kirstenskaarup.dk

Søge resultater for: suppe

torsdag

6

juli 2017

10

KOMMENTARER

tomatbøffer – tomatkeftedes fra Santorini

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra den græske ø, Santorini

Det er ved at være højsæson for tomater, også i Danmark. Og især hvis man dyrker frugterne i et drivhus.

Selv om tomat er en af de frugter, danskerne spiser allermest af, har vi ikke vældig mange retter med tomat. Der er selvfølgelig tomatsovs og tomatsuppe, men så er ideerne også næsten sluppet op. Der er naturligvis også tomattærte og tomater med fyld. De fyldte tomater har jeg faktisk lige lavet, så der er en opskrift på vej.

Men mon ikke de fleste tomater havner i en salat?

Sydpå, hvor man kan dyrke store solmodne, kødfulde tomater, er der flere opskrifter at vælge imellem. Et eksempel er disse tomatkeftedes, som er en lokal ret fra den skønne græske ø, Santorini. Keftedes betyder kødboller eller frikadeller. Jeg har valgt at kalde mine for bøffer.

.

man kan altid blive klogere

Selv om jeg har rejst meget i Grækenland og også været på Santorini flere gange, har jeg aldrig smagt disse tomatbøffer dernede. På en god dag kan jeg ellers godt bilde mig selv ind, at jeg kender maden ret indgående i de lande eller steder, hvor jeg har rejst. Men der er altså smuttere, må jeg indse. Det var nemlig en af bloggens læsere, Dorit, en sand Santorini-ekspert, der gjorde mig opmærksom på disse bøffer.

Dorit skriver, at næsten enhver husmor på Santorini har sin egen specielle opskrift på tomatbøfferne. Jeg har så lavet min udgave her, og jeg håber, at Dorit bliver tilfreds med den!

Faktisk besøgte jeg Santorini allerede i 1978. Jeg havde arbejdet på et forlag i München og tog 3 måneders ekstra orlov, hvor jeg rejste med rygsæk ned gennem Italien til Bari. Her tog jeg båden til Korfu, hvor jeg sniffede berusende timianduft, spiste øens vidunderlige oliven og drak lidt retzina, inden jeg tog over til fastlandet og kørte med gamle skramlende busser ned gennem landet til Athen og herfra videre med små både ud til mange af øerne i Det ægæiske Hav, bl.a. Santorini.

Dengang var der ingen lufthavn på Santorini, så møjsommeligt måtte jeg med rygsækken på nakken klatre op ad den stejle bjergskråning til byen på toppen. Det var besværet værd, for vulkanøen er en af de smukkeste i ø-havet. Små, hvide kirker med azurblå tage læner sig faretruende ud over klippekanterne, kaskader af blomster myldrer overalt og et krystalklart hav blinker langt nede. Men altså: ingen tomatbøffer til mig!

.

gammelt køkken

Det græske køkken er et af Europas ældste. Digteren Archestratus skrev en af historiens første “koge”bøger i det fjerde århundrede f.Kr. Og dekorerede vaser, fade og figurer viser køkkenscener fra lang tid før vores tidsregning.

Det græske køkken hører til det sunde middelhavskøkken med masser af helsebringende råvarer. Oliven og olivenolie ligger højt på skalaen sammen med masser af grøntsager som tomater, auberginer, artiskokker, asparges, bladselleri, fennikel etc. – og bælgfrugter som tørrede bønner og kikærter. Masser af citroner og krydderurter er med til at give maden smag og karakter – og masser af antioxidante stoffer.

Kød har aldrig spillet nogen stor rolle i det græske køkken. Derimod har brød altid været en uundværlig følgesvand til måltidet. Bedst kendt er pitabrødet, men også fladbrød er almindeligt. De gamle grækere kendte ikke til spisebestik, så de spiste med hænderne, eller de brugte brødet til at “skovle” maden op med. Brødet blev endog brugt til at tørre fingrene i. Det brugte brød blev så smidt på gulvet til slaverne og til hundene.

.

tomatbøffer med bønnesalat

Spis fx en salat af store limabønner med oliven, bladselleri og valnødder til tomatbøfferne. Du kan også give brød til, men her i sommertiden vil jeg anbefale nye kogte kartofler.

.

græske tomatbøffer (tomatkeftedes)

16 stk.

3/4 kg kødfulde tomater

150 g vegansk feta eller anden feta

75 g rødløg eller skalotteløg

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

1 spsk tørret oregano

1 spsk citronsaft

2 tsk bagepulver

ca. 125 g hvedemel (evt. kikærte- eller sojamel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

.

Skær tomaterne i små terninger og læg dem i en fintmasket sigte. Drys med 2 tsk salt og lad tomaterne afdryppe 1/2-1 time (gem væden og brug den i en suppe).

Smulder fetaen fint. Hak løget fint.

Bland feta, løg, de tre slags krydderurter og citronsaften i tomaterne.

Bland bagepulveret i melet og rør det i tomatmassen sammen med friskkværnet peber. Det er vigtigt, at tomaterne hænger godt sammen. Så måske skal der tilsættes lidt mere hvedemel. Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der endnu lidt mel i. Det er vigtigt, at massen hænger sammen under stegningen.

Varm ca. 1/2 dl olie op i en pande. Sæt ”bøfferne” i den varme olie og pres dem lidt flade. Brug en ske dyppet i koldt vand for hvor ”bøf”.

Steg ”bøfferne” gyldne på begge sider.

.

servér en bønnesalat til

Denne bønnesalat passer fint til tomatbøfferne.

 

Share

onsdag

7

juni 2017

4

KOMMENTARER

hasselnøddebrød fra Kunstmuseet i Riga (glutenfrit)

Skrevet af , Posted in brød

.

tyndt nøddebrød – knækbrød uden gluten 

De tre baltiske lande hører til nogle af min favorit-rejsemål. Og nu har jeg endnu en gang været et smut i Riga, hovedstaden i Letland. Jeg har rejst en del i både Estland, Letland og Litauen, og hver gang er det en fornøjelse at møde de venlige baltere. Og jeg skal love for, at de er langt fremme i skoene, når det handler om tjekket og trendy mad, ikke mindst når det gælder vegetarisk og vegansk.

Alle tre lande har i mange år været under hårdt sovjetisk herredømme – og var under 2. verdenskrig også besat af nazisterne. Nu er balterne frie, og den frihed ønsker de ikke at give fra sig endnu en gang. Men de er bekymrede. De er bange for, hvad naboen mod øst kan finde på. Efter at Putin gik ind i Ukraine, er de nervøse for, om Baltikum bliver næste mål for Rusland.

.

Jeg håber inderligt for balterne, at de får lov at vokse og udvikle sig efter deres egne ønsker og drømme. Med hjælp fra EU har de indtil videre formået rigtig meget og er på vej ud af den trøstesløse fattigdom.

Balterne har både ønsker om forbedring og bedre levevilkår, og de er i fuld gang med at restaurere mange gamle, historiske bygninger. En af dem, der er blevet som forvandlet og nu står flunkende flot er Letlands Nationale Kunstmuseum.

.

I forbindelse med museet er der åbnet en ny, moderne restaurant med mange lokkende retter på spisekortet. Det er derfra jeg har hentet dette brød, som jeg fik serveret i små stykker drysset på en lækker salat.

.

nøddebrød som topping på salat

En blandet salat får struktur og fylde ved hjælp af nøddebrødet. Se opskriften på salaten her.

Brødet er en slags knækbrød. Det kan minde lidt om det franske brød, socca, men det her er helt, helt tyndt. Man kan godt kalde det en slags knækbrød.

Nøddebrødet er desuden glutenfrit, og du kan vælge at erstatte kikærtemelet med groft majsmel eller kastanjemel.

Opbevar brødet i en kagedåse og rist det på en brødrister, hvis det bliver blødt.

.

brug forskellige nødder

Hasselnødder er hovedsagen i brødet. Men ellers kan du bruge pecannødder, valnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

Portionen her passer til en halv bageplade, så du kan med fordel lave dobbelt portion.

Spis brødet som en lille appetizer med olivenolie, salt og oliven – eller som tilbehør til en suppe eller salat eller, som sagt, som “drys” på salaten.

.

hasselnøddebrød fra Letland

50 g rismel

50 g kikærtemel, evt. groft majsmel eller kastanjemel

1/2 tsk salt

1 1/2-2 dl vand

50 g nødder og kerner: hasselnødder, pecannødder, valnødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

evt. 1-2 spsk honning eller flagesalt

 

Bland de to slags mel med saltet og rør ca. 1 1/2 dl vand i. Dejen skal have konsistens som en pandekagedej. Lad dejen hvile et par timer, evt. natten over.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere vand i.

Skær hasselnødder, pecannødder, pistacienødder og/eller valnødder i halve eller kvarte.

Bred dejen tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Denne portion rækker til ca. en halv bageplade.

.

Drys nødder og kerner på dejen og evt. lidt salt – med mindre du vil pensle med honning efter bagningen.

Bag nøddebrødet i en 175 grader varm ovn, til det er gyldent, ca. 2o minutter. Vær sikker på, at det er helt gennembagt. Ellers er det ikke sprødt.

Afkøl brødet på en rist.

Hvis du vil have et sødt brød, så pensl med lidt honning.

Knæk brødet i mindre stykker og spis det som en lille snack, evt. med olie, salt og oliven. Du kan som sagt også bruge små stykker som topping på en salat.

.

hvis du er til det søde

Brødet, jeg fik på salaten i Riga, var penslet med honning. Det er lækkert, hvis man kan lide sødt, ellers drys med en smule flagesalt.

Jeg har fået et par små prøve-glas af denne honning fra den lille græske ø, Ikaria. Det er en speciel velsmagende honning med intens smag af vilde græske urter. Honningen er rå, ufiltreret og uopvarmet. Den sunde honning kan købes i nogle helsekostbutikker samt hos Camilla Plum og Daniel Letz.

Se mere om honningen på Ikariahonnings Facebookside.

.

 

Share

onsdag

31

maj 2017

9

KOMMENTARER

tarteletter med asparges- og svampefyld til pinsefrokosten

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

.

gammel dansk klassiker nyfortolket

Her er små knasende sprøde tarteletskaller, som jeg håber vil blive et hit på pinsens frokostbord.

Tarteletterne minder ikke om de kendte tarteletter af butterdej. Disse her er tynde og sprøde, rent veganske og tilmed glutenfri. Så kan alle være med. Tarteletterne er nemme at bage, og de kan laves i god tid. Du kan oven i købet bage en stor portion og lægge dem, du ikke skal bruge, i fryseren. Hvis skallerne bruges inden for nogle dage, kan de opbevares i en kagedåse.

Når tarteletterne skal serveres, varmes de i ovnen eller på en brødrister.

.

asparges og tarteletter er et smukt par

Jeg elsker årets første nye asparges. Jeg er helt klart til de hvide, men holder du mere af de grønne, kan de sagtens bruges i tarteletterne også.

Asparges kogt et par minutter i sukkervand (husk det!) og nydt blot med en lækker sovs, er helt klart min favorit blandt aspargesretterne. Men de er også delikate i en tærte, i en suppe eller i en salat – eller som her i tarteletter.

.

pynt med ramsløg og ærter

Høns i asparges serveret i tarteletter var søndagsmad, da jeg var barn. Men hvad i alverden laver høns i en tartelet? Det er jo ikke godt hverken for hønen eller tarteletten. Jeg har som modtræk fjernet hønen og brugt strimler af lidt hårdt stegte østershatte til dette fyld. Det giver fylde i tarteletterne og kan minde om den gamle (udtjente!) danske klassiker. Her er så version 2.0. Klædeligt klima- og dyrevenlig!

.

svøbt i grønt

Da jeg lavede tarteletterne, var ramsløgene på deres højeste. Derfor lagde jeg ramsløg i formene, inden dejen til skallerne blev lagt i. Så var jeg fri for at smøre med olie.

Jeg har her yderligere lagt friske ramsløgblade i de bagte tarteletter, før jeg kom fyldet i, og jeg har også pyntet med lidt ramsløg. Hvis dine ramsløg har takket af for i år – eller hvis du slet ikke kommer i nærheden af de duftende blade, kan du sagtens lave tarteletterne uden ramsløg. Drys i stedet med din foretrukne krydderurt som fx basilikum, oregano eller mynte.

.

tarteletter med apsarges/svampefyld og saltede mandler 

(4 personer)

tarteletter (glutenfri):

50 g fint jordnøddesmør

1 spsk blød kokosolie

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

1 dl vand

50 g fuldkornsrismel

50 g boghvedemel

1/2 tsk salt

fyld:

250 g asparges

1 lille skalotteløg

100 g østershatte

2 spsk raps- eller olivenolie

2 dl plantefløde: havre-, mandel- eller sojafløde

1 økologisk citron

evt. lidt maizenamel

salt, friskkværnet peber

en god håndfuld ramsløg eller frisk basilikum

25 g saltede mandler

evt. lidt friske ærter

.

Bland de to slags fedtstof til tarteletterne.

Rør loppefrøskallerne ud i vandet og tilsæt det sammen med de to slags mel og saltet. Ælt dejen sammen. Måske skal der tilsættes lidt mere vand. Dejen skal have konsistens, så den kan rulles ud.

Lad dejen hvile en times tid eller længere.

Rul dejen ud på et godt melet bord og udstik 12 cirkler med en diameter på ca. 9 cm. Brug et glas eller en lille skål.

Jeg har foret en muffinsform med ramsløgblade, før jeg lagde dejen i. Hvis du ikke har ramsløgblade eller det ikke er sæson, så smør blot formen med olie.

Fordel dejen i muffinsformen og sæt den i en 200 grader varm ovn, til skallerne er bagte, 15-20 minutter.

.

Lav imens fyldet: skræl de hvide asparges (grønne skal ikke skrælles). Skær dem i stykker på 2-3 cm.

Hak løget og skær svampene i strimler. Rist de to ting i olien ved rask varme. Rist svampene lidt hårdt. Tilsæt 1-2 spsk citronsaft og hæld fløden ved.

Tilsæt aspargesstykkerne og kog fløden lidt ind et par minutter. Hvis sovsen er for tynd så jævn med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Smag godt til med salt og peber.

Hvis du har lavet tarteletterne i forvejen så varm dem op. Fyldet kan også laves i god tid.

Fordel fyldet i de varme tarteletter. Jeg har foret mine med friske ramsløgblade, men det er ikke nødvendigt. Hvis du ikke bruger ramsløg så drys de fyldte tarteletter med friske basilikumblade og mandelflager, evt. også lidt friske ærter.

.

 

 

 

Share
Side 30 af 112« Først...1020...2829303132...405060...Sidste »