kirstenskaarup.dk

Søge resultater for: suppe

mandag

30

oktober 2017

8

KOMMENTARER

græskarpålæg – grueligt godt til brødet

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

happy halloween

Halloween er over os igen. Den amerikanske uhygge-tradition har slået rødder i Danmark, hvad enten vi synes om det eller ej. Det betyder gys og gru. Det betyder slik og raslende skeletter, afhuggede hoveder, edderkopper og spøgelser – og masser af græskar. Det betyder græskarmænd med lys i øjnene, men det betyder også masser af græskarsuppe. Det kan du finde ideer til her, her og her. Er det mere en græskartærte, du søger, så kig her.

Halloween er egentlig de dødes fest, hvor vi fejrer vores afdøde. Det svarer til vores Allehelgensdag. Om man skal spøge med dét, er en smags sag, men om ikke andet er halloween en god anledning til at nyde det sunde græskar. For at få endnu en god anvendelse af den store frugt har jeg forvandlet den til pålæg. Et pålæg som jeg tror også vil falde i smag hos børnene.

Græskar er en af de bedste kilder til betacaroten (A-vitamin), der har en kraftig antioxidant effekt i kroppen og bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Kalk og magnesium styrker knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker kolesterolregulerende. Græskar indeholder kun  24 kalorier pr. 100 g, og så holder det blodsukkeret stabilt. Græskar er simpelt hen perfekt, hvis taljemålet er blevet lovlig højt.

.

giftigt gys og gru fra den virkelige verden

Magasinet Samvirke formastede sig for nylig til,  under overskriften “Pesticider!? – det fik vi også i går”, at gøre opmærksom på, at giftstoffer i vores mad er skadelige. Det syntes Landbruget slet ikke om. Landbrugets top var forargede over, at magasinet kaldte en spade for en spade og forlangte bladet fjernet fra butikkerne. En ting er at man bruger sprøjtegifte, en anden at man nægter, at det er sundhedsskadeligt. Det må vel rangere under modeudtrykket “fake news”.

Vi ved alle, at der er rester af sprøjtegifte i mange konventionelt dyrkede produkter. I højtliggende grundvand og i urin fra mennesker er der fundet rester af det aktive stof i roundup, glyfocat. WHO mener, det kan være kræftfremkaldende. Men det betyder ingen ting for vores helbred, siger Landbruget. En helt spritny undersøgelse fra sidste uge har dog fastslået, at børns hjerner tager skade af sprøjtegiftene. Offentliggørelsen sker samtidig med, at Danmark arbejder ihærdigt i EU for at få tilladt brugen af roundup i endnu 5 år. Det er mageløst.

Ekspertrapporten udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider, fordi de kan skade børns hjerner.

Professor, dr.med. Philippe Grandjean siger til Politiken: “Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark”.

Imidlertid mener formanden for “Bæredygtigt Landbrug”, Flemming Fuglede Jørgensen, at roundup ikke er farligere end rødvin og rødt kød. Så er det jeg tænker: har landmændene mon sprøjtet meget med giftstofferne, at deres hjerner har taget skade?

Nå, men her er i al fald forslag til noget giftfrit pålæg (og brød), hvis du vælger økologisk. Vi bliver nødt til at indse, at det er os forbrugere, der bestemmer. Vælg økologisk!

Når vi nægter at købe de forgiftede fødevarer, vil planteavlerne holde op med at producere dem. Mere er deres hjerner vist ikke skrumpet.

 

græskarbrød

Skulle du få lyst til også at bage et græskarbrød til pålægget, finder du opskriften her. Det er et æltefrit grydebrød, der er lynhurtigt rørt sammen og blot skal hæve natten over, inden det kommes i en brandvarm gryde og ovn.

.

pålæg – men næsten slik!

græskarpålæg

50 g kikærter

150 g græskar

50 g løg

4 fed hvidløg

smagsgivere: vælg mellem timian, spidskommen, chili, kardemomme

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. jalapenopeber til pynt

 

Læg kikærterne i blød 8 timer og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan lave pålægget lidt hurtigere, hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren.

Skær græskarret i mindre stykker. Fjern kernerne, men du behøver ikke at skrælle det. Skær løget i kvarte.

Læg græskar, løg og hvidløg på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn til grøntsagerne er møre, 15-20 minutter. Fjern hvidløgsfeddene efter 8-10 minutters forløb.

Purér kikærter, græskar, løg og hvidløg i køkkenmaskinen. Tilsæt det valgte krydderi, citronsaft og olie.

Smag godt til med salt og peber.

.

ps: portionen  er ikke voldsom stor, så du kan med fordel fordoble ingredienserne.

.

en velsmagende og økologisk historie fra Vesterbro

Oven på den kedelige historie med gift i maden, vil jeg gerne fortælle om en dejlig oplevelse, jeg havde sammen med bror Hans i sidste uge. Det handler om hjemmelavet økologisk mad.

I København har vi fået et nyt madcenter på Vesterbro. Det hedder WestMarket og ligger på Vesterbrogade 97. Det startede med en masse butikker og restauranter. Nu er desværre mange af butikkerne borte, men der er stadig en række spændende små restauranter at gå på opdagelse i. Og det gjorde vi så.

Da det var godt og vel over frokosttid og maverne knurrede slemt, måtte vi bestemme os. Da vi så skiltet med økologi og veganske retter i “Gro’s Hverdagskost” var vi ikke i tvivl. Det så virkelig lækkert ud.

Her mødte vi så den passionerede kvinde, kokken Gro, der brændte for både autentisk mad og økologi. De to veganske retter, vi smagte, var simpelt hen som “vor mor” ville have lavet dem (eller i virkeligheden meget, meget bedre, for vores mor tænkte ikke vegansk). Maden var hjemmelavet i ordets gammeldags og allerbedste forstand.

Vi fik en lasagne og en indisk carryret, noget, der minder om vores boller i karry. Skulle du have fået lyst til boller i karry, kan du finde min opskrift her – eller hvis du bor i København, så besøg skønne Gro i WestMarket. Du kan også købe maden som take away.

.

mine egne boller i karry

 

Share

onsdag

25

oktober 2017

2

KOMMENTARER

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når korn er = med kærlighed til kloden

Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.

Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.

Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salat med bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.

Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.

En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.

.

salat med bønner og masser af kerner og “krudt”

Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner,  græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).

.

valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en

Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.

.

beder i flere farver

Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.

Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.

Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.

.

gærflager til “oste”sovsen

Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”.  Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.

Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.

 .

Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.

.

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

(4 personer)

 

400 g gul bede

salt

4 spsk citronsaft

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller rapsolie

300 g perlespelt (evt. ris)

6-8 dl grøntsagsbouillon

faste pærer

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde

4 spsk gærflager

25 g hakkede valnødder

50 g vegansk parmesanost eller anden tør ost

friske krydderurter, fx brøndkarse og timian

evt. 4 skiver limefrugt

 

Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.

Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.

Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.

.

 

 

Share

torsdag

6

juli 2017

14

KOMMENTARER

tomatbøffer – tomatkeftedes fra Santorini

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra den græske ø, Santorini

Det er ved at være højsæson for tomater, også i Danmark. Og især hvis man dyrker frugterne i et drivhus.

Selv om tomat er en af de frugter, danskerne spiser allermest af, har vi ikke vældig mange retter med tomat. Der er selvfølgelig tomatsovs og tomatsuppe, men så er ideerne også næsten sluppet op. Der er naturligvis også tomattærte og tomater med fyld. De fyldte tomater har jeg faktisk lige lavet, så der er en opskrift på vej.

Men mon ikke de fleste tomater havner i en salat?

Sydpå, hvor man kan dyrke store solmodne, kødfulde tomater, er der flere opskrifter at vælge imellem. Et eksempel er disse tomatkeftedes, som er en lokal ret fra den skønne græske ø, Santorini. Keftedes betyder kødboller eller frikadeller. Jeg har valgt at kalde mine for bøffer.

.

man kan altid blive klogere

Selv om jeg har rejst meget i Grækenland og også været på Santorini flere gange, har jeg aldrig smagt disse tomatbøffer dernede. På en god dag kan jeg ellers godt bilde mig selv ind, at jeg kender maden ret indgående i de lande eller steder, hvor jeg har rejst. Men der er altså smuttere, må jeg indse. Det var nemlig en af bloggens læsere, Dorit, en sand Santorini-ekspert, der gjorde mig opmærksom på disse bøffer.

Dorit skriver, at næsten enhver husmor på Santorini har sin egen specielle opskrift på tomatbøfferne. Jeg har så lavet min udgave her, og jeg håber, at Dorit bliver tilfreds med den!

Faktisk besøgte jeg Santorini allerede i 1978. Jeg havde arbejdet på et forlag i München og tog 3 måneders ekstra orlov, hvor jeg rejste med rygsæk ned gennem Italien til Bari. Her tog jeg båden til Korfu, hvor jeg sniffede berusende timianduft, spiste øens vidunderlige oliven og drak lidt retzina, inden jeg tog over til fastlandet og kørte med gamle skramlende busser ned gennem landet til Athen og herfra videre med små både ud til mange af øerne i Det ægæiske Hav, bl.a. Santorini.

Dengang var der ingen lufthavn på Santorini, så møjsommeligt måtte jeg med rygsækken på nakken klatre op ad den stejle bjergskråning til byen på toppen. Det var besværet værd, for vulkanøen er en af de smukkeste i ø-havet. Små, hvide kirker med azurblå tage læner sig faretruende ud over klippekanterne, kaskader af blomster myldrer overalt og et krystalklart hav blinker langt nede. Men altså: ingen tomatbøffer til mig!

.

gammelt køkken

Det græske køkken er et af Europas ældste. Digteren Archestratus skrev en af historiens første “koge”bøger i det fjerde århundrede f.Kr. Og dekorerede vaser, fade og figurer viser køkkenscener fra lang tid før vores tidsregning.

Det græske køkken hører til det sunde middelhavskøkken med masser af helsebringende råvarer. Oliven og olivenolie ligger højt på skalaen sammen med masser af grøntsager som tomater, auberginer, artiskokker, asparges, bladselleri, fennikel etc. – og bælgfrugter som tørrede bønner og kikærter. Masser af citroner og krydderurter er med til at give maden smag og karakter – og masser af antioxidante stoffer.

Kød har aldrig spillet nogen stor rolle i det græske køkken. Derimod har brød altid været en uundværlig følgesvand til måltidet. Bedst kendt er pitabrødet, men også fladbrød er almindeligt. De gamle grækere kendte ikke til spisebestik, så de spiste med hænderne, eller de brugte brødet til at “skovle” maden op med. Brødet blev endog brugt til at tørre fingrene i. Det brugte brød blev så smidt på gulvet til slaverne og til hundene.

.

tomatbøffer med bønnesalat

Spis fx en salat af store limabønner med oliven, bladselleri og valnødder til tomatbøfferne. Du kan også give brød til, men her i sommertiden vil jeg anbefale nye kogte kartofler.

.

græske tomatbøffer (tomatkeftedes)

16 stk.

3/4 kg kødfulde tomater

150 g vegansk feta eller anden feta

75 g rødløg eller skalotteløg

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

1 spsk tørret oregano

1 spsk citronsaft

2 tsk bagepulver

ca. 125 g hvedemel (evt. kikærte- eller sojamel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

.

Skær tomaterne i små terninger og læg dem i en fintmasket sigte. Drys med 2 tsk salt og lad tomaterne afdryppe 1/2-1 time (gem væden og brug den i en suppe).

Smulder fetaen fint. Hak løget fint.

Bland feta, løg, de tre slags krydderurter og citronsaften i tomaterne.

Bland bagepulveret i melet og rør det i tomatmassen sammen med friskkværnet peber. Det er vigtigt, at tomaterne hænger godt sammen. Så måske skal der tilsættes lidt mere hvedemel. Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der endnu lidt mel i. Det er vigtigt, at massen hænger sammen under stegningen.

Varm ca. 1/2 dl olie op i en pande. Sæt ”bøfferne” i den varme olie og pres dem lidt flade. Brug en ske dyppet i koldt vand for hvor ”bøf”.

Steg ”bøfferne” gyldne på begge sider.

.

servér en bønnesalat til

Denne bønnesalat passer fint til tomatbøfferne.

 

Share