kirstenskaarup.dk

rejserArkiv

mandag

27

juni 2016

10

KOMMENTARER

crepes fra Selma Lagerlöfs Mårbacka (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

.

pandekager fra en nobelpristager

Mprbacka.huset

På gården Mårbacka i Värmland i Sverige skrev forfatteren Selma Lagerlöf litteratur, der gjorde hende til den første kvindelige  – og den første svenske – modtager af Nobelprisen i litteratur i 1909.

Selma Lagerlöf skrev vidunderlig og magisk litteratur, men er i dag formentlig ikke kendt af yngre generationer i Danmark. Mest udbredt er nok “Nils Holgersens forunderlige  rejse gennem Sverige”, der oprindelig blev skrevet som geografi- og historiebog for svenske børn, men den er også blevet læst og elsket af mange danske børn.

 

besøg på Mårbacka

Mprvacka.mig

Her på sin fædrene gård omgivet af store skove og dybe søer skrev Selma Lagerlöf bl.a. værkerne “Jerusalem”, “Kejseren af Portugalien”, “Gösta Berlings saga”, “Hr. Arnes penge” og mange flere, ikke mindst de små smukke legender. En af de kendteste legender, “Legenden om julerosen”, har jeg selv haft fornøjelsen af at oversætte til dansk.

Ud over bøgerne efterlod Selma Lagerlöf sig en brevveksling på omkring 44.000 breve. Det er et antal, der kan få en e-mail-skriver til at blive bekymret for alt det, vi mister i vores it-tid.

I dag er Mårbacka museum og står som den dag, Selma Lagerlöf døde i 1940. De smukke stuer hvisker stadig om alt det, der løb gennem Selmas pen: statelige adelsfruer, fattige folk på vandring, om kulsvierne, om de livlige kavalerer på Ekeby, om vild kanefart over frosne søer og elve, om julenattens trylleri, om Nils Holgersens frydefulde oplevelser på gåsens ryg …

 

Selmas udsigt

Mårbacka.udsigt

Foruden sit forfatterskab, kampen for stemmeret for kvinder og mange rejser til fjerne lande, drev Selma Lagerlöf også landbrug på Mårbacka. En af gårdens mest kendte produkter er havre, som var en salgssucces allerede i begyndelsen af 1900-tallet. Selma skrev selv teksten bag på æskerne med det sunde mel.

 

Mprbacka.havre-i-æske

 

Mprbacka.havremel.dameMåprbacka.havremel.mand

 

crepes med havremel

Måprbacka.crepeskilt

I Mårbackas café kan man naturligvis købe crepes bagt med gårdens havremel. Jeg fik dem med et dejligt fyld af svampe og broccoli (fotoet nedenfor er min egen udgave af retten).

.
crepes.Selma-Lagerløf.2

.

æbletræer, kålgård og krydderurtehave

Mårbacka.krydderurter

I den parklignende have kroger gamle æbletræer sig over summende bede med krydderurter. Et andet sted er et par gartnere ved at pleje strunke hvidkåls- og grønkålsplanter. Pæoner, roser, iris og margueritter lyser op i midsommersolen og hyller parken i en liflig duft.

Sådan er alt stadig som på Selmas tid.

 

Måprbvacka.bonderoser

Mårbacke.begonie

.

glutenfri pandekager

crepes.Selma-Lagerløf.4

Jeg har bagt Selma Lagerlöfs pandekager med glutenfri havremel fra Urtekram, men er du ikke overfølsom overfor gluten, kan du sagtens bage pandekagerne med hvedemel, evt. halvt hvedemel/halvt grahamsmel.

 

crepes-Selma-Lagerløf

På Mårbacka blev pandekagerne serveret i små sammefoldede pakker som ovenfor, men du kan også rulle pandekagerne sammen om fyldet.

 .

Mårbackas crepes med fyld

crepes:

150 g glutenfri havremel

ca. 3 dl mælk, evt. plantemælk

2 æg

2 spsk olivenolie

1 tsk salt

fyld:

100 g løg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

1 spsk citronsaft

300 g broccoli

ca. 2 dl sojafløde eller anden fløde

evt. lange stilke purløg

 

crepes.Selma-Lagerløf.3

Rør melet ud i mælken. Pisk æggene i et ad gangen og tilsæt salt og olie. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen af dejen. Måske skal der tilsættes lidt mere mælk. Dejen skal være temmelig tynd.

Steg ca. 10 små tynde crepes af dejen.

Hak løget til fyldet og svits det i olien, til det er klart.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem. Svits ved rask varme, til svampene er let gyldne. Tilsæt citronsaft og et drys salt og peber.

Skær broccolien i små buketter. Skær stokken i små terninger. Kom broccolien på panden og hæld fløden ved. Kog fløden lidt ind og smag til med citronsaft, salt og peber.

Du kan lave både crepes og fyld i god tid, inden retten skal serveres, evt. dagen før.

Læg et par spsk fyld midt på hver pandekage og fold dem sammen til små pakker eller rul dem sammen omkring fyldet. Hold evt. pandekagerne sammen med lange stilke purløg.

Hvis du har tilberedt pandekagerne i god tid, så varm dem op i en 200 grader varm ovn 10 minutter.

Servér en salat til. Her har jeg valgt skiver af kogte kartofler, bladselleri og radiser samt sorte og grønne oliven og hakket persille. Dressingen er en olie-eddikedressing med lidt sennep og knust hvidløg. Du kan også vælge en ren kartoffelsalat.

 

crepes.Selma-Lagerløf.1

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

9

maj 2016

21

KOMMENTARER

brød fra Uzbekistan

Skrevet af , Posted in brød, rejser

.

 

verdens bedste brød – næsten!

brød-i-Samarkand.7

Luk øjnene et øjeblik og forestil dig en endeløs sandørken. En kamelkaravane er vuggende i det hede sand, gennem vildsomme bjerge og over afsvedne sletter på vej fra Venedig til Kina. Måske er det Marco Polo og hans udmattede mænd? Men nu er der ikke langt til målet. Kina ligger lige derude øst på, måske blot endnu nogle ugers rejse i den bagende sol. Oasen Samarkand er indenfor rækkevidde. Her er træer og skygge, vand til dyrene og brød til mændene i karavanen. Og måske skal der også handles allerede her? Men mest glæder de rejsende sig til mad og friskbagt brød.

Mange århundreders rejsende ad Silkevejen har ikke blot fragtet glas, røgelse, krydderier og silke, de har også sat deres præg på mad- og drikkekulturen i de lande, de rejste igennem. Her i det centralasiatiske land, Uzbekistan, er madvaner, traditioner og smagspræferencer fra Europa og Mellemøsten blevet godt og grundigt mikset med mad fra Rusland, Afganistan, Persien, Kina, Indien og de andre omkringliggende lande. Landet er blevet en smeltedigel for alverdens køkkener. Her på den gamle handelsrute er grøntsager, krydderier, smag og tilberedning blevet udvekslet. Men uzbekerne har også deres egne eksotiske produkter. Alene navnene på de legendariske byer Samarkand og Bukhara får produkter som safran, spidskommen, valnødder, mandler, abrikos- og granatæblekerner til at passere revy for det indre blik. Og duftene til at kildre i næsen. Ikke mindst duften af brød. Nybagt brød!

 

brød-i-Samarkand.5

livets brød – det hellige brød

Den sidste beretning fra min rejse til det skønne Uzbekistan handler om brød. Brød indtager en helt central plads i uzbekernes kost. Brød er grundpillen i al mad. Brød er basisnæring. Brød er helligt.

At opleve et land, hvor brød sælges fra barnevogne, siger alt om befolkningens kærlige forhold til brød. Brød elskes og æres. Brød forkæles. Men det spoleres ikke!

Jeg har oplevet ærbødighed for brød i mange lande, der er dårligere stillet end vi er i Danmark. Lande, hvor brød er en livsnødvendighed og behandles derefter. I Uzbekistan er det en fornærmelse at vende den dekorerede side af brødet nedad. Her spilder man ikke en krumme på gulvet. Her skader man ikke brødet ved at skære med en kniv. Nej, brød brydes, og brød spises med andægtighed og taknemmelighed.

Det er en stor kontrast til vores forhold til brød. Mange danskere smider hele og halve daggamle brød i skraldespanden. Det kan vi ikke være bekendt. Brød kan for det første fryses, men det kan også ristes eller varmes i ovnen og få ny vitalitet. Brød kan skæres i små terninger og ristes til croutoner. Det kan tørres og laves til rasp, eller brød kan forvandles til øllebrød. Skulle der blive et par krummer til overs, bør de serveres for fuglene. Vi tror, brød på bordet hver dag er en menneskeret. Det er det ikke for millioner af mennesker andre steder på kloden.

Jeg skrev engang i bogen “Med vinger til solens køkken” om inderne, at risen drejer livets hjul. Her i Uzbekistan kan jeg roligt sige, at det er hveden, der drejer livets hjul.

 

Uzbekistan.Samarkand.brød.17

mange slags brød

brød-fra-Samarkand.4

Der findes mange slags brød i Uzbekistan. De fleste er de flade brød, som der er opskrift på nedenfor. På billederne ovenfor og nedenfor ses et specielt brød, som kun bages i Samarkand. Uzbekerne siger, at brødet kan holde sig i 40 dage. Bliver det lidt kedeligt, skal det blot stænkes med vand! Det kan man diskutere, men brødet er smagfuldt og kan uden tvivl holde sig længe. Det minder om det gammeldags sigtebrød, min farmor bagte.

Er man på gennemrejse i Samarkand, har man pligt til at købe et brød med hjem til familie eller venner. Det her brød er noget helt specielt.

Brød fra Samarkand er ofte rigt dekorerede og drysset med sesamfrø eller jomfru i det grønne (nigellafrø). Er det mon uzbekernes unikke talent for at skabe smukt dekorerede fliser, der går igen i brødet? I al fald er brød og fliser tidligere blevet bagt/brændt i den samme ovn, den klassiske lerovn tandoor.

 

brød-fra-Samarkand.6

 

signér dit brød

Uzbekistan.brødstempler

De fleste brød er smukt dekorerede. I bazaren er et rigt udvalg af brødstempler. Det er vigtigt, at hvert eneste brød får en signatur. Jeg elsker denne “nursing” af dejen. Med forskellige slags dekorationer og “toppinger” bliver brødbagning til en kunstnerisk proces.

 

brødet skal ud

brød-i-Samarkand.1

På tungt lastede cykler bringer store drenge og mænd varmt, friskbagt brød til barnevognene i bazaren mange gange om dagen. Af gamle plasticsække har man syet poser, der passer perfekt til transport af 8 store samarkandbrød.

brød-fra-Samarkand.2

 

brød-i-Samarkand

 

på bagekursus

Uzbekistan.tandoor.12

Jeg har fået lov til at være med til at bage brød i Restaurant Yasavul Boshis bageri i Khiva, en af Silkevejens mest velbevarede og ældste byer. Restaurantens ejer, vidunderligt smukke Zarafshon opa, hviler sig efter at have lagt dej til de flere hundrede brød, der serveres hver dag i restauranten.

Dejen efterhæver i lag mellem viskestykker.

 

Uzbekistan.tandoor.8

 

først skal ovnen varmes op

Uzbekistan.tandoor.10

Bageriet findes i gården bag restauranten. Brødet bages i en såkaldt tandoorovn af ler. Ovnen er lige blevet fyldt med stængler fra bomuldsplanten (fremstilling af bomuld er en af Uzbekistans vigtigste industrier). Nu skal der sættes ild til.

 

Uzbekistan.tandoor.9

Efter et kvarters tid er bomuldsstænglerne brændt ned, og ovnen er brændende varm og klar til brug.

 

brødet får sit mønster

Uzbekistan.tandoor.4

Bagerdamen ser på, mens chefen “stempler” samtlige brød. Nu er de parate til ovnen.

 

Uzbekistan.tandoor.5

Bageren lægger hvert enkelt brød på en kraftig træplade, og med en tyk vante på den ene hånd klasker hun brødene op på ovnens sider. Når brødene er færdigbagte, falder de ned i bunden af ovnen, og de fiskes op med en lang, tynd metalstang.

 

Uzbekistan.tandoor.1

 

Uzbekistan.tandoor.1

 

Uzbekistan.brød.tandoor

De brød, der ikke er helt færdigbagte på undersiden, bager færdig på kanten af den glohede ovn.

 

brændte kanter fjernes nemt

Uzbekistan.Khiva.K-m-bager

Det lille brødstempel med metalpiggene er praktisk på flere måder. Her skraber bageren brændte kanter af brødet med stemplet.

 

uhmmm … jeg snupper lige en bid!

Uzbekistan.tandoor.2

 

den første kurvfuld brød er bagt

Uzbekistsn.brød.Khiva

De stolte bagere præsenterer de første 50 brød.

 

helt almindelige hverdagsbrød

Uzbekistan.Khiva.brød-i-kurv

Disse flade brød, som jeg bagte sammen med Zarafshon opa i Khiva er de mest almindelige hverdagsbrød i Uzbekistan. Jeg har prøvet mig frem med en fordansket udgave med lidt “sjovt” på toppen.

 

uzbekiske brød på dansk

brød-fra-Uzbekistan

De fleste brød i Uzbekistan bages udelukkende med hvidt hvedemel. Det er ganske lækkert men ikke særlig sundt, så da jeg bagte disse usbezisk inspirerede brød, tilsatte jeg en portion fuldkornsmel. Jeg har også dekoreret de klassiske, helt enkle brød på forskellig måde eller forsynet dem med hakkede løg, mandler, pistacienødder, za’atar mv.

Jeg købte nogle af de fine brødstempler i bazaren i Samarkand. Det var svært at beslutte sig, for der er mange skønne mønstre, men jeg måtte nøjes med tre.

brødstempler

flade brød fra Uzbekistan med topping

10 g gær

4 dl lunkent vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

2 spsk olivenolie

100 g fuldkornsdurummel eller fuldkornshvedemel

450-500 g hvedemel

topping:

sesamfrø

jomfru i det grønne

hakkede skalotteløg

za’atar rørt med olivenolie

olivenolie

evt. mandler og/eller pistacienødder

 

brød-fra-Uzbekistan.4

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, sukker og olie.

Rør fuldkornsmelet i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

Tag dejen ud på bordet, når den er fast nok til at ælte. Tilsæt så meget hvedemel som nødvendigt og ælt dejen godt igennem til den er blank og elastisk.

Læg dejen tilbage i skålen og dæk den med et klæde. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, 2-3 timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i ca. 15 stykker. Tril dem til runde kugler.

Rul de 15 stykker dej ud til cirkler med en diameter på ca. 12 cm. Sæt dem på en bageplade og lad dem efterhæve 1 times tid.

Lav imens evt. topping: hak et par spsk skalotteløg og lav za’ataren. Rør 1-2 spsk olivenolie i sesam- og urteblandingen og evt. også 1-2 spsk hakkede mandler eller pistacienødder.

Tænd ovnen på 250 grader og sæt en skål med varmt vand i bunden af ovnen.

Jeg har lavet fine mønstre i mine brød med stemplerne fra Uzbekistan. Det er formentlig ikke mange, der har dem i Danmark, så lav fx mønstre med en gaffel eller en lille rund form. Stænk brødene med vand.

 

brød-fra-Uzbekistan.3

 

Sæt brødene i ovnen ca. 8 minutter. Tag dem ud og pensl med olivenolie.

Fordel za’atar og løg på brødene og/eller drys med sesamfrø og jomfru i det grønne.

Skru varmen ned til 225 grader og bag brødene til de er gyldne, 10-12 minutter.

 

brød-fra-Uzbekistan.1

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

29

april 2016

12

KOMMENTARER

bryllupssuppe fra Uzbekistan

Skrevet af , Posted in rejser, supper

 

det er bryllupssæson i Uzbekistan

Uzbekistan.brudepar.Bukh

Vi har nu rejst et par uger i Uzbekistan, og det er tydeligt i bybilledet, at foråret er den store bryllupssæson. Landet står klædt i lysende lysegrønt, alt spirer og gror. Også kærligheden. Men der er stor forskel på, hvordan man fejrer den skelsættende begivenhed, som et bryllup er, i byen og på landet. En ting synes dog at være fælles, nemlig at de unge i dag selv vælger hinanden af kærlighed og ikke fordi forældrene arrangerer ægteskabet.

Billedet ovenfor er taget i byen Bukhara med en mosaikbeklædt moské som dekorativ baggrund. Det viser et sofistikeret par med en helt anden baggrund end unge brudepar på landet. Vi ser masser af brudepar i byerne posere foran blitzende kameraer og åbent vise deres forelskelse overfor omverdenen. Helt anderledes opfører man sig på landet. Her er en helt anden moralkodeks.

 

til bryllup i landsbyen

Uzbekistan.bryllup-B+K

Rejsekammeraten og jeg er så heldige at blive inviteret til en stort bryllup i landsbyen Jartepa 40 km udenfor Samarkand. Først hører vi, at der kommer 300 mennesker. Det synes vi er temmelig mange. Men da vi ankommer, viser det sig at være 600 gæster, der er bænket i en gigantisk bygning til samme formål. Men det forslår heller ikke, for på grund af pladsmangel fortsætter brylluppet dagen efter med de 200 gæster, som der ikke var plads til i bryllupshallen den første dag. Og det er så kun de nærmeste!

Brudeparrene er to søstre, der er blevet viet til to brødre. Vi undrer os over, at de ikke ser forelskede, glade og lykkelige ud. Men sådan flasher man ikke sine følelser på landet. Det er ikke som med parret i byen ovenfor. Herude på landet med bomulds- og rismarker så langt øjet rækker, er det vigtigt at være ærbar. En brud skal altid vise sig bly og genert, helst med nedslåede øjne. Ellers kan man ikke vide, om hun er en letlevende pige, der måske kunne finde på at være sin mand utro. Også de nygifte mænd skal udstråle, at det her er en alvorlig sag!

 

40 nye kjoler

Vi er nysgerrige efter at høre lidt om økonomien i et bryllup her i Centralasien. I Indien kræver man f.eks., at brudens familie giver en stor medgift og afholder brylluppet. Har en fattig familie i Indien 2-3 døtre, kan det fuldstændig ruinere familien og sætte dem fra hus og hjem, når pigerne skal giftes. For giftes SKAL de. Enlige kvinder over 25 år er en ulykke og et mislykket liv på disse kanter. Også i Uzbekistan.

I forhold til Indien forholder det sig dog nærmest modsat i Uzbekistan med hensyn til medgift. Brudgommen skal inden brylluppet levere smukke brudekister med 40 forskellige kjoler. Disse kjoler skal bruden bære de kommende 40 dage efter brylluppet. Desuden betaler gommens familie for selve brylluppet, som kan koste en mindre formue. Til gengæld sørger brudens familie for møbler, tæpper, hvidevarer og andre fornødenheder til det nye hjem. I gamle dage krævedes det, at bruden også forsynede det nye bo med klassisk broderede duge, sengetøj, tæpper etc. På den måde kunne man se, om det drejede sig om en dygtig kone, der kunne håndtere nål og tråd. I dag køber man dette udstyr i bazaren. Både før og nu er det de klassiske suzanis-broderier, der er populære.

 

Uzbekistan.zusanah

 

hvor der er hjerterum …

Uzbekistan.bryllup.gulv1

I den store bryllupshal er bordene stillet op i to afdelinger: i den ene ende er kvinderne bænket, i den anden sidder mændene og kigger dybt i vodkaflaskerne. Vi bliver budt op på balkonen, hvor vi kan se hele sceneriet udfolde sig. Musikken drøner øresønderrivende gennem lokalet, så al samtale er umulig. En smuk og veldrejet ung kvinde i stram guldkjole danser midt på gulvet og samler penge ind til de nygifte. Kvinderne rundt om ved bordene diskuterer livligt  – så vidt det er muligt for musikken – brudenes kyskhed og smukke kjoler, og mon ikke også der er en del lokal sladder ind imellem? Mændene er mere optaget af den seneste fodboldkamp og af hvem, der kan konsumere mest vodka uden at falde ned af stolen. Jeg tror, de store bryllupsfester fungerer som ventil for en hård og reguleret hverdag med strenge moralkrav.

Her er masser af mad og drikke. Bordene bugner af det helt uundværlige brød, af 25 forskellige slags slik, af flødeskumskager med giftigt udseende glasur. Her er rå grøntsager og krydderurter, ost, frisk og tørret frugt, mange slags saltede nødder og mandler, og så er der sød sodavand ad libitum til at skylle vodkaen ned med.

Efter nogen tid bliver suppen serveret. 15-20 unge drenge løber med 4-5 suppeskåle ad gangen, og senere kommer den klassiske festret, pilaf, i rigelige mængder. Ingen fest uden pilaf.

 

guld og glimmer

 Uzbekistan.bryllup.gulv

Herude på landet er livet hårdt og nøjsomt. Her er ikke megen underholdning og adspredelse fra det hårde arbejde i markerne. Derfor er alle mand (og kvinde) af huse, når et bryllup skal fejres. Det er et samfund med gamle normer og regler, der kræver at man opfører sig anstændigt. Men når de store bryllupsfester løber af stabelen, kan man for en stund sætte normerne til side, iklæde sig sit stiveste puds og slå sig løs. Damerne er i deres fineste kjoler med masser af glimtende stene og guld-plinge-ling. Ofte er det et specielt smukt tørklæde, der sætter prikken over i’et. Og disse tørklæder bæres ikke af religiøse grunde, men fordi det er gammel tradition at kvinder altid har noget på hovedet.

 

Uzbekistan.bryllup.3-kvinder

med svigermor i midten

Uzbekistan.Bente-til-bryllup

Vi er næppe kommet indenfor døren, før vi stjæler billedet fra brudeparrene. Alle vil fotograferes sammen med os. Her er det svigermor. Vi føler os som to prinsesser af Danmark. Der fotograferes og videofilmes på livet løs, og kvinderne diskuterer enhver detalje i vores påklædning, og især er de nysgerrige efter hvor gamle vi er, om vi er gift og om vi har børn. Det er vigtige ting på disse kanter.

 

svigerfar er i rigtig godt vodka-humør

Uzbekistan.bryllup.gruppefoto

Svigerfar, nr. to fra venstre med sort hat, er så glad for at have bortgiftet sine døtre, at han slet ikke kan styre begejstringen, som er godt hjulpet på vej med ikke så lidt vodka. Han danser og snakker og griner og er helt ude af sig selv af glæde.

 

jeg er populær her på egnen

Uzbekistan.bryllup.mig

Her er ingen smålig distance eller reservation overfor en fremmed. Jeg er ved at blive spist af søde skønne damer, der kysser på mig i ét væk. Begejstringen over at møde en ny ven er helt ustyrlig.

 

og så skal der danses

Uzbekistan.Bente-til-bryllup.1

Intet bryllup uden dans, masser af dans. Danseglæden er stor – og igen er kønnene delt i to: mændene danser i ring for sig selv, og kvinderne danser med hinanden. Bente og jeg må vise, hvad vi formår på et dansegulv, mens alle omkring os klapper begejstret. Musikken buldrer løs, og livsglæden får frit løb. Imens cirkulerer masser af pengesedler rundt mellem de dansende. Det er en del af bryllupsgaven, som efter dansen overrækkes parrene på podiet.

 

Uzbekistan.bryllup.dans

 

tak for i dag

Uzbekistan.bryllup.1

Efter nogle timer er vi møre og øre af al den virak – og lidt halvdøve af musikken. Vi siger tak for i dag. Og det blev en dag, vi aldrig glemmer. Men jeg tror også, det betød noget for de gæstfrie mennesker på landet, at vi kom og delte deres glæde. Uzbekistan er endnu ikke noget stort turistland, og dem der rejser i landet, kommer sjældent ud til de små landsbyer. Derfor tror jeg, vi var særligt velkomne som en sjælden og eksotisk art fra en anden del af verden.

 

bryllupssuppen var med bønner og ris

Uzbekistan.marked.sække1

En bryllupssuppe er naturligvis noget ganske særligt. Suppen til bryllupsfesten var med mungbønner og ris, grøntsager og krydderurter. Heldigvis er der to af mine yndlingsurter, der går igen og igen i uzbekisk mad: dild og koriander.

I sækkene på markedet ses bl.a. mungbønner og knækkede og hele majs, der spises en del af på disse kanter. Fuglene synes også korn, bønner og kerner smager dejligt.

 

mungbønner sælges i sækkevis

Uzbekistan.mungbønner

Her er ikke noget med 1/2 kg bønner i en forseglet plasticpose. Nej, her sælges bønnerne fra store sække. Bortset fra at være en proteinrig og lækker bønne, har mungbønnen den fordel, at den ikke som andre bønner skal udblødes 8-10 timer. Bønnerne skal blot koges 20-25 minutter.

 .

duftende krydderier

Uzbekistan.spidskommen

Ingen suppe uden krydderier. Og noget af det dejlige ved at rejse i lande, hvor krydderierne endnu ikke er vakkumpakket og lagt i poser og flere lag emballage, er at man kan se, smage og dufte, hvad man køber. Det er tilladt at snuppe nogle små smagsprøver og tjekke, om spidskommen, chili, gurkemeje eller koriander nu også er helt friske.

 

det er også sæson for hvidløg

Uzbekistan.hvidløg

På markedet i Samarkand er de første nye hvidløg fremme. De frister overalt i opsatser, i bundter eller som hele bunker på æseltrukne kærrer. Det er en stor fornøjelse at se sådan et overflod for en hvidløgselsker som mig.

 

krydderurter må der til

Uzbekistan.krydderurter

Mængden af krydderurter imponerer. Mens vi i Danmark ofte drysser lidt persille på maden, hvis det skal være rigtig festligt, så spiser uzbekerne urter i rå mængder. På restauranterne – selv på morgenbordet – står store skåle proppet med persille, koriander, purløg, dild og andre urter. Og det er en rigtig god idé at tage for sig af urterne, for krydderurter indeholder mange gode plantenæringsstoffer og virker både antiinflammatoriske og antioxidante.

 

og glem ikke radiserne

Uzbekistan.radiser.mrked

Radiser nydes lige så meget som krydderurter. De spises enten som det ekstra grønne sammen med krydderurterne, eller de bruges i salater. Prøv f.eks. radisesalaten, som jeg blev inspireret til for et par år siden i Iran.

 

mobilen tjekkes på en travl dag i bazaren

Uzbekistan.marked.2kvinder

Det er i Uzbekistan som de fleste andre steder i verden: mobilen er den tro følgesvend, også her mellem kartofler og gulerødder, to grundingredienser i mange uzbekiske retter.

I bryllupssuppen kan du således bruge gulerødder i stedet for glaskål.

 

bryllupssuppe med mange gode bønner

 Uzbekistan.bønnesuppe.3

Jeg har valgt at purere suppen, men den kan også spises “klar”.

Uzbekistan.bønnesuppe.1

mungbønnesuppe fra Uzbekistan

200 g løg

4 fed hvidløg

3 spsk kokos- eller olivenolie

100 g mungbønner

1 liter grøntsagsbouillon

1/2 spsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

1/2 kg glaskål eller kålrabi (kan erstattes af gulerødder)

50 g ris

4 spsk klippet dild

1/2 dl klippet purløg eller top af forårsløg

1/2 dl snittet koriander

2-3 spsk riseddike eller citronsaft

 

Uzbekistan.bønnesuppe..2

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Tilsæt bønnerne og det meste af bouillonen. Kog suppen under låg 10 minutter.

Tilsæt gurkemeje og peber.

Skær den valgte grøntsag i små terninger og kom dem i suppen sammen med risene. Kog suppen yderligere ca. 10 minutter. Bønner og ris skal være helt møre. Hvis du bruger brune ris, skal suppen koge ca. 20 minutter længere.

Tilsæt krydderurterne (gem lidt til pynt) og lad suppen koge op. Sluk for varmen og lad suppen afkøle lidt, inden du purerer den. Tilsæt eddike eller citronsaft – og mere bouillon hvis suppen er for tyk.

Smag suppen til med salt, peber, eddike, et nip sukker og evt. flere krydderurter.

Servér suppen portionsvis drysset med lidt flere krydderurter.

 

Uzbekistan.bønnesuppe

Hvis du bruger gulerødder i stedet for glaskål, bliver suppen mere gul.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 4 af 18« Først...23456...10...Sidste »