kirstenskaarup.dk

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

orientalske risfrikadeller

Skrevet af , Posted in hovedretter

orientalske risfrikadeller

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


3 dl sticky rice (eller klisterris, se nedenfor under tip)

100 g røget eller marineret tofu

50 g skalotteløg

3 fed hvidløg

3 spsk reven galangarod (evt. ingefær)

1 rød chili

1 bdt koriander

hvedemel

rapsolie til stegning

 

Kom risen i dobbelt mængde kogende vand og kog den ca. 20 minutter. Al vandet skal være dampet væk. Afkøl risen.

Smulder tofuen fint. Hak løg og hvidløg. Riv galangaroden. Hak chilien fint (fjern kernerne). Hak korianderen.

Klisterris lever op til sit navn. Derfor må du bruge hænderne til at ælte alle ingredienserne ind i risen. Ælt det hele godt sammen. Tilsæt også salt og smag til.

Rul massen til en lang pølse i hvedemel. Læg rispølsen i køleskabet en halv times tid.


Skær ca. 2 cm skiver af risen og vend dem i hvedcemel.

Steg frikadellerne i godt varm olie på en pande. Steg dem gyldne på begge sider.

Servér fx frikadellerne med hummus af edamamebønner og ramsløg samt en kartoffelsalat – eller i sæsonen: asparges.


tip

Sticky rice eller klisterris (på engelsk: glutonious rice) købes i butikker, der handler med orientalske varer, fx en butik med japanske, kinesiske eller thailandske varer.


Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *