kirstenskaarup.dk

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

citronrisotto med squash og svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

citronrisotto med squash og svampe

____________________________________________________________________________________________________________________________


2 tørrede shiitakesvampe

1 tørret skovøresvamp

1 håndfuld tørrede Karl Johansvampe

4 spsk avocadoolie (eller anden olie)

4 dl risottoris

ca. ½ l kogende bouillon

2 spsk frisk timian (gerne citrontimian)

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g squash

1 citron

persille

evt. parmesanost


Læg svampene i blød i rigeligt vand en times tid. Skær dem i små stykker. Fjern stokkene fra shiitakesvampene.

Svits svampe og ris i 2 spsk olie et par minutter. Tilsæt timian og hæld den kogende bouillon på risene lidt ad gangen. Læg låg på gryden ind imellem og lad risene opsuge væden, før du tilsætter mere.

Hak imens løg og hvidløg. Skær squashene i skiver.

Svits løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt squashene og svits dem med ved god varme i 2 minutter.

Skær lidt af den gule citronskal i tynde strimler og riv ca. 1 spsk skal fint. Rør den revne skal i risene sammen med 3 spsk citronsaft samt et godt drys friskkværnet peber.

Tilsæt så meget bouillon, som du finder passende. Nogle kan lide en ”tør” risotto – andre vil gerne have den mere suppeagtig. Tyg på et par riskorn for at finde ud af, om risene er tilpas møre. De må gerne være ”bidefaste” – al dente.

Rør svampe og squash i risottoen og smag til med salt, peber og citronsaft. Varm risottoen godt igennem.

Servér risottoen portionsvis med citronstrimlerne, lidt frisk timian og hakket persille. Giv evt. parmesanost til.


tip

Du kan sagtens bruge friske svampe i stedet for tørrede. Vælg fx 200-300 g blandede Karl Johan, andre rørhatte, kantareller og/eller champignon, bøgehatte, østershatte etc.

Svits friske svampe sammen med løg og squash og tilsæt dem først til risene til sidst.


Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *