kirstenskaarup.dk

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kokosgratineret blomkål

Skrevet af , Posted in hovedretter

 kål med kokoslåg

kokosgrat-blomkc3a5l-1

Den gode gamle blomkålsgratin er her optimeret med kokosmælk og kokoslåg.

Vælg endelig økologisk blomkål. Blomkål og broccoli er et par grøntsager, der sprøjtes intensivt.

 

spirer-papir-m-skriftkokosgrat-blomkl

1 blomkålshoved, ca. 1200 g

200 g grønkål

4 dl kokosmælk

4 æg

salt, peber

2 tsk reven muskatnød

eller

1-2 chili + 2 fed hvidløg

1 dl reven kokos eller kokosmel

1 dl rasp

4 spsk olivenolie

kogte sorte ris eller ristet rugbrød

 

Del blomkålshovedet i buketter. De skal ikke være for små. Brug så meget af hovedet som muligt. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.

Fjern ribberne fra grønkålen.

Kom blomkålen i kogende vand og lad vandet koge op. Tilsæt grønkålen og sluk for varmen. Lad gryden stå et øjeblik og afdryp derefter kålen. Gem kogevandet til en suppe eller drik det.

Snit grønkålen.

Pisk kokosmælken sammen og pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk hviderne stive.

Hvis du vil have en dansk udgave af retten så tilsæt reven muskatnød samt salt og peber.

Hvis du vil have en lidt mere eksotisk udgave så tilsæt hakket chili efter smag og presset hvidløg samt salt og peber.

Vend hviderne i kokosmælken og vend blandingen i grøntsagerne.

Læg retten i et ovnfast fad og drys med reven kokos eller kokosmel og rasp. Dryp med lidt olie og sæt fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag gratinen 30-35 minutter eller til overfladen er gylden.

Servér ristet rugbrød til gratinen, hvis du har valgt reven muskatnød. Servér ris, gerne sorte, hvis du har valgt chili.

Du kan også give en kartoffelsalat til gratinen.

Drys evt. gratinen med sprøde grønkålschips.

 

kokosgrat-blomkc3a5l-2

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *