Kirstenskaarup.dk

småretterArkiv

mandag

31

december 2018

20

KOMMENTARER

reparationsburger – godt nytår 2018/2019

Skrevet af , Posted in frokostretter, nytår, småretter

.

godt nytår og tak fordi du fulgte med på bloggen endnu et år – og velkommen til mange nye følgere

Nytåret kalder på eftertanke og gode ønsker for det nye år. Det er et godt tidspunkt at sige tak for året, der gik, og skyde sine ønsker for det nye år af sted. Jeg vil først og fremmest sige en stor tak til jer, der følger med her. Det er enormt animerende og inspirerende, at I har lyst til at afprøve mine opskrifter.

Maden er en passion for mig. Derfor er det en stor glæde at kunne dele den med jer. Jeg får rigtig mange kærlige hilsener og søde tilkendegivelser. De rører mig dybt og betyder, at jeg arbejder med endnu større glæde, lyst og energi. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre verden grønnere. Tak til jer alle sammen – og

mange ønsker om et rigtig dejligt nyt år. Et år hvor det vil lysne endnu mere for den plantebaserede mad. Aldrig tidligere har der været så meget medvind for bæredygtig mad som i 2018, og den trend vil blive endnu stærkere i 2019. Det er meget lykkeligt – men også meget sørgeligt, fordi det hovedsagelig sker på baggrund af det faktum, at vi har ødelagt jordens sårbare klima. Og personligt føler jeg stor sorg over, at det sjældent er produktionsdyrenes lidelser, der driver folk til at ændre spisevaner. Man lad os alligevel glæde os over, at det går i den rigtige retning.

Det er ærgerligt, at vi skal helt ud til kanten, før vi begýnder at indse, hvad vi har gang i. Siden middelalderen, ja faktisk meget tidligere, har vi afskåret os mere og mere fra naturen. Og nu har vi nået et trin, hvor mange slet ikke fornemmer nogen forbindelse til jorden og alt hvad den giver os. Faktisk er det jo sådan, at vores klode kan forsyne os med alt, hvad vi har brug for: fødevarer, rent vand og ren luft. Hvis vi altså behandler den med kærlighed. Det har vi ikke gjort, vi har været grådige, og nu må vi betale regningen.

.

jeg ønsker mig i 2019 …

Mit ønske for det nye år er, at alle mennesker vil begynde at tænke over ethvert forbrug, der belaster kloden. Har vi virkelig brug for den dér fjollede plasticdims fra Kina, og kan vi ikke tage cyklen eller bussen i stedet for at køre i bil? Når det handler om spisevaner, ønsker jeg, at vi vil gøre op med os selv, om vi vil købe og spise fødevarer, der er frembragt med store lidelser for levende væsener og levende natur. Og når jeg siger “tænke over”, mener jeg at tage sig tid til at sætte sig ind i, hvordan det, vi vælger at købe, er fremstillet. Hvad er omkostningerne for miljøet, dyrene, vores medmennesker, naturen, kloden … Vi vil desværre se, at det ikke hænger sammen. Hertil skal lægges de enorme økonomiske omkostninger, som vores tankeløse færd på jorden indebærer.

Vi må gøre op med os selv, om vi vil støtte fødevarer, der er blevet til på grundlag af afbrænding af regnskov, fordrivelse af fattige bønder og sult i den tredje verden, fordi der skal dyrkes foder til vores dyr i den vestlige verden? Vil vi støtte transporten af dette foder fra den anden side af kloden? Vil vi acceptere, at der skal sendes 10 kg planter gennem dyrene for at få 1 kg kød? Planter, der kunne have mættet mange sultende mennesker. Vil vi støtte mishandlingen af milliarder af dyr? Det er mit håb, at mange vil indse, at vi er kørt helt af sporet, når det handler om dét, vi spiser.

Hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden.

.

jeg ønsker mig allermest …

at vi indser, at vi ikke etisk har lov til at producere de over 30 millioner grise, som vi gør i Danmark. Det er langt fra første gang, jeg nævner dette skamfulde faktum, og jeg forstår, hvis nogle tænker, at nu er det igen hende den “frelste”, der er ude med riven. Derfor er jeg ekstra glad for at kunne citere journalist Sune Gylling Æbelø, som i et debatindlæg i Politiken 30. december 2018 skriver, at historien vil rejse en skamstøtte over vores konventionelle griseproduktion. Når jeg gerne vil citere Æbelø, er det fordi, han er en helt almindelig kødspiser af produkter fra dyr, der er produceret økologisk. Jeg mener, hans ord har ekstra stor vægt, fordi han ikke er plantespiser.

Sune Gylling Æbelø skriver bl.a. “Konventionel dansk griseproduktion er en kædereaktion af tortur og mishandling af højt intelligente dyr, og der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter heraf.” og videre … “24.300 pattegrise dør hver dag af kulde, tørst eller ved at blive klemt ihjel af soen. 9 mio. grise om året dør som spildprodukt i kødindustrien. Det svarer til antallet af indbyggere i Østrig.” Og Æbelø fortsætter med at opremse de utallige andre måder, vi torturerer grise på.

Så ja tak til en skamstøtte over dansk konventionel svineproduktion. Men allerhelst: brug det nye år til at bede alle grisespisere, du kender, om at tænke over, om de fortsat vil støtte denne mishandling.

.

reparation i det små

Der er brug for reparation i det store som i det små. Nu er nytåret jo tiden, hvor vi slår gækken løs, så jeg siger: luk op for det nye grønne år med fortrøstning. Luk op for noget lækkert. Luk op for en supersund burger. I en burger er der en bøf, og bøffer laves af bønner, linser eller kikærter i fremtiden. Det påstår jeg i al fald i min nye bog!

Skulle du trænge til en opkvikker nytårsdag, kan svaret være noget “reparations”mad. Det er for mange traditionelt en snasket burger fuld af proteiner, sødt, surt, skarpt og mildt. Og hvis du vælger denne burger, kan du glemme alt om junkfood.

.

mange slags burgere

Her er eksempler på fire forskellige burgere: bagest en auberginebøf og th. en majsbøf. Forrest tv. en squashbøf med ristede svampe og løg. Th. en hummusbøf med mayo, høvlede gulerødder og radiser (opskrifterne er med i min nye bog).

.

hummusbøffer til burgere

I den nye bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”, der udkommer til februar, er der masser af opskrifter på plantebøffer, der både kan nydes som middagsmad og i en burger.

Se opskriften på hummusbøffer her. De er både hurtige og nemme at lave, især hvis du bruger kikærter fra dåse.

.

burgere med hummusbøffer

Hummusbøfferne er her lagt sammen i en burgerbolle smurt med senneps-mayo og toppet med marinerede rødløg og mangofrugt, bladselleri, spirer og kæmpekapers. En klat tomatketchup på toppen skader heller ikke!

GODT NYTÅR! 🍾 🎈 🎉

.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

9

juli 2018

10

KOMMENTARER

polentatærte med tomater, artiskokker og tahinfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 dåser artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

22

maj 2018

6

KOMMENTARER

sommerens sejeste hotdog

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, småretter

.

hotdog med det hele – en rigtig kradser!

Solen skinner, skovturen kalder, og snart er der en masse studenter, der skal fejres. Og hvem kan ikke lide en hotdog?

Meeeen, den gængse af slagsen lokker ikke mig. Hvis du nogensinde har set en af de film, der ligger på youtube og som viser, hvordan bayerske pølser laves, har du sikkert også mistet appetitten. Derfor har jeg her valgt veganske pølser til mine hotdogs.

Tegningen har jeg lånt af Kristeligt Dagblad.

.

der skal masser af smag til en hotdog

En pølse ska’ serveres med føl’se. Og en hotdog skal have forskellige stærke smagselementer: agurkesalat, marinerede løg, evt. jalapenopeber, ketchup, sennep etc. Mulighederne er mangfoldige, og man kan selv tilsætte “kradsere” efter smag og behag.

.

en bæredygtig pølse

Jeg er generelt ikke vild med de mange kunstige erstatninger for kødprodukter. Der er alt for mange tilsætningsstoffer i dem, og det er ikke svært at lave sin egen kødfri mad af naturlige produkter som bønner, nødder og mandler, grøntager etc. En undtagelse er dog pølser. Derfor foreslår jeg disse chorizopølser, som smager udmærket, og under alle omstændigheder er bedre end en pølse med “kød”. Dét der bliver puttet i den “gammeldags” pølse med “kød” er nemlig på ingen måde bedre end den kødfri. Så hvorfor ikke skåne dyrene og klimaet?

En af bloggens læsere, Vibeke, har gjort mig opmærksom på, at gulerødder er fine i hotdogs. Der ligger adskillige opskrifter på nettet, se fx her – eller her.

.

parat til picnic!

Da glutenintolerance eller direkte -allergi er en svøbe, som plager mange, både børn og voksne, har jeg erstattet den gængse pølsebrød bagt af hvede med en bagt, sød kartoffel. Det smager skønt og er meget sundere end det hvide brød – allergiker eller ej! Vær dog opmærksom på, at der er gluten i de pølser, jeg viser her.

 

glutenfri hotdogs med agurkesalat og marinerede løg

(4 personer)

4 søde kartofler, lange, buttede og lige

olivenolie

agurkesalat:

1/2 agurk

6 spsk mild frugteddike

2 tsk rørsukker

salt, friskkværnet peber

marinerede løg:

50 g rødløg

1 spsk blåbærsirup

desuden:

1/2 dl planteyoghurt

dijonsennep

4 veganske pølser (hvis gluten er et problem, så vær opmærksom på at vælge glutenfri pølser)

tomatketchup

jalapenopeber (købes i glas i supermarkedet)

.

Skrub kartoflerne helt rene og fjern evt. pletter.

Pensl kartoflerne med lidt olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn. Bag dem møre 20-25 minutter. Afkøl kartoflerne.

Skær agurken i meget tynde skiver.

Rør 2-3 spsk eddike med lidt sukker. Smag til med salt, peber og sukker. Dressingen skal være tilpas sur/sød.

Vend agurkeskiverne i dressingen og lad dem trække et par timer, evt. natten over.

.

agurkesalat 

.

marinerede løg

Skær løgene i tynde skiver og hæld kogende vand over. Lad løgene stå i vandet et kvarters tid.

Smag  2-3 spsk eddike til med blåbærsirup, salt og peber. Afdryp løgene og lad dem trække i dressingen et par timer, evt. natten over.

Du kan vælge at bruge ren sennep, men jeg har her smagt yoghurt til med sennep, for at få en lidt mildere smag.

Skær kartoflerne op på langs, men de skal endelig hænge sammen i bunden. Drys med lidt salt og peber.

Læg pølserne ned i kartoflerne og fordel lidt tomatketchup på pølserne.

Læg agurkesalat, marinerede løg og jalapenopeber efter smag på pølserne. Slut af med sennep eller sennepsyoghurt.

.

velbekomme

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share