kirstenskaarup.dk

Ugens temaArkiv

lørdag

14

februar 2015

0

KOMMENTARER

sund februarmad

Skrevet af , Posted in Ugens tema

18. februar 2015

 

forslag til dagens ret

kåldolmere                                  grønkålssuppe                          bagt rodfrugtmos   

spidskålspakker

grønkålssuppe

ovnbagt kartoffel- og sellerimos1

 


 


 

16. februar 2015

 

få kroppen i balance – ny bog

 

sund balance

syre-basebalancen

Der er netop kommet en bog, En sund balance, der vil blive stærkt brug for, når de mange, der spiser den såkaldte stenalderkost, begynder at få helbredsmæssige problemer.

Der er ingen tvivl om, at vi i den vestlige verden indtager alt for mange syredannende produkter i forhold til basedannende. Det belaster kroppen hårdt og giver sig udslag i gigt, diabetes, hudproblemer og hjerte-karsygdomme. Nogle mener endog, at det også er en vigtig faktor ved udviklingen af kræft.

Syreholdige produkter er især alle animalske fødevarer som kød, mælk, ost, æg etc. samt kornprodukter, bønner og linser samt fedtstoffer.

Modsat er de fleste grøntsager basedannende, og i den daglige kost skal man helst have en overvægt af basedannende produkter for ikke at “syre” til.

Bogen “En sund balance” af de to englændere Natasha Corrett & Vicki Edgson gør glimrende rede for hvilke fødevarer, vi bør vælge for at bevare syre-basebalancen i kroppen. Forfatterne giver gode ideer til at optimere vores daglige kost og slippe dårlige vaner. Der er også tabeller med oversigt over syre og base i fødevarerne, men her er jeg ikke enig med forfatterne. Jeg har fx aldrig hørt, at sojabønner skulle være basedannende.

Interessen for syre-base i krop og kost var især stor i 80’erne. Jeg havde dengang fornøjelsen at udgive Rie Møllers bog: Syre-basebalancen i krop og kost (Høst & Søns forlag). Bogen blev dengang nærmest revet ned af hylderne og solgt i store oplag, og den er stadig værd at konsultere, men er desværre udsolgt.

Der er i dag mere end nogensinde før brug for at kigge på kostens indhold af syre og base. Derfor hilser jeg den nye bog velkommen.

Hvis du fornemmer, at du har brug for at få syre og base i balance, vil jeg varmt anbefale “En sund balance”, der især udmærker sig ved mange lækre opskrifter. Vil du gå dybere ind i sagen, så find Ries bog på biblioteket.

“En sund balance” kan købes her. Bogen koster kr. 229,95. Nyt Nordisk Forlag

Se forfatternes hjemmeside her.

 


 

15. februar 2015

 

selleri i salaten

pæresalat

Hvis du har selleri til overs fra lasagnen nedenfor, så prøv denne friske salat med pærer.

Se opskirften her.

 


 14. februar 2015

 

så er der dansk mad igen!

Efter en dejlig madtur til Det fjerne Østen er jeg hjemme igen med blokken fuld af eksotiske opskrifter. Men lige nu længes jeg efter en god dansk selleriret. Denne lasagne lavede jeg lige før jeg rejste, og jeg glæder mig til, at du skal smage den.

Og jeg lover, at jeg kommer tilbage til de mere eksotiske retter senere. For der er virkelig store oplevelser på hele smagspalletten, når det drejer sig om thailandsk og laotisk mad.

 

selleri i lækre lag

Selleri er en fantastisk knold, der er velegnet til utallige retter. Her har tynde skiver fundet vej til en lasagne, som også kan spises af folk, der ikke tåler gluten.

Selleri skal helst ikke koges. Så bliver den virkelig kedelig. Jeg husker tydeligt min barndoms supper med kogt selleri. Det var ikke morsomt! Her lægges de rå selleriskiver i lag med grillede grøntsager.

Jeg fik ideen til lasagnen af grøntsagspusheren, og så udvidede jeg den lidt med grillede grøntsager og quinoa.

 

skær tynde skiver af selleri

selleri

 

grill en masse grøntsager

grillede-grøntsager.lasagne

Grill de grøntsager, du har ved hånden. Jeg har grillet mine på en grillpande, men du kan også grille dem i ovnen. Grillningen betyder, at grøntsagernes smag fremhæves, og de får også karakter fra den lette bruning.

De lyse stykker på fadet er gyldne, næsten hvide, peberfrugter, som jeg fik i mængde af grøntsagspusheren. Men du kan også bruge tynde skiver af persillerod eller pastinak.

 

læg grøntsagerne i lag med selleriskiver og en tomatsovs

sellerilasagne.6

 

quinoa leverer gode proteiner

sellerilasagne.5

 

øverste lag skal være selleri

sellerilasagne.3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

den bagte lasagne

sellerilasagne.7

Se opskrifen her.

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

lørdag

10

januar 2015

0

KOMMENTARER

spansk klassiker på den grønne måde

Skrevet af , Posted in rejser, Ugens tema

13. januar 2015

 

tortilla med ekstra fyld

tortilla

En klassisk spansk tortilla er med kartofler som i opskriften fra sidste uge. Her har jeg udvidet tortillaen lidt med rosenkål og peberfrugter – og så har jeg bagt den i én stor form.

Tortillaen smager godt både varm og kold. Og den er praktisk at have med som madpakke.

Se opskriften her.

 


12. januar 2015

 

vi blir’ i Spanien

katalonsk-suppe-1

Mens vi er i Spanien, er her en solid varmende suppe fra Katalanien. Suppen er meget fyldig med masser af grøntsager og bønner, så den kan sagtens udgøre en hovedret med godt brød til.

Den katalanske suppe toppes med den krydrede hvidløgspasta, picada, som giver suppen prikken over i’et.

Se opskriften her.

 

 


 11. januar 2015

 

en gylden varmende suppe

græskar

Græskarsuppe fra en orientalsk bazar er en dejlig krydret, varmende suppe på en kold januardag. Græskar er kaloriefattig og til gengæld vitamin- og mineralrig.

Du kan bruge både hokkadidogræskar og butternut squash til suppen.

Se opskriften her.

 

 


 10. januar 2015

 

endnu en hilsen fra Spanien

1-DSC_3059

Ovenfor trappen venter – ikke en regnbue men en regnbuefarvet paella.

 

klassikeren i det spanske køkken

pealla.5

Når man har sagt Spanien, må man også sige paella. I al fald hvis man er et madhoved som mig.

Den spanske klassiske risret indeholder lidt af hvert. Mildest talt! Faktisk kan man kalde pealla for spaniernes biksemad. Jeg har i denne uge lavet en vegetarisk udgave.

 

jeg fik besøg af en blogger-kollega

pealla.Deborah

Min blogger- og vegetarkollega Deborah har været på besøg i mit køkken, fordi hun gerne ville kigge med, når jeg fotograferede.

Da jeg lige har været på Mallorca, har jeg gang i de spanske retter, så jeg syntes det var oplagt at lave den spanske klassiker, paella. Den har vi så ved fælles hjælp fotograferet.

Bagefter nød vi paellaen med et godt glas rødvin. Og uden at ville prale for meget, tør jeg godt røbe, at Deborah var MEGET begejstret for risretten.

 

paella med alt godt fra grøntsagsskuffen

paella

Se opskriften her.

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

onsdag

7

januar 2015

0

KOMMENTARER

nem og billig januarmad: spansk kartoffeltortilla

Skrevet af , Posted in rejser, Ugens tema

9. januar 2015

 

små kålpakker i kokossovs

spidskålspakker

Mens vi er ved kålen, vil jeg minde om de små pakker med fyld af quinoa, svampe og andet godt – bagt i en mild kokossovs.

Kåldolmerne kan laves med spidskål, hvidkål, rødkål, savvoykål eller raddichiosalat.

Se opskriften her.

 


8. januar 2015

 

kål behøver ikke være = med kedelig

spidskål.blomkål

Kål er en rigtig vintergrøntsag. Jeg synes godt nok, at spidskål hører forsommeren til, men nu kan man få den året rundt. Jeg synes, man skal spise grøntsager i deres naturlige sæson, men det er svært at holde sig fra spidskålen! Men retten nedenfor kan også laves med hvidkål eller savoykål.

Vi får nemt for få mineraler og andre gode stoffer i vores mad. Det kan man bl.a. afhjælpe ved at spise tang. Her er en japansk opskrift med masser af vitaminer og mineraler – og en smag, der virkelig gør én glad på en mørk januardag. Og så er den lille ret ekstrem kaloriefattig.

 

dampet japansk kål med svampe 

spidskål.japansk

Se opskriften her.

 


 

 

7. januar 2015

 

kærlige madhilsener fra Mallorca

mallorca.tage

Mallorca er en spændende ø at besøge. Også om vinteren. Der er masser af kultur, smuk arkitektur, afvekslende natur og dejlige restauranter. Jeg fik masser af dejlig mad, da jeg fejrede jul i Palma. Bl.a. de små “hapsere”, tapas, der også fås vegetarisk, bl.a. med den spanske tortilla.

Tortilla, den spanske æggekage med kartofler, kan også spises som hovedret, se nedenfor. Men først kan man samle appetit på en hyggelig slentretur gennem Palma.

 

omkring Palmas katedral

mallorca.v-kirken

Palma er gigantiske bygninger med buer og spir …

mallorca-ved-kirken

… gamle bygninger med solide træporte

mallorca.mur

og sol og skygge i et træ, der læner sig mod en gammel mur …

 

lagkagehuse

mallorca.jugendhus

Gaudi har ikke levet forgæves: i Palma er der både jugendstil og art novou.

 

caféliv i et solbeskinnet Palma

mallorca.restaurant

Jeg kan ikke love høj sol og palmer som her fra Palma juleaftensdag. Til gengæld har jeg en opskrift på en ægte spansk tortilla med kartofler. Man kan vist godt tillade sig at kalde kartoffelomeletten en spansk nationalret.

Egentlig er tortilla en tynd majspandekage, som stammer fra Sydamerika, men i Spanien kaldes æggekage med kartofler også for tortilla.

 

kokken er i gang med tortillaen

mallorca.kok

Her er Mariana i gang i køkkenet med en kartoffeltortilla, som jeg har opgraderet en lille smule, se nedenfor.

 

spansk tortilla med kartofler og tomater – og et blad grønkål

tortillas

Se opskriften her.

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 812345...Sidste »