kirstenskaarup.dk

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

indisk raita med æble og gulerødder

Skrevet af , Posted in tilbehør

indisk yoghurtsalat

raita-2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Raita er en slags indisk ”salat” eller tilbehør. Jeg plejer at kalde raita for en ”køler”, fordi den altid følges med de stærke indiske curries.

Raitaen kan laves stærk, men oftest er den mild – og derfor velegnet til at slukke de værste chili” brænde” i halsen.

 

indisk raita

2 ½ dl yoghurt

evt. 1 tsk ristede sennepsfrø

2 fed hvidløg

200 g gulerødder

200 g æbler

½ dl mynteblade

½ dl mandler i flager

 

Rør evt. yoghurten med ristede sennepsfrø. Tilsæt presset hvidløg og smag til med salt og peber.

Skær gulerødder og æbler i små terninger og tilsæt dem sammen med hakket mynte og mandelflager.

 

variationer

Raita kan laves med mange slags grøntsager eller frugter. Prøv fx en agurkeraita – eller en bananraita.

Du kan lave raitaen stærkere ved at smage til med chili eller reven ingefær.

Der kan tilsættes krydderier som knust kardemomme, spidskommen, korianderfrø og/eller fennikelfrø.

raita-1


Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *