kirstenskaarup.dk

torsdag

6

juli 2017

14

KOMMENTARER

tomatbøffer – tomatkeftedes fra Santorini

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra den græske ø, Santorini

Det er ved at være højsæson for tomater, også i Danmark. Og især hvis man dyrker frugterne i et drivhus.

Selv om tomat er en af de frugter, danskerne spiser allermest af, har vi ikke vældig mange retter med tomat. Der er selvfølgelig tomatsovs og tomatsuppe, men så er ideerne også næsten sluppet op. Der er naturligvis også tomattærte og tomater med fyld. De fyldte tomater har jeg faktisk lige lavet, så der er en opskrift på vej.

Men mon ikke de fleste tomater havner i en salat?

Sydpå, hvor man kan dyrke store solmodne, kødfulde tomater, er der flere opskrifter at vælge imellem. Et eksempel er disse tomatkeftedes, som er en lokal ret fra den skønne græske ø, Santorini. Keftedes betyder kødboller eller frikadeller. Jeg har valgt at kalde mine for bøffer.

.

man kan altid blive klogere

Selv om jeg har rejst meget i Grækenland og også været på Santorini flere gange, har jeg aldrig smagt disse tomatbøffer dernede. På en god dag kan jeg ellers godt bilde mig selv ind, at jeg kender maden ret indgående i de lande eller steder, hvor jeg har rejst. Men der er altså smuttere, må jeg indse. Det var nemlig en af bloggens læsere, Dorit, en sand Santorini-ekspert, der gjorde mig opmærksom på disse bøffer.

Dorit skriver, at næsten enhver husmor på Santorini har sin egen specielle opskrift på tomatbøfferne. Jeg har så lavet min udgave her, og jeg håber, at Dorit bliver tilfreds med den!

Faktisk besøgte jeg Santorini allerede i 1978. Jeg havde arbejdet på et forlag i München og tog 3 måneders ekstra orlov, hvor jeg rejste med rygsæk ned gennem Italien til Bari. Her tog jeg båden til Korfu, hvor jeg sniffede berusende timianduft, spiste øens vidunderlige oliven og drak lidt retzina, inden jeg tog over til fastlandet og kørte med gamle skramlende busser ned gennem landet til Athen og herfra videre med små både ud til mange af øerne i Det ægæiske Hav, bl.a. Santorini.

Dengang var der ingen lufthavn på Santorini, så møjsommeligt måtte jeg med rygsækken på nakken klatre op ad den stejle bjergskråning til byen på toppen. Det var besværet værd, for vulkanøen er en af de smukkeste i ø-havet. Små, hvide kirker med azurblå tage læner sig faretruende ud over klippekanterne, kaskader af blomster myldrer overalt og et krystalklart hav blinker langt nede. Men altså: ingen tomatbøffer til mig!

.

gammelt køkken

Det græske køkken er et af Europas ældste. Digteren Archestratus skrev en af historiens første “koge”bøger i det fjerde århundrede f.Kr. Og dekorerede vaser, fade og figurer viser køkkenscener fra lang tid før vores tidsregning.

Det græske køkken hører til det sunde middelhavskøkken med masser af helsebringende råvarer. Oliven og olivenolie ligger højt på skalaen sammen med masser af grøntsager som tomater, auberginer, artiskokker, asparges, bladselleri, fennikel etc. – og bælgfrugter som tørrede bønner og kikærter. Masser af citroner og krydderurter er med til at give maden smag og karakter – og masser af antioxidante stoffer.

Kød har aldrig spillet nogen stor rolle i det græske køkken. Derimod har brød altid været en uundværlig følgesvand til måltidet. Bedst kendt er pitabrødet, men også fladbrød er almindeligt. De gamle grækere kendte ikke til spisebestik, så de spiste med hænderne, eller de brugte brødet til at “skovle” maden op med. Brødet blev endog brugt til at tørre fingrene i. Det brugte brød blev så smidt på gulvet til slaverne og til hundene.

.

tomatbøffer med bønnesalat

Spis fx en salat af store limabønner med oliven, bladselleri og valnødder til tomatbøfferne. Du kan også give brød til, men her i sommertiden vil jeg anbefale nye kogte kartofler.

.

græske tomatbøffer (tomatkeftedes)

16 stk.

3/4 kg kødfulde tomater

150 g vegansk feta eller anden feta

75 g rødløg eller skalotteløg

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

1 spsk tørret oregano

1 spsk citronsaft

2 tsk bagepulver

ca. 125 g hvedemel (evt. kikærte- eller sojamel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

.

Skær tomaterne i små terninger og læg dem i en fintmasket sigte. Drys med 2 tsk salt og lad tomaterne afdryppe 1/2-1 time (gem væden og brug den i en suppe).

Smulder fetaen fint. Hak løget fint.

Bland feta, løg, de tre slags krydderurter og citronsaften i tomaterne.

Bland bagepulveret i melet og rør det i tomatmassen sammen med friskkværnet peber. Det er vigtigt, at tomaterne hænger godt sammen. Så måske skal der tilsættes lidt mere hvedemel. Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der endnu lidt mel i. Det er vigtigt, at massen hænger sammen under stegningen.

Varm ca. 1/2 dl olie op i en pande. Sæt ”bøfferne” i den varme olie og pres dem lidt flade. Brug en ske dyppet i koldt vand for hvor ”bøf”.

Steg ”bøfferne” gyldne på begge sider.

.

servér en bønnesalat til

Denne bønnesalat passer fint til tomatbøfferne.

 

Share

torsdag

6

juli 2017

6

KOMMENTARER

bønnesalat med oliven, bladselleri og valnødder

Skrevet af , Posted in salater

T.

nyd en ægte powersalat

Denne salat med hvide, proteinrige limabønner er et dejligt supplement til hovedretter, der ikke er specielt proteinrige. Spis den fx sammen med de græske tomatbøffer.

Bønnerne leverer proteiner, valnødderne indeholder de gode Omega 3- og 9-fedtsyrer, og oliven indeholder enkeltumættede fedtsyrer. Alle tre typer fedtsyrer regulerer kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme.

.

valnødder styrker hjernen

Det er en god idé at inkludere mange valnødder i kosten. De kan nydes i alt fra brød, salater og hovedretter til kager og desserter.

Valnødden ligner en lilleput-hjerne, og man har altid ment, at nødden var god for hjernen. Nu har forsøg bevist, at valnødder rent faktisk kan forebygge degeneration af hjernen.

Hvis du bor i Københavns-området, vil jeg anbefale dig at købe dine valnødder og valnøddeolie i Løs Market i Saxogade i København. Jeg har tidligere nævnt butikken, hvor alt købes i “løs vægt”. Og helt specielt vil jeg sige, at butikkens valnødder fra Grenoble er af en helt særlig kvalitet, og også valnøddeolien er stærkt afhængighedsskabende!

.

bønnesalat med oliven, bladselleri og valnødder

(4 personer)

200 g limabønner (store hvide bønner) – eller andre bønner

4 stilke bladselleri

1 lille salathoved, fx radicchio

50 g valnødder

50 g oliven

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakket mynte

dressing:

5 spsk valnøddeolie eller olivenolie

3-4 spsk limesaft

1 spsk agavesirup

1 spsk sennep

salt, friskkværnet peber

.

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand, 30-40 minutter. Bid i en bønne efter ca. 30 minutters kogetid. Lad gerne bønnerne mørne færdigt i kogevandet 5-10 minutter.

Afdryp og afkøl bønnerne.

Skær bladsellerien i skiver.

Snit salaten.

Hak valnødderne groft.

Bland bønner, bladselleri, salat, valnødder, oliven og de to slags urter.

Rør en dressing af olie, limesaft, agavesirup og sennep.

Smag godt til med salt, peber og evt. også sirup og/eller sennep.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

 

Share

fredag

30

juni 2017

0

KOMMENTARER

mangogazpacho – solgylden suppe

Skrevet af , Posted in supper

.

solgylden sommersuppe

Hvad gør man, når sommeren er mere grå end gylden? Når man dag efter dag spejder efter et lille solglimt? – uden held! Ja, så må man fyre op i det indre kraftværk med et solgult shot med saft og kraft.

.

en hyldest til solen – som shot eller suppe

Denne suppe er en helt almindelig gazpacho – den spanske kolde sommersuppe, der normalt laves med tomater.

Som en variation har jeg lavet suppen med mango i stedet for tomater – og så har jeg givet den et orientalsk præg med ingefær og chili. Det betyder, at du kan lave suppen mere eller mindre stærk og evt. servere den som shots i små glas.

Men du kan også servere den som en helt almindelig suppe i en tallerken eller suppeskål. Portionen nedenfor passer til 4 personer, hvis den serveres som forret. Hvis du blot vil bruge suppen som shots, så lav portionen mindre. Men i øvrigt kan suppen fint fryses, så du kan opbevare overskydende suppe til en anden gang.

.

Shots’ene passer som en lille hors d’euvre sammen med et glas let sødlig hvidvin inden middagen. De små krystalglas på fotone fandt jeg på markedet i Riga, da jeg var i Letland for kort tid siden. I øvrigt passer hasselnøddebrødet fra Kunstmuseet i Riga fint om tilbehør til suppen/shots’ene.

Du kan evt. pynte suppen med lidt finthakket tomat og agurk – og drysse med sennepsfrø.

.

mango er powerfood til tarmfloraen

Du kan med god ret tænke, at det er mere fornuftigt at spise danske frugter i øjeblikket. For det er det jo. På den anden side er mango en superfrugt eller powerfood, som det også hedder på nudansk. Og desuden er der særdeles velsmagende mangofrugter fremme i øjeblikket.

Når jeg vælger at lave denne kolde sommersuppe med mango, er det dels fordi den er så velsmagende og dels fordi den er så god for tarmfloraen (og synet!).

Det er efterhånden velkendt, at en sund tarmflora har stor betydning for hele vores velbefindende. Derfor er det vigtigt at spise mange grøntsager og frugter med en præbiotisk virkning, der styrker tarmfloraen (du kan læse mere om dette emne i min bog “Powerfood revolutionen”) – og mango er en af de frugter, der indeholder fibre, som virker præbiotisk i tarmen.

Når fibrene virker præbiotisk, betyder det, at de giver næring til de sunde mælkesyrebakterier, som er nødvendige for at beskytte os mod skadelige bakterier. Fibrene fremmer desuden cellevækst i tynd- og tyktarm, så slimhinderne bliver styrket og dermed mere modstandsdygtige overfor de skadelige bakterier.

Mango har også et pænt indhold af de fleste vitaminer, især A-vitamin (beta-caroten) og C-vitamin. Det fine indhold af kalium styrker hjerte og blodtryk.

Mango indeholder mange antioxidanter, bl.a. lutein og zeaxanthin, der er gode for synet og forebygger aldersrelateret synsnedsættelse.

.

et lille skud powerfood

Foruden mango er der to andre superfoods i suppen: chili og ingefær. Chili øger forbrændingen og giver mæthedsfølelse. Derfor er den god, hvis man har brug for at smide et par kg. Ingefær virker antiinflammatorisk, blodtryksregulerende og har masser af andre gavnlige virkninger.

.

mangogazpacho

(4 personer som forret)

1 stor eller 2 små mangofrugter

1 lille agurk

1 spsk revet skalotteløg

2 fed presset hvidløg

finthakket chili efter smag

1 skive daggammelt lyst brød

1 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

6 dl afkølet grøntsagsbouillon

4 spsk olivenolie

2 spsk reven ingefær

saft af 1/2 limefrugt

2 dl kokosmælk

salt, friskkværnet peber, rørsukker

en håndfuld frisk mynte

Skær mangofrugt og agurk i terninger. Kom dem i blenderen sammen med alle de andre ingredienser undtagen kokosmælk og mynte.

Blend til suppen er ensartet og glat.

Rør så meget kokosmælk i, at konsistensen bliver passende. Suppen skal være temmelig tyk.

Hak et par spsk mynteblade og rør dem i suppen. Smag til med ingefær, salt, peber, limesaft, mynte og evt. et nip sukker.

Sæt suppen/shots’ene i køleskabet indtil serveringen.

.

 

Hvis du har min seneste bog, “Supper & Co.”, har du muligvis allerede smagt en suppe, der minder om denne.

Men vi tænker jo ellers mest på supper som varmende vintermad, men supper er også utrolig lækre og kølende sommermad. I “Supper & Co.” er der også opskrifter på kolde dessertsupper som fx. jordbærsuppe med lakridsis, rabarbersuppe med jordbær og marcipanknas, melongazpacho og mange flere.

.

.

Share
Side 8 af 346« Først...678910...203040...Sidste »