kirstenskaarup.dk

rejserArkiv

mandag

6

oktober 2014

8

KOMMENTARER

saltsyltede citroner fra Marokko

Skrevet af , Posted in rejser, tilbehør

citron balancerer smagen

citroner-syltede

Kan man forestille sig at lave mad uden citroner? nej, vel? Citronsaft og -skal er med til at give maden netop den rigtige smagsbalance mellem sødt, salt og syrligt.

Citronen er en ældgammel frugt, som stammer fra Himalaya-området. I tusindvis af år har den – foruden som smagsgiver – været brugt som medicinsk plante. Citroner er først og fremmest rige på C-vitamin.

I Middelhavs-området bugner det med citroner, og i Nordafrika, specielt i Marokko, bruger man i mange retter råsyltede citroner. De er supernemme at lave – og citronerne holder sig i marinaden i meget lang tid.

Tynde strimler af skallen giver karakter og velsmag til taginer (sammenkogte marokkanske retter) og salater.

syltede-citoner-1

saltsyltede citroner fra Marokko

Skyl det antal økologiske citroner, du ønsker at sylte. Skold et henkogningsglas og læg citronerne i. Du kan evt. skære citronerne i kvarte først – helst sådan at de stadig hænger sammen i toppen.

Læg evt. en stængel kanel i glasset og drys 6-7 spsk salt på. Hæld kogende vand på, så frugterne er dækket. Læg noget tungt øverst, så citronerne forbliver under vand, ellers vil den øverste frugt mugne. Hæld lidt olivenolie på toppen og luk glasset.

Lad glasset stå i køkkenet og nyd synet af de smukke frugter, indtil de er spise”modne” efter 2-3 uger.

Brug kun den yderste gule skal og skær den i tynde strimler. Saften fra citronerne kan du evt. bruge i salatdressinger.

 

syltede citroner i souqen i Essaouira, Marokko

marokko-syltede-citroner1

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

menu uge 36, 2012 – til indisk tempelfest

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

12. september 2012

 

e n  r i g t i g  s t i n k e r

 

lugten af leverpostej

Jeg har altid syntes, at leverpostej lugter rigtig grimt. 

Det er jeg ikke ene om. Især de mennesker, der bor omkring Styhns leverpostejfabrik i Roskilde har tabt tålmodigheden. De vil ikke mere finde sig i stanken fra fabrikken.

Nu er det ikke alene folk på landet, der skal finde sig i de enorme luftgener fra de levende grise. Nu stinker fremstillingen af en af deres organer så meget, at naboerne til fabrikken ikke kan holde det ud.

Stryhn-fabrikken skulle være kommet med en handlingsplan i denne uge, men har fået henstand til sidst på måneden.

Jeg håber, det bedste for de stakkels naboer til Stryhn.

 

 

men hvorfor spise postej fra dyr?

Vi er i Danmark så hjernevaskede med leverpostej fra dyr, at de fleste slet ikke tænker på, at man kan lave en lækker og skønt duftende postej af produkter fra planteriget.

Jeg har opfundet postejen: Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej, fordi den – i al beskedenhed – på alle måder vinder over den, der er lavet af lever fra dyr. I min udgave er postejen fremstillet af klimavenlige, sunde og lækre produkter, der ikke belaster kroppen eller kloden. Der er heller ikke noget kolesterol i den. Og så er den kalorielet. 

Hvis du vil prøve den, så klik på billedet.

 

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

c o o l  q u i n o a  o g  s t r i b e d e  b e d e r  

.

.

stribet mad

Faktisk er jeg imod, at man manipulerer for meget med vores fødevarer, men jeg synes alligevel, at den stribede rødbede er en dejlig charmetrold i salatskålen.

Den rød-hvide rødbede ser vidunderligt dansk ud, og så synes jeg, den smager en anelse mindre kraftig end den gennemfarvede rødbede. 

Man kan koge den stribede rødbede som alle ande rødbeder, men den er lækrest og kønnest i rå form.

Jeg vil anbefale den i en salat med de sunde og proteinrige quinoafrø.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

quinoasalat med stribet rødbede og granatæblekerner

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. september 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f l o t  n y  g r ø n  k o g e b o g

 

.

superkok udgiver vegetarisk kogebog

I gamle dage, da Nikolaj Kirk med grønt hår og hanekam turnerede meget rundt på stjernerestauranterne i København, var jeg altid i hælene på ham. Jeg spiste mig igennem hans fantastiske kreationer med stor glæde.

Han var dengang foregangsmand for vegetarisk gourmetmad, og jeg elskede ham for det. Han var med til at løfte den grønne mad ud af de fordomme og den uvidenhed, der i mange år var om, at vegetarisk mad var kedelig mad. Det er jo lige netop det modsatte, der er tilfældet. Og det har Nikolaj Kirk været med til at gøre opmærksom på.

Min beundring for Nikolaj Kirk har derfor altid været megastor. Megastor var derfor også min bedrøvethed over, at han deltog i et program som “Nak & æd”. Ganske vist har jeg ikke set udsendelserne, men jeg tror, det gik ud på at dræbe vilde dyr og æde dem. Ikke spise dem, nej ÆDE dem. Hvad er det for en respektløshed overfor levende væsener? Desuden er det en fuldstændig vanvittig idé i et land, hvor vi i forvejen vælter os i mad.

For mig var de programmer det vilde ridt ud over mad-perversitetens sletter på linie med Noma, hvor der nu serveres levende myrer. Det skrev jeg om i sidste uge.

.

grønt grundkøkken

Ovenstående bemærkninger skal dog ikke komme Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs nye bog, “Grønt grundkøkken” til skade. Det ER en dejlig bog, som alle grøntsagselskere bør have på hylden.

Først og fremmest er jeg glad for det store indledende afsnit, der er et leksikon over de enkelte grøntsager. Her er megen god viden at hente. Her er både grøntsagernes historie, råd om indkøb og opbevaring, anvendelse etc.

Det siger næsten sig selv, at opskrifterne er brillante. Det her er vegetarisk gourmetmad. Det er super lækre ting, men som i de fleste kogebøger skrevet af ikke-vegetarer kniber det med hovedretterne. Hvad GØR man egentlig, når man ikke spiser kød? Her er ganske vist brugt tofu, bønner, linser og korn, men de fleste opskrifter vil jeg anse for forretter eller tilbehør til mere bastante ting som plantepostejer, planterikadeller etc. 

Men er du allerede vegetar, ved du, hvordan du laver de retter, og så er der i “Grønt grundkøkken” et vældorado af ideer til lækkert tilbehør. Og du kan jo også vælge at servere to-tre af retterne og på den måde få alle næringsbehov opfyldt.  Der er i al fald smagsoplevelser for alle pengene!

Desuden kan bogen meget vel være med til at sætte mere grønt på den traditionelle danske kød-tallerken. Og alene det skal Nikolaj Kirk have tak for!

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg: Grønt grundkøkken. 434 sider. Politikens Forlag. Indb. kr. 350,00

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. september 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

 d a g e n s  g o d e  n y h e d

.

.

økologiske æbler hitter

Det er meget glædeligt, at forbruget af danske, økologiske  æbler er steget markant. Udenlandsk frugt er alt for ofte sprøjtet med gift – og hvorfor i alverden spise æbler fra Chile eller Frankrig, når vi har de skønneste æbler i Danmark?

Sådan tænker mange efterhånden, for i 2011 spiste vi i Danmark 1911 ton økologiske æbler. Det er en stigning på 266% i forhold til 2003, hvor vi spiste 511 ton økologiske æbler.

.

æbler i dressingen

I denne salat med perlebyg (eller rug eller spelt) og brombær er der brugt revne æbler i den lækre senneps/æblemayo, der udgør dressingen.

Det er ikke det store æbleforbrug, der finder anvendelse her. Men har du alligevel lyst til at prøve salaten, så klik på billedet.

.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. september 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d a g e n s  d å r l i g e  n y h e d

.

ægte bankekød

Antallet af svin der mishandles på vej til slagteriet er i stærk stigning.

I 2009 var der 74 politianmeldelser for vold mod svinene

I 2010 var der 153 anmeldelser

I 2011 var antallet 180

Svin har nogenlunde samme smertetærskel som mennesker (som svin i øvrigt ligner på mange andre måder), så der er ingen tvivl om, at dyrene lider. Og disse tal er kun toppen af isbjerget. Masser af mishandling bliver aldrig opdaget eller anmeldt.

Pudsigt nok er der ingen, der har ansvar for overgrebene. Hverken landbrugets transportselskab, SPF-Danmark, slagterigiganten Danish Crown eller landbruget selv, repræsenteret ved Landbrug og Fødevarer, har nogen andel i lemlæstelserne. Der er simpelt hen trængsel ved håndvasken.

Det må altså være perverse folk udefra, der kommer og mishandler dyrene på vej til slagteriet! Interessant.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. september 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

 

t i l  t e m p e l f e s t  i  i n d i e n

 

.

festivalsæsonen starter

I næste uge begynder sæsonen for tempelfestivaller i Indien. Først er det elefantguden Ganesh der skal fejres til tilbedes, og derefter går det videre med alle de andre, tusindvis, af guder.

Det er storslåede begivenheder med fest, farver og støj … og masser af dejlig mad.

 

.

er guderne mon tunghøre?

Godt nok har inderne tusindvis af guder, der kan påkaldes, men gad vide, om de alle er tunghøre?

En indisk tempelfest er en overmåde larmende ting. Bønnerne messes i mikrofon og høj popmusik afspilles, så det kan høres i adskillige kilometers afstand. Alt sammen for at glæde guderne og selv sikre sig et godt liv. 

Når de lokale tempelfester afholdes, betyder det, at der i store områder hænges megastore højttalere op i palmerne, og de drøner budskaberne ud i landskabet – dag og nat.

Første gang, jeg oplevede fænomenet, glædede jeg mig til aften, for så måtte det jo ophøre, i al fald senest ved sengetid. Men nej, den øresønderrivende larm fortsætter natten igennem.

Inderne elsker den høje musik og al festivitasen, alt imens jeg sender en helt personlig tak til guderne, fordi ørepropperne er opfundet.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Den seneste tempelfest, jeg oplevede, var i et stort område beplantet med palmer ved kysten syd for Trivandrum i Kerala i Sydindien.

Tilsyneladende tilfældigt spredt i palmelundene ligger der små templer og  masser af farvestrålende stupaer bemalet med smukke tegn og – i anledning af festivalen – alverdens farvestrålende pynt som parasoller i alle regnbuens farver og masser af glitter. Her er pynt, som minder om vores julepynt, blot hængt op mellem palmerne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Små templer putter sig mellem palmerne, mange spritnye og solgyldne som dette her. Farveglæden og kontrasterne er lige til at blive glad af.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Guderne stiller sig ikke tilfreds med bønner og høj musik. De skal også have mad, og det forstår en madelsker som jeg godt. Det skal helst være bananer, mangofrugter, kokosnødder eller papaya – og så selvfølgelig masser af blomsterkranse.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

… og kulørte lamper!

Nedenfor tager de brahminske præster sig en slapper mellem bønnerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Origami af blade er smuk pynt mellem palmerne.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Ude under palmerne finder man også nogle af de lokale med deres egne små køkkener.

Mens risen sagte koger, popmusikken drøner og brahminerne messer, sænker solen sig langsomt i Det arabiske Hav.

Endnu en guddommelig dag i Sydindien er til ende.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mad er en gave

 

Sådan ser gryden ud for millioner af indere: TOM!

På grund af vores manglende lyst til at fordele verdens goder, er der ikke mad nok til alle.

Men ved at spise fx denne uges retter, er vi med til at skabe balance.

Ugens hovedret er en enkel men velsmagende indisk ret med søde kartofler i kokosmælk.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

brød eller ris til linseretten

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De søde kartofler er velegnede i den let krydrede indiske ret. De passer fint sammen med kokosmælk, chili og garam masala.

Du kan servere det sprøde brød fra Mellemøsten, lavash til – og/eller en rissalat.

 

Du kan også vælge brune ris med kidney- og edamamebønner.

Også en spicy spidskålssalat er fin til hovedretten, se nedenfor.

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

indisk linseret med søde kartofler og chili

Mange indiske retter er superenkle. Det gælder også denne linseret mod kokosmælk. Hvor chilistærk den skal være, bestemmer du selv.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spicy spidskålssalat med chili og koriander

Salaten er ikke specielt indisk, men den passer godt til linseretten.

Hvis du synes, der er chili nok i hovedretten, så udelad den i salaten.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 24 – til bords med balterne

Skrevet af , Posted in rejser, ugens menu

 

19. juni 2012


g r ø n t  r e g n s k a b



Danmark indfører grønt bruttonationalprodukt

Fra FN’s topmøde om bæredygtighed i Rio kommer den gode nyhed, at Danmark vil indføre et mål for, hvor meget vores forbrug og vækst belaster naturen.

Vi kommer ikke ud af vores nuværende krise, før vi forstår, at økonomien skal balancere med naturen. Nu bliver naturen sidestillet, og det er et meget stort og glædeligt skridt, hvis …

Det er smukke ord. Lad os forlange, at de bliver ført ud i livet.


grønt fodaftryk

Som verdensborgere har vi alle her på kloden en bestemt “kvote” vi kan forbruge. Den har vi forlængst opbrugt i Danmark. Vi er verdens trediemest belastende land. Det betyder, at du og jeg virkelig må stramme os an, hvis vi ønsker at jorden skal være bæredygtig for ALLE.

Sandheden er, at vi ikke kan tage mere fra kloden end vi giver tilbage. Det svarer til, at vi vil hæve penge på en konto, der forlængst er tom. Kontoen ER tom. Og det er os i den rige verden, der har tømt den.

Lad os støtte regeringens tiltag og spare på bilkørsel, på flyrejser, lad os genbruge så meget som muligt, lad os vælge bæredygtige produkter, lad os tvinge producenterne til at emballere varerne mindre. Lad og ikke mindst opgive produktionen af svine- og oksekød. Produktion af kød er kolossalt belastende og uhyrligt omkostningskrævende.


lad os gøre vores egen konto op

Hvis vi alle hver især kigger på vores forbrug og ser på regnsbabet over, hvad vi selv forbruger – så kan der ske forandringer. Politikerne lægger rammerne, men vi har selv som verdensborgere et enormt ansvar.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juni 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________


k e r n e  –  s u n d



vanedannende

Jo flere hele korn jeg spiser, jo mere afhængig bliver jeg. Ja, jeg har vist nærmest udviklet mig til en kornnarkoman.

Først spiste jeg hele korn som perlebyg og perlespelt, men nu har jeg kastet min kærlighed på rugkerner. De er simpelt hen super lækre i salater eller som tilbehør.


små næringsbomber

De hele korn er noget af det bedste, man kan byde sin krop. De uafskallede kerner indeholder masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og det store indhold af fibre er også værd at nævne.

Kernerne mætter skønt, og så er fuldkorn med til at holde blodsukkeret stabilt, hvilket er af stor betydning for vores helbred og velbefindende i det hele taget.

Hvis man spiser de hele korn sammen med fx kartofler, får man rigtig gode proteiner. Jeg har lige lavet en salat med rugkerner, nye kartofler og asparges. Den kommer på bloggen en af de nærmeste dage.

Indtil da, så prøv disse retter. Du kan bruge alle former for hele korn, prøv fx med rug- eller hvedekerner:


ovnbagt perlebyg med grøntsager


svamperet med perlebyg og sorte bønner



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. juni 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s a l i g t  s a m s ø g r ø n t



det bugner af grønt på Samsø

Jeg er lige kommet tilbage fra min årlige grøntsagstur til Samsø. Det er fantastisk, hvad de laver af grøntsager derovre, og jeg er i fuld gang med samsøretter til ugens menu.

I dag vil jeg anbefale at bage de nye grøntsager i pergament. Jeg har valgt de grøntsager, der er flest af på Samsø: asparges, nye kartofler og gulerødder.

Klik på billedet, så får du opskriften.


ovnbagte grøntsager i pergament



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juni 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


r y k k e r  d e t  e n d e l i g ?


mad og CO2 udledning

Fakta er, at hver gang vi putter en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden.

I går kunne man i gratisavisen “24 timer” læse, at tænketanken Concito har kigget på, hvad vores valg af fødevarer betyder for klodens helbred (og vores eget skulle jeg hilse og sige).

Man kan bl.a. se, at 1 kg svinekød udleder 24 kg CO2, mens 1 kg hummus udleder 3 kg CO2, og 1 kg æbler står for 1 kg CO2.

»Det vil utvivlsomt overraske mange, at eksempelvis det mad, vi spiser – især de voldsomme mængder kød og mejeriprodukter – faktisk er skyld i lige så meget udledning af drivhusgasser, som vi i alt udleder ved at forbruge el, køre bil og opvarme boliger,« siger Torben Chrintz, videnschef i Concito.

Der er altså gigantiske gevinster på klimaområdet, hvis vi vil skære ned på forbruget af kød og mejeriprodukter, hvilket også eksperterne fremhæver.

Det er sød musik i mine ører – af mange grunde. Dels vil klimaet få det bedre, hvis vi tænker os om, når vi spiser, dels vil  de mange lidende og mishandlede produktionsdyr måske gå en lysere fremtid i møde.

Hvis man ikke kan undvære kød og mejeriprodukter, er og bliver de TILBEHØR. Spis dem som et lillebitte ekstra og vælg økologisk. Lad korn, bønner og grønt spille hovedrollen.

Hvis du har lyst til at prøve en krydret hummus og hjælpe klimaet, dig selv og dyrene, så klik på billedet nedenfor.


spicy hummus




____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juni 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 


p å  b e s ø g  h o s  r u g – b r ø d r e n e

  

i  E s t l a n d




Lyse nætter, duftende syrener og vajende birketræer – det er estisk sommer.



til bords med naboerne i Baltikum

Jeg har et projekt i gang: jeg vil lære de tre broderfolk i de baltiske lande at kende.

Sidste år gik turen til Letland. I år har jeg netop været i Estland. Som danskere har vi et helt særlig forhold til Estland, for det var her, Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen. 

Både Valdemar Sejr og Valdemar Atterdag var der – og nu har jeg så også kigget forbi. For mit vedkommende i et noget mere fredeligt ærinde. Jeg ville som sædvanlig stikke næsen i gryderne, og det blev et bekendtskab med et enkelt, renfærdigt køkken med sunde råvarer.

Estland er et lille land, men dog en smule større end Danmark. Til gengæld er der under 1,5 millioner indbyggere, så der er god plads i landet, der med uendelige birkeskove, glitrende søer og smukke træhuse minder om naboen, Finland.


hansestaden Tallinn

Indenfor bymuren i Tallinn snor de smalle brostensbelagte gader sig mellem gamle smukke borgerhuse. De mange kirkespir stræber mod himlen og er med til at tegne den smukke middelalderby.

Vi har handlet med den gamle hansestad i århundreder, også efter at Valdemar Atterdag solgte landet til tyske riddere i 1346. 


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


et ungt demokrati på vej

Estland har, ligesom de to andre baltiske lande, fristet en hård skæbne i hundredvis af år. Det er hovedsagelig russerne, der har sat dagsordenen, og selv om Estland brød med åget i 1991 og blev medlem af EU i 2004, mærker man tydeligt den russiske tilstedeværelse. Der bor et stort antal russere i landet, og russisk høres overalt. Den smukke russiske kirke vidner også om det store mindretal.

Den russiske undertrykkelse har medført stor fattigdom, men esterne er godt på vej. 


det daglige (rug)brød 

I Estland tager man brød alvorligt. Og det skal helst være rugbrød. Den kulinariske påvirkning fra Rusland er umiskendelig, så man genkender de russiske retter med svampe, rødbeder og kartofler. Og så rugbrødet! Rugbrødet er hele fundamentet i esternes kost – og tak og lov for det. 

Jo enklere køkken, desto sundere befolkning.

Du kan finde opskrift på estisk rugbrød i Brødbanken.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________


slå ikke større brød op …




Estiske kvinder på bagekursus i 1940’erne.



På det russiske marked i Tallinn sælges mange slags rugbrød. Af størrelsen ses, at rugbrød er noget man tager alvorligt i Estland!


____________________________________________________________________________________________________________________________________


på markedet

Grøntsagsmarkedet fortæller om et land med enkle madvaner. Her hersker kartofler, hvidkål, rødbeder, dild og hvidløg.

Det skal man ikke være ked af. Det kan der komme meget god mad ud af.




________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbeder er klassikeren …




… en del af dem er havnet i ugens suppe

brug de små nye rødbeder med top …



… de grønne toppe skal bruges i salaten



på suppebar

I Tallinn fandt jeg en dejlig suppebuffet. Her kunne man – ligesom ved en salatbuffet – vælge mellem mange supper og tilbehør af rugbrød – naturligvis!

Der var varme og kolde supper med grøntsager, med nudler, med rødbeder – og endog en dessertsuppe med jordbær. Her kom masser af folk og spiste frokost. Jeg ønsker mig en suppebuffet i Danmark.

Ugens rødbedesuppe var en af supperne på suppebuffeten.

I Danmark er vi desværre ikke store suppespisere. Det er ærgerligt, for suppe er lynhurtig mad at lave, og så kan en suppe tilberedes på 1001 forskellige måder.


syltet, tørret og henkogt



Ligesom før i tiden i Danmark samler man forråd i form af tørrede svampe, tørrede æbler og pærer, syltede agurker, tomater og rødbeder, surkål etc.

Alt bliver arrangeret smukt på hylder med fint udklippet papir.

Billedet ovenfor er fra Frilandsmuseet i udkanten af Tallinn.

Men også i butikkerne finder man de syltede ting. I dag er det ikke alle kvinder, der har tid til de gamle dyder. Billedet nedenfor er fra det russiske marked i Tallinn.



________________________________________________________________________________________________________________________________________



______________________________________________________________________________________________________________________________


u g e n s  o p s k r i f t e r


____________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesuppe fra Tallinn




Der findes næppe en enklere suppe end denne rødbedesuppe med skyr, rødbeder og dild.

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________


rødbedesalat fra Estland


Syltning bruges meget i Estland. Her er rødbederne blot kogt op med eddike og sukker, så de stadig er delvis rå og bevarer deres sprødhed.

Klik på billedet, så får du opskriften.



Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 17 af 17« Først...10...1314151617