kirstenskaarup.dk

torsdag

4

januar 2018

6

KOMMENTARER

radicchiosalat med stribet bede, blåbær og pistacienødder

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

.

reparation efter nytår: et overflødighedshorn af antioxidanter

Velkommen i det nye år. Jeg håber, du har haft en dejlig jul og et muntert nytår. Selv har jeg haft en skøn fri-uge, og nytårsaften blev jeg hos mine gode venner, René og Henrik, beværtet med den mest udsøgte veganske festmiddag, man kan forestille sig. Hvis jeg får lov af hapse et par af ideerne, kommer de på bloggen sidst på året, når vi igen skal fejre nytår.

Her kommer foreløbig årets første idé, hvor det bogstavelig talt vælter ud af salatbladet med sundhed og grønne ønsker for 2018.

Hvad er mon bedre end at starte det nye år med en supersund og favestrålende salat? Begge dele kan vi have hårdt brug for her i starten af januar, hvor det hele kan forekomme lidt gråt efter alle festlighederne, og efter at de mange julelys er blevet slukket.

Cellerne har måske også været på overarbejde i julen og nytåret, så de kan have brug for “udluftning” og optankning, og det får de med masser af (rå) grøntsager. Både radicchiosalaten, bederne og blåbærrene er smækfyldte med C-vitaminer, som virker afgiftende og belivende på hele kroppen. Og blåbærrene styrker ydermere hjernen.

.

gi’ fordøjelsen et kærligt skub

I Frankrig spiser man ofte salat som forret. Det kan vi godt tage ved lære af. Det er nemlig sund fornuft (bogstavelig talt!), fordi bitterstofferne i salatbladene så at sige “åbner” det bal, der hedder fordøjelsen. Og det betyder simpelt hen, at maden fordøjes bedre. Så vil du forkæle din tarmflora i det nye år så spis masser af grøntsager – og gerne mange rå.

Ingen salat er så bitter som den italienske, lilla radicchio, jeg har valgt her. Men hvis du ikke er fan af radicchio og måske synes, den er for bitter, så vælg den blege julesalat i stedet. Så bliver salaten ikke så farvestrålende, men den er stadig lækker.

Du kan servere salaten enten som forret eller som tilbehør. Den er også fin som en lille frokostret.

.

radicchiosalat med stribet bede, blåbær og pistacienødder

1 stor radicchiosalat

200 g stribede beder (kan erstattes af rødbeder)

4 pigeonæbler

150 g blåbær

50 g pistacienødder

1 bdt koriander

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft eller frugteddike

2 tsk sennep

1-2 spsk blåbærsirup

salt, friskkværnet peber

.

Snit salaten. Hvis du vil servere salaten i et eller to store blade som på fotoene, så gem ét eller to.

Skær bederne i papirtynde skiver. Brug et mandolinjern.

Skær æblerne i tynde både. Vend dem straks i lidt citronsaft.

Bland salat, beder, æbler og blåbær.

Hak nødderne groft og bland dem i salaten sammen med hakket koriander.

Rør dressingen sammen og smag til med sennep, sirup, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

..

Share

lørdag

30

december 2017

27

KOMMENTARER

glædeligt, godt & grønt nytår 2018 – “ravioli” af stribet bede

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, nytår

.

.

sommerfugleeffekten

Måske har du hørt om sommerfugleeffekten? Udtrykket stammer fra kaosteorien og går ud på, at en sommerfugls basken med vingerne i din have kan udløse en orkan på den anden side af kloden.

Når jeg nævner sommerfugleteorien her på tærsklen til det nye år, er det fordi, jeg synes jeg har gentaget mig selv i alt for mange år med ønsket om, at vi begynder at behandle jordkloden som det levende og dyrebare væsen, den er. Ja, at vi minder hinanden om, at denne enestående klode er selve grundlaget for vores eksistens. Og at vi har ansvaret for, hvad der sker – også på den anden side af jorden. Derfor håber jeg – endnu en gang på tærsklen til endnu et nyt år – at mange i 2018 vil åbne deres bevidsthed for sammenhængen mellem natur og menneske. Sammenhængen mellem alt levende på jorden. Sammenhængen mellem vores handlinger og dét, der sker med vores forpinte klode. Vi har afskåret os selv så meget fra naturen, at vi tror, vi kan ignorere den. Det kan vi ikke. Den er selve grundlaget for vores eksistens.

I øjeblikket betaler vi for vores ignorance med klimakatastrofer, forurening, velfærdssygdomme og milliarder og atter milliarder af dyr, som lever i dét, man kun kan kalde dyrenes koncentrationslejre. Hvis vi ville åbne vores hjerter for dyrenes lidelser, ville vi ikke tillade det. Ville du lade din hund eller kat leve sådan et liv?

Prisen for at pine og plage dyrene er ødelæggelse af naturen, klimaforandringer, fattigdom i den tredje verden, ekstrem overvægt og unødvendige velfærdssygdomme. Det er en høj pris at betale for at få en luns kød i munden.

Lad os minde hinanden om, at hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden. Lad os blive bevidste om, hvad vores valg af mad betyder. Lad os være taknemmelige over, at vi i vores del af verden har frit valg på alle hylder. Og lad så minde os selv om at millioner af mennesker andre steder sulter. Og at dét hænger sammen med dit og mit valg.

Mit ønske for 2018 er, at vi åbner op for empati med alt levende: naturen, dyrene og vores medmennesker.

.

.

teorien om de 100 aber

En anden hypotetisk teori giver håb om, at ændringer kan ske pludseligt og voldsomt. Det handler om den idé, at hvis blot 100 aber i en bestemt gruppe ændrer adfærd, vil denne adfærd uforklarligt brede sig til lignende grupper langt væk.

Hundrede mennesker er tilsyneladende for få til at ændre på vores adfærd, men hvis alle, der læser med her, kødspisere, vegetarer og veganere, i det nye år forpligter sig til at servere mindst ét lækkert måltid af plantebaserede råvarer til deres modstræbende familie og/eller venner, der ikke kender den grønne mad, så kan vi sprede det grønne budskab på en kærlig og bevidsthedsudvidende måde til tusindvis af mennesker. Alt for mange lider stadig af den gamle fordom, at grøn mad er kedelig, farveløs og i øvrigt ikke smager af noget! Giv dem gerne samtidig adressen på min blog. Jeg arbejder hver dag på at modbevise denne holdning.

Og selv om det stadig er ét skridt frem og to tilbage (7 ud af 10 danskere spiser oksekød nytårsaften – den mest klimabelastende mad overhovedet), er der alligevel grønne lysglimt her i det nye år. En af de store positive tiltag  er, at Dansk Supermarked lancerer hakket plantekød. Det kan komme til at betyde rigtig meget for kødspiserne, der forhåbentlig her finder ud af, at man ikke behøver at spise kød. Vi har ganske vist gjort det i millioner af år, men nu er tiden inde til at fase det ud. Plejer er ved at blive aflivet. Det vidner også de mange nye veganske produkter om, der lige nu dukker op i mange supermarkeder.

Mit ønske for 2018 er, at rigtig mange mennesker vil skære ned på kødindtaget. Så tag godt imod plantekødet, eller lav det selv: der ligger snesevis af opskrifter her på bloggen på hjemmelavet plantefars til bøffer, frikadeller, postejer og pateer.

.

godt nytår og tak til alle, der læser med her

Nytåret er tiden til refleksioner, til at gøre regnebrættet op, måske drømme om kommende eventyr – og til at sige TAK. Jeg vil gerne sige en meget, meget stor TAK til alle jer, der læser med her. Tak for jeres opbakning, tak for mange, mange søde hilsener i årets løb. Ofte sidder jeg med tårer i øjnene, når jeg læser jeres kærlige ord. Jeg er dybt taknemmelig for, at mine “opfindelser” bliver modtaget med så stor glæde. Det er virkelig motiverende. Så jeg håber, I følger med også i 2018. Jeg har flere gode januar-ideer klar, og skulle I mangle en sidste forret til nytårsmenuen, så får I lige én med nedenfor.

Rigtig godt og glædelig nytår!

.

 

..


 .

en dannebrogsfarvet forret

Ravioli hedder de små italienske puder af pasta med et fyld inden i. Her er mit forslag til en anderledes ravioli, oven i købet glutenfri.

Jeg har valgt at lægge to papirtynde skiver af stribet bede sammen med gedeost (vegetarisk udgave) eller creme af cashewnødder (vegansk udgave).

Du har måske bemærket, at jeg bringer flere veganske opskrifter end tidligere. Det gør jeg, fordi de animalske produkter (æg og mælkeprodukter) ofte er helt overflødige. Så hvorfor bruge dem? Og er man ikke veganer, kan man jo nemt selv tilsætte det animalske islæt, man måtte ønske sig. Det modsatte er vanskeligere.

Og ikke mindst: for mig er det vigtigt, at alle kan følge med i omstillingen fra animalsk til plantebaseret mad. Vi skal ikke slå hinanden i hovedet med vores egne holdninger. Det handler om at stå sammen om et etisk forsvarligt valg af mad. Og vi er alle på hver vores stadie på livets vej. Det vigtige er, at vi overhovedet tager det første trin ned fra kødtårnet. Hver eneste kødfri dag er en sejr!

.

ravioli – nu med “bacon”

Jeg har serveret retten med sprød tang-“bacon”. Tangen kan steges i forvejen og holder sig sprød nogle timer, men du kan sagtens helt udelade den. Retten smager også skønt uden.

.

ravioli af stribet bede i solbærsovs

(4 personer – forret) 

savtang (kan udelades), se om ingredienser og fremgangsmåde her

50 g skalotteløg

1 spsk oliven- eller rapsolie

1 dl solbærsyltetøj

1/2 dl havre- eller sojafløde

salt, friskkværnet peber

8 papirtynde skiver af stribet bede

4 spsk blød gedeost, for vegansk udgave se nedenfor

rød syre, mynte eller basilikum, timian etc.

 

Rist tangen sprød i olien og sæt den til side. Se om ingredienser og fremgangsmåde her.

Hak skalotteløget og svits det let gyldent i olien. Tilsæt syltetøj og fløde. Kog det op og smag til med salt og peber.

Skær bedeskiverne meget tyndt på et mandolinjern. Diameteren skal være ca. 7 cm.

Overhæld skiverne med kogende vand lige inden serveringen. Lad dem kun stå et øjeblik, da de ellers mister de røde striber.

Læg skiverne sammen to og to med gedeosten eller cashewcremen, se nedenfor, imellem (som ravioli).

Fordel den varme sovs i fire dybe tallerkener og sæt en ravioli i hver.

Læg et stykke sprødstegt tang på toppen og drys med rød syre og mynte eller basilikum, evt. også lidt timian.

.

.

cashewcreme

Hvis du ikke spiser gedeost, så blend 25 g cashewnødder med 1 dl havre-creme fraiche. Smag til med citronsaft, gærflager, salt og peber.

.

tang som “bacon”

Der er kommet forskellige slags tang frem, der er egnet til “bacon”. Jeg foretrækker denne savtang fra Dansk Tang. Se nærmeste forhandler her.

 

.

Share

onsdag

27

december 2017

10

KOMMENTARER

Kirsten Skaarups nytårsmenu 2017 – tatar version 2.0

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, nytår

.

de underjordiske ønsker godt nytår

.

nytårsmenuen 2017 vender tilbage til rødderne

Knap har vi nået at synke den lækre julemad, før nytåret banker på døren. Væk er den brune sovs og den gyldne paté. Nu er det let mad og lyse farver, der skal følge os på vej ind i det nye år.

I år har jeg gravet dybt for at finde ingredienserne til nytårsmiddagen. Det handler om rødder og knolde, der gemmer sig nede i jorden og ikke gør meget væsen af sig. Det er sjældent, det er dem, man først tænker på, når der skal vælges festmad. Det vil jeg gerne lave om på.

Det er nemlig med rødderne som det er med Askepot eller den grimme ælling: med tålmodighed, håndkraft eller lidt forvandlingsstøv kan de grove og utilnærmelige rødder skabes om til kulinariske oplevelser.

.

tatar som forret

Vi starter med tatar (se fotoet øverst og opskriften nederst på siden). Lidt “bloddryppende” er den, men den er baseret på smagsstærke, bæredygtige og lidelsesfri produkter.

Jeg kan desværre ikke tage æren for tataren. Ideen stammer fra en af verdens bedste restauranter, Eleven Madison Park i New York. Her er gulerodstataren en af deres signaturretter, og den er nærmest verdensberømt.

Jeg har lavet lidt om på restaurantens opskrift, bl.a. har jeg tilføjet lidt reven rødbede, som især er påkrævet, hvis man kun har orange gulerødder. Kan du skaffe de røde med orange “indmad”, kan du vælge dem. Du kan også bruge de lilla gulerødder – men de skal helst blandes med nogle orange. Ellers bliver farven for kedelig.

..

måske skal det også være en lille suppe?

Afhængig af, hvor spisende dine gæster er, kan der måske også være plads til en lille portion suppe.

Suppen tv. er en japansk nytårssuppe – og til højre er det en jordskokkesuppe med sprøde jordskokkechips og trøffelolie.

.

hovedretten er kræmmerhuse af selleri med valnøddecreme

Jeg ved ikke, hvornår selleri sidst gik til fest, men i denne udgave tør jeg godt stå inde for dem – også i en nytårsmenu.

De små kræmmerhuse af tynde selleriskiver gemmer på et cremet fyld af valnødder. Svampene giver bid og umamismag, og sovsen har også muskler.

Spar ikke på spirerne: de symboliserer i denne nytårsmenu de nye stærke, grønne tendenser, som forhåbentlig vokser sig endnu større og mere livskraftige i 2018.

Se opskriften her.

.

desserten er rødbedeis med lakrids og passionsfrugt

Rødbede i is? tænker du måske. Det går fint, og farven bliver smukt lyserød.

Fra verdens mest kendte plantetatar til verdens nemmeste dessert: is med rødbede og lakridssmag. Fulgt af frisk frugt. Så nytår: kom an!!!

Nemmere og enklere bliver det ikke!

Se opskriften på isen her.

 

.


.

nytårets forret:

tatar fra New York – version 2.0

Nyd denne forret. Det er fremtidens bud på tatar.

 .

gulerodstatar fra Eleven Madison Park, New York

(4 personer – forret)

200 g gulerødder: orange, lilla og/eller røde

100 g rødbeder

25 g solsikkekerner eller græskarkerner

2 spsk finthakket syltet ingefær

3 spsk klippet purløg + ekstra til drys

3-4 spsk revet kvædebrød eller -marmelade, evt. anden ”fast” marmelade

1-2 spsk røget tangsennep eller anden sennep, se tip nedenfor

2-3 spsk vegansk eller anden form for mayonnaise

reven peberrod efter smag

salt, friskkværnet peber

evt. tangpesto, se tip nedenfor (kan udelades)

4 spsk kapers

rød syre og/eller karse

.

Riv gulerødderne. Eller brug en gammeldags kødhakkermaskine. Det anbefaler de på Eleven Madison Park. Men du kan sagtens bruge et ganske almindeligt rivejern. Jeg river det meste af rodfrugterne fint og ca. 1/4 på den grove side af rivejernet.

Hvis du synes, der er meget væske i det revne, så lad det dryppe af i en sigte.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Hak kernerne.

Rør gulerod og rødbede med kernerne, ingefæren, purløget, marmeladen, senneppen og mayonnaisen. Sørg for at det hele bliver rørt godt sammen.

Smag tataren til med reven peberrod efter smag samt salt og peber. Måske skal der også mere ingefær og/eller sennep i.

Pres massen godt sammen i en rund eller oval metalform. Jeg har brugt en oval metalform, der måler 7 x 6 cm.

Sæt ringen på én tallerken ad gangen og pres tatarmassen fast sammen i ringen. Fjern ringen.

Sæt evt. et par teskefulde tangpesto på hver tallerken.

Hak de 4 spsk kapers groft og drys dem på sammen med lidt mere fintklippet purløg og rød syre/karse.

.

.

tip: tang giver lækker umamismag

Tang er et produkt, vi kommer til at høre meget mere om i 2018. Jeg har her brugt to forskellige tangprodukter i tataren.

For det første er tataren smagt til med røget tangsennep, og så har jeg smurt et par teskefulde tangpesto rundt om hver tatar.

Du skal ikke fortvivle, hvis du ikke finder produkterne, for du kan også bruge almindelig sennep og udelade tangpestoen. Men begge dele giver umamismag til retten.

Dansk Tang laver produkterne, og på deres hjemmeside kan du finde nærmeste forhandler.

.

Share