kirstenskaarup.dk

rejserArkiv

tirsdag

10

oktober 2017

18

KOMMENTARER

islandske spicy gulerodskarbonader med bagte kartofler og urtecreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

.

på vej i Vestfjordene – med en gulerod forude

I  Island – eller i al fald ved Vestfjordene –  har man vejene for sig selv. Vi er på vej til en gård ved Isafjorden, der hedder Heydalur. Vi har læst, at det er en perle, som er gemt godt ad vejen. Så vi sætter fart på firehjulstrækkeren, først ad asfalterede veje, senere ad smalle grusveje. Det er virkelig ikke et sted, man tilfældigvis falder forbi. Men vi har bogstavelig talt en gulerod, der vinker forude!

Skyerne daler ned og smyger sig om højdedragene, før de fortætter til regn. Landskabet indtager hele tiden så  fortryllende former og farver, at det ikke er svært at følge islændingene i deres tro på alle de små “folk”, alfer, gnomer og andre naturvæsener. Det pusler og syder og damper overalt i landskabet.

.

 

…..

.

sol veksler med regn

Man når aldrig at blive træt af landskabet, for det skifter ustandseligt. Snart er det bjergrigt, snart er det fladt som en pandekage. Snart er der udsigt til havet, og snart er det den nøgne, sorte lava, der lader sig se.

.

Får og heste er på lange stræk de eneste levende væsener, vi møder på vejene omkring Vestfjordene. Men Island har også et rigt fugleliv. Svaner ses ofte på himlen. Her er de landet i en af landets utallige søer.

.

Island byder på både vulkaner, grønklædte bjerge – og bjerge med sne på toppen.

.

Her i det vestlige Island er vildmarskfølelsen overvældende. Fuglelivet er rigt, søerne spejlblanke og de mange små og store vandfald bruser med naturens eget beroligende lydtapet. Det er det perfekte sted at stresse af.

.

efteråret er på vej

Efteråret holder sit indtog på Island her i oktober. Ikke at der er så meget, der kan skifte farve, for vegetationen er sparsom, men de små forkrøblede træer og buske iklæder sig gul-brune farver, og små planter dækker sten og lava med deres lilla-røde farver.

.

 .

fårene nyder også landskabet!

Vandfaldenes brusen, vindens susen og fårenes brægen er nogle af de få lyde, der er i denne stille og meditative natur.

.

solnedgangene har deres egen storslåede skønhed

.

Hotel Heydalur 

Efter mange hårnålesving ud og ind ad fjordene er vi fremme ved Heydalur, som er en gammel ombygget gård. Det viser sig i høj grad at være besværet værd at tage denne tur ud i vildmarken. Belønningerne står i kø, når man kommer frem til det gæstfrie hus.

Ligegyldig om du er interesseret i den islandske flora og fauna, om du ønsker at ride på de smukke islandske heste, om du har lyst til at sejle i kajak, om du ønsker trekking – eller om du bare har lyst til at dase i en af stedets hot pots, hvor det varme vand bobler lige op af jorden – ja, så er det hele til rådighed her. Som ekstra bonus er der god mulighed for at træffe på polarræven – en væver lille størrelse, der slet ikke ligner vores røde ræv.

Er du som jeg interesseret i mad, er det også stedet. Heydalurs ejer, Stella Gudmundsdottier, er den gode fe, der kærligt hersker over stedet, og også hendes køkken er berømmet af alle, der finder vej til Heydalur.

Se videoen med Stella på you tube.

.

på besøg i Stellas køkken

Stella er en usædvanlig mild og venlig kvinde, der har forvandlet gården Heydalur til et hotel midt i ødemarken.

Et stort drivhus sørger for friske grøntsager en del af året. Noget der ellers er en mangelvare i Island. I drivhuset dyrkes der også æbler, hvilket jeg aldrig har set før. Drivhuset rummer også hindbærbuske og vindruer. I en krog finder man en “hot pot”. Men måske er de udendørs mere charmerende.

Stella bød mig gæstfrit ud i sit køkken, og jeg fik lov til at deltage i tilberedningen af min middag, nemlig islandske gulerodskarbonader med bagte kartofler, en skøn salat og en lækker urtesovs.

Det er ikke uden grund, at Stellas mad er vidt berømmet af alle, der har besøgt hotellet.

.

Stellas gulerodskarbonader

Jeg har fået lov at bringe opskriften på Stellas gulerodskarbonader, som er en af de vegetariske og veganske retter, som Heydalur byder på.

.

den gamle lade er blevet til restaurant

Restauranten på Heydalur er en tidligere lade, mens nogle af værelserne engang har tjent som bokse for hestene.

Medarbejderne på Heydalur er unge mennesker, der kommer fra mange steder på kloden for at arbejde på det charmerende sted i kortere eller længere tid. Hvordan de finder frem til denne afsidesliggende plet på jorden, ikke langt fra polarcirklen, er ikke til at sige. Måske er det Stellas gode energier, der virker som en magnet. I øvrigt taler Stella flydende dansk. Hun har en dansk mor og en islandsk far.

At folkene på stedet trives, er der ingen tvivl om. Alle er venlige og virker som en hel lille familie på trods af de forskellige nationaliteter og aldersforskelle.

.

hot pot

Der er tusindvis af “hot pots” i Island. Varme kilder, der springer lige op af jorden og danner naturens egne badekar. Utallige steder finder man de dampende bade, så det er bare med at hoppe i og nyde det klare og rene vand.

Heydalur har flere af slagsen.

Første del af Islands-turen kan du se her.

Tredie del kan du se her.

.

en af Heydalurs vegetariske retter

Gulerodskarbonaderne indeholder æg og hvedemel, to ting som mange undgår. Du kan erstatte ægget med produktet “no egg”, som fås i helsekostbutikker, eller med hørfrøskum.

Hvedemel kan erstattes af kikærte- eller sojamel.

Og da vi nu ER i Island, kan man jo passende drysse med lidt sort lavasalt – en af øens eksportvarer.

.

Stella på Heydalurs gulerodskarbonader

(4 personer – ca. 10 karbonader)

75 g ris

125 g løg

350 g gulerødder

kokos- eller olivenolie

3-4 tsk karry afhængig af styrken

1 1/2 dl hakket persille

50-100 g hvedemel + 3 spsk til panering (kan erstattes af kikærte- eller sojamel)

1-2 spsk lime- eller citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 æg (kan erstattes af ”no egg” eller hørfrøskum)

25 g parmesanost, evt. vegansk (kan evt. helt udelades)

 

700 g kartofler

olivenolie

 

2 dl havre-creme fraiche eller anden creme fraiche

1 fed hvidløg

2 spsk fintsnittet estragon, merian eller timian

1 spsk citrussaft

.

Kog hvide ris i 2 dl vand + 1/2 tsk salt ca. 10 minutter. Kog brune ris i 3 1/2 dl vand ca. 30 minutter. Hold øje med at risene ikke koger tør.

Hak løgene. Riv gulerødderne fint.

Varm 2 spsk olie op på en pande og ”brænd” karryen af. Det er vigtigt at bruge så meget karry, at det kan smages i karbonaderne.

Tilsæt løgene og svits dem, til de er let gyldne. Bland gulerødderne i og svits til de er bløde. Tilsæt et lille drys salt.

Rør de kogte ris og persillen i grøntsagerne. Sørg for at risen ikke klumper.

Rør melet i. Der skal tilsættes så meget, at karbonaderne kan formes med hænderne.

Smag til med salt, peber og citrussaft.

Rør ægget eller ægerstatningen i. Måske skal der tilsættes lidt mere mel. Lad farsen hvile en halv times tid.

Form ca. 10 karbonader med melede hænder.

Riv osten fint og bland den med 3 spsk mel.

Vend karbonaderne i blandingen. Steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér evt. bagte kartoffelbåde, estragoncreme og salat til.

 

Skær kartoflerne i både, læg dem i en bageform og vend dem i 2 spsk olie. Drys med lidt salt. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til de er gyldne.

 

Rør creme fraichen med presset hvidløg og den valgte krydderurt. Jeg er vild med merian i øjeblikket, så den brugte jeg, men du kan vælge din egen yndlingsurt.

Smag til med citrussaft, salt og peber.

.

På Heydalur fik jeg karbonaderne serveret med bagte kartofler, en urtesovs og en dejlig salat med grønne salatblade, peberfrugt, agurk, tomater – og noget på Island så eksotisk som mangofrugt.

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

fredag

6

oktober 2017

22

KOMMENTARER

fingermad på vulkanøen

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

Island byder på fantastisk natur og masser af grøn mad

Hvem skulle tro, at sagalandet Island byder på masser af restauranter med vegetarisk og vegansk mad – foruden naturoplevelser, der slår de fleste andre steder på kloden? Jeg havde ikke, og er blevet enormt glædeligt overrasket over, hvor langt fremme i skoene islændingene er.

Foruden “mad til tiden” så at sige, byder Island på bredde vidder, vulkaner og stejle bjerge med sne på toppen året rundt. Her er kogende gejsere, der med mellemrum pruster deres enorme vandmasser højt op i luften, her er buldrende vandfald og sorte strande. Her er varme kilder, spejlblanke søer, iskolde elve og dampende “hotpots”, hvor man direkte fra den isnende luft hopper i naturens eget opvarmede, udendørs “badekar” med udsigt til den storslåede natur. Det er som at være med, den dag jorden blev skabt.

.

Island – here we come!

Jeg har i en uges tid kørt rundt med min californiske veninde, Febe, omkring de vestlige fjorde på Island. Det kan kun foregå i en firehjulstrækker, for her er masser af smalle, stejle bjergveje, ofte kun belagt med grus. Det går bogstavelig talt halsbrækkende over stok og sten. Men det er det hele værd. Sjældent har jeg set så smukt et landskab. Jeg har rejst intensivt i både Andesbjergene i Sydamerika og Himalaya i Østen, men jeg tør godt påstå, de Islands vestfjorde slår det hele!

Febe kører bilen, mens jeg slår korsets tegn adskillige gange, når vejene er stejlest og smallest. Men hun er en fantastisk chauffør. Febe og jeg mødte hinanden i 1985, da vi sammen fløj fra Xian i det nordlige Kina til Lhasa i Tibet sammen med en transport af kinesiske soldater, der dengang blev udstationeret i Tibet i mængder. Hvordan vi overhovedet kom med det fly, er der ingen af os, der forstår i dag. Turisme var stort set ukendt i Kina på det tidspunkt, og vi to var de eneste vesterlændinge på flyet sammen med Febes kæreste, Don. Så vi tre opdagede sammen Tibet og overværede bl.a. den legendariske himmelbegravelse. Siden har vi holdt forbindelsen, men da vi mødtes i Reykjavik for en uge siden, havde vi ikke set hinanden i mere end 25 år. Så denne rejse er på alle måder noget helt specielt for mig.

.

Febe – den gode chauffør og “sti”finder

Febe på vej til fuglefjeldet i Budir på Snaefellsnes-halvøen i Vestisland. Her er blæsten stærk og landskabet storslået. Alene Hotel Budir er næsten et besøg værd. Det er et gammelt charmerende træhotel, der ligger helt øde, kun med en lille trækirke som nabo (se nedenfor). Hotellet har to menuer: en traditionel og en vegansk. Herude, hvor verden nærmest er forlænget med brædder, har de fornemmet, hvad vej vinden blæser.

.

hvert hårnålesving åbenbarer nye former og farver

Hvert øjeblik skifter både naturen og vejret. Regn går hurtigt over i tåge, og snart har solen igen overtaget. Snart er det frost, og snart er det tø. Mens vejret skifter, folder farverne sig ud i hele regnbuens spekter fra lyst gyldenbrunt og grønblåt til den karakteristiske kobolt farve, der ofte titter frem gennem de gigantiske hvide og blålige vatsskyer.

.

hvad er op, og hvad er ned?

Hvad er op og hvad er ned? Er det mon et fiksérbillede?

Island er også landet med masser af alfer, feer, gnomer, trolde og hekse, og når man ser de mange spejlinger i landskabet, kan man nemt tro, at det er de små folk, der har været på spil og forhekset det hele. Mere end 50% af islændingene tror på de usynlige væsener, der kan arbejde for både det gode og det onde. Så det gælder om at være på vagt!

.

beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

Så bliver herlighedsværdien vel ikke større?

.

et land af får og heste

Har man sagt Island, har man også sagt heste og … får. Uldbundterne er overalt. Fårene græsser på de stejleste skråninger og vrikker lystigt med bagpartiet så ulden står til alle sider. Heldigvis er trafikken sparsom her i Vestlandet, for fårene krydser ofte vejene i deres søgen efter frisk grønt. Men til alt held kan der går halve timer imellem bilerne. I Vestlandet er der meget sparsomt befolket, og de fleste turister vover sig ikke så langt vestpå.

..

..

Hestene passer ofte sig selv. Her har de fundet både frisk græs og vand..

.

lavland veksler med højland

Lige så hurtigt som vejret skifter, skifter landskabet. Lavland afløser bjerge indhyllet i skyer. De lave skyer ligger ofte som vattotter omkring bjergene. Farverne går fra lysende blå til gylden, grøn og sort. Og der er ikke langt mellem små og store vandfald.

.

landet for eneboere

Island er ikke mindst landet, hvor man kan få fred og ro – og ren luft! Hvis man vil være sikker på ikke at blive uvenner med sin nabo, er Island et glimrende sted at være. Her er ofte 50 km mellem husene. Den bogstavelig talt rungende stilhed, de store vidder, den klare og rene luft gør Island til en af de få steder på kloden, som endnu ikke synes at have mistet sin uskyld.

Om det er de små underjordiske, troldmændene og heksene eller det er de højere magter, der gør det, er svært at sige. Men selv på de ødeste steder dukker en kirke op i landskabet. Ofte er det bittesmå trækirker med tre-fire vinduer og plads til højst 50 mennesker. Og de er HELT sikkert kommet langvejs fra.

.

der er aldrig langt til Herrens hus

Naturen er barsk i Vestfjordene, hvor både bønder og fiskere har levet under meget trange kår. Få rige stormænd ejede tidligere det meste af jorden. Og den stenede, ufrugtbare jord, der blev til overs til de fattige bønder, kastede ikke meget af sig. Fiskerne fristede et endnu hårdere liv til søs i det små fiskerbåde i oprørt hav. Med så hårde vilkår, kan man sikkert have brug for at høre præstens håbefulde ord om det bedre liv hinsides.

Kirken i Budir står stormomblæst yderst mod havet. De ydmyge, skæve trækors på kirkegården vidner om den ubarmhjertige natur.

.

højt til himlen  

Regntunge skyer lægger sig som tåge omkring bjergene. Og sol og regn er i stadig kamp om overtaget. Men ligegyldigt hvad der vinder, er landskabet åndeløst betagende.

.

solnedgangene er måske det allersmukkeste

Når solen går ned, skifter farverne igen. Inde i fjordene spejler den gul-gyldne sol sig i det koboltblå vand.

.

fingermad i Isafjordur

Byen Isafjordur er næsten lige så langt, man kan komme ud mod havet i det nordvestlige hjørne af Island.

I et klassisk træhus ligger den smarte og sjove restaurant Husid, som er et populært mødested for de lokale. Det går tit livligt til, når islændinge mødes, og her er der godt gang i den. Ofte med sang og musik.

Husid serverer selvfølgelig også vegetar/veganermad. Jeg spiste et lækkert pitabrød med falafler og masser af fyld.

..

falafler er fingermad

Pitabrød med falafler er blevet en international klassiker, og selv herude i Atlanten er det populær fingermad.

Jeg har tidligere bragt opskrift på både falafler og pitabrød, så jeg henviser til de sider.

.

pitabrød med masser af fyld

Kom gerne mange slags salat og andet fyld i pitabrødene sammen med falaflerne. Her har jeg også forsynet dem med tzatziki og drysset med jomfru i det grønne.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

fredag

11

august 2017

14

KOMMENTARER

street food – og en tur til tre trannsylvanske byer

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

fremragende street food  i Trannsylvanien

Denne skønne ret med hummus, falafler, pitabrød og persillesalsa spiste jeg i den trannsylvanske by Brasov. Det er uden overdrivelse både den lækreste hummus og de skønneste, mest knasende falafler, jeg nogensinde har smagt. Som jeg tidligere skrev, har man i Rumænien helt forstået, at en masse mennesker ændrer spisevaner i disse år. Der er rigtig mange lækre plantebaserede retter på menukortene.

Bagest i billedet ses en persillesalsa, som minder om den argentinske chimichurri. Denne her var også sindsoprivende stærk af både hvidløg og chili. De perfekte midler til at holde Dracula på afstand!

Jeg nød maden på Braisserie Luther, der ligger på det store torv i Brasov (hvor man i øvrigt afholdt udendørs maraton i tango – verden er mangfoldig!). Temperaturen var godt over 40 grader, så maden blev nydt ude under store lindrende parasoller. Så da vi nu er udendørs og med en slags street food, vil jeg invitere på en lille byvandring og vise nogle gadebilleder fra de tre charmerende  byer i Trannsylvanien, som jeg netop har besøgt: Sibiu (tidl. Hermannstadt), Brasov (tidligere Kronstadt) og Sigisuara (tidl. Schässburg). Når byerne tidligere havde tyske navne, er det fordi området i mange år var  domineret af tyske indvandrere.

.

fra åbne pladser …

.

… bevæger man sig ad farverige gyder

.

… passerer et kølende springvand

.

og kanter sig igennem en smal smøge

.

… og så er man pludselig i en gade, der mider om Rom

.

… videre gennem buegange

.

… en hel del af dem er fra middelalderen

.

… buegange som fører til flere farverige huse

nogle i charmerende forfald

..

.

og så er vi atter i en lille oase

.

til slut en gyserhistorie

Jeg tror, du vil give mig ret i, at det er charmerende byer med smukke gamle huse. Mange steder er det som at træde lige ind i middelalderen. Men det var i aller-, allersidste øjeblik at al denne skønhed blev reddet.

Da den tidligere leder i Rumænien, Nicolae Ceaușescu, blev myrdet i december 1989 lå der nemlig færdige planer for disse byers jævning med jorden. Bulldozerne stod parat til at rykke ind og fjerne alt dette “gamle skidt” for at give plads til gråt kommunistisk betonbyggeri. Tænk engang! Det er et Dracula-gys af dimensioner.

Så lad os få en bid mad og fejre at skønheden blev bevaret.

.

falafler & hummus

Det er ikke så længe siden, jeg bragte en opskrift på falafler. Se den her.

Og hummus har  jeg rigtig mange opskrifter på, fx den klassiske, broccoli/mandel-, rødbede- eller edamamehummus, hummus af rugkerner og broccoli, grov bønnehummus, avocadohummus eller spicy hummus.

Se opskrift på pitabrød her.

.

Dracula-dræbende persillesalsa

Vil du spice hummus og/eller falafler lidt op, så prøv denne stærke persillesalsa.

.

1 stort bdt persille

2-3 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk tørret oregano

3-4 spsk rødvins- eller frugteddike

ca. 1 dl olivenolie

.

Hak persillen med stilke. Det skal ikke være helt fint.

Pres hvidløgsfeddene og hak så meget chili, som du synes. Salsaen må gerne være stærk efter min mening.

Rør persille, hvidløg, chili, oregano og eddiken sammen med olien. Smag godt til med salt og peber og evt. mere eddike.

Salsaen passer som tilbehør til mange andre retter.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
Share