Kirstenskaarup.dk

småretterArkiv

søndag

17

marts 2019

12

KOMMENTARER

rødbeder og blomkål med hilsen fra Saharas sol

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser, salater, småretter, tilbehør

.

gå efter røgen og duften

.

Når jeg er ude på eksotiske steder, lader jeg næsen bestemme som en anden sporhund. Er der spændende mad i sigte?

Som det fremgår af billedet, er jeg ikke i Næstved. Jeg er faktisk smuttet på en lille studietur til Marokko, nærmere betegnet farvestrålende Marrakech.

Og jeg bekender straks min belastning af klimaet. Jeg er nemlig ikke rejst med toget! Og det koster 990 kg C02 at flyve til Marokko og retur til Danmark. Hvis du vil undersøge, om du har plads til en flyvetur i dit klimaregnskab, kan du beregne belastningen her.

Jeg mener, at man må vurdere sin belastning ud fra sit samlede klimaregnskab. Har man plads til at flyve eller ej? Allerbedst er det naturligvis at lade være, men for mit eget vedkommende føler jeg det nødvendigt at rejse ud i verden for at få inspiration til mad, der ikke belaster klimaet. Kan du se, jeg pudser glorien!?

Mit klimaregnskab ser nemlig nogenlunde fornuftigt ud, fordi jeg ikke har spist kød eller fisk i mere end 50 år, og fordi jeg aldrig har ejet en bil. Men det er klart, at jeg ikke skal spille hellig, når jeg arbejder for, at vi alle skal skære ned på kødforbruget for at skåne klimaet (og i høj grad dyrene). Til sammenligning med flyvning, kan jeg oplyse, at klimabelastningen for 1 kg oksekød er 19 kg.

.

der går sjældent røg af en brand …

Når man ser røgen i de smalle gyder i souken i Marrakech, og det kildrer krydret i næseborene, ved man, at maden er ved at blive tilberedt. Her er det kullene, der fyres op under, så nationalretten, tagine, kan stå og simre under det koniske låg. Det er dog ikke tagine jeg er efter i dag, men to små frokostretter eller tilbehør: en hummus af blomkål og en rødbedesalat med appelsin og oliven, der rummer selve Marokkos sjæl.

Hvis du alligevel skulle have fået lyst til en tagine, så kig fx på denne med søde kartofler og sorte bønner. Så får du samtidig opskrifter på couscous og marokkansk brød.

.

rødbeden er kongen

Hvis man siger, at rødbeden er kongen på det marokkanske grøntsagsmarked, kan man roligt tilføje, at blomkålen er dronningen. Det er to grøntsager, der indgår rigtig meget i marokkansk mad. Faktisk har jeg lige nydt en meget lækker lasagne på marokkansk med bl.a. blomkål som fyld. Det havde jeg ikke selv lige tænkt som en mulighed, men det var meget lækkert.

.

rødbedesalat med noter af appelsin og oliven

Hvis man er gammel Marokko-farer, kan man godt blive træt af tagine og couscous. Og det er netop hvad mange turister starter med. Og selvfølgelig skal man smage de klassiske, lokale retter, men vil man have andre, lidt mere spændende valg, er restauranten Le Jardin i souken i Marrakech en glimrende idé. Restauranten er placeret i en yndig gårdhave med masser af træer og grønne planter i flere etager – altsammen indhyllet i fuglesang og krydderdufte.

Vi fik to små retter, som jeg gerne vil dele med dig. De er både lækre og superenkle at tilberede. Da jeg ikke har en vægt med på rejsen, må du selv sjusse dig frem til de helt præcise mål.

.

marokkansk rødbedesalat med appelsin og oliven

(4 personer)

4 mellemstore rødbeder

2 appelsiner

50 g sorte oliven (gerne let tørrede)

dressing:

5 spsk olivenolie

4 spsk appelsinsaft

2 spsk appelsinblomstvand (kan udelades), købes bl.a. i indvandrerbutikker

salt, peber, rørsukker

 

Kog eller bag rødbederne møre. Afkøl og flå dem. Skær dem i terninger eller både.

Del appelsinerne i både og fjern hinderne. Tag væde fra til dressingen. Skær evt. appelsinbådene i mindre stykker.

Fjern evt. sten fra de sorte oliven og skær dem i lidt mindre stykker.

Bland de tre ting.

Rør dressingen sammen og smag til med appelsinblomstvand, salt, peber og sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Der var ikke valnødder i salaten, men dem vil jeg tilføje for egen regning, når jeg kommer hjem.

.

marokko er for de farveglade!

Solmodne appelsiner og clementiner bugner på markederne. Og farverne spiller i smuk kontrast.

.

ingen mad uden oliven!

Jeg synes, Marokkos oliven hører til de bedste i verden. De fås i mange nuancer og med masser af forskellig smag, afhængig af urter eller krydderier. Th. ses en anden klassiker i Marokko: de syltede citroner. Du kan se her, hvordan du selv kan saltsylte citroner.

Der indgår næsten altid oliven i et marokkansk måltid – og i al fald altid som snack inden maden, ofte i selskab med nødder.

.

.

hummus på marokkansk

En af de største glæder for mig ved at rejse, er alle de nye ideer til at anvende grøntsager og andre produkter på en anderledes måde.

Denne blomkåls-hummus nød jeg forleden på restauranten Le Jardin i Marrakech, se ovenfor.

Så vidt jeg kunne smage, var der kun tilsat olie og tahin til hummusen. Jeg vil selv forsøge at tilsætte lidt hvidløg + spidskommen, så det foreslår jeg i opskriften, men du kan jo selv prøve dig frem.

.

blomkåls-hummus fra Marokko

blomkåls-hummus

(4 personer)

1 lille blomkålshoved

ca. 1/2 dl olivenolie

citronsaft efter smag 

3-4 spsk tahin (sesampasta)

evt. 1-2 spsk spidskommen

evt. 1-2 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber

.

Del blomkålen i mindre buketter. Læg dem i kogende vand 2-3 minutter og overhæld dem med koldt vand.

Afdryp blomkålen og findel den i en food processor eller blender. Kålen skal bevare noget struktur, da den ellers bliver for vandet.

Rør olie og citronsaft i hummusen efter smag.

Tilsæt evt. spidskommen og knust hvidløg.

Smag hummusen til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hummusen kan nydes som dip eller pålæg – eller til et stykke marokkansk brød som snack sammen med lækre oliven.

.

spis brød til …

Overalt på gader og stræder sælges brød i Marokko. Hvis du selv vil bage et marokkansk inspireret brød, så kig her.

.

motiverne lurer overalt i Marokko

Hvis man – foruden mad – også er interesseret i fotografering, byder hver eneste smøge på et motiv.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

11

marts 2019

6

KOMMENTARER

bønnemuffins (glutenfri) med rødbede/tahindip

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter, småretter

.

muffins til frokost, madpakke eller mellemmåltid

gluten eller ej?

Mange mener at lide af glutenallergi eller glutenintolerance. Nogle påstår, at det er lidt af en modedille. Jeg ved ikke, hvem der har ret, men én ting er sikkert: vi spiser alt for mange raffinerede produkter i den vestlige verden. Ikke mindst spiser vi for meget hvidt mel (gluten) og hvidt sukker.

Den overdrevne nydelse af brød, pasta etc. med hvidt mel har for mange mennesker resulteret i overfølsomhed overfor gluten. Andre er decideret allergiske. Lider man af glutenallergi, er man ikke i tvivl! Det er en meget plagsom lidelse, der kan give sig udslag i mange forskellige gener fra maveproblemer som oppustethed eller diarré til psykisk ustabilitet, blodmangel og smerter i knoglerne. Allergien kan også betyde, at man ikke kan tabe sig.

Gennem de senere år er mange begyndt at udelukke gluten i kosten. Der er ingen tvivl om, at det er en god idé. Men mange andre anser det som sagt for noget fjolleri. Det kan det måske også være i nogle tilfælde, men jeg vil vædde på, at de fleste, der udelukker gluten fra kosten i blot nogle uger vil mærke en bedring i deres velbefindende.

Ved glutenallergi eller -intolerance reagerer immunforsvaret i tyndtarmens slimhinder med en betændelsesreaktion. Den bevirker, at tarmene trækker sig sammen, hvilket nedsætter kroppens evne til at optage næringsstofferne i maden i tilstrækkelig grad.

Det er vigtigt at få afklaret, om man lider af glutenintolerance eller allergi – eller om man overhovedet har problemer med gluten. Der er masser af vigtige næringsstoffer og fibre i grove kornprodukter. Dem skal man endelig ikke sige farvel til, hvis det ikke er nødvendigt! Men det er under alle omstændigheder klogt at holde sig fra det hvide mel.

Gluten findes i kornsorterne hvede, rug, byg og i mindre grad i havre. Glutenfrie produkter er fx ris, quinoa, boghvede, hirse m.fl.

Glutenintolerance er en autoimmun sygdom, mens glutenallergi er en allergi overfor fødevarer, der indeholder gluten. Og det er der rigtig mange der gør.

Ved glutenintolerance (cøliaki) får gluten immunforsvaret til at lave antistoffer, der angriber kroppens egne celler (i dette tilfælde tarmslimhinden). Ved allergi findes i forvejen antistoffer mod et glutenprotein. Og her er det dem, der starter en betændelsesreaktionen.

Behandlingen af de to typer er dog nogenlunde ens: nemlig udelukkelse af alle glutenholdige fødevarer fra kosten.

.

muffins uden gluten

Vi er en stor brødnation i Danmark, og det er lidt af en udfordring at leve uden det  brød, vi kender. Det er ikke helt let at bage en lækker erstatning for det traditionelle rugbrød – eller at bage lette og luftige boller.

Jeg har her lavet et forslag til muffins, der kan spises som en frokostret. De er nemme at have med i madpakken, og de kan også nydes som et lille mellemmåltid. For at få protein med i “pakken” har jeg forsynet muffins’ene med edamamebønner og græskarkerner.

Hvis du ønsker at spise disse muffins som en almindelig bolle, kan du udelade bønnerne. Og kernerne kan du erstatte med fx valnødder eller solsikkekerner.

.

spis grøntsager til muffins’ene

For at få et helt måltid ud af disse muffins, foreslår jeg, at du serverer en eller anden slags dip eller salat til brødene. Her er en rødbedesovs eller -dip, som jeg synes passer fint til bollerne.

Men du kan også i bloggens søgefunktion i spalten th. lede efter salater. Så kommer er utallige forslag frem.

.

madmuffins  med rødbede/tahindip

10-12 stk.

muffins:

1/2 l lunken plantemælk (“lillefingervarm”)

20 g gær

40 g loppefrøskaller

2 spsk æble- eller anden frugteddike

2 tsk salt

1 tsk sukker

4 spsk olivenolie

150 g edamamebønner

50 g græskarkerner

200 g fuldkornsrismel

50-100 g fint rismel eller fint majsmel

rødbede/tahindip:

300 g rødbeder

2-3 spsk tahin (sesampasta)

4 dl planteyoghurt eller anden yoghurt

2 fed hvidløg

salt, friskkværnet peber

.

Rør gæren ud i den lunkne mælk i en skål.

Pisk loppefrøskallerne grundigt i den lune plantemælk. Pisk et par minutter og tilsæt eddike, salt, sukker og olie. Rør det godt sammen.

Hak bønner og kerner groft og tilsæt dem.

Rør fuldkornsrismelet i væden og tilsæt så meget fint rismel at dejen kan røres sammen til en fast klump.

Sæt dejen til hævning et lunt sted et par timer, gerne til næste dag.

Del dejen til 10-12 muffins og sæt dem i en muffinsform. Du kan også trille dejen til boller og sætte dem på bagepapir på en bageplade.

Lad muffins’ene efterhæve et par timer.

Sæt pladen i en 250 grader varm ovn og bag brødene 5 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag muffins’ene færdige, endnu ca. 30 minutter.

Rødbede/tahindip:

Kog eller bag rødbederne. Flå dem og riv dem. Du kan efter smag også bruge rødbederne rå.

Rør tahinen grundigt i yoghurten og tilsæt presset hvidløg og et drys salt og peber. Smag dippet godt til.

Servér dippet til muffins’ene sammen med en fyldig salat.

.

pak ind i pergament til madpakken

tip

Du kan til almindelige muffins udelade bønnerne og i stedet tilsætte hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, valnødder etc.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

31

december 2018

20

KOMMENTARER

reparationsburger – godt nytår 2018/2019

Skrevet af , Posted in frokostretter, nytår, småretter

.

godt nytår og tak fordi du fulgte med på bloggen endnu et år – og velkommen til mange nye følgere

Nytåret kalder på eftertanke og gode ønsker for det nye år. Det er et godt tidspunkt at sige tak for året, der gik, og skyde sine ønsker for det nye år af sted. Jeg vil først og fremmest sige en stor tak til jer, der følger med her. Det er enormt animerende og inspirerende, at I har lyst til at afprøve mine opskrifter.

Maden er en passion for mig. Derfor er det en stor glæde at kunne dele den med jer. Jeg får rigtig mange kærlige hilsener og søde tilkendegivelser. De rører mig dybt og betyder, at jeg arbejder med endnu større glæde, lyst og energi. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre verden grønnere. Tak til jer alle sammen – og

mange ønsker om et rigtig dejligt nyt år. Et år hvor det vil lysne endnu mere for den plantebaserede mad. Aldrig tidligere har der været så meget medvind for bæredygtig mad som i 2018, og den trend vil blive endnu stærkere i 2019. Det er meget lykkeligt – men også meget sørgeligt, fordi det hovedsagelig sker på baggrund af det faktum, at vi har ødelagt jordens sårbare klima. Og personligt føler jeg stor sorg over, at det sjældent er produktionsdyrenes lidelser, der driver folk til at ændre spisevaner. Man lad os alligevel glæde os over, at det går i den rigtige retning.

Det er ærgerligt, at vi skal helt ud til kanten, før vi begýnder at indse, hvad vi har gang i. Siden middelalderen, ja faktisk meget tidligere, har vi afskåret os mere og mere fra naturen. Og nu har vi nået et trin, hvor mange slet ikke fornemmer nogen forbindelse til jorden og alt hvad den giver os. Faktisk er det jo sådan, at vores klode kan forsyne os med alt, hvad vi har brug for: fødevarer, rent vand og ren luft. Hvis vi altså behandler den med kærlighed. Det har vi ikke gjort, vi har været grådige, og nu må vi betale regningen.

.

jeg ønsker mig i 2019 …

Mit ønske for det nye år er, at alle mennesker vil begynde at tænke over ethvert forbrug, der belaster kloden. Har vi virkelig brug for den dér fjollede plasticdims fra Kina, og kan vi ikke tage cyklen eller bussen i stedet for at køre i bil? Når det handler om spisevaner, ønsker jeg, at vi vil gøre op med os selv, om vi vil købe og spise fødevarer, der er frembragt med store lidelser for levende væsener og levende natur. Og når jeg siger “tænke over”, mener jeg at tage sig tid til at sætte sig ind i, hvordan det, vi vælger at købe, er fremstillet. Hvad er omkostningerne for miljøet, dyrene, vores medmennesker, naturen, kloden … Vi vil desværre se, at det ikke hænger sammen. Hertil skal lægges de enorme økonomiske omkostninger, som vores tankeløse færd på jorden indebærer.

Vi må gøre op med os selv, om vi vil støtte fødevarer, der er blevet til på grundlag af afbrænding af regnskov, fordrivelse af fattige bønder og sult i den tredje verden, fordi der skal dyrkes foder til vores dyr i den vestlige verden? Vil vi støtte transporten af dette foder fra den anden side af kloden? Vil vi acceptere, at der skal sendes 10 kg planter gennem dyrene for at få 1 kg kød? Planter, der kunne have mættet mange sultende mennesker. Vil vi støtte mishandlingen af milliarder af dyr? Det er mit håb, at mange vil indse, at vi er kørt helt af sporet, når det handler om dét, vi spiser.

Hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden.

.

jeg ønsker mig allermest …

at vi indser, at vi ikke etisk har lov til at producere de over 30 millioner grise, som vi gør i Danmark. Det er langt fra første gang, jeg nævner dette skamfulde faktum, og jeg forstår, hvis nogle tænker, at nu er det igen hende den “frelste”, der er ude med riven. Derfor er jeg ekstra glad for at kunne citere journalist Sune Gylling Æbelø, som i et debatindlæg i Politiken 30. december 2018 skriver, at historien vil rejse en skamstøtte over vores konventionelle griseproduktion. Når jeg gerne vil citere Æbelø, er det fordi, han er en helt almindelig kødspiser af produkter fra dyr, der er produceret økologisk. Jeg mener, hans ord har ekstra stor vægt, fordi han ikke er plantespiser.

Sune Gylling Æbelø skriver bl.a. “Konventionel dansk griseproduktion er en kædereaktion af tortur og mishandling af højt intelligente dyr, og der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter heraf.” og videre … “24.300 pattegrise dør hver dag af kulde, tørst eller ved at blive klemt ihjel af soen. 9 mio. grise om året dør som spildprodukt i kødindustrien. Det svarer til antallet af indbyggere i Østrig.” Og Æbelø fortsætter med at opremse de utallige andre måder, vi torturerer grise på.

Så ja tak til en skamstøtte over dansk konventionel svineproduktion. Men allerhelst: brug det nye år til at bede alle grisespisere, du kender, om at tænke over, om de fortsat vil støtte denne mishandling.

.

reparation i det små

Der er brug for reparation i det store som i det små. Nu er nytåret jo tiden, hvor vi slår gækken løs, så jeg siger: luk op for det nye grønne år med fortrøstning. Luk op for noget lækkert. Luk op for en supersund burger. I en burger er der en bøf, og bøffer laves af bønner, linser eller kikærter i fremtiden. Det påstår jeg i al fald i min nye bog!

Skulle du trænge til en opkvikker nytårsdag, kan svaret være noget “reparations”mad. Det er for mange traditionelt en snasket burger fuld af proteiner, sødt, surt, skarpt og mildt. Og hvis du vælger denne burger, kan du glemme alt om junkfood.

.

mange slags burgere

Her er eksempler på fire forskellige burgere: bagest en auberginebøf og th. en majsbøf. Forrest tv. en squashbøf med ristede svampe og løg. Th. en hummusbøf med mayo, høvlede gulerødder og radiser (opskrifterne er med i min nye bog).

.

hummusbøffer til burgere

I den nye bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”, der udkommer til februar, er der masser af opskrifter på plantebøffer, der både kan nydes som middagsmad og i en burger.

Se opskriften på hummusbøffer her. De er både hurtige og nemme at lave, især hvis du bruger kikærter fra dåse.

.

burgere med hummusbøffer

Hummusbøfferne er her lagt sammen i en burgerbolle smurt med senneps-mayo og toppet med marinerede rødløg og mangofrugt, bladselleri, spirer og kæmpekapers. En klat tomatketchup på toppen skader heller ikke!

GODT NYTÅR! 🍾 🎈 🎉

.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share