kirstenskaarup.dk

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

moju fra Sri Lanka – sur-søde auberginer

Skrevet af , Posted in hovedretter

moju fra Sri Lanka – sur-søde auberginer 

 aubergine moju 2

Denne ret smagte jeg på vej ned fra tebjergene i Sri Lanka. Sammen med vores chauffør gjorde vi holdt for at spise frokost ovenfor den flod, hvor filmen ”Broen over River Kwai” er optaget.

Retten var én blandt mange lækkerier på et stort tag-selv-bord i en restaurant, der nærmest hang ud over floden.

Jeg blev begejstret for denne ret på grund af den sur-søde smag og en ikke totalt overdøvende chilismag.

Sri Lankanerne elsker stærk mad. De overgår faktisk inderne. Men det er ikke kun chili, de bruger. Friskkværnet peber spiller en lige så stor rolle som ”styrkegiver” som chilien gør.

Der er også en pæn portion peber i denne ret, men man kan selvfølgelig smage til efter egne smagsløg.

.

ananas.hel

aubergine moju 1

aubergine moju og skåleananas.halv

sur-søde auberginer fra Sri Lanka

¾ kg auberginer

3 tsk gurkemeje

olivenolie

100 g rødløg

6 fed hvidløg

1 grøn chili eller efter smag

300 g renset porre

4 spsk riseddike eller anden mild eddike

1 spsk friskkværnet peber

600 g ananas

citronsaft

evt. 4-6 dadler

 

Skær auberginerne i små terninger og gnid dem med gurkemeje.

Varm ½ dl olie op i en gryde, gerne en wok, og svits auberginerne ved høj varme, til de er gennemstegte. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og chili. Snit porrerne.

Varm endnu ½ dl olie op i wokken og svits de fire ting, til løgene er klare og porrerne bløde.

Dryp eddiken på og tilsæt peber og et drys salt.

Skær ananasen i små terninger og kom dem i wokken sammen med de stegte auberginer.

Varm det hele igennem og smag til med salt, citronsaft og evt. lidt sukker.

Servér evt. retten med strimler af dadler – og giv gerne en salat til med ris, fx røde ris med bladselleri og cashewnødder.

 

salat af røde ris m. bladselleri og cashewnødder

 

rød rissalat m blomstrød rissalat på bakke 1

 

sådan så moju’en ud, da jeg spiste den i restauranten ved floden

Sri Lanka.aubergineret

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *