kirstenskaarup.dk

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

proteinindhold i vigtige næringsmidler

Skrevet af , Posted in om proteiner

proteiner

kikærter og bønner

 

De officielle kostanbefalinger siger, at man daglig skal have knap 1 g protein pr. dag pr. kg legemsvægt. Vejer du fx 60 kg, skal du have omkring 55 g protein pr. dag. Mange alternative ernæringseksperter mener, at det er for højt sat, og at du kan klare dig med mindre. Find selv ud af, hvad der passer dig bedst.

Dyrker du hård motion eller er du på anden måde meget fysisk aktiv, skal du tjekke, at du får tilstrækkelig med protein.

Angsten for proteinmangel i Danmark er dog helt overdrevet. Det er mit klare indtryk, at langt flere danskere bliver  syge af proteinoverskud end proteinunderskud.

Det er en skrøne, at proteiner skal komme fra dyr. Planteproteiner er langt nemmere at fordøje end proteiner fra animalske produkter.

tofu , 100 g   –  8 g protein

sojamælk, 2 dl   –   6 g protein

sojayoghurt, 170 g   –   6 g protein

sojabønner, 2  1/2 dl kogte  –  29 g

tempeh, 2 1/2 dl   –   41 g protein

seitan, 85 g   –   31 g protein

kikærter, 2 1/2 dl kogte   –   12 g protein

kidneybønner, 2 1/2 dl kogte   –   13 g

linser, 2 1/2 dl kogte   –    18 g protein

quinoa, 2 1/2 dl kogt   –   9 g protein

brune ris, 2 1/2 d kogte   –   5 g protein

mandler, 1/2 dl    –   7 g protein

jordnødder, 1/2 dl   –   9 g protein

jordnøddesmør, 2 spsk   –  8 g protein

cashewnødder, 1/2 dl   –   5 g protein

solsikkekerner, 1/2 dl    –    5 g protein

fuldkornsrugbrød, 1 skive   –    3 g protein

broccoli, 80 g  –   2 g protein

1 mellemstor kartoffel   –   4 g protein

1 mellemstort æg   –   6 g protein

parmesanost, 100 g   –    38,5 g protein


tofu er proteinrigt

 

Tofu er et proteinrigt produkt lavet af sojabønner. Men der er mange andre gode ting med proteiner – eller noget der ligner, det man plejer at spise:

 

proteiner i vegetabilske og animalske produkter

proteiner

 

animalske proteiner koster kloden dyrt protein

hvis du ikke kan undvære bacon, så se bare her:

vegetarisk bacon

 

Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

syltede citroner

Skrevet af , Posted in tilbehør


Skyl det antal økologiske citroner, du ønsker at sylte. Skold et henkogningsglas og læg citronerne i. Du kan evt. skære citronerne i kvarte først – gerne sådan at de stadig hænger sammen i toppen.

Læg evt. en stængel kanel i glasset og drys 3-5 spsk salt på. Hæld kogende vand på, så frugterne er dækket. Læg noget tungt øverst, så frugterne forbliver under vand. Hæld lidt olivenolie på toppen og luk glasset.

Lad glasset stå i køkkenet og nyd synet af de smukke frugter, indtil de er spise”modne” efter 3-4 uger. Væden kan du evt. bruge i salatdressinger.


En af  bloggens læsere, Henrik, fortæller, at han foruden kanel også kommer en chili og et laurbærblad i glasset med citroner.

Og så synes Henrik, at citronerne bliver allerbedst, hvis man lader dem stå 3-4 måneder. Det er jeg enig i, men det er svært at vente så længe! – og de kan sagtens spises tidligere.


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

gremolata og citron som smagsgiver

Skrevet af , Posted in tilbehør

citron som smagsgiver

Hav altid en dejlig smagsgiver stående i køleskabet: riv fx 2 økologiske citroner og pres saften ud af frugterne.

Kom begge dele i et glas med tætsluttende låg og sæt det i køleskabet.

Citronblandingen er dejlig til at sætte prikken over i’et i dressinger, sovse og sammenkogte retter.


gremolata

Gremolata –  “pastaen” af reven citronskal – er dejlig som smagsgiver i supper og salater. Eller spis den til bønne- eller kornretter. Eller brug den som “smør” i burgere eller sandwich. 

Du kan også servere gremolata til asparges.

Riv skallen fint på 1-2 økologiske citroner.

Rør massen med 2-3 fed presset hvidløg og 1 bdt hakket persille.

Smag til med salt og peber – vil du have lidt mere “power”, så rør et par spsk hakkede kapers i også. Du kan også røre lidt citronsaft og olivenolie i.


Share