kirstenskaarup.dk

onsdag

25

oktober 2017

2

KOMMENTARER

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når korn er = med kærlighed til kloden

Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.

Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.

Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salat med bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.

Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.

En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.

.

salat med bønner og masser af kerner og “krudt”

Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner,  græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).

.

valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en

Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.

.

beder i flere farver

Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.

Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.

Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.

.

gærflager til “oste”sovsen

Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”.  Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.

Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.

 .

Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.

.

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

(4 personer)

 

400 g gul bede

salt

4 spsk citronsaft

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller rapsolie

300 g perlespelt (evt. ris)

6-8 dl grøntsagsbouillon

faste pærer

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde

4 spsk gærflager

25 g hakkede valnødder

50 g vegansk parmesanost eller anden tør ost

friske krydderurter, fx brøndkarse og timian

evt. 4 skiver limefrugt

 

Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.

Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.

Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.

.

 

 

Share

fredag

20

oktober 2017

6

KOMMENTARER

salat af bagte rodfrugter med friske hasselnødder og sennepsdressing

Skrevet af , Posted in salater

.

nu er rødderne parate

Det er efterårsferie – eller kartoffelferie som det hed i gamle dage – i denne uge. Det indikerer, at sæsonen for rodfrugter er skudt i gang. Og bagte rodfrugter er noget af det bedste, der findes. Smagen bliver ligesom samlet og fortættet, når rødderne bages i modsætning til fx kogning.

Ligesom kål har danskerne taget rodfrugter til sig i de senere år. Det er en fantastisk dejlig udvikling, for begge slags grøntsager, både de underjordiske og de overjordiske, er smækfyldte med gode næringsstoffer. Her er masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter til at holde os gående vinteren igennem.

.

og så er de smukke …

Jeg fik for nylig denne kasse smukke og lækre rodfrugter. Så var det med at få gang i fantasien, så nye lækre retter kan komme på menuen.

De fleste rodfrugter, måske lige med undtagelse af kartoflen, kan nydes rå. Men med de kølige og klamme dage, der venter, synes jeg, det er dejligt at bage rodfrugterne. Her foreslår jeg en salat, men man kan fx også nyde dem i en bagt rodfrugtmos med selleri og kartofler – eller denne med mange slags rodfrugter.

.

salat med proteinforstærkning

For også at dække proteinbehovet har jeg tilføjet de grønne edamamebønner til salaten – samt nye friske hasselnødder. Har du ikke de friske, kan du sagtens bruge tørrede nødder. Du kan også bytte nødderne ud med mandler.

En sennepsdressing (se om den lækre tangsennep nederst) og rigeligt med krydderurter sætter prikken over i’et. Jeg har valgt estragon, timian og merian.

.

brug evt. rester

Hvis du har bagt en større portion rodfrugter til en hovedret og har noget til overs, kan det passende bruges i en salat dagen efter. Det er en af bloggens læsere, Dorit, der lige er har mindet om det. Tak for det, Dorit.

.

salat af bagte rodfrugter med hasselnødder og sennepsdressing

 

3/4 kg rodfrugter: rødbeder, kartofler, selleri, gulerødder i forskellige farver, pastinak, persillerod, jordskokker etc.

200 g løg

1 helt hvidløg

1 spsk tørret timian

4 spsk olivenolie

100 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

1 hoved hjertesalat

friske krydderurter

50 g afskallede friske hasselnødder

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk lime- eller citronsaft

ca. 1 spsk dijon- eller tangsennep, se nedenfor

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Skær de valgte rodfrugter ud i små bjælker. Skær løgene i kvarte. Del hvidløget og tag skallerne af.

Læg grøntsagerne på en bageplade. Hold hvidløgene for sig. Drys med timian og hæld olien over. Vend rundt i grøntsagerne og sæt dem i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Vend rundt i grøntsagerne igen og tag hvidløgsfeddene ud. Tilsæt edamamebønnerne.

Bag grøntsagerne endnu 5-10 minutter. Stik i dem for at mærke om de de møre.

Afkøl grøntsagerne.

Rør dressingen sammen og smag godt til med sennep, salt, peber og sukker.

Skær salaten i strimler, hak krydderurterne og skær nødderne i halve.

Bland den grønne salat og nødderne i de bagte grøntsager og bønner. Hæld dressingen over og vend rundt.

Drys med friske krydderurter.

.

.

tangsennep

Der er kommet mange nye tangprodukter på markedet, og det er enormt glædeligt, for tang er et fantastisk næringsmiddel. Det indeholder proteiner og masser af mineraler. Hvis vi brugte tang i langt højere grad, ville verdens sultproblemer i høj grad kunne afhjælpes. Og så er tang en uudtømmelig kilde. Det kan høstes igen og igen og igen. Det er gratis, og det belaster ikke klimaet.

Foruden den tang, der bruges til sushi, og som mange kender, er der kommet danske produkter som tangsalt, tangolie, tangpesto og tørret tang, der egner sig som vegansk “bacon”. Læs mere om tangprodukterne her, Dansktang.dk.

Jeg vil især gerne gøre opmærksom på et meget lækkert nyt produkt med tang, nemlig denne tangsennep, der fås i to udgaver, almindelig og røget. Du kan købe senneppen her.

Tangpestoen kommer jeg tilbage til. Den er også god!

.

 

Share

mandag

16

oktober 2017

20

KOMMENTARER

undervejs i Island – på hipsterrestaurant i Reykjavik

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser

 

fra stilhed til storby

Det er blevet tid til at sige farvel til de dybe fjorde i Vestlandet i Island. Det er en afsked med den store stilhed, med de stille søer, de stejle bjerge, de brusende vandfald, den fortryllende tåge og hele den åndeløst betagende skønhed. Det er tid at tage afsked med den over 1400 meter høje Snæfellsjökull-gletsjer med den snedækkede kegleformede top, der dækker en sovende vulkan. Gletsjeren siges at udgøre én af 7 kraftfulde energipunkter på jorden og menes at besidde mystiske, uforklarlige kræfter.

Vi har fornemmet naturens mageløse magt og suget til os af den uendelige energi, men nu har vi opbrugt vores kvote her i dette stykke sjældne, kraftfulde natur. Vi vender næsen mod syd og begiver os på vej tilbage mod Reykjavik. Dybt taknemmelige over, at vi har fået lov at opleve magien i den islandske natur.

.

det sidste rene stykke natur i Europa?

Det er først her på Island, det for alvor går op for mig, HVOR meget det betyder, at vi I Danmark ødelægger vores grundvand og vores natur med svinepis. Hvad det betyder, at vi sprøjter intensivt med giftstoffer.

Det er først og fremmest vandet i Island, jeg kan smage det på. Det er simpelt hen rent og velsmagende. Sådan skal vand smage. Vi har i Danmark vænnet os til rester af sprøjtegifte og klor i vores drikkevand. Vi har i det hele taget vænnet os til en mishandling af jord, planter og dyr i en grad, at mange slet ikke tænker på, hvad det er, vi har gang i med vores skrøbelige jord.

Det tager kun en generation at glemme smagen af rent vand.

Jeg funderer over, hvem der fandt på, at det er en god idé at komme gift i vores fødevarer og grundvand. Vi har i samlet flok koblet os fra naturen, så vi ikke mere mærker, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har tabt retningssansen. Når vi møder det oprindelige, kan vi få et glimt af det, vi har mistet i vores land.

Jeg ved godt, at Danmark er et landbrugsland, og at man i Island stort set ikke kan dyrke noget, men det er ingen undskyldning for at ødelægge vores vidunderlige natur.

.

rent vand og ren luft

.

museum for islandsk troldom og heksekunst

På vej mod Reykjavik må vi selvfølgelig besøge Museet for Heksekunst i Holmavik. Her er mange gode tricks, hvis man vil forhekse kæresten eller trylle med medicinske urter. Her kan man læse om hekseforfølgelserne, og det interessante er, at næsten alle de hekse, der blev brændt i Island, var mænd.

Til gengæld blev kvinderne udsat for den samme vandprøve, som vi brugte i Danmark: de bastede og bundne kvinder blev smidt i vandet. Hvis de kom op til overfladen, var de skyldige. Hvis de ikke kom op, var de uskyldige!

.

 det store Gullfoss vandfald

Det imponerende vandfald, Gullfoss, udgør sammen med gejserne i Haukadalur og nationalparken Thingvellir den såkaldte “gyldne trekant”, som de fleste turister i Island besøger. Gullfoss tager faldet nedad som på trapper, og det højeste fald er 21 meter.

I årene omkring år 1900 forsøgte udenlandske investorer at omdanne vandfaldet til et kraftværk. Legenden siger, at en kvinde ved navn Sigríður Tómasdóttir fik det forpurret. Om det virkelig var hende alene vides ikke, men hun gjorde et kæmpearbejde for at redde dette enestående stykke natur. Utallige gange svang hun sig i al salgs vejr på hesten for at ride ind til embedsfolkene i Reykjavik og tale naturens sag. Gudskelov det lykkedes!

.

den store gejser i Haukadalur

I Haukadalur kan man forvisse sig om, hvad det betyder, når jorden sprøjter kogende vand op af sit indre. Det er et hydrogeologisk fænomen, som kun findes få steder på jorden og som regel i forbindelse med vulkansk aktivitet. Til gengæld foregår det ikke kun på vores planet. Månerne omkring planeter som Neptun, Saturn og Mars spyr under højt tryk lignende søjler af vand og damp op i luften.

Med jævne mellemrum sender gejseren her meterhøje kaskader af kogende vand op i luften. Vandet presses op fra ca. 2.000 meters dybde, hvor det er blevet kogende hedt på varme sten. Presset nedefra får vand og damp til at vælte op i voldsomme kaskader.

.

Thingvellirsletten – her fødtes demokratiet 

Her i Thingvellier Nationalparken mødes den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man fornemmer, at der også her – som mange andre steder i Island – er store kræfter på spil. Men i Thingvellier er det ikke kun naturen, der imponerer. Sletten er også landets og demokratiets fødested.

Thingvellier betyder tingslette, og det er her islændingene har mødtes siden år 930 (verdens ældste stadig eksisterende parlament) og frem til 1798 for at afgøre små og store tvister. Det kunne være nye love, der skulle vedtages, det kunne være forbrydelser, der skulle fældes dom over – og senere var det i høj grad idømmelse af straf for hekseri. De rige bønder og fiskere havde al magten, og så en rig mand (eller ofte kone) sig gal på en fattig, var det nemt at skille sig af med ham eller hende efter et samråd, når de ledende mænd mødtes på sletten en gang om året. Læs evt. mere her.

Det var også her på dette betydningsfulde sted, at landet blev udråbt selvstændigt i juni 1944. Thingvellier er på UNESCOs verdensarvliste.

De små huse på billedet er statsministerens sommerbolig. Her boede kong Christian X og dronning Alexandrine, da de var på besøg i Island i 1936. Den lille trækirke er smukt dekoreret med almuemalerier.

.

kirken i Thingvellier

.

kulturhuset Harpa i Reykjavik

Kontrasterne mellem land og by er store, selv om Reykjavik ikke er nogen særlig stor by. Der bygges for fuld kraft i byen, og det meste er tænderskærende grimt. Som en stolt undtagelse og imponerende landmærke står dog koncert- og konferencehuset Harpa ved den gamle havn i Reykjavik.

Man bliver ikke spor overrasket over at finde ud af, at det er arkitekten og lysmagikeren, islandsk/danske Olafur Eliasson, der har designet husets ydre, som er helt i glas. Det synes, som om han har indfanget og fastholdt hver eneste nuance i den islandske natur i dette blændende smukke bygningsværk.

.

restauranten i Harpa

Også indendørs er der smukt i Harpa. Her er det restauranten.

.

Nordens hus i Reykjavik

Som nordbo må jeg naturligvis også besøge Nordens Hus, der er en anden smuk bygning i byen. Huset er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto og bygget af de fem nordiske lande, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Huset blev indviet i 1968 og fungerer som formidler af nordisk samarbejde og nordisk kultur. Der er et glimrende bibliotek i huset, hvor man bl.a. kan læse dagsfriske aviser fra de fem lande.

Vinduet med de smukke glasflasker er fra husets restaurant.

.

Picasso i Reykjavik

Hvem skulle nu tro, at der også findes en Picasso i Reykjavik? Hovedet forestiller kunstnerens sidste kone, Jacqueline Roque, som skænkede kunstværket til Islands Nationalgalleri.

.

skal vi slet ikke have mad i dag? – restaurant Sumac

Hvis du synes, det er på tide at komme frem til maden, har jeg et rigtig godt bud her: den næsten helt nyåbnede restaurant Sumac i Reykjavik. Det er en rigtig hipster-restaurant, der lægger vægt på mellemøstlig/nordafrikansk mad.

.

hummus og peberpuré

Her er en delikat servering af hummus, ristede kikærter, spicy puré af peberfrugt og grillet fladbrød.

Hvis du står og mangler en hummus-opskrift, så kig her.

.

køkkenet er midt i restauranten

Kokkene arbejder midt i restauranten, så man kan følge sin mad blive tilberedt.

 

en signaturret i Sumac – bagt blomkål m mandler og granatæble

En af de andre ting, jeg nød i Sumac, var en lækker ret med bagt blomkål, granatæblekerner og mandelflager. Hvis du vil servere retten som hovedret, så giv en salat med korn eller bønner til – eller brug den bagte blomkål som tilbehør til en postej.

l

bagt blomkål med mandler og granatæble

(4 personer)

1 stort blomkålshoved

2 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

25 g mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 granatæble

friske krydderurter, fx estragon, tallerkensmækker etc.

.

Del blomkålshovedet i to og læg de to halvdele i et ovnfast fad med den runde side opad. Pensl med olivenolie og hæld kogende bouillon i fadet.

Bag blomkålen i en 200 grader varm ovn 25-35 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød. Den skal ikke være for bagt, men bevare lidt sprødhed.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Smag fløden til med limesaft, salt og peber, evt. også et nip sukker. Hæld fløden i en ovnfast skål og varm fløden op de sidste 5-6 minutter af blomkålens bagetid.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Det gøres lettest ved at holde æblet nede i en plasticpose og banke på det med en grydeske. Gem saften og rør den i fløden.

Hæld fløden over blomkålen i fadet, når blomkålen er bagt men stadig fast.

Drys med granatæblekernerne, mandlerne og den valgte krydderurt.

.

 

 

Share
Side 19 af 365« Først...10...1718192021...304050...Sidste »