Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

croque monsieur – på den sunde og lækre måde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

et stykke festligt smørrebrød

 

fransk klassiker

Croque monsieur er en klassisk fransk ret med skinke på hvidt brød, dækket med bechamelsovs med ost og grillet – gisp!

Ja, det lyder voldsomt, og jeg har derfor arbejdet lidt med en supersund og meget lækker grøn udgave af retten.

Croque monsieur kan serveres som frokostret eller som forret.

 

croque monsieur på vegetarisk

4 store skiver selleri på ca. 1 cm’s tykkelse

2 spsk citronsaft

4 æg

en håndfuld friske spinatblade eller grønne salatblade

4 skiver rugbrød

2 små røde æbler

4 spsk mayonnaise

2 tsk sennep

4 spsk hakkede valnødder

4 spsk hakket persille

 

Læg selleriskiverne i kogende vand tilsat citronsaft og kog dem 4 minutter. Afdryp og afkøl dem (med mindre du serverer retten varm).

Spejl æggene eller pochér dem: kom æggene et ad gangen i let kogende vand tilsat et par spsk eddike. Lad æggene simre 3-4 minutter.

Rist rugbrødsskiverne og fordel de grønne blade på de fire skiver rugbrød.

Læg en selleriskive på hvert stykke brød.

Skær æblet i tynde skiver og læg dem som rosetter på sellerien.

Smag mayonnaisen til med sennep og dryp mayonnaisen på selleri og æbler. Læg æggene øverst.

Drys med hakkede valnødder og hakket persille.

Retten kan serveres varm eller kold.

tip

Du kan udelade æggene.

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.