kirstenskaarup.dk

fredag

4

august 2017

10

KOMMENTARER

klar, parat, skolestart: svampe/mandelfrikadeller 

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

på tur til Dracula-land

Kan du gætte hvor jeg er henne i verden i denne uge?

.

det ligner farverige Indien

Et kig ind i en af de mange gyder afslører en frodig blomsterhave i den inderste gård.

.

meeeen ….

… her er en maskine til parkeringsbilletter. Så Indien kan det bestemt ikke være. Sådan en har de vist ikke hørt om derovre. Kvinderne har heller ikke sari på.

.

… det kunne også være Marokko

… det er nemlig også et af mine yndlings-farverige lande.

.

 men faktisk er jeg i en europæisk middelalderby

Er der noget som smukke gamle tegltage? Tagene her knejser i den rumænske middelalderby Sibiu i området Trannsylvanien. Og hvis Trannsylvanien får en klokke til at ringe, er det nok fordi det er her, vampyren Dracula holder til. For at sige det som det er, er jeg på vej til hans slot uden for byen Brasov. Gys og gru …. jeg håber det bedste. Jeg spiser masser af hvidløg, så  jeg håber, det går godt. Desuden mener en af mine venner, at vampyrer ikke bryder sig om vegetarblod. Faktisk er jeg bange for, at det er lige netop modsat.

.

Sibiu – en malerisk perle i Karpaterne

Tre ringmure omslutter middelalderbyen, der blev grundlagt af Hermann fra Nürnberg allerede i det 12. århundrede. Og området har indtil nyere tid altid været beboet af hovedsagelig tyskere, mest saksere. Byen har da også tidligere heddet Hermannstadt efter byens grundlægger.

Vil man opleve en pittoresk og malerisk by, der har bevaret meget af sit middelalderlige præg, er Sibiu et besøg værd. Byen var i 2007 kulturhovedstad, og det betød, at den gamle by blev renoveret, så borgerhuse, kirker og pladser stadig stråler som en nyslået femkrone.

.

.

i Sibiu – tidligere Hermannstadt

En kvinde fra landet er kommet til Sibiu og leder efter kunder til sine nyhøstede brombær.

.

en trannsylvansk og vegansk burger

Ja, man kunne måske nærmest kalde denne burger for trannsvegansk! Når jeg nævner den, er det, fordi jeg spiste den forleden på en restaurant, der havde et righoldigt menukort – med adskillige vegetariske og veganske retter og altså også denne veganske burger, der var lagt sammen med to frikadeller, grønt, tofu”bacon”, “ost” og ketchup.

Atter måtte jeg sukke dybt ved tanken om de danske restauranter, der endnu ikke har forstået at verden er ved at ændre sig. Jeg oplever tit på mine rejser, at steder som de baltiske lande, Polen og altså nu Rumænien er meget mere med på beatet, når det gælder fremtidens mad. Og det er steder, jeg ikke umiddelbart ville forvente det. Det er glædeligt! – og det fører mig til en dansk burger, som du indtil videre – formentlig – selv må producere.

.

husk madpakken!

I Danmark venter nemlig det nye skoleår lige om hjørnet, og der skal gang i madpakkerne igen. Derfor vil jeg gribe ideen med en frikadelle-burger.

Hvis du synes, en burger er for vanskelig at transportere for den lille pode, så brug i stedet frikadellerne som pålæg på et stykke godt rugbrød.

.

frikadeller rørt med kærlighed og fuld af sundhed

svampe/mandelfrikadeller 

(ca. 10 frikadeller)

50 g sojaflager

1 dl kogende grøntsagsbouillon

100 g løg

2 fed hvidløg

250 g champignon

2 spsk raps- eller olivenolie

1/2 spsk tørret timian eller anden krydderurt

2 spsk citronsaft

50 g mandler

1 spsk no egg (fås i helsekostbutikker – kan erstattes af 1 æg)

50 g havregryn

2 spsk kikærte- eller hvedemel

1/2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

.

Hæld kogende bouillon over sojaflagerne og lad dem stå en halv times tid.

Hak løg og hvidløg. Hak begge dele forholdsvis fint. Hak også svampene fint.

Svits løgene til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits ved god varme et par minutter. Tilsæt den valgte krydderurt, citronsaft samt et drys salt og peber. Kom løg og svampe i skålen med sojaflagerne og blend farsen let med en stavblender.

Hak mandlerne fint og rør dem i farsen sammen med ”no egg”, havregryn og mel.

Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet et par timer, evt. til næste dag.

Hvis farsen er meget fast, røres lidt mere fløde i.

Brug en ske til at forme ca. 10 frikadeller med. Dyp skeen i koldt vand for hver frikadelle. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.

Se opskrift på burgerboller her, hvis du vil bruge frikadellerne i en burger.

.

.

frikadelleburgere – måske også til skovturen

Her er frikadellerne lagt sammen med burgerboller, salatblade, tomat, tallerkensmækker og dildolie.

Måske kan du endnu nå et nyde burgerne på en skovtur – hvis der skulle være en dag, hvor det ikke regner!

 

Share

fredag

4

august 2017

6

KOMMENTARER

byens bedste burgerboller

Skrevet af , Posted in bøger

.

halvdelen af en burger er bollen

Jeg kender ingen børn, som ikke elsker en burger. Det er værd at huske på, nu hvor skolen snart starter igen. Ganske vist er en burger ikke supernem at transportere som madpakke, men bollen kan evt. deles og de to halvdele smøres hjemmefra med det valgte “smør”, fx mayo, moset avocado, nøddesmør, peanutbutter, remoulade etc. – og bøffen lægges imellem de to stykker. Så kan resten som tomat- og agurkeskiver, salatblade og andet tilbehør transporteres for sig selv.

På den måde kan den glade spiser selv “bygge” burgeren færdig. Og endelig kan burgeren jo også nydes efter skoletid.

.

klassiske burgerboller

(4-5 boller)

20 g gær

2 dl lunkent vand

1 dl lun sojayoghurt eller anden yoghurt

1 tsk sukker

1 tsk salt

4 spsk olivenolie

100 g fuldkornshvedemel

ca. 250 g hvedemel

1 spsk maizena- eller majsmel

2 spsk sesamfrø

.

 

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt yoghurt, sukker, salt og olie.

Rør fuldkornsmelet i sammen med ca. 200 g hvedemel.

Rør dejen sammen og tag den ud på køkkenbordet. Ælt den glat og smidig med så meget hvedemel, som den kan tage.

Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse, 2-3 timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i 4-5 dele. Tril dem til runde kugler.

Læg dejstykkerne på bagepapir på en bageplade og tryk dem lidt flade til store runde boller.

Lad bollerne efterhæve ca. 1/2 time.

Rør maizena- eller majsmel ud i 2 spsk vand og pensl bollerne med det. Drys sesamfrøene på og tryk dem lidt ned i dejen med fingrene.

Sæt pladen i en 250 grader varm ovn og skru ned til 220 grader.

Bag bollerne gyldne, 10-15 minutter.

Læg et fugtigt viskestykke over bollerne, så de bevares bløde.

.

burgere med frikadeller

Her er burgerbollerne lagt sammen med mandel/svampefrikadeller, salatblade, tallerkensmækker, tomatskiver og dildolie.

Se opskriften på frikadellerne her.

Der er opskrift på mange andre burgerboller og burgere her på bloggen. Hvis du søger efter “burgere” i spalten th. under “Søg efter opskrift her”, får du mange forskellige forslag.

 

 

Share

mandag

31

juli 2017

0

KOMMENTARER

farserede tomater med couscous

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tid til tomater – danskernes darling

Jeg fremturer lidt med tomater, for dels er det tomattid, dels er vi vilde med tomater i Danmark. Hver dansker spiser i gennemsnit 30 kg tomater om året (incl. dåsetomater og ketchup). Det gør frugten til vores mest spiste “grøntsag”, men faktisk er det ikke nogen grøntsag, det er en frugt. Ligesom kartofler, peberfrugt og aubergine hører tomaten til natskyggefamilien, som vi først lærte at kende i Europa, da Christoffer Columbus i 1498 opdagede Sydamerika. Selve planten i natskyggefamilien er giftig, kun bærrene eller frugterne kan spises.

.

en buttet sag med fyld

Tomater kan spises på utallige måder, men oftest ender de i salatskålen. Men der er masser af andre muligheder. Lige nu er der tomater i mange former, farver og størrelser, og jeg foreslår en hovedret med store bøftomater, der farseres.

Du kan fx spise couscous til. De små gryn er tilberedt på ganske få minutter. Desuden måske en salat. Det kan fx være en blomkålssalat med valnødder eller en romersk bønnesalat.

.

tomater indeholder lycopen

Tomaterne er stærkt antioxidante og indeholder desuden stoffet lycopen (der er det stof, som giver tomaten dens røde farve). Stoffet menes at have en kræfthæmmende virkning og forebygger hjerte-karsygdomme, grå stær, aldring af huden og andre degenerative sygdomme.

For at få fuldt udbytte af lycopen skal tomaterne helst opvarmes og spises med en god olie, fx økologisk jomfruolivenolie. Olien aktiverer lycopen, så det kan optages i kroppen.

Og så er det værd at huske på, at tomater indeholder fibre, der styrker tarmfloraen.

.

kostfibre og tarmflora

Og mens vi er ved kostfibre og tarmflora, vil jeg nævne en forholdsvis ny bog om mad, der styrker vores tarmflora. Den er skrevet af Søren Lange og Mette Bender (Søren Lange var medforfatter til “Det helbredende køkken” sammen med mig og to andre forfattere). Bogen hedder “Mad til glade tarme” og er en nem og overskuelig bog, der vejleder i, hvordan man kan pleje sin tarmflora med det, man spiser.

I årevis har kostvejledere og jeg selv anbefalet en fiberrig kost for at styrke tarmfloraen. Nu er forskerne omsider ved at finde ud af, at vores bakterieflora i tarmen udgør en form for “hjerne” og sandsynligvis har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske sundhed. Vi bærer rundt på hele 2 kg tarmbakterier, og hvis de ikke har det godt, kan det resultere i udvikling af mange forskellige sygdomme fra irritabel tyktarm, diabetes 2, overvægt, hjerte-karsygdomme og kræft til psykiske problemer mv. Forskerne kalder nu vores tarme for “den tredje hjerne”. Og de mener, at lægerne i fremtiden vil udskrive recept på raske tarmbakterier og planteføde med masser af kostfibre ved mange forskellige lidelser. Læs mere i Politiken 24.7.2017.

Lægernes fix er dog ikke lige om hjørnet. Der vil gå adskillige år, måske 20, før forskerne er klar med receptblokken. Der er dog ingen grund til at vente på det, hvis man vil give sin tarmflora (mikrobiota) de bedste betingelser. Midlet er enkelt: spis så fiberrigt som muligt og spis især grøntsager med dét, der hedder præbiotisk virkning. Kornprodukter og mange grøntsager indeholder fibre, der er gavnlige for en sund tarmflora. Især kan nævnes asparges, artiskokker, løg, hvidløg, porrer, jordskokker, tomater, mangofrugter og bananer. Og fermenterede grøntsager, fx sauerkraut, er særdeles gode for tarmfloraen.

Vil du have mere indsigt i at pleje dine tarmbakterier og få opskrifter med de mest effektive præbiotiske grøntsager, kan jeg anbefale Søren Lange og Mette Benders “Mad til glade tarme”. Bogen koster kr. 249,95 og kan købes hos boghandleren eller hos Saxo.

.

tomater har også præbiotisk effekt

farserede tomater med couscous

50 g sojabites eller -flager (kan byttes ud med kogte linser, kikærter eller bønner)

1 dl grøntsagsbouillon

50 g skalotteløg

kokos- eller olivenolie

4 fed hvidløg

4 spsk smuldret vegansk fetaost eller anden tør og salt ost (du kan selv lave osten eller købe den

4 spsk pinjekerner eller hakkede mandler

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

6-8 store bøftomater

salt, friskkværnet peber, rørsukker

couscous:

150 g couscous

50 g rosiner

1 bdt persille

.

Overhæld sojastykkerne eller -flagerne med kogende bouillon og lad dem trække ca. 10 minutter.

Hak løget og svits det i 1 spsk olie, til det er gyldent.

Hak hvidløgene.

Bland løg, hvidløg, ost, kerner og krydderurter i den udblødte soja.

Skær et ”låg” af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud. Bland den i sojafyldet.

Smag godt til med salt og peber.

Drys lidt salt, peber og sukker i hver af tomaterne og fordel fyldet i dem. Pres fyldet godt ned i tomaterne og top det lidt op.

Dryp lidt olie på fyldet og læg ”lågene” på. Pensl med olie og sæt tomaterne i et lavt ovnfast fad eller form.

Bag tomaterne i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

.

Bland couscousen med rosinerne og et lille drys salt. Hæld 2 1/2-3 dl kogende vand over og lad grynene trække 10 minutter.

Hak persillen og bland den godt i couscousen.

.

så er der serveret!

 

Share
Side 6 af 347« Først...45678...203040...Sidste »