Kirstenskaarup.dk

mandag

5

november 2018

14

KOMMENTARER

lækkert grønt på den franske facon

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sådan er det, når jeg leder efter ny grøn mad

I denne uges udgave af magasinet “Søndag” fortæller jeg lidt om mine farefulde rejser rundt om i verden i min jagt efter dyre- og klimakærlige opskrifter.

Jeg skyr’ ingen midler. Ingen farer er for store, hvis jeg kan berige det danske køkken med grønne opskrifter!

.

friskt, franskt og fantastisk nemt

Her er en gryderet, som er min fortolkning af den provencalske signaturret, artiskokker a la barigoule. Der er godt nok artiskokker i retten, men de er hentet i et par glas, for det er mit indtryk, at danskerne aldrig helt er kommet på god fod med friske artiskokker.

Det synes jeg er lidt ærgerligt, for jeg elsker selv artiskokker, men det tager lidt tid af tilberede de små tidselblomster fra grunden. Små artiskokker trimmes, som du kan se på billedet her. Hvis du vælger den løsning, koges de friske artiskokker med i retten fra starten, og du skal lade retten simre 8-10 minutter længere.

Vælger du artiskokker fra glas, er retten lynhurtig at lave.

Elisabeth David skriver i sin bog “Fransk landkøkken”, at retten oprindeligt kun blev lavet med braisserede artiskokker og formentlig er en af de ældste i Provence.

.

når tidsler bliver en delikatesse

De artiskokker, vi spiser, er blomsterne af en tidsel. Her er nogle dejlige små basser, som vil være egnede til artiskokker a la barigoule – eller de kan være endnu mindre, hvis du kan finde dem. Ellers brug som sagt artiskokker fra glas.

Større friske artiskokker er også lækre kogt hele og nydt blad for blad med en god dip eller med svampe og hasselnødder.

.

barigoule-grøntsager på 20 minutter

Den ægte provencalske ret, artiskokker a la barigoule, består af unge friske artiskokker, som simrer i hvidvin. Der kan tilsættes grøntsager som løg, gulerødder, evt. blomkål eller andre grøntsager efter smag og behag.

Navnet barigoule kommer fra en svamp med det navn, som engang optrådte i retten. Men svampen må være uddød, for den er med tiden forsvundet ud af retten, som dog stadig har beholdt svampens navn.

For at gøre retten så fyldig som muligt har jeg for egen regning tilsat champignon, men du kan også vælge andre svampe.

Desuden har jeg suppleret med store hvide bønner. Hvis du ikke bruger bønner fra dåse, så husk at sætte bønnerne i blød mindst 8 timer, før du koger dem i nyt ved 35-40 minutter.

.

spis brød til

For at udgøre en fyldig hovedret, anbefaler jeg, at du serverer et godt stykke brød til. Du kan også vælge løskogte ris.

En lækker rodfrugtmos er også en god idé som tilbehør.

.

grydebrød

Du kan fx vælge et grydebrød til barigoulen eller Draculas kartoffelbrød fra Rumænien.

.

grøntsager barigoule

(4 personer)

200 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 laurbærblade

2 stilke rosmarin

2 stilke timian

250 g svampe

250 g blomkål

200 g gulerødder

3-4 dl grøntsagsbouillon

2 dl hvidvin (kan udelades)

2 glas artiskokhjerter

evt. 1-2 dåser hvide bønner (tørrede bønner udblødes 8 timer og koges møre 35-40 minutter)

1 bdt persille

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber

.

Skær løg og hvidløg i både. Svits dem i olien sammen med laurbærbladene i en temmelig stor gryde.

Tilsæt de øvrige ingredienser: krydderurter, svampe, blomkål i buketter og gulerødder i stave.

Hæld bouillon og evt. hvidvin i gryden og lad retten simre under låg 6-7 minutter.

Skær artiskokkerne i halve eller kvarte og kom dem i gryden sammen med eventuelle bønner og hakket persille.

Lad retten simre endnu nogle minutter og smag godt til med limesaft, salt og peber, evt. også flere krydderurter.

Servér et godt stykke brød til barigoulen.

.

.

 

Share

mandag

29

oktober 2018

12

KOMMENTARER

grillet græskar med krydrede kikærter og tahinfløde – HALLO Halloween

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

gys, gru og græskar

Halloween er over os. På onsdag går det løs med gys og gru – og ikke mindst græskar, sukrede popkorn, edderkopper så store som tekopper – og raslebøsser!

Den amerikanske tradition med karneval for børnene i oktober er der flere meninger om. Udklædte som luftige spøgelser eller skeletter hærger ungerne deres kvarter med kravet om slik eller ballade den 31. oktober. Jeg synes selv, det er en dejlig årsag til at lave sjov. Og jeg under gerne børnene denne eksta dag i kalenderen med skæg og ballade.

.

alvor bag den store græskarmand

Græskar og Halloween hører sammen. De udskårne og groteske græskaransigter indgår i hele det uhyggelige univers, der udgør Halloween. Og så ender en masse græskar selvfølgelig også i den mad vi spiser her i oktober-november.

Bag den lystige side af Halloween gemmer sig imidlertid noget helt andet og mere tankevækkende. Når der indgår så mange skeletter og spøgelser i Halloweenfesten, er det fordi, det oprindelig var en fest for de døde. I mange lande har man en helt anderledes naturlig holdning til døden, end vi har i Danmark. I fx Mexico mindes man de døde med raslende skeletter og alskens uhygge.

Hos os er døden meget mere tabu, noget der skal gemmes væk, og noget der skal glemmes hurtigst muligt. Men indtoget af Halloween har faktisk betydet, at vores egen gamle Alle Helgensdag den første søndag i november nu bruges til at mindes vores egne døde. Oprindelig er dagen en kristen fejring af helgener og martyrer. Nu tænder mange lys på deres kære afdødes grave, og nogle steder læses navnene på sognets døde i det forløbne år op i kirkerne.

.

grillet græskar er go’ Halloween-mad

Hvis du har lyst til at fejre Halloween på onsdag på en stilfærdig måde, er her en mættende og krydret ret med græskar. Krydrede kikærter sørger for proteinerne, og du kan evt. yderligere servere løskogte ris til.

.

græskarsupper er også populære til Halloween

Jeg har adskillige opskrifter på græskarsupper her på bloggen. Så hvis du mangler idé til en Halloween-suppe, så kig her: spicy græskarsuppe med koriander, græskarsuppe fra Silkevejen, græskarsuppe med æbler og kardemomme (fotoet), græskarsuppe med knas og kerner eller græskarsuppe fra en orientalsk bazar.

Og så er der også græskarpålægget. Det vil ungerne garanteret kunne lide.

.

grillet græskar med krydrede kikærter og tahinfløde

(4 personer)

200 g tørrede kikærter, evt. fra glas eller karton

600 g hokkaidogræskar eller andet græskar

150 g løg

8 fed hvidløg

4 spsk oliven- eller kokosolie

4 kardemommekapsler

1 spsk korianderfrø

1 spsk spidskommenfrø

evt. chili

4-6 store stilke bladbeder eller rød syre (kan erstattes af tilsvarende mængde spinat)

25 g græskarkerner

tahinfløde:

2 spsk tahin, gerne den lyse

2 dl havrefløde

citron- eller limesaft

tamari, friskkværnet peber

evt. 6-8 salvieblade eller anden krydderurt

.

Hvis du bruger tørrede kikærter, så sæt dem i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Afdryp dem og kog dem ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær græskarret i både. Du behøver ikke at skrælle det.

Læg skiverne på en bageplade og pensl dem med lidt olie. Sæt græskarrene under grillen til de er let gyldne. Hold øje med dem.

Skær løg og hvidløg i både og svits dem på en pande.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og knus dem i en morter. Tilsæt dem sammen med koriander- og spidskommenfrø. Kom også kikærterne på panden og svits det hele ved rask varme, til kikærterne tager lidt farve.

Hvis du vil have ekstra styrke på retten, så tilsæt lidt hakket frisk chili eller et drys tørrede chiliflager. Drys med lidt salt.

Snit de valgte blade og kom dem på panden. Svits til bladene falder lidt sammen.

Du kan lave retten hertil i god tid inden serveringen. Evt. dagen før.

”Saml” retten i et oliesmurt, ovnfast fad: læg de grillede græskar nederst i fadet og fordel løg/kikærteblandingen ovenpå.

Drys med græskarkernerne og evt. salvieblade eller en anden krydderurt. Du kan også vælge frisk koriander. Men den skal du først drysse på ved serveringen.

Dryp med lidt olie og varm retten i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Rør tahinen med fløden og 1-2 spsk citrussaft. Tilsæt evt. også 1-2 spsk varmt vand, hvis dippet er for tykt.

Smag godt til med citrussaft, tamari og peber.

Dryp tahinfløden på ved serveringen eller giv den til separat.

.

.

Share

fredag

26

oktober 2018

8

KOMMENTARER

quinoasalat med mango og marineret vandmelon-radise

Skrevet af , Posted in salater

.

salat som sjæleføde

Vi er så vant til at tænke på indholdsstoffer, vitaminer, mineraler, proteiner etc., når vi vælger den med, vi spiser. Og så er der selvfølgelig smagen. Den er virkelig vigtig. Hvad du måske ikke tænker så meget på, er madens udseende. Her har jeg lavet en kom-i-godt-humør-salat. Jeg elsker farver, og når jeg så faldt over en knaldrød ukendt rodfrugt og havde fået foræret de smukke grønne tallerkner, var det oplagt at lave denne salat, der ikke blot nærer kroppen men forhåbentlig også sætter humøret i vejret! Det kan nemlig ske, når smag, udseende og farveglæde går op i en højere enhed.

.

det begyndte med en uanselig knold

Min gode ven, havekunstneren Claus Dalby spurgte mig for nogen tid siden, om jeg kendte den lille rodfrugt, der ligger th. Jeg mente, det var en slags majroe men havde aldrig set roden før. Da Claus og jeg så for nylig mødtes på Borough Market i London, var noget af det første vi så, en kasse bugnende med den lille runde rod. Vi spurgte til navnet og fik at vide, at det var en vandmelon-radise.

Jeg købte selvfølgelig et par eksemplarer med hjem. Jeg har nemlig ikke stødt på radisen i Danmark. Måske er der nogen derude, der kender den? Da jeg skar rodfrugten igennem, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var en radise. Duften var umiskendelig. Men da jeg smagte på den, syntes jeg, at den var for skarp i ubehandlet tilstand. Smagen er nærmest ræddikeagtig.

Derfor marinerede jeg tynde skiver natten over og fik en langt mere interessant smag frem. Sammen med den milde quinoa og den søde mango er det en perfekt trio.

Hvis du ikke kan finde radisen, går det fint at bruge rødbede i stedet, evt. den bolsjestribede – eller ræddike.

.

proteinsalat

Quinoa er en af de bedste plantebaserede proteinkilder, vi har og indeholder også meget kalk. Aminosyrerne findes i en fin sammensætning i de små frø, der stammer fra Sydamerika, hvor de trives på i kølige højder i Andesbjergene.

Quinoa har gået sin sejrsgang over hele verden med det til følge, at bønderne i Sydamerika næsten ikke kunne følge med efterspørgslen. Heldigvis er vi nu begyndt at dyrke quinoa i Danmark, så nu kan vi spise de sunde frø med god samvittighed.

.

en variation – måske som forret

Hvis du har lyst til en variation, kan du lægge radise-skiverne sammen med quinoa til en lille “tårn”. Her har jeg serveret den lille forret med en klat planteyoghurt smagt til med tahin. Uden om er lagt salturt (vokser vildt ved kysterne) og blade af rød syre.

.

quinoasalat med mango og marineret vandmelon-radise

(4 personer)

100 g rød eller sort quinoa

200 g vandmelon-radise, kinaradise eller rødbede

1 dl riseddike eller anden mild eddike

2-4 spsk rørsukker

2 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber

1-2 mangofrugter

1-2 hjertesalat

ærteskud

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

evt. ahornsirup

.

Skyl quinoaen og kog den i vand, der godt og vel dækker, ca. 20 minutter. Tilsæt evt. mere vand, hvis det koger væk.

Afdryp quinoaen og afkøl den.

Skær vandmelon-radisen, kinaradisen eller rødbeden i meget tynde skiver på et mandolinjern. Skær hvidløgene i skiver.

Smag eddiken til med sukker, salt og peber. Læg skiverne i eddiken sammen med hvidløgene og lad dem trække 8-10 timer eller til næste dag.  Vend rundt i dem engang imellem. Skær skiverne i tynde strimler.

Skær mangoen i terninger eller små aflange stykker.

Snit hjertesalaten.

Bland quinoa, marineret radise, mango, hjertesalat og ærteskud.

Rør olien sammen med limesaften og smag godt til med salt og peber samt evt. lidt sirup.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

.

Share