kirstenskaarup.dk

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

moussaka m grillede auberginer

Skrevet af , Posted in hovedretter

en græsk klassiker

grillet-moussaka-5

Da danskerne begyndte at rejse på ferie i Grækenland i starten af 1960’erne lærte vi at spise moussaka og drikke retzina.

Moussaka er en dejlig ret, og jeg har spist rigtig meget moussaka. Nu er det imidlertid længe siden, jeg sidst har nydt denne græske klassiker, og jeg begyndte at længes efter den lidt bastante men lækre ret. Derfor har jeg lavet denne moussaka, hvor jeg har grillet kartoffelskiver og aubergineskiver, før jeg lagde moussakaen sammen.

 

lykken er at dyrke sine egne tomater!

auberginekirsten-tomater

grillet-moussakatomater-marmor

moussaka m grillede auberginer

2 auberginer (ca. 3/4 kg)

1/2 kg kartofler

olivenolie

150 g løg

4 fed hvidløg

1 dåse hakkede tomater eller 300 g friske tomater + 1 dl tomatpuré

3 spsk friske timianblade eller 1 spsk tørrede

2 spsk snittede salvieblade eller 2 tsk tørrede, smuldrede

2-3 tsk kanel

evt. chili

citronsaft

150 g ricottaost

1 dl yoghurt

 

Du kan grille både auberginer og kartofler i ovnen. Jeg har dog valgt at grille auberginerne på en grillpande for at få de fine mørke striber. Kartoflerne har jeg sat under grillen i ovnen.

Efter smag og behag kan du tilsætte chili. Det giver retten et ekstra pift.

Skær auberginerne i knapt 1 cm tykke skiver på langs. Læg dem i saltvand en halv times tid.

Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver og læg dem på en smurt bageplade. Pensl dem med olie og sæt dem under grillen, til overfladen er gylden.

Grill samtidig auberginerne på en grillpande (eller læg dem på en bageplade på samme måde som kartoflerne).

Pensl aubergineskiverne med olie og grill dem gyldne på begge sider.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olivenolie i en gryde. Svits til løgene er klare, og tilsæt tomaterne med væde (friske tomater hakkes først).

Kom krydderurter og kanel i sovsen og evt. lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager. Lad sovsen simre 5-6 minutter og smag til med salt, peber og råsukker. Evt. også en smule citronsaft.

Rør osten med yoghurt og smag til med salt og peber.

Saml moussakaen: læg et lag auberginer i et smurt ovnfast fad og drys med lidt salt og peber. Læg et lag tomatsovs og derover et lag kartofler. Fordel et lag ost ovenpå kartoflerne og fortsæt til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være ost.

 

grillet-moussaka-6

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Tænd derefter for grillen og lad overfladen blive gylden.

Servér en helt almindelig grøn salat til moussakaen og et godt stykke brød – eller vælg denne salat med hestebønner og squash.

grillet-moussaka-4

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *