kirstenskaarup.dk

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

marokkansk grøntsagsgryde m kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

mad fra Marokko

 

Hvis du har lyst til flere opskrifter fra Marokko, så kig i min bog “Vegetarisk køkken. Marokko”.

Desværre har bogen længe været udsolgt, men nu fås den som E-bog hos Saxo. Kig her.

 

Marokko.cover

 

 

marokkansk-kikc3a6rteg-4

marokkansk hverdagsmad

Denne ret ville man i Marokko lade simre i timevis i den klassiske gryde med konisk låg, som hedder tagine.

Jeg har valgt at lave den lynhurtigt i en almindelig gryde, da jeg godt kan lide, at grøntsagerne ikke bliver for bløde. Hvis du har kogte kikærter i fryseren eller bruger kikærter fra dåse, er retten lavet under en halv time.

På markederne i Marokko kan man købe både tørrede kikærter og kikærter, som er udblødt og kogt, som det ses på billedet nedenfor. Kikærter er simpelt hen basismad i Marokko.

Den stærke puré af chili og krydderier, harissa, passer godt til retten. Servér også gerne couscous til – eller en salat med perlebyg, majs og græskarkerner – eller en salat med andre korn.

kikc3a6rter-i-sc3a6k

kikc3a6rtemand-maroc

 


marokkansk grøntsagsgryde m kikærter

150 g kikærter (eller 2 dåser)

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

2 tsk gurkemeje

2 tsk kanel

1 tsk chiliflager

1 spsk spidskommenfrø

350 g gulerødder

3 spsk tomatpasta

2-3 dl grøntsagsbouillon

350 g spidskål eller hvidkål

350 g squash

200 g broccoli eller blomkål

150 g sherrytomater (evt. fra dåse)

4 spsk kapers

en håndfuld mynteblade

harissa

marokkansk-kikc3a6rteg-2

harissa-maroc

 

Sæt kikærterne i blød natten over og kog dem i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Tilsæt krydderierne.

Skær gulerødderne i stave og kom dem i gryden sammen med tomatpastaen og bouillonen. Lad retten simre 3-4 minutter.

Skær spidskålen i store terninger. Skær squashene i skiver og del broccoli eller blomkål i små buketter.

Kom grøntsagerne i gryden og tilsæt evt. lidt mere bouillon, hvis der er kogt for megen væde væk.

Lad grøntsagerne simre 4-8 minutter, afhængig af, hvor møre du ønsker dem.

Tilsæt tomaterne de sidste par minutter. De skal blot være gennemvarme.

Kom kapers og mynteblade i retten og smag godt til med salt og evt. et nip sukker.

Servér evt. den stærke chilipasta, harissa, til. Se her, hvordan den laves. Harissa kan også købes færdig i supermarkeder eller hos indvandrerkøbmænd.

Drys med lidt mere mynte ved serveringen.

 

marokkansk-kikc3a6rteg-1

marokkansk-kikc3a6rteg

 

maokkansk-kikc3a6rteg-3

 

couscous og salat med perlebyg, majs og græskarkerner

couscous-m-frugt-2salat-m-perlebyg-og-majs-21

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *