kirstenskaarup.dk

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

syltede citroner

Skrevet af , Posted in tilbehør


Skyl det antal økologiske citroner, du ønsker at sylte. Skold et henkogningsglas og læg citronerne i. Du kan evt. skære citronerne i kvarte først – gerne sådan at de stadig hænger sammen i toppen.

Læg evt. en stængel kanel i glasset og drys 3-5 spsk salt på. Hæld kogende vand på, så frugterne er dækket. Læg noget tungt øverst, så frugterne forbliver under vand. Hæld lidt olivenolie på toppen og luk glasset.

Lad glasset stå i køkkenet og nyd synet af de smukke frugter, indtil de er spise”modne” efter 3-4 uger. Væden kan du evt. bruge i salatdressinger.


En af  bloggens læsere, Henrik, fortæller, at han foruden kanel også kommer en chili og et laurbærblad i glasset med citroner.

Og så synes Henrik, at citronerne bliver allerbedst, hvis man lader dem stå 3-4 måneder. Det er jeg enig i, men det er svært at vente så længe! – og de kan sagtens spises tidligere.


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

gremolata og citron som smagsgiver

Skrevet af , Posted in tilbehør

citron som smagsgiver

Hav altid en dejlig smagsgiver stående i køleskabet: riv fx 2 økologiske citroner og pres saften ud af frugterne.

Kom begge dele i et glas med tætsluttende låg og sæt det i køleskabet.

Citronblandingen er dejlig til at sætte prikken over i’et i dressinger, sovse og sammenkogte retter.


gremolata

Gremolata –  “pastaen” af reven citronskal – er dejlig som smagsgiver i supper og salater. Eller spis den til bønne- eller kornretter. Eller brug den som “smør” i burgere eller sandwich. 

Du kan også servere gremolata til asparges.

Riv skallen fint på 1-2 økologiske citroner.

Rør massen med 2-3 fed presset hvidløg og 1 bdt hakket persille.

Smag til med salt og peber – vil du have lidt mere “power”, så rør et par spsk hakkede kapers i også. Du kan også røre lidt citronsaft og olivenolie i.


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

Bodils rødkålssalat med marineret ingefær

Skrevet af , Posted in salater

Denne opskrift har jeg fået af min læser Bodil Andersen, som har givet mig lov til at videreformidle den.

Det er jeg rigtig glad for. Salaten smager nemlig dejligt – men jeg er især glad for den, fordi jeg har så svært ved at bruge rødkål til noget fornuftigt, altså lige bortset fra rødkålen juleaften.

Jeg har altid mindst 3 slags forskellig kål i køleskabet – men rødkålen … den har været stedbarn. Sådan er det ikke mere. Se bare her:

Snit 4-5 dl rødkål meget fint.

Riv 1-2 gulerødder.

Hak 3-4 spsk marineret ingefær fint (den man spiser til sushi). Bland de tre ting.

Rør en dressing af ca. 1/2 dl drænet yoghurt – tilsæt evt. lidt af væden fra ingefæren og smag til med salt og peber.

Vend dressingen i salaten. Jeg har så på egen hånd drysset med lidt grønt, det kan være snittet mynte eller persille.

Marineret ingefær

Yderligere fortæller Bodil, at hun ikke altid kan skaffe marineret ingefær og derfor marinerer selv: skær fx 100 g frisk ingefær i papirtynde skiver. Kog dem 10 minutter i en blanding af 1/2 vand og 1/2 eddike, der dækker + 2 spsk råsukker.

Share
Side 346 af 352« Først...102030...344345346347348...Sidste »