kirstenskaarup.dk

lørdag

17

januar 2015

25

KOMMENTARER

på rejse i Thailand – gensyn med en gammel ven

Skrevet af , Posted in rejser

En ægte thai-nudelsuppe

image

De næste uger er jeg på rejse i Thailand og Laos og glæder mig meget til at fortælle om de to køkkener, som ligner hinanden en del. Mest vild er jeg dog med thaimad og jeg håber at kunne sende mange gode chilivarmende og galangaduftende ideer hjem til de danske køkkener.

Jeg er lige ankommet til Bangkok, og må naturligvis straks have en af landets dejlige supper. Gadekøkkenerne er utallige, og de søde thaier laver lige akkurat den suppe, man har lyst til.

 

hurtig suppe med spidskål

Her er det en spicy kålsuppe, som man nemt kan lave efter med hvidkål eller måske endnu bedre spidskål.

Svits en masse hakkede hvidløg og forårsløg. Hæld grøntsagsbouillon i gryden. Snit kålen i tykke strimler og kom den i. Tilsæt skiver af ingefær eller galangarod og lidt chilipulver. Kom også en håndfuld glasnudler eller risnudler i suppen.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 5-6 minutter eller til nudlerne er bløde.

Server suppen dampende varm, gerne med lidt frisk hakket koriander.

 

uhm hvor det smager

image

Og så besøger jeg min gamle thaiven

image

gensyn med en gammel ven

Da jeg første gang besøgte Thailand i 1980 mødte jeg munken Nom, som blev min sjæleven. Nom havde på det tidspunkt været i et af Bangkoks største klostre siden han var 5 år og hans forældre døde. Da han var sidst i tyverne, gik han ud i den verdslige verden. Hvis du har min bog “Med vinger til solens køkken”, kan du læse hele historien om, hvordan jeg mødte Nom. Det var faktisk ganske eventyrligt.

Nom rejste til Indien og læste på universiteterne i New Delhi og Punjab. Dér besøgte jeg ham flere gange, og vi har rejst en masse sammen i Himalaya, Kashmir og Ladakh. Nu har jeg ikke set Nom i 17 år, så det var vidunderligt at gense ham i lufthavnen i Bangkok. Billedet er fra 1980.

De næste dage skal jeg på sporet af thaimad sammen med Nom og min rejsekammerat, Bente.

 

på sporet af min yndlingsmad

Jeg er vild med mange slags mad, men måske vinder thaimaden, hvis jeg skal vælge. Jeg elsker det krydrede og det chilistærke, der balancers af kokosmælken og får sin helt særlige smag af citrongræs, galangarod og koriander.

I de kommende uger vil jeg rejse op gennem Thailand til Nong Kai og krydse ind i Laos over Mekong-floden. Jeg håber at møde masser af lækker mad og mange spændende mad-mennesker på min vej.

 

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

25 Kommentarer

  1. Wanda
  2. Inger Thomsen
  3. Anna
  4. Gitte Just
  5. Kerstin
  6. Libbie Fjelstrup
  7. Finn Andersen
  8. Libbie Fjelstrup
  9. Ilona Petäjämaa
  10. Ilona Petäjämaa
  11. Wanda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *