Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

7

juli 2023

1

KOMMENTARER

spidskålssuppe a la thai – ugens suppe

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, supper

.

sommersuppe med spidskål

NU er den nye danske spidskål også fremme, og bortset fra rå som i fx i salater, er kålen også lækker i en suppe.

Jeg har tilsat proteinrige linser til suppen, så den kan spises som en lille hovedret – eller en frokostret. Du kan også tilsætte flere linser og kartofler, hvis suppen skal være meget mættende. Risnudler er også en mulighed.

Ristet rugbrød supplerer proteinerne i kartoflerne.

.

knasende friske kål

Måske er det synd at bruge den friske, nye kål i en varm suppe. Hvis du ikke nænner det, så kan jeg anbefale denne rå spidskålssalat med ferskner:

.

spidskålssalat med ferskner og dild

Opskriften på den nemme og sommerlige salat findes her.

.

med en smag af Thailand

Ingredienserne i suppen er pæredanske, spidskål og små nye kartofler, men suppen er krydret med den stærke røde, thailandske chilipasta, så den får en asiatisk tone.

.

superstærk smagsgiver 

Jeg har brugt denne thailandske currypasta til suppen. Du kan købe pastaen i butikker med orientalske varer. Den er god at have på lager og holder sig i en evighed.

Du kan også selv lave chilipastaen, se Henriks hjemmelavede currypasta her.

Hvis du kan lide spidskomnen, så rist 1 spsk spidskommenfrø med fra starten af opskriften.

.

spidskålssuppe a la thai

(4 personer – lille hovedret)

100 g sorte linser eller le puy linser

½ kg små nye kartofler

100 g løg

2 fed hvidløg

ca. 1 tsk rød currypasta

2 spsk olivenolie

evt. 1 spsk spidskommen

250 g champignon

1 spidskål, ca. ½ kg

4 dl kokosmælk

6-8 dl grøntsagsbouillon

evt. en håndfuld friske ærter

tamari, citronsaft

koriander, mynte eller persille

evt. ristet rugbrød

Kog linserne 15 minutter og lad dem stå i vandet til senere. Afdryp dem.

Kog små kartofler ca. 10 minutter og sluk for varmen. Lad kartoflerne mørne i det varme vand – og afdryp dem.

Hak løg og hvidløg. Svits dem sammen med currypastaen i olien, evt. sammen med spidskommen, til løgene er bløde.

Vær forsigtig med chilipastaen. Begynd hellere med for lidt end for meget. Du kan altid tilsætte mere senere.

Skær svampene i mindre stykker og svits dem med et par minutter. Tilsæt lidt citronsaft.

Skær spidskålen i små terninger og kom dem i gryden sammen med linserne, kokosmælken og bouillonen.

Lad suppen simre et par minutter og tilsæt de kogte kartofler. Du kan også komme en håndfuld friske ærter i suppen. Kog suppen endnu et par minutter. Tjek, om linserne er møre.

Smag godt til med citronsaft og tamari – og evt. mere currypasta.

Hak lidt af den valgte krydderurt og rør den i suppen. Drys med resten ved serveringen.

Giv fx ristet rugbrød eller andet brød til suppen.

.

.

Share

mandag

3

juli 2023

0

KOMMENTARER

polentatærte med tomater og artiskokker – nyd de nye danske solmodne tomater

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

enkel og hurtig sommermad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen i år har fyldt med smag. Tomater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne.

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

en lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne tomater), små danske tomater, oliven og artiskokhjerter fra glas. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset, så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag – fås i supermarkeder eller helsekostbutikker). Du kan også bruge det lækre cashewsmør.

.

farverigt betyder som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

..

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager (kan udelades)

1/2 dl olivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 glas (eller dåser) artiskokhjerter

50 g sorte oliven uden sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber. Der kan evt. tilsættes 1 fed knust hvidløg.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér cremen til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig

Tænker du mon somme tider: “nytter det overhovedet noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? og “hvorfor gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, er det godt at vide, at der faktisk er videnskabelige tal, der viser, at kødproduktion er en dårlig idé. Og at hver eneste gram sparede animalske produkter tæller.

For nogle år siden udgav Tidsskriftet Science et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

skal vi ikke se at få vendt den ko?

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion var, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med plantebaseret mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skrev The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man ved, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for.

.

alting nytter

Hvis man indimellem er modløs, er det godt at tænke på, at selv små tiltag har betydning. Studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriprodukter med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

..

Share

fredag

30

juni 2023

4

KOMMENTARER

orientalsk gazpacho – ugens suppe / kan taknemmelighed hjælpe klimaet?

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

en pikant sommersuppe

Efter flere solrige måneder bør tomathøsten i år blive ekstra god. Og du kan glæde dig til, at jeg har mange gode tomatopskrifter på lager.

For snart kan vi høste masser af søde, solmodne tomater, og de er rigtig lækre i denne kolde sommersuppe med masser af smag.

.

kølende på en varm sommerdag 

Denne suppe er en af mine absolutte yndlinge. Den er videreudviklet fra den spanske klassiske tomatsuppe, gazpacho.

Suppen rummer et stort register af smagsnuancer og er faktisk temmelig afhængighedsskabende, se nederst på siden.

Ingredienslisten ser lang ud, men suppen er lavet på nogle få minutter i blenderen.

 

det afhænger af tilsmagningen

Hvis suppen skal sidde lige i skabet, er det nødvendigt at smage meget nøje til. Succes’en afhænger af den rette balance mellem syre, sødme, salt, chili og spidskommen. Det er nødvendigt at være tålmodig og blive ved med at smage til. Det kan også være lidt mere olivenolie, der skal til, for at runde det hele af.

.

kan taknemmelighed hjælpe klimaet?

Måske …

Når jeg stiller spørgsmålet, er det fordi en skole i Roskilde har taget begrebet taknemmelighed på skoleskemaet. Men hvad har taknemmelighed med klimaet at gøre? En hel del, tror jeg.

For de fleste danskere er det materielt gået fremad siden 2. verdenskrig. Vi har vænnet os til, at vi kan hive alt ned fra alle hylder – uden at tænke på konsekvenserne. Uden at tænke på, hvad naturen har måttet betale for denne eller hin vare.

I vores tankeløse flugt fra små kår og lav velfærd glemte vi, hvilke ressourcer, vi forbrugte på vores vej mod overflodens strålende sol.

Dén sol, der nu brænder os.

Vi glemte, at det er naturen, der nærer os – og ikke omvendt. Med skyklapper på og blikket stift rettet mod mere, mere, mere, har vi trampet vores eget livsgrundlag ned. Taknemmeligheden for alt det, vi fik og alt det vi kunne, glemte vi. Det hele var der jo. Det var en selvfølge.

Det er børnene og de nye generationer, der skal rette op på vores skånselsløse hærgen. For at det kan ske, har vi bl.a. brug for en bevidsthed som taknemmelighed. Hvis vi øver os i at være taknemmelige for den mad, vi spiser, taknemmelige for alle de andre gaver, vi modtager hver eneste dag i form og et velfungerende samfund eller det smil, vi møder fra en medpassager i bussen, føler taknemmelighed for rent vand, for grønt græs, for de vilde blomster i grøftekanten og tusind andre ting, forbinder vi os med helheden, med naturen. Og har vi først forstået naturens storhed, ønsker vi ikke at ødelægge den.

Den mad, vi spiser, tegner sig for omkring 1/3 af klimaforandringerne. Derfor er det nødvendigt, at vi finder tilbage til den natur, der er grundlaget for vores liv. Vi har ikke længere råd til at være ligeglade. Vi må forstå, at alt på kloden hænger sammen. Vi har brug for at finde taknemmeligheden frem.

Før i tiden viste man sin taknemmelighed for maden ved at bede en bordbøn, før man spiste. I dag vil de fleste synes, at dét hører fortiden til. Men jeg vil gerne slå et slag for en moderne bordbøn, som kan bestå i, at vi taler med hinanden eller vores børn om, hvad det er, vi spiser. Snakker om, hvor maden kommer fra, og hvad den betyder for naturen.

Jeg taler ikke om udskamning eller dårlig samvittighed, men om få en indsigt, en forståelse for, hvad vores valg af mad betyder for naturen og klimaet – og dermed os selv. At vi taler om begrebet taknemmelighed. Når vi oplever sammenhængen mellem natur og mad, kan behovet for at sige tak for det “daglige brød” melde sig – og dermed lysten til at ændre adfærd.

Jeg siger tak, fordi Skt. Josefs skole i Roskilde har taget taknemmelighed på skoleskemaet.

Det næste, jeg ønsker mig på skoleskemaet, er medfølelse. Medfølelse med alle levende væsener, dyr som mennesker, natur som klima.

.

orientalsk gazpacho

(4 personer)

1/2 kg tomater (evt. fra glas eller dåse)
125 g salatagurk
1 stor rød peberfrugt
2 fed hvidløg
2 skiver lyst brød
6-8 dl grøntsagsbouillon
2-3 spsk »hot« chilisovs
ca. 1 spsk ristet, knust spidskommen (evt. knust spidsksommen)
2-3 spsk riseddike eller frugteddike
2 spsk citronsaft
4 spsk olivenolie
2 spsk frisk basilikum
2 spsk frisk mynte
2 spsk frisk koriander + ekstra til drys
ca. 1 spsk rørsukker
1 mangofrugt eller 1/2 lille melon
havrefløde eller anden fløde

.

Hvis du bruger friske tomater, så skold dem og flå dem.

Skær tomater, agurk og peberfrugt i små tern. Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.

Kom grøntsagerne i blenderen sammen med hvidløg, smuldret brød og lidt af bouillonen.
Blend indtil suppen er ensartet. Tilsæt chilisovs, spidskommen, eddike, citronsaft, olie og krydderurter. Blend igen og tilsæt bouillon indtil konsistensen er passende.

Smag til med spidskommen, salt, peber og sukker. Suppen skal absolut smage af noget – men det er samtidig vigtigt, at der er balance mellem smagsnuancerne. Bliv ved med at smage til, indtil hele “orkestret” spiller sammen.

Skræl den valgte frugt og skær den i små terninger. Kom dem i suppen og sæt den i køleskabet et par timer inden serveringen.

Suppen kan laves dagen før, den skal serveres.

Servér suppen med en skefuld fløde, lidt olie og hakket koriander eller anden urt  på toppen.

man bliver afhængig!

Da jeg for snart mange år siden var ude for at markedsføre min bog, “Det kærlige køkken” (er forlængst udsolgt), delte jeg smagsprøver ud af netop denne suppe i Arnold Buscks boghandel i Købmagergade i København, og  jeg husker specielt én dame, som var meget begejstret for suppen. Men hun havde simpelt hen ikke råd til at købe bogen.

Jeg trøstede hende med, at hun kunne låne bogen på biblioteket, men efter en times tid kom damen løbende tilbage og sagde: “Jeg MÅ eje den bog med dén opskrift. Jeg har ikke tænkt på andet end den suppe, siden jeg gik ud af forretningen!”

.

.

Share