kirstenskaarup.dk

rejserArkiv

mandag

18

april 2016

14

KOMMENTARER

tag med på rejse på Silkevejen

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

 

masser af bønner – fra en tallerken og fra en minaret

Istanbul.selfie

En selfie hører til dagens orden! Her er jeg strandet i Tyrkiet på vej til Uzbekistan. Og så kan man jo lige så godt nyde en kop kaffe på en jugendstilcafé i Istanbul – samtidig får jeg lige tid til at flirte med en af byens mange brødsælgere. Der er ikke mange meter mellem vognene med brød i Tyrkiet.

 

brød er helligt – og tilgængeligt for hver 50 meter

Istanbul.brødmand

 

nye tider i Centralasien

I dag kommer der forslag til en ret fra den tidligere sovjetrepublik Uzbekistan. Det er et spændende land, der fik sin frihed, da Sovjetunionen brød sammen. Faktisk er det et sted, der giver udtrykket “Langbortistand” mening!

For et par år siden rejste jeg på Silkevejen i Iran. Nu er jeg på samme rute, men i Uzbekistan. Silkevejen fascinerer mig, fordi den gamle karavanevej har betydet handel mellem Europa og Asien helt tilbage til Marco Polos tid. Her har mennesker rejst med kameler og gigantiske, vuggende læs af varer gennem knastørre ørkener og svært tilgængelige bjergegne i århundreder. Djengis Khan og Alexander den Store har hærget her, og i dag byder området på både rige kulturminder, smuk natur og gæstfrie mennesker.

Uzbekerne har tidligere levet som nomader og flyttet deres hjem, de enorme telte, et par gange om året sammen med folk og fæ, potter og pander, de smukt broderede vægtæpper og de vævede ægte tæpper til “gulvene”, som bestod af den tørre steppejord.

Madmæssigt betød det, at nomaderne har levet af mad, der kunne holde sig og – desværre – ikke mindst store mængder kød. Men bønner og linser har også spillet en stor rolle, og de kommende uger vil du få opskrifter fra dette centralasiatiske land, som jeg håber også vil smage dejligt på danske tallerkner.

 

blå himmel og blå kupler

Uzbekistan.kuppel

Jeg starter rejsen i Tashkent sammen med min trofaste og seje rejsekammeret, Bente. Og vi kan ikke rejse i Uzbekistan eller for den sags skyld i Iran uden at falde i svime over moskeer, koranskoler og andre fantastiske bygningsværker.

Uzbekistan.Tashkent

 

på kvinderestaurant

Uzbekistan.kvinderestaurant

Men for mig handler det selvfølgelig mest om mad. Første dag på rejsen starter i hovedstaden Tashkent. Her spiser vi frokost på en kvinderestuarant. Veninderne eller flere generationer af kvindelige familiemedlemmer mødes her og hygger sig med god mad i en fristund fra mændene og de hjemlige sysler.

Jeg er glædeligt overrasket over maden. Ganske vist sparer de på krydderierne, men maden er virkelig velsmagende og overraskende. Vi har ingen problemer med at få veganer/vegetarmad – og mængderne er mere end rigelige. Et måltid består altid af mindst 5 retter. Først salater, så en suppe, derefter en eller to hovedretter, frugt og til sidst is.

 

jordbærrene er modne

Uzbekistan.jordbær

Frugtsæsonen er ikke rigtig begyndt endnu. Det er endnu forår i Uzbekistan. Om en månedstid vil landet bugne af pærer, æbler, figner, abrikoser, granatæbler og næsten enhver anden tænkelig frugt. Men jordbærrene er modne. Ved vejsiden smagte vi i går dejlige solmodne, søde jordbær.

 

i ørkenland

Uzbekistan.gutter

Et par timers flyvning fra Tashkent ligger den autonome republik Karakalpakstan midt i en ørkesløs ørken. Man ser på befolkningen, som disse tre skønne gentlemen, at man er tæt på Mongoliet.

I hovedbyen Nukus bebygget med den grimmeste sovjettiske arkitektur, der findes, ligger et af verdens mest fantastiske museer med billeder samlet af den russiske maler Igor Savitsky. Det er absolut eneste grund til besøget her. Og det viste sig at være turen værd. Museet rummer en kæmpesamling af unikke billeder, dels af centralasiatiske malere, dels af russiske malere og af Savitsky selv.

 

penge både lugter og vejer

Uzbekistan.penge

I Uzbekistan er inflationen i frit fald. Disse stabler af pengesedler svarer til 650,- danske kroner. De vejer mindst et halvt kilo – og så lugter de!

.

bønner, bønner, bønner …

Uzbekistan.bønner-m-porrer.3

Uzbesisk mad er enkel men meget velsmagende. Her er eksempel på en hverdagsret uden mange dikkedarer.

.

braisserede porrer og bønner fra Uzbekistan

250 g kidneybønner

250 g løg

4 fed hvidløg

3/4 kg porrer

3 spsk kokos- eller olivenolie

1 chili

1 tsk knuste bukkehornsfrø (kan udelades)

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk kværnet peber

1-2 dl grøntsagsbouillon

evt. maizenamel

2 dl hakket persille

1 dl hakket koriander

1 limefrugt

 

Uzbekistan.bønner-m-porrer.1

Sæt kidneybønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand 15 minutter og afdryp dem.

Skær løgene i tynde både, hak hvidløgene. Snit porrerne.

Svits de tre ting i olien, til porrerne er bløde. Hak chilien og tilsæt den. Brug chili efter smag. Det er vigtigt, at denne ret får en markant smag af chili. Chili er ganske vist ikke meget brugt i Uzbekistan, men her kommer den stærke frugt til sin ret.

Kom krydderierne i gryden sammen med de forkogte bønner og lidt bouillon.

Bukkehornsfrø er et lidt usædvanligt krydderi, som evt. kan udelades. Det kan være vanskeligt at finde. Gurkemeje er en af bestanddelene i karry, og du kan evt. i stedet for gurkemeje og bukkehornsfrø bruge 2 tsk karry.

Lad retten simre under låg ca. 10-20 minutter. Bønnerne  skal være møre. Du kan evt. jævne væden med lidt maizenamel rørt ud i vand.

Vend persille og koriander i retten.

Smag de braisserede porrer til med limesaft, salt og peber samt evt. et nip råsukker.

Servér kogte ris til porre-bønneretten.

 

 

Uzbekistan.bønner-m-porrer

Uzbekistan.bønner-m-porrer.2

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

27

juli 2015

19

KOMMENTARER

Fatmir Menalla er kok i Albanien

Skrevet af , Posted in rejser

 

en af verdens bedste kokke kommer fra Balkan

Albanien.tekst

Da jeg for nylig var i Makedonien fik jeg lejlighed til også at besøge Albanien. Det var et længe næret ønske, der gik i opfyldelse, for jeg har i årevis været tiltrukket af det lille fattige, næsten glemte europæiske land. Albanien ligger kun 72 km fra Italiens kyst og grænser mod syd til Grækenland. Til trods for naboskabet med to af danskernes foretrukne ferielande, har jeg aldrig mødt nogen, der har holdt ferie i Albanien. Og det er faktisk ærgerligt.

Det hårdt prøvede land, der var under streng kommunistisk ledelse indtil 1991, har ikke indtil videre formået at tiltrække turister i samme målestok som i de to nabolande. Men det ser ud, som om både infrastruktur og hoteller er ved at være på plads. Der er sågar masser af smarte cafeer i hovedstaden Tirana.

Albanien er smuk og bjergrig som Makedonien, men Albanien har et ekstra stik i ærmet: de dejlige strande ved den adriatiske kyst. De albanere, der har penge og dermed mulighed for noget så luksuriøst som at holde ferie, strømmer til strandene, og det vil jeg anbefale alle, der har hang til usædvanlige oplevelser, badeliv og en billig ferie, også at gøre.

 

hvad du ønsker …

Sadri-og-Amide

Her er mine venner, Amide og Sadri, som havde inviteret mig til Makedonien. Det vidunderligt gæstfrie par er albanere, men stammer fra Makedonien, hvor de har bygget et skønt hus. Amide og Sadri sørgede for, at jeg fik de mest fantastiske oplevelser på Balkan, og da de hørte om mit ønske om at komme til Albanien, startede de naturligvis straks bilen!

 

uden mad og drikke …

Makedonien.Amide

Inden vi kaster os ud på den 3-400 km lange tur til Albanien med en smuk omvej gennem Serbien, skal vi have et solidt morgenmåltid. Og hvad spiser man så til morgenmad her? peberfrugter naturligvis. Amide steger her bunker af snittet peberfrugt. Når pebrene er stegte, hælder Amide sammenpisket æg over, og på den måde får man en sund, lækker og mættende morgenmad. Og selvfølgelig spiser man det makedonske brød, pogacha, til.

 

svigermor kigger forbi

Makedonien.Amide-og-Sadris-mor

Mens vi venter på peberfrugterne, kommer Sadris mor forbi og siger godmorgen. I Makedonien bor familierne tæt på hinanden, og sammenholdet er af en karakter, som vi slet ikke kender i Danmark.

Her er det én for alle og alle for én. Hvilket også er helt nødvendigt i et land, hvor et socialt system er nærmest ikke-eksisterende.

 .

Albanien er klar til besøg

Jeg forestillede mig et dybt forarmet land men blev glædeligt overrasket over at se, at Albanien er et land med fremdrift og energi. Selvfølgelig er Albanien fattigt i sammenligning med Danmark, og den voldsomme korruption gør ikke livet lettere for albanerne. Men det er et land, der har rigtig meget at byde på, og jeg spår det en stor turistmæssig fremtid.

Her er smuk natur, brede sandstrande, skønne mennesker og ubegribelig billig mad.

 

den store plads i hovedstaden, Tirana

Albanien.Tirana

Det albanske røde flag med en tohovedet ørn ses vaje overalt.

Der er stadig mange grimme bygninger fra kommunisttiden i byen, og en del af de nye er desværre heller ikke særlig smukke.

 

nyt og moderne i glas og beton

Albanien.nyt hus

 

lige om hjørnet sidder majsmanden

Albanien.majsmand

Nyt og gammelt mødes i Tirana. Det er højsæson for majs, og majsmanden sidder på et hjørne med sin primitive grill.

 

Tirana er en grøn og venlig by

Albanien.to-mænd

Der er masser af træer langs de brede gader i Tirana. I parkerne nyder de arbejdsfri livet og sætter pris på en lille snak med en fremmed.

 

flere oaser

Albanien-ved-Lanafloden

Her ved floden Lana (som måske rettere burde kaldes en strøm), kan man finde skygge i de høje sommertemperaturer i Tirana.

 .

på Balkan er burkaen en sjældenhed

Albanien.tre-piger

Der findes – næsten – ikke noget bedre end at blive klogere. Jeg havde forventet at møde masser af sortklædte og tilslørede kvinder i Tiranas gader. Men disse skønne unge kvinder kunne jeg lige så godt have mødt på Strøget i København eller på Trafalgar Square i London.

Det virker som om, albanerne har et afslappet forhold til deres religion.

Albanien.pige

 

her er kokken Fatmir Menalla

Albanien.kok-i-køk

Men det skal selvfølgelig også handle om mad. Når jeg er i nye lande og vejrer ny og anderledes mad, er jeg nogenlunde lige så ustyrlig som en sporhund. Jeg har ikke tal på alle de rare kokke og husmødre verden rundt, der har budt mig indenfor i deres køkken og delt deres madglæde med mig.

Samme gæstfrihed møder jeg hos kokken Fatmir i Albanien. Jeg får lov bogstavelig talt at stikke næsen i hans lækre retter. Albansk mad er enkel og usnobbet. Mange af retterne kender vi fra det græske køkken: hyrdesalat, spinattærte med fetaost, moussaka og mange retter med bønner.

Her er Fatmir ved at øse min frokost op. Den består af bagte kartofler, okra med bagte tomater og en nudelret.

 

Albanien.kok

Fatmir er stolt af sin mad og synes, jeg skal smage det hele. Det er enkel men meget delikat mad. Jeg kan smage, at det er lavet med kærlighed. Men det ER altså en stor portion!

Og når vi nu er på disse kanter, er det værd at nævne, at verdens bedste – eller næsten bedste – kok, René Redzepi fra Restaurant Noma stammer fra Makedonien. De kan deres (køkken)kram her på Balkan.

 

albanske kartofler

Albanien.kartoffelret

Kartoflerne er skåret i terninger og bagt i ovnen i en tynd tomatsovs med masser af olivenolie. Nogle af kartoflerne har under bagningen fået en let sprød skorpe.

 

albanske tomater med okra og kartofler

albanske-kartofler-og-tomater

Her er Fatmirs enkle ret med kartofler, tomater og okra. Jeg har et lidt anstrengt forhold til okra, fordi de ofte ender med at blive slimede, men her var de faste og fine.

 

Albanien.kok.1

På en restaurant i Tirana smagte jeg den klassiske albanske ret med limabønner og tomater. En helt, helt enkel lille ret, der smager skønt. Den kommer her:

 .

albansk bønneret

albanske-bønner.2

Hvad den albanske bønneret måtte mangle i skønhed, har den til gengæld i velsmag.

Man bruger ikke mange krydderier eller krydderurter på Balkan. De mest brugte smagsgivere er paprika, hvidløg, chili, persille og mynte. Det hele finder du i denne ret, der kan serveres som dip. Men bønnerne kan også pureres helt, og retten kan så spises som suppe. Endelig kan man bevare bønnerne hele og servere retten som tilbehør til en postej eller bagte grøntsager.

Se opskriften her.

 .

signaturgrønt: aubergine, tomater og peberfrugter

ajvar

En anden virkelig klassiker på Balkan er ajvar, der er en puré af peberfrugter og evt. tomater og aubergine. Grønsager der findes i overflod her.

Ajvar laves altid på denne årstid i store mængder, når peberfrugter, auberginer og tomater boomer. Så har man forråd til hele vinteren.

Pureen er skøn som dip eller som sovs til postejer og frikadeller.

Se opskriften her.

 

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

27

juli 2015

2

KOMMENTARER

albansk bønneret (pasul)

Skrevet af , Posted in rejser, tilbehør

 

 bønner når de er bedst

albanske-hvide-bønner.1
Her er en helt klassisk albansk ret. Det er simpel bondemad, når den er bedst. Ofte er helt enkle retter de mest velsmagende. Det er denne bønneret bevis på.

Afhængig af om du purerer bønnerne helt, eller om du purerer dem lidt eller meget, kan retten spises som hhv. suppe, dip og tilbehør til en grøntsagsret.

I Albanien ville man lade bønnerne stå over sagte komfurild og simre i timevis. Jeg har så at sige ”kogt” tiden ned til ca. 1/2 time.

Denne portion har jeg beregnet som en stor portion dip. Portionen vil også passe som suppe. Så skal du blot tilsætte mere bouillon.

Hvis du vil bruge retten som en slags hovedret sammen med bagte grøntsager, en postej, en tærte etc., så lav dobbelt portion.

Du kan også servere en fyldig salat til, fx med quinoa, se nedenfor.

Læs mere om Albanien her.

 

albanske-hvide-bønner

albanske bønner (pasul)

150 g hvide limabønner (evt. 1 dåse, drænet vægt 240 g)

150 g løg

2 fed hvidløg

evt. frisk eller tørret chili

1/2 dl olivenolie

2 dl hakkede tomater eller tomatpuré

1-2 dl grøntsagsbouillon

1 bdt persille

1 bdt mynte

citronsaft

 

Sæt bønnerne i blød 6-8 timer. Kog dem i nyt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg. Hak også frisk chili efter smag, hvis du bruger chili. Svits de tre ting i olien 5-6 minutter.

Tilsæt tomater, kogte bønner og 1 dl bouillon.

Læg låg på gryden og lad retten simre en halv times tid. Tilsæt evt. mere bouillon.

Purér bønnerne delvis, sådan at der stadig er hele bønner tilbage.

Hak persille og mynte og rør det i bønnerne. Smag til med salt, peber, citronsaft og evt. chili.

Servér bønneretten med lidt hakkede urter på toppen og en ekstra skefuld olivenolie.

Spis fx dippet til det makedonske festbrød, pogacha.

 

albanske-bønner.2

 

pogacha – makedonsk festbrød

makedonsk-festbrød

 

quinoasalat med broccoli og gulerødder

quinoasalat-m-gulerod-og-broc-1

 

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 4 af 17« Først...23456...10...Sidste »