Kirstenskaarup.dk

rejserArkiv

mandag

20

juli 2015

8

KOMMENTARER

Kadire og koen – og en hyrdesalat fra Makedonien

Skrevet af , Posted in rejser, salater

 

22. juli 2015

 

skovjordbærrene boomer lige nu

skovjordbær.1

Spis jordbærrene og de andre skønne bær med fløde, måske kokosfløde som her. Eller lav en dejlig kokosis.

skovjordbær

 

 


 

20. juli 2015

 

Kadire og hendes ko bor i en landsby i Makedonien

Kadire.Makedon

Må jeg præsentere Kadire, som jeg kort omtalte forleden? Kadire bor i en landsby i Makedonien. Hun er 88 år gammel og bor sammen med sin ko, som giver hende en stor del af hendes ernæring.

Det er bevægende og rørende at møde denne smukke kvinde med et langt liv aftegnet i hver eneste fure i det milde ansigt. Hun har set et og andet og oplevet store forandringer og krige i de 88 år, hun har levet på Balkan.

Kadire har aldrig været gift, hvilket er usædvanligt i det landsbysamfund, hvor hun bor. Hun har således heller ingen børn til at passe på sig i alderdommen, men hun har nevøer og niecer, som sørger for hende økonomisk. Men Kadire kan stort set leve af sin ko og de grøntsager, hun selv dyrker.

Hvis man ikke har familie på disse kanter, er man ilde stedt. For kun hvis man er heldig, får man måske en folkepension på 4-500 kr. om måneden.

 

her er Kadires hus

Makedon.Kadimes-hus

Her er Kadires 200 år gamle, idylliske træhus. Når Kadire ikke er her mere, vil arvingerne rive huset ned, for de vil gerne have nye flotte stenhuse med centralvarme, indlagt vand og masser af marmor. Det forstår jeg godt, men det gør mig alligevel ondt, at det meste af den gamle kultur er i fuld fart ved at forsvinde i Makedonien.

Den unge generation vil naturligt nok have nyt og smart, men jeg er sikker på, at deres børnebørn vil begræde, at de ikke skåner noget af det gamle.

 

her er 3 K’er: Kadire, koen og Kirsten

Kadire-og-Kirsten

Kadires ko bor i stueplanet i det gamle hus. Selv bor Kadire på førstesalen, men det er blevet hårdt for hende at komme op af trapperne. Og der skal jo også slæbes brænde op til de to små ovne, der nødtørftigt holder Kadire varm om vinteren. Vintrene her er nemlig lige så isnende kolde som somrene er kogende hede.

Træpladen, der hænger på væggen, er Kadires bord. Det løftes ned, når hun skal spise.

Det stribede forklæde, Kadire har på, er af filtet uld. Det er traditionelt og bruges for at skåne det “fine” tøj, når man arbejder i stalden eller i marken. Og om vinteren varmer det dejligt.

 

Kadire muger ud under koen

Makedon.Kadime.ko

En af de gange jeg besøgte Kadire, var det blevet aften, og Kadire havde netop malket koen. Nu skulle der muges ud.

Den gamle kvinde med det smukke sind og den store fæstfrihed fortalte beklagende, at det efterhånden tog hårdt på hende at passe koen, men de to er ligesom uadskillelige.

 

kom med op på 1. sal

Makedon.Kadime.ovn

Her er Kadire i sit køkken på 1. sal. Alt mad, bliver lavet på den lille brændeovn. Her er det suppegryden, der simrer over ilden.

Kadires “nederdel” er et stykke stof viklet sammen, så der opstår et par “bukser”. Det er en gammel klassisk måde at klæde sig på her i området. Det giver større bevægelsesfrihed, når man arbejder i marken eller stalden.

 

Kadire kærner selv sit smør

Makedon.Kadime.smør

 

Kadires husgeråd 

Makedon.Kamimes-skåle

Kadires skåle og tallerkener er så fine, at de nemt kunne vises i et smart livsstilsmagasin. Det meste er gamle ting af metal, som nu igen er højeste mode.

Makedon.Kadime.skåle.1

 

Kadire i sin stue

Makedon.Kadime.stue

I stuen har Kadire endnu en brændeovn, som holder den værste kulde ude om vinteren. I stuen er også en seng, og alt er pænt og ryddeligt – men meget enkelt.

 

Kadire er populær

Makedon.Kadime.brn

Det er tydeligt, at Kadire er populær blandt nevøers og niecers børn og børnebørn. Døren i hendes gamle hus står altid åben, og jeg nyder også godt af gæstfriheden.

 

tak for besøget til Kadire

Makedon.Kadime.

Følg med på bloggen i næste uge. Så besøger vi landsbyens gamle møller og smed.

 

og så af sted til markedet …

marked.Makedon.mig

“Hvor finder jeg tomaterne?”

For at blive i det enkle har jeg valgt en klassisk salat fra Makedonien, en hyrdesalat, for jeg synes det skal være en ret med de fantastiske solmodne tomater, de avler her i Balkans varme “gryde”.

 

solmodne tomater er ren slik

tomater

 

en klassisk salat fra Makedonien

makedonsk-salat.2

Salaten her minder om den kendte græske salat, og de to lande er da også naboer.

Vælg en blød fetaost, der ikke er særlig salt.

 .

makedonsk hyrdesalat

makedonisk-salat

400 g tomater

1 agurk

1 mildt løg

200 g fetaost

50 g sorte oliven

frisk timian

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk citronsaft

 

Skær tomaterne i både og agurken i terninger. Snit løget fint og skær osten i små stykker.

Bland de fire ingredienser med oliven og frisk timian.

Smag olien til med citronsaft, salt, peber og evt. et nip sukker.

Dryp dressingen på salaten.

 

makedonisk-salat.1

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

14

juli 2015

10

KOMMENTARER

tag med til Balkan – og landet af peberfrugter

Skrevet af , Posted in forretter, rejser

 

Makedonien

Røde vejrbidte tegltage, gamle gærder af kampesten, flokke af får, brændestakke, klassiske stenhuse, smukt dekorerede moskeer og slanke minareter. Gæstfrihed og fetasalat. Auberginer og peberfrugter. Jeg er på besøg i Makedonien.

På denne tid af året er Balkan som en kogende varm gryde. Solen bager fra en skyfri himmel, og man stønner i middagsheden. Både to- og firbenede søger skygge. Men solen er med til at skabe grøntsager med en velsmag, som en dansker kun kan drømme om.

Under solens livgivende stråler veksler majsmarker med store felter af peberfrugter, tomater, squash, auberginer og ikke mindst vandmeloner. Vognlæs fulde af de store saftige frugter langs alle veje vidner om at det er højsæson.

Så her på egnen står menuen på mad med peberfrugter, auberginer og squash – og masser af solmoden frugt til dessert.

vandmel.Makedon

På markederne lyser lysegrønne peberfrugter om kap med store basser af solmodne tomater. Tomater med en smag så vidunderlig at jeg ikke erindrer at have smagt tomater med så udsøgte tomat-“toner” før.

marked.Makedon.tomater

Beskyttet af høje bjerge dyrker man i dalene og på bjergsiderne nogle af Europas mest delikate grøntsager. Jeg ved det, for jeg har lige været på besøg i området. Jeg er så heldig at have gode venner fra Makedonien, Amide og Sadri, der er albanere, men har boet mange år i Danmark. Rødderne er dog uomtvisteligt her i det smukke, bjergrige land.

Da det gamle Jugoslavien så at sige røg i luften og faldt ned som mange små nye lande, søgte mange fra området til Tyskland, Schweiz, Skandinavien og andre europæiske lande for at finde arbejde. De flittige mennesker sendte penge hjem og sørgede i det hele taget for, at deres store familier kunne overleve. Og det kan der være god brug for i et land, hvor en månedsløn på 2000 kr. er helt almindelig.

Nu har mange af disse udvandrere bygget huse i deres hjemland, for det er folk med stolte familietraditioner og stærke rødder i Balkan. Det gælder også mine venner, Amide og Sadri, som har inviteret mig på besøg i deres nye smukke hus i landsbyen Bobroshtë i nærheden af hovedstaden Skopje.

 

kultur under hastig forandring

minaret.Makedon

Moskeer med strunke minareter ses overalt, selv i hver eneste lille landsby. Troen er vigtig, men folkene på Balkan tager lettere på tingene end i mange andre muslimske lande. Jeg var i Makedonien i ramadanen, men langt fra alle fastede, og klædedragten er mildest talt afslappet.

Faktisk er man meget moderne. Så moderne at de gamle kulturværdier er ved at forsvinde. Smukke gamle stenhuse med kunstfærdige stengærder viger pladsen for nye og moderne bygninger.

stenhus.Makedon

Denne gamle smukke lade overlever indtil videre.

 

vinterforråd

Makedon.brændestabel

Brænde er en vigtig energikilde i Makedonien. El er meget dyr– i al fald hvis man er albaner i Makedonien. Korruptionen er skyhøj, og priserne er ikke ens for alle.

 .

Balkans smukke ansigter

Kadire.Makedon.2

Kadime på billedet er 88 år. Hun bor i et 200 år gammelt hus. Hendes eneste ko bor i stueplanet. Selv kan hun endnu stavre op på 1. salen, hvor hun sover og laver mad i sit brændekomfur. Men nu kniber det med kræfter til at muge ud under koen og få den malket. Kadimes historie følger i næste nyhedsbrev.

 

smedens medhjælper

smedens-medhj.Makedon.1

mølleren

møller.Makedon

 

kartoffelmanden

marked.kartof.Makedon

 

familiens milde overhoved

kvinde.Makedon

 

– og en madhilsen fra Balkan

lige nu boomer det med peberfrugter

marked.peber.Makedon

På markederne vælter det lige nu ind med de lange grøn-gullige peberfrugter. Frugterne er ligesom tomaterne solmættede og fulde af smag. De findes på bordet flere gange om dagen hos hver eneste familie i Makedonien.

Hos mine venner, Amide og Sadri, får vi bl.a. peberfrugterne til morgenmad. De snittes og svitses på panden og overhældes med sammenpisket æg. På den måde får man en slags røræg med peberfrugter.

peber.marked.Makedon

Dømt efter mængderne af peberfrugter på markederne, må makedonerne indtage betragtelige mængder i denne tid.

 

peberfrugterne kommer i sækkevis og vognlæsfulde

peber.Makedon.4

Med så mange peberfrugter er det oplagt at lave en gammel makedonsk opskrift med de C-vitaminrige frugter. Jeg har fået opskriften af Amide, men jeg har selv arbejdet lidt videre med den. Jeg har tilsat citron for optimering af smagen og valnødder på grund af den eftertragtede Omega 3 fedtsyre – og så bruger man rent faktisk rigtig mange valnødder i maden her.

 

vinterforrådet forberedes

peberfrugter.Makedon

I landsbyen Bobroshtë møder jeg Kadime, som i røg og damp er i færd med et stege sin enorme høst af de elskede frugter. Her samler man stadig forråd til vinteren, både af træ til at fyre med og mad, der kan holde sig.

peberfrugter.Makedon.1

Jeg beundrer den Storm P.-agtige ovn, som er en genial hjemmebygget model. På den store jernskive ristes peberfrugterne hurtigt, og Kadime fodrer “dyret” med brænde, som er lige ved hånden.

Bemærk de danske flag i baggrunden. Mange mennesker har familie i Danmark.

peberfrugter.Makedon.3

peberfrugter.Makedon.4

Her er første portion af de stegte peberfrugter. Nu er de parate til at blive henkogt. Jeg får selvfølgelig ikke lov til at sige farvel uden at have fået en håndfuld af peberfrugterne med hjem til mine værter. På disse kanter ligger både gæstfrihed og gavmildhed dybt forankret i generne.

 

sådan ser peberfrugterne ud i mit køkken

 makedonske-peberfrugter.3

Det grillede skind på peberfrugterne giver dem en lidt brændt smag. Servér frugterne med skindet på og lad de spisende selv rive det af.

Hvis du ikke kan få denne type peberfrugter (findes bedst hos indvandrerkøbmænd) så brug de lange røde snackpebre i stedet. De har ikke så meget “kød”, så beregn flere til hver person.

Spis peberfrugterne som forret eller som tilbehør.

makedonske-peberfrugter.2

makedonske peberfrugter med fyld

8 lange peberfrugter, ca. 1/2 kg

50 g valnødder

1 stort bdt persille

1 helt hvidløg

4 spsk valnødde- eller olivenolie + ekstra til pensling

1 økologisk citron

makedonske-peberfrugter.1

Lav et snit på den lange led af peberfrugterne. Fjern så mange kerner som muligt.

Hak valnødder, persille og hvidløg. Bland de tre ting og rør olien i.

Riv ca. 2 tsk af den gule citronskal og tilsæt den sammen med 1-2 spsk citronsaft. Smag til med salt, peber og et nip sukker.

Fordel fyldet i peberfrugterne og læg dem på en bageplade. Pensl dem med olie og sæt dem under grillen.

Grill peberfrugterne gyldne på begge sider og spis dem som forret med brød til – eller som tilbehør til frikadelller eller ”bøffer”.

 

makedonske-peberfrugter

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

7

marts 2015

0

KOMMENTARER

vietnamesiske forårsruller fra Laos

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

9. marts 2015

 

en mandagsdelle

kartoffelfrikadeller-indien-2

Vi bliver lidt i det asiatiske. Her er dejlig indisk hverdagsmad. Disse kartoffelfrikadeller spises døgnet rundt i Indien, også som morgenmad.

Frikadellerne er dejligt krydrede. Du kan servere forskellige dips til, fx jordnødde- og kokosdip. Du kan også give den indiske yoghurt-salat, raita, til.

Du kan også spise frikadellerne med linse- og risretten nedenfor.

Se opskriften her.

Læs her hvorfor indisk mad smager så dejligt.

 


 

8. marts 2015

 

en hurtig risret

ris- og linseret

Mens vi er ved risen: her er en hurtig hverdagsret med ris og linser. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, kan man servere en tomatsovs til – og en salat, fx med frugt.

Se opskrift på risretten her.

 


 

7. marts 2015

 

mad med ægte kærlighed

Laos.bog-og-wok

Risen er basiskost i Det fjerne Østen. I Laos, Thailand, Cambodia, Vietnam og landene deromkring er det risen, der dominerer. Det er dels den kogte eller dampede ris, der spises som tilbehør, dels rispasta og risplader, der bruges de de rå, vietnamesiske forårsruller, der er meget populære på disse kanter.

Da foråret er lige om hjørnet i Danmark, må det være passende at fejre det med forårsruller fra varmere himmelstrøg.

 

limesaft er en vigtig smagsingrediens i maden

Thailand.bananer-og-lime

Jeg kan dårligt komme i tanker nogen anden form for mad, der som den asiatiske indeholder så bred en palet af smagsnuancer. Her balancerer det søde med det sure, det stærke med det blide, det hårde med det bløde. Og citrussaft spiller en stor rolle.

 

en kok der koger med kærlighed

Laos.kok.1

I byen med de smukke kalkstensbjerge, Vang Vieng i Laos, mødte jeg kokken Pa Vanh.

Pa Vanh er 74 år, men arbejder på fuld kraft i køkkenet på familiens hotel, Verandah, som ligger lige ned til floden Nam Song med de karakteristiske bjerge i baggrunden, indhyllet i en eventyragtig dis.

Jeg har sjældent spist så lækker mad som Pa Vanhs. Jeg mødte hende allerede inden jeg havde sat mig ned, og da jeg spurgte, om hun kunne lave vegetarisk mad, blev hun ellevild. Om hun kunne!!! Ja, det var faktisk det, hun elskede allermest. Og jeg skal love for, at dét Pa Vanh fremtryllede var lavet med kærlighed. Jeg smagte både hendes curryretter og ikke mindst hendes vegetariske forårsruller med chilidip og knuste jordnødder.

 

Pa Vanhs vietnamesiske forårsruller

Laos.forårsruller

 

udsigten fra Restaurant Verandah

Laos.Vang-Vien.2

Køerne drives hjem langs Nam Song floden hen mod aften, mens jeg nyder Pa Vanhs kokkekunst.

 

klisterris hører til i Laos

Laos.klisterris.1

I det nordlige Thailand og Laos er det klisterrisene, der dominerer. Risen dampes over kogende vand i en flettet kurv. Og risen klistrer sammen, deraf navnet.

Klisterrisen steges her til riskager på et fortov i Vang Vieng.

 

Laos.klisterris

Før riskagerne kommes i den spruttende olie, ligger de til tørre i solen på fortovet.

 

grønthandleren er på vej

grønsager-på-vogn

Grønthandleren skubber sin tungt belæssede vogn af sted på gaden. Grøntsagerne er dugfriske, og udvalget er stort.

 

chili må der også til

Laos.chili-på-gaden

Chili er en uundværlig ingrediens i maden her på egnen. Klimaet er lunt eller ligefrem stegende hedt året rundt, så de fleste “butikker” befinder sig udendørs på fortovet. Et “rigtigt” salgslokale er ofte blot et hul i væggen.

 

orange munke præger bybilledet

Laos.Vang-Vien-gade

Mange af de gamle træhuse i Vang Vieng stammer fra kolonitiden under franskmændene.   Og en munk støder man næsten altid på.

 

jeg får en ny munkeven

Laos.munk.1

Jeg har en forkærlighed for buddhistiske munke. Eller også har de en forkærlighed for mig. Jeg kommer meget ofte i kontakt med de orange “drenge”, unge som gamle. Her får jeg en masse nyttig information om Laos af munken Larsak Kham. Larsak fortæller med beklagelse, at de kun er 8 munke i byens noget forfaldne kloster plus 4 novicer (unge drenge på vej mod indvielse).

 .

en af de små novicer lytter med

Laos.munk

Drengene kommer ofte ind i templerne, når de er små. Det kan være en mulighed for fattige folk, der vil sikre deres børn en form for uddannelse – og ikke mindst mad. Selv om munkene kun spiser en enkelt gang om dagen, er de dog sikret noget i maven, fordi lokalbefolkningen donerer mad til munkene. Eller munkene går ud i byen med deres tiggerskål tidligt om morgenen.

 

en blomst til guderne

Thailand.dørpynt

Hvor der er templer og munke, er der også blomster. De buddhistiske guder elsker frugt og blomster.

 

bedetæppet luftes

Laos.tæppe-og-søjler-

 

små templer på marken

Laos.to-templer

På vej ud i rismarkerne møder jeg disse to små templer. Her kan man se, at der er ofret både øl og sodavand. I buddhistiske lande finder man små templer eller bedesteder overalt. Det kan være i ens egen have, på et fortov eller i en rismark.

Buddhister behøver ikke nødvendigvis at gå i templet for at dyrke deres religion. Buddha kan kontaktes overalt, men et lille “hus” til offergaver er godt at have.

 

parasoller skærmer mod solen

Laos.parasol

Små og meget store parasoller er en del af bybilledet. Man kan kalde Laos for parasollernes land. I temperaturer i overkanten af 35 grader, er det dejligt med lidt transportabel skygge.

 

Laos.lille-pige

 

vietnamesiske forårsruller

forårsruller.1

Vietnamesiske forårsruller er dejligt håndterlige, fordi de ikke skal steges i olie. Dermed er de også kalorielette.

Forårsrullerne serveres med en sesam- eller jordnøddesovs, soja og en eller anden form for chilidip.

Se opskriften her.

 

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share