidløg

50 g valnødder

en god håndfuld basilikumblade eller anden krydderurt

.

Skyl quinoaen og kog den i dobbelt mængde vand, ca. 20 minutter. Hold øje med at den ikke koger tør.

Lav sovsen: smelt fedtstoffet i en gryde, drys melet på og bag sovsen op med mælken. Lad den simre ca. 10 minutter.

Tilsæt gærflagerne og smag godt til med reven muskatnød, salt og peber.

Fjern kernerne fra græskarret og skær det i tynde skiver. Du kan beholde skrællen på.

Skær peberfrugterne i tynde strimler. Fjern kerner og frøstole.

Skær hvidløgsfeddene i skiver. Hak valnødderne.

Læg et lag græskarskiver i et lavt, smurt ovnfast fad.

Fordel resten af grøntsager, nødder, krydderurt og quinoa lagvis med lidt sovs imellem hvert lag. Det øverste lag skal være sovs.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Servér gerne en fyldig salat til.

.

.

Share

fredag

19

januar 2024

11

KOMMENTARER

ideer til retter med rosenkål

Skrevet af , Posted in forretter, hovedretter, salater

..

den supersunde kål

Man kan roligt sige, at kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest medicin i fast form. I gamle dage blev kål da også kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Men kål var indtil for nogle år siden i skammekrogen. Måske på grund af svovlduften, der åbenbarer sig, når kålen koges, men heldigvis er alle slags kål igen højt på listen hos trendy kokke og folk, der vil holde sig sunde.

Og med god grund: kål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så nedsætter de det “lede” kolesterol.

Rosenkål virker antioxidante og antiinflammatoriske. De mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er bl.a. vigtigt for knoglerne, og ser ud til kunne hindre skader i hjernen, og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Rosenkål er en af de sundeste former for kål. De har et pænt indhold af Omega 3 fedtsyrer og beskytter som de andre kålsorter vores DNA, arvemasse.

.

rosenkålssalat med mandariner og hasselnødder

(4 personer)

50 g hasselnødder eller valnødder

200 g rosenkål

4 clementiner eller mandariner

½ granatæble

evt. en håndfuld rosiner

evt. timian eller anden krydderurt

dressing:

3 spsk olivenolie

2 spsk citrussaft

1 spsk krydder- eller riseddike

2 tsk sennep

1-2 spsk granatæblesirup, ahornsirup eller anden sirup

salt, friskkværnet peber

.

Skær nødderne i flager eller mindre stykker. Rist dem på en tør pande og sæt dem til side.

Tag så mange blade af rosenkålen som muligt. Skær det inderste hårde i skiver. Du kan bevare kålen rå eller hælde kogende vand på den. Lad kålen stå nogle minutter. Afdryp og afkøl kålen.

Del clementinerne i både og fjern evt. hinderne.

Tag kernerne ud af granatæblet.

Bland kål, nødder, clementiner og granatæblekerner. Tilsæt evt. lidt rosiner.

Rør dessingen sammen og smag godt til.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys evt. med en krydderurt.

.

.

flere ideer til retter med rosenkål:

polenta med rosenkål

Se opskriften her.

.

rosenkålssuppe med søde kartofler

Se opskriften her.

.

karamelliserede rosenkål og skalotteløg

Se opskriften her.

.

rosenkålstærte med mandler (glutenfri)

Se opskriften her.

.

Share