kirstenskaarup.dk

Søge resultater for: suppe

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

tang

Skrevet af , Posted in tang

tang – en supersund plante

taget med tang

I årtusinder har man i Østen spist tang – først og fremmest på grund af tangens fantastiske medicinske virkninger. Men man kan sagtens nyde tang for dets egen skyld. Prøv fx

speltsalat med tang,

broccolisalat med ris, tang og pinjekerner

rødbedesalat med tang og sesamfrø

eller

kartoffelsalat med tang.



Men den slags udokumenteret vrøvl tror vi ikke på i Vesten. I al fald ikke før det er videnskabeligt bevist. Det er det så heldigvis blevet nu (både på mus og mennesker).

Vi har her i Danmark fundet ud af, at tang hæmmer virus (fx herpes og AIDS). Tang er også kræftforebyggende, god ved diabetes og modvirker hjerte-karsygdomme – og meget mere.

For at virke medicinsk skal man spise ca. 10 g tang om dagen. Det er en hel del, da den tørrede tang, vi normalt spiser, ikke vejer mange gram. Men kom udblødt tang i så mange ting som muligt. Salater er glimrende at optimere med tang. Og så er lidt tang bedre end ingen tang.

Tang købes i helsekostbutikker under navne som kombu, arame, hiziki og hijiki. Disse former for tang udblødes i kogende vand 10 minutter – eller tangen koges med i en suppe.

Noritang hedder den tang, der rulles om sushi. Det er en plade, der ristes over fx et gasblus før den anvendes.

Dansk høstet tang kan købes hos www.nordisk-tang.dk


En anden delikat mulighed er at spise frisk tangsalat, som kan købes hos fiskehandleren.

Den friske tang kan spises solo, sammen med små orientalske retter og sushi – eller som asparges med tangsalat.


tang – et vidunder af næringsstoffer

Tang er en af de mest mineralrige fødevarer, der findes. Tang indeholder mellem 10 og 100% flere mineraler og sporstoffer end “normale” grøntsager.

Bl.a. har tang et stort indhold af A-, B-, C- og E-vitaminer.

Også indholdet af mineraler og sporstoffer er højt. Det gælder jern, jod, magnesium, kalk og fosfor samt selen, mangan, zink og kobber mv.

Fx er der mere jern i tang end i spinat – og mere kalk end i mælk.

Tang er kalorie- og fedtfattig. De fedtstoffer som tang indeholder, er de essentielle omega-3 og omega-6 – oven i købet i den rette balance.

Også med hensyn til proteiner ligger tang i førerfeltet. Proteinindholdet svinger fra 7% til 35% for arten Porphyra, som kan producere 84 g protein pr. m2. Til sammenligning giver sojabønner 40 g protein pr. m2 og oksekød blot 5 g protein pr. m2.

 

spicy kokossuppe med tang

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

cavi-art

Husk også det dejlige nye produkt Cavi-art: kaviar af tang.

Cavi-art fås i flere forskellige udgaver med forskellig smag og farve. Læs mere om Cavi-art her.

Share

onsdag

26

juni 2013

2

KOMMENTARER

mælkeærter fra Falster

Skrevet af , Posted in hovedretter

en gammel egnsret

falsterske mælkeærter

1/2 kg små nye kartofler

8 forårsløg

400 g grønne asparges

350 g nye gulerødder

5 dl grøntsagsbouillon

100 g nye, bælgede ærter

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

50 g smør (kan udelades) 

1 bdt dild

 

Skrab kartoflerne og kog dem knap møre. Hæld vandet fra.

Skær forårsløg og asparges i 4-5 cm lange stykker.

Kog løg og gulerødder i bouillonen 3-4 minutter. Tilsæt et drys salt og peber.

Tilsæt kartofler og asparges og lad dem koge med endnu 4-5 minutter, eller til kartoflerne er møre. Kom ærter og fløde i. Lad det koge op og vend hurtigt smørret i retten.

Smag til og servér straks med klippet dild.

Giv ristet rugbrød til – eller Sørens knækbrød.

Du kan komme andre nye grøntsager i frikasseen efter smag, fx hvide asparges, spinat, sommerkål, spidskål etc.

 

tip

Aspargesene er lidt af en tilsnigelse. Da jeg fik retten som barn på Falster, var det uden asparges, men jeg synes, de pynter på suppen.

Share

onsdag

26

juni 2013

4

KOMMENTARER

ramsløgpesto

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

pesto med hvidløgssmag

ramsløg-på-vægt

Nyd de svagt hvidløgssmagende ramsløg i foråret og den tidlige sommer. Og det kan man bl.a. gøre i en pesto.

Ramsløg er blandt de første grønne blade, der arbejder sig op af den kolde jord. De er i sæson april-maj.

Og så er de grønne blade meget C-vitaminrige. Ramsløg indeholder ti gange mere C-vitamin end citroner.

Ramsløg findes i en del danske skove og moseområder. Jeg har “lånt” et par planter i naturen og plantet i min have. Som det ses på billedet, vokser de villigt blandt skvalderkål, tulipaner og afblomstrede erantis.

 

ramsløgpesto.1

ramsløgpesto

50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner

100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål)

4 fed hvidløg

ca. 1 dl olivenolie

evt. 100 g tør ost (vegansk)

citronsaft

 

Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. Jeg har brugt min gode Bamix stavblender.

Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.

Riv osten og rør den i.

Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.

Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.

Pestoen er lækker som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.

 


 

ramsløgpesto 3

ramsløgpesto.4

prøv også en ramsløgsuppe eller sauce verde

ramsløgsuppe.II

sauce-verde-ramsløg.2

basilikumpesto

Basilikumpesto laves på samme måde som ovenfor. Lav evt. 1/2 portion ad gangen.

Basilikumbladene kommes hele i blenderen.

 

ramsløgpesto.2

 

Share
Side 109 af 111« Først...102030...107108109110111