kirstenskaarup.dk

lørdag

26

december 2015

7

KOMMENTARER

julemandens egen rosenkålssuppe

Skrevet af , Posted in supper

.. .

let og lækker mellem-julemad

paella

Hvis du har brug for en let og lækker hovedret her mellem jul og nytår, er den vegetariske paella perfekt.

Den er hurtig at lave og en velsignelse for overspiste julemaver.

I morgen får du ideer til nytårsmiddagen.

 


.

reparationssuppe til trætte maver

rosenkålssuppe-julemandens

Jeg håber, du har en dejlig jul, nyder en masse lækker mad og er sammen med de mennesker, du holder af.

Julesne blev der ikke meget af, men julemanden kom alligevel forbi hos mig. Og han kom ikke blot med gaver, han havde også en opskrift med, som han påstod var en rigtig god “reparations”-suppe til forspiste maver.

Så skulle du have belastet maven lidt for meget med de mange gode juleretter, så snup en dag eller to med suppe. Det virker aflastende og afgiftende for kroppen, og rosenkål er noget af det sundeste, du overhovedet kan spise.

Med kerner af granatæble og julekrydderier er det en rigtig julesuppe til de sidste juledage.
rosenkålssuppe-m-granatæ

julemandens egen rosenkålssuppe

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g rosenkål

8 dl grøntsagsbouillon

1/2 tsk reven muskatnød

1 spsk hele nelliker eller 1 tsk knuste

2 økologiske appelsiner

1/2-1 spsk reven ingefær

evt. et nip chili

ahornsirup

1/2 granatæble

rosenkålssuppe-m-granat.1

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Tag ca. 16 pæne blade af rosenkålene og sæt dem til side. Skær resten af rosenkålene i kvarte og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Tilsæt muskatnød og nelliker. Hvis du bruger hele nelliker så bind dem ind i et stykke gaze.

Kog suppen 7-8 minutter.

Riv ca. 1 spsk af appelsinskallen. Skær ca. 1 spsk strimler af skallen og gem dem til pynt. Pres saften af de to frugter. Kom reven skal og saft i suppen sammen med reven ingefær efter smag samt evt. en smule chili.

Smag godt til med salt, peber, ahornsirup, appelsinskal og ingefær. Det er vigtigt at suppen ikke er for syrlig.

Læg det halve granatæble i en plasticpose og bank kernerne ud med fx en grydeske.

Hæld kogende vand på de løse rosenkålsblade og afdryp dem efter 1 minut.

Servér suppen portionsvis pyntet med rosenkålsbladene, strimler af appelsinskal og kernerne fra granatæblet.

 

rosenkålssuppe-m-granat.2

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

7 Kommentarer

  1. Wanda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *