kirstenskaarup.dk

quinoa – det sunde frøArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

små quinoapostejer

Skrevet af , Posted in hovedretter, quinoa – det sunde frø

kikærter og quinoa

er en god blanding. Postejerne er bedst varme, og de kan også serveres til frokost eller medbringes som madpakke.

kikærtepostejer

 

små quinoapostejer

200 g kikærter, evt. på dåse

75 g sort quinoa

50 g macadamia- eller hasselnødder

50 g løg

2 fed hvidløg

1 økologisk citron

3 spsk tamari (soja)

evt. chiliflager

4 spsk hakket mynte

4 spsk hakket persille

ca. 1 ½ dl rismælk eller anden mælk, evt. fløde

50 g kikærtemel eller sojamel

2 spsk HUSK (loppefrøskaller)

obs: HUSK og mel kan erstattes af 2 æg

muffinsforme

 

Udblød kikærterne natten over og kog dem møre i nyt vand, ca. 20 minutter og afdryp dem – eller brug kikærter på dåse.

Skyl quinoafrøene og kog dem i dobbelt mængde vand 16-18 minutter. Hæld evt. overskydende vand ud.

Hak nødderne fint. Hak løgene og pres hvidløgene.

Riv 2 spsk af den gule skal på citronen.

citron-og-rivejern

Findel de afdryppede og afkølede kikærter i en blender. Eller brug en stavblender.

Rør quinoa, nødder, løg, hvidløg, citronskal og 3 spsk citronsaft sammen med kikærterne.

Tilsæt tamari, evt. chili samt de to krydderurter.

Rør den valgte væde i og tilsæt mel og HUSK.

Rør farsen rigtig godt sammen og smag til med tamari og peber. Pres farsen godt sammen i skålen med en ske. Dæk skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Sæt papirsforme til muffins ned i en muffinsform og fordel farsen i formene. Der bliver 14-16 stk. af denne portion. Pres farsen godt sammen i formene med en ske.

quinoapostejer i form

Sæt muffinsformen i køleskabet endnu 15-30 minutter. Du kan også lade dem stå til dagen efter, hvis du dækker formen med husholdningsfolie.

Bag de små postejer i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

Postejerne er bedst, når de er varme.

julepostejer-og-rc3b8dkc3a5lssalat

lækkert til julemiddagen eller -frokosten

Hvis du serverer postejerne som julemad så giv rødkålssalat til samt brunede kartofler og en sovs efter smag og behag.

quinoapostejer jul

julsovs

Har du lyst til en sovs til de små postejer, så prøv denne her:

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

3 spsk cognac (kan udelades)

200 g tomater

1 tsk knust rosenpeber

ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er let gyldne. Hæld cognacen ved og lad den koge ind.

Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med rosenpeber og et drys salt.

Lad sovsen simre 10-15 minutter. Du kan evt. purere sovsen.

Tilsæt fløden og lad sovsen simre endnu 5 minutter.

Smag til med salt, sukker, rosenpeber og citronsaft.

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

quinoa – det sunde frø

Skrevet af , Posted in quinoa – det sunde frø

et proteinrigt frø

Quinoa er et lille, meget proteinrigt frø, der er blevet dyrket af inkaerne i Sydamerika i hundredvis af år.

Quinoa fås gul, rød og sort. Proteinindholdet er højest i den sorte quinoa.

Quinoa indeholder 11-13 g protein pr. 100 g. Se mere om næringsindholdet i quinoa på Bageriet Aurions hjemmeside.

Bageriet Aurion importerer  økologisk dyrket quinoa fra et Danida-støttet projekt  i Bolivia. De fattige bønder i området  får med aftalen en fair pris for deres frø, og vi får til gengæld et velsmagende og optimalt  næringsmiddel.

Quinua er et frø i gåsefodsfamilien. Navnet quinua betyder “Moder korn” på de lokale indianeres sprog. Dyrkningen foregår i op til 4.000 meters højde i tørre områder i Andesbjergene. Quinuaen, som dyrkes i området ved den store saltsø, Salar de Uyuni, går under betegnelsen “Quinua Real”, og den har den højest mulige kvalitet på grund af optimale dyrkningsforhold.

Forarbejdningen, dvs. vaskning (da skallen indeholder saponin, et naturligt forekommende sæbestof) foregår hos Andean Valley. Denne rensning er af en meget høj standard. Den sidste rensning sker ved en håndsortering, hvor 10 indianske kvinder håndsorterer ca. 1.000 kg quinoa om dagen.

 

anvendelse af quinoa

Quinoa skylles grundigt i lunkent vand. 

Frøene koges i knap dobbelt mængde letsaltet vand ca. 15 minutter. Hvis ikke al vandet er kogt væk, afdryppes frøene. Lad evt. quinoaen afkøle i gryden.

Quinoa er et sundt alternativ til ris, og den er desuden mere klimavenlig.

Quinoa kan serveres som salat, som tilbehør, og den kan bruges til frikadeller, postejer og til fyld i grøntsager etc. 

Her er forslag til quinoasalat med appelsin, quinoasalat med misodressing og quinoasalat med stribede rødbeder:



og et par hovedretter.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.


fennikel med spicy quineafyld

spidskålspakker med quinoafyld i kokossovs

 

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share