kirstenskaarup.dk

mandag

30

oktober 2017

8

KOMMENTARER

græskarpålæg – grueligt godt til brødet

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

happy halloween

Halloween er over os igen. Den amerikanske uhygge-tradition har slået rødder i Danmark, hvad enten vi synes om det eller ej. Det betyder gys og gru. Det betyder slik og raslende skeletter, afhuggede hoveder, edderkopper og spøgelser – og masser af græskar. Det betyder græskarmænd med lys i øjnene, men det betyder også masser af græskarsuppe. Det kan du finde ideer til her, her og her. Er det mere en græskartærte, du søger, så kig her.

Halloween er egentlig de dødes fest, hvor vi fejrer vores afdøde. Det svarer til vores Allehelgensdag. Om man skal spøge med dét, er en smags sag, men om ikke andet er halloween en god anledning til at nyde det sunde græskar. For at få endnu en god anvendelse af den store frugt har jeg forvandlet den til pålæg. Et pålæg som jeg tror også vil falde i smag hos børnene.

Græskar er en af de bedste kilder til betacaroten (A-vitamin), der har en kraftig antioxidant effekt i kroppen og bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Kalk og magnesium styrker knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker kolesterolregulerende. Græskar indeholder kun  24 kalorier pr. 100 g, og så holder det blodsukkeret stabilt. Græskar er simpelt hen perfekt, hvis taljemålet er blevet lovlig højt.

.

giftigt gys og gru fra den virkelige verden

Magasinet Samvirke formastede sig for nylig til,  under overskriften “Pesticider!? – det fik vi også i går”, at gøre opmærksom på, at giftstoffer i vores mad er skadelige. Det syntes Landbruget slet ikke om. Landbrugets top var forargede over, at magasinet kaldte en spade for en spade og forlangte bladet fjernet fra butikkerne. En ting er at man bruger sprøjtegifte, en anden at man nægter, at det er sundhedsskadeligt. Det må vel rangere under modeudtrykket “fake news”.

Vi ved alle, at der er rester af sprøjtegifte i mange konventionelt dyrkede produkter. I højtliggende grundvand og i urin fra mennesker er der fundet rester af det aktive stof i roundup, glyfocat. WHO mener, det kan være kræftfremkaldende. Men det betyder ingen ting for vores helbred, siger Landbruget. En helt spritny undersøgelse fra sidste uge har dog fastslået, at børns hjerner tager skade af sprøjtegiftene. Offentliggørelsen sker samtidig med, at Danmark arbejder ihærdigt i EU for at få tilladt brugen af roundup i endnu 5 år. Det er mageløst.

Ekspertrapporten udarbejdet til Europa-Parlamentet viser, at der er vægtige argumenter for at begrænse brug af pesticider, fordi de kan skade børns hjerner.

Professor, dr.med. Philippe Grandjean siger til Politiken: “Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark”.

Imidlertid mener formanden for “Bæredygtigt Landbrug”, Flemming Fuglede Jørgensen, at roundup ikke er farligere end rødvin og rødt kød. Så er det jeg tænker: har landmændene mon sprøjtet meget med giftstofferne, at deres hjerner har taget skade?

Nå, men her er i al fald forslag til noget giftfrit pålæg (og brød), hvis du vælger økologisk. Vi bliver nødt til at indse, at det er os forbrugere, der bestemmer. Vælg økologisk!

Når vi nægter at købe de forgiftede fødevarer, vil planteavlerne holde op med at producere dem. Mere er deres hjerner vist ikke skrumpet.

 

græskarbrød

Skulle du få lyst til også at bage et græskarbrød til pålægget, finder du opskriften her. Det er et æltefrit grydebrød, der er lynhurtigt rørt sammen og blot skal hæve natten over, inden det kommes i en brandvarm gryde og ovn.

.

pålæg – men næsten slik!

græskarpålæg

50 g kikærter

150 g græskar

50 g løg

4 fed hvidløg

smagsgivere: vælg mellem timian, spidskommen, chili, kardemomme

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

evt. jalapenopeber til pynt

 

Læg kikærterne i blød 8 timer og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan lave pålægget lidt hurtigere, hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren.

Skær græskarret i mindre stykker. Fjern kernerne, men du behøver ikke at skrælle det. Skær løget i kvarte.

Læg græskar, løg og hvidløg på en bageplade. Dryp med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn til grøntsagerne er møre, 15-20 minutter. Fjern hvidløgsfeddene efter 8-10 minutters forløb.

Purér kikærter, græskar, løg og hvidløg i køkkenmaskinen. Tilsæt det valgte krydderi, citronsaft og olie.

Smag godt til med salt og peber.

.

ps: portionen  er ikke voldsom stor, så du kan med fordel fordoble ingredienserne.

.

en velsmagende og økologisk historie fra Vesterbro

Oven på den kedelige historie med gift i maden, vil jeg gerne fortælle om en dejlig oplevelse, jeg havde sammen med bror Hans i sidste uge. Det handler om hjemmelavet økologisk mad.

I København har vi fået et nyt madcenter på Vesterbro. Det hedder WestMarket og ligger på Vesterbrogade 97. Det startede med en masse butikker og restauranter. Nu er desværre mange af butikkerne borte, men der er stadig en række spændende små restauranter at gå på opdagelse i. Og det gjorde vi så.

Da det var godt og vel over frokosttid og maverne knurrede slemt, måtte vi bestemme os. Da vi så skiltet med økologi og veganske retter i “Gro’s Hverdagskost” var vi ikke i tvivl. Det så virkelig lækkert ud.

Her mødte vi så den passionerede kvinde, kokken Gro, der brændte for både autentisk mad og økologi. De to veganske retter, vi smagte, var simpelt hen som “vor mor” ville have lavet dem (eller i virkeligheden meget, meget bedre, for vores mor tænkte ikke vegansk). Maden var hjemmelavet i ordets gammeldags og allerbedste forstand.

Vi fik en lasagne og en indisk carryret, noget, der minder om vores boller i karry. Skulle du have fået lyst til boller i karry, kan du finde min opskrift her – eller hvis du bor i København, så besøg skønne Gro i WestMarket. Du kan også købe maden som take away.

.

mine egne boller i karry

 

Share

onsdag

25

oktober 2017

2

KOMMENTARER

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når korn er = med kærlighed til kloden

Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.

Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.

Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salat med bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.

Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.

En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.

.

salat med bønner og masser af kerner og “krudt”

Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner,  græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).

.

valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en

Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.

.

beder i flere farver

Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.

Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.

Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.

.

gærflager til “oste”sovsen

Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”.  Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.

Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.

 .

Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.

.

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

(4 personer)

 

400 g gul bede

salt

4 spsk citronsaft

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller rapsolie

300 g perlespelt (evt. ris)

6-8 dl grøntsagsbouillon

faste pærer

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde

4 spsk gærflager

25 g hakkede valnødder

50 g vegansk parmesanost eller anden tør ost

friske krydderurter, fx brøndkarse og timian

evt. 4 skiver limefrugt

 

Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.

Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.

Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.

.

 

 

Share

fredag

20

oktober 2017

6

KOMMENTARER

salat af bagte rodfrugter med friske hasselnødder og sennepsdressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nu er rødderne parate

Det er efterårsferie – eller kartoffelferie som det hed i gamle dage – i denne uge. Det indikerer, at sæsonen for rodfrugter er skudt i gang. Og bagte rodfrugter er noget af det bedste, der findes. Smagen bliver ligesom samlet og fortættet, når rødderne bages i modsætning til fx kogning.

Ligesom kål har danskerne taget rodfrugter til sig i de senere år. Det er en fantastisk dejlig udvikling, for begge slags grøntsager, både de underjordiske og de overjordiske, er smækfyldte med gode næringsstoffer. Her er masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter til at holde os gående vinteren igennem.

.

og så er de smukke …

Jeg fik for nylig denne kasse smukke og lækre rodfrugter. Så var det med at få gang i fantasien, så nye lækre retter kan komme på menuen.

De fleste rodfrugter, måske lige med undtagelse af kartoflen, kan nydes rå. Men med de kølige og klamme dage, der venter, synes jeg, det er dejligt at bage rodfrugterne. Her foreslår jeg en salat, men man kan fx også nyde dem i en bagt rodfrugtmos med selleri og kartofler – eller denne med mange slags rodfrugter.

.

salat med proteinforstærkning

For også at dække proteinbehovet har jeg tilføjet de grønne edamamebønner til salaten – samt nye friske hasselnødder. Har du ikke de friske, kan du sagtens bruge tørrede nødder. Du kan også bytte nødderne ud med mandler.

En sennepsdressing (se om den lækre tangsennep nederst) og rigeligt med krydderurter sætter prikken over i’et. Jeg har valgt estragon, timian og merian.

.

brug evt. rester

Hvis du har bagt en større portion rodfrugter til en hovedret og har noget til overs, kan det passende bruges i en salat dagen efter. Det er en af bloggens læsere, Dorit, der lige er har mindet om det. Tak for det, Dorit.

.

salat af bagte rodfrugter med hasselnødder og sennepsdressing

 

3/4 kg rodfrugter: rødbeder, kartofler, selleri, gulerødder i forskellige farver, pastinak, persillerod, jordskokker etc.

200 g løg

1 helt hvidløg

1 spsk tørret timian

4 spsk olivenolie

100 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

1 hoved hjertesalat

friske krydderurter

50 g afskallede friske hasselnødder

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk lime- eller citronsaft

ca. 1 spsk dijon- eller tangsennep, se nedenfor

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Skær de valgte rodfrugter ud i små bjælker. Skær løgene i kvarte. Del hvidløget og tag skallerne af.

Læg grøntsagerne på en bageplade. Hold hvidløgene for sig. Drys med timian og hæld olien over. Vend rundt i grøntsagerne og sæt dem i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Vend rundt i grøntsagerne igen og tag hvidløgsfeddene ud. Tilsæt edamamebønnerne.

Bag grøntsagerne endnu 5-10 minutter. Stik i dem for at mærke om de de møre.

Afkøl grøntsagerne.

Rør dressingen sammen og smag godt til med sennep, salt, peber og sukker.

Skær salaten i strimler, hak krydderurterne og skær nødderne i halve.

Bland den grønne salat og nødderne i de bagte grøntsager og bønner. Hæld dressingen over og vend rundt.

Drys med friske krydderurter.

.

.

tangsennep

Der er kommet mange nye tangprodukter på markedet, og det er enormt glædeligt, for tang er et fantastisk næringsmiddel. Det indeholder proteiner og masser af mineraler. Hvis vi brugte tang i langt højere grad, ville verdens sultproblemer i høj grad kunne afhjælpes. Og så er tang en uudtømmelig kilde. Det kan høstes igen og igen og igen. Det er gratis, og det belaster ikke klimaet.

Foruden den tang, der bruges til sushi, og som mange kender, er der kommet danske produkter som tangsalt, tangolie, tangpesto og tørret tang, der egner sig som vegansk “bacon”. Læs mere om tangprodukterne her, Dansktang.dk.

Jeg vil især gerne gøre opmærksom på et meget lækkert nyt produkt med tang, nemlig denne tangsennep, der fås i to udgaver, almindelig og røget. Du kan købe senneppen her.

Tangpestoen kommer jeg tilbage til. Den er også god!

.

 

Share
Side 3 af 34912345...102030...Sidste »