kirstenskaarup.dk

pålægArkiv

fredag

6

oktober 2017

22

KOMMENTARER

fingermad på vulkanøen

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

Island byder på fantastisk natur og masser af grøn mad

Hvem skulle tro, at sagalandet Island byder på masser af restauranter med vegetarisk og vegansk mad – foruden naturoplevelser, der slår de fleste andre steder på kloden? Jeg havde ikke, og er blevet enormt glædeligt overrasket over, hvor langt fremme i skoene islændingene er.

Foruden “mad til tiden” så at sige, byder Island på bredde vidder, vulkaner og stejle bjerge med sne på toppen året rundt. Her er kogende gejsere, der med mellemrum pruster deres enorme vandmasser højt op i luften, her er buldrende vandfald og sorte strande. Her er varme kilder, spejlblanke søer, iskolde elve og dampende “hotpots”, hvor man direkte fra den isnende luft hopper i naturens eget opvarmede, udendørs “badekar” med udsigt til den storslåede natur. Det er som at være med, den dag jorden blev skabt.

.

Island – here we come!

Jeg har i en uges tid kørt rundt med min californiske veninde, Febe, omkring de vestlige fjorde på Island. Det kan kun foregå i en firehjulstrækker, for her er masser af smalle, stejle bjergveje, ofte kun belagt med grus. Det går bogstavelig talt halsbrækkende over stok og sten. Men det er det hele værd. Sjældent har jeg set så smukt et landskab. Jeg har rejst intensivt i både Andesbjergene i Sydamerika og Himalaya i Østen, men jeg tør godt påstå, de Islands vestfjorde slår det hele!

Febe kører bilen, mens jeg slår korsets tegn adskillige gange, når vejene er stejlest og smallest. Men hun er en fantastisk chauffør. Febe og jeg mødte hinanden i 1985, da vi sammen fløj fra Xian i det nordlige Kina til Lhasa i Tibet sammen med en transport af kinesiske soldater, der dengang blev udstationeret i Tibet i mængder. Hvordan vi overhovedet kom med det fly, er der ingen af os, der forstår i dag. Turisme var stort set ukendt i Kina på det tidspunkt, og vi to var de eneste vesterlændinge på flyet sammen med Febes kæreste, Don. Så vi tre opdagede sammen Tibet og overværede bl.a. den legendariske himmelbegravelse. Siden har vi holdt forbindelsen, men da vi mødtes i Reykjavik for en uge siden, havde vi ikke set hinanden i mere end 25 år. Så denne rejse er på alle måder noget helt specielt for mig.

.

Febe – den gode chauffør og “sti”finder

Febe på vej til fuglefjeldet i Budir på Snaefellsnes-halvøen i Vestisland. Her er blæsten stærk og landskabet storslået. Alene Hotel Budir er næsten et besøg værd. Det er et gammelt charmerende træhotel, der ligger helt øde, kun med en lille trækirke som nabo (se nedenfor). Hotellet har to menuer: en traditionel og en vegansk. Herude, hvor verden nærmest er forlænget med brædder, har de fornemmet, hvad vej vinden blæser.

.

hvert hårnålesving åbenbarer nye former og farver

Hvert øjeblik skifter både naturen og vejret. Regn går hurtigt over i tåge, og snart har solen igen overtaget. Snart er det frost, og snart er det tø. Mens vejret skifter, folder farverne sig ud i hele regnbuens spekter fra lyst gyldenbrunt og grønblåt til den karakteristiske kobolt farve, der ofte titter frem gennem de gigantiske hvide og blålige vatsskyer.

.

hvad er op, og hvad er ned?

Hvad er op og hvad er ned? Er det mon et fiksérbillede?

Island er også landet med masser af alfer, feer, gnomer, trolde og hekse, og når man ser de mange spejlinger i landskabet, kan man nemt tro, at det er de små folk, der har været på spil og forhekset det hele. Mere end 50% af islændingene tror på de usynlige væsener, der kan arbejde for både det gode og det onde. Så det gælder om at være på vagt!

.

beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

Så bliver herlighedsværdien vel ikke større?

.

et land af får og heste

Har man sagt Island, har man også sagt heste og … får. Uldbundterne er overalt. Fårene græsser på de stejleste skråninger og vrikker lystigt med bagpartiet så ulden står til alle sider. Heldigvis er trafikken sparsom her i Vestlandet, for fårene krydser ofte vejene i deres søgen efter frisk grønt. Men til alt held kan der går halve timer imellem bilerne. I Vestlandet er der meget sparsomt befolket, og de fleste turister vover sig ikke så langt vestpå.

..

..

Hestene passer ofte sig selv. Her har de fundet både frisk græs og vand..

.

lavland veksler med højland

Lige så hurtigt som vejret skifter, skifter landskabet. Lavland afløser bjerge indhyllet i skyer. De lave skyer ligger ofte som vattotter omkring bjergene. Farverne går fra lysende blå til gylden, grøn og sort. Og der er ikke langt mellem små og store vandfald.

.

landet for eneboere

Island er ikke mindst landet, hvor man kan få fred og ro – og ren luft! Hvis man vil være sikker på ikke at blive uvenner med sin nabo, er Island et glimrende sted at være. Her er ofte 50 km mellem husene. Den bogstavelig talt rungende stilhed, de store vidder, den klare og rene luft gør Island til en af de få steder på kloden, som endnu ikke synes at have mistet sin uskyld.

Om det er de små underjordiske, troldmændene og heksene eller det er de højere magter, der gør det, er svært at sige. Men selv på de ødeste steder dukker en kirke op i landskabet. Ofte er det bittesmå trækirker med tre-fire vinduer og plads til højst 50 mennesker. Og de er HELT sikkert kommet langvejs fra.

.

der er aldrig langt til Herrens hus

Naturen er barsk i Vestfjordene, hvor både bønder og fiskere har levet under meget trange kår. Få rige stormænd ejede tidligere det meste af jorden. Og den stenede, ufrugtbare jord, der blev til overs til de fattige bønder, kastede ikke meget af sig. Fiskerne fristede et endnu hårdere liv til søs i det små fiskerbåde i oprørt hav. Med så hårde vilkår, kan man sikkert have brug for at høre præstens håbefulde ord om det bedre liv hinsides.

Kirken i Budir står stormomblæst yderst mod havet. De ydmyge, skæve trækors på kirkegården vidner om den ubarmhjertige natur.

.

højt til himlen  

Regntunge skyer lægger sig som tåge omkring bjergene. Og sol og regn er i stadig kamp om overtaget. Men ligegyldigt hvad der vinder, er landskabet åndeløst betagende.

.

solnedgangene er måske det allersmukkeste

Når solen går ned, skifter farverne igen. Inde i fjordene spejler den gul-gyldne sol sig i det koboltblå vand.

.

fingermad i Isafjordur

Byen Isafjordur er næsten lige så langt, man kan komme ud mod havet i det nordvestlige hjørne af Island.

I et klassisk træhus ligger den smarte og sjove restaurant Husid, som er et populært mødested for de lokale. Det går tit livligt til, når islændinge mødes, og her er der godt gang i den. Ofte med sang og musik.

Husid serverer selvfølgelig også vegetar/veganermad. Jeg spiste et lækkert pitabrød med falafler og masser af fyld.

..

falafler er fingermad

Pitabrød med falafler er blevet en international klassiker, og selv herude i Atlanten er det populær fingermad.

Jeg har tidligere bragt opskrift på både falafler og pitabrød, så jeg henviser til de sider.

.

pitabrød med masser af fyld

Kom gerne mange slags salat og andet fyld i pitabrødene sammen med falaflerne. Her har jeg også forsynet dem med tzatziki og drysset med jomfru i det grønne.

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

11

august 2017

14

KOMMENTARER

street food – og en tur til tre trannsylvanske byer

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

fremragende street food  i Trannsylvanien

Denne skønne ret med hummus, falafler, pitabrød og persillesalsa spiste jeg i den trannsylvanske by Brasov. Det er uden overdrivelse både den lækreste hummus og de skønneste, mest knasende falafler, jeg nogensinde har smagt. Som jeg tidligere skrev, har man i Rumænien helt forstået, at en masse mennesker ændrer spisevaner i disse år. Der er rigtig mange lækre plantebaserede retter på menukortene.

Bagest i billedet ses en persillesalsa, som minder om den argentinske chimichurri. Denne her var også sindsoprivende stærk af både hvidløg og chili. De perfekte midler til at holde Dracula på afstand!

Jeg nød maden på Braisserie Luther, der ligger på det store torv i Brasov (hvor man i øvrigt afholdt udendørs maraton i tango – verden er mangfoldig!). Temperaturen var godt over 40 grader, så maden blev nydt ude under store lindrende parasoller. Så da vi nu er udendørs og med en slags street food, vil jeg invitere på en lille byvandring og vise nogle gadebilleder fra de tre charmerende  byer i Trannsylvanien, som jeg netop har besøgt: Sibiu (tidl. Hermannstadt), Brasov (tidligere Kronstadt) og Sigisuara (tidl. Schässburg). Når byerne tidligere havde tyske navne, er det fordi området i mange år var  domineret af tyske indvandrere.

.

fra åbne pladser …

.

… bevæger man sig ad farverige gyder

.

… passerer et kølende springvand

.

og kanter sig igennem en smal smøge

.

… og så er man pludselig i en gade, der mider om Rom

.

… videre gennem buegange

.

… en hel del af dem er fra middelalderen

.

… buegange som fører til flere farverige huse

nogle i charmerende forfald

..

.

og så er vi atter i en lille oase

.

til slut en gyserhistorie

Jeg tror, du vil give mig ret i, at det er charmerende byer med smukke gamle huse. Mange steder er det som at træde lige ind i middelalderen. Men det var i aller-, allersidste øjeblik at al denne skønhed blev reddet.

Da den tidligere leder i Rumænien, Nicolae Ceaușescu, blev myrdet i december 1989 lå der nemlig færdige planer for disse byers jævning med jorden. Bulldozerne stod parat til at rykke ind og fjerne alt dette “gamle skidt” for at give plads til gråt kommunistisk betonbyggeri. Tænk engang! Det er et Dracula-gys af dimensioner.

Så lad os få en bid mad og fejre at skønheden blev bevaret.

.

falafler & hummus

Det er ikke så længe siden, jeg bragte en opskrift på falafler. Se den her.

Og hummus har  jeg rigtig mange opskrifter på, fx den klassiske, broccoli/mandel-, rødbede- eller edamamehummus, hummus af rugkerner og broccoli, grov bønnehummus, avocadohummus eller spicy hummus.

Se opskrift på pitabrød her.

.

Dracula-dræbende persillesalsa

Vil du spice hummus og/eller falafler lidt op, så prøv denne stærke persillesalsa.

.

1 stort bdt persille

2-3 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk tørret oregano

3-4 spsk rødvins- eller frugteddike

ca. 1 dl olivenolie

.

Hak persillen med stilke. Det skal ikke være helt fint.

Pres hvidløgsfeddene og hak så meget chili, som du synes. Salsaen må gerne være stærk efter min mening.

Rør persille, hvidløg, chili, oregano og eddiken sammen med olien. Smag godt til med salt og peber og evt. mere eddike.

Salsaen passer som tilbehør til mange andre retter.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

4

august 2017

10

KOMMENTARER

klar, parat, skolestart: svampe/mandelfrikadeller 

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

på tur til Dracula-land

Kan du gætte hvor jeg er henne i verden i denne uge?

.

det ligner farverige Indien

Et kig ind i en af de mange gyder afslører en frodig blomsterhave i den inderste gård.

.

meeeen ….

… her er en maskine til parkeringsbilletter. Så Indien kan det bestemt ikke være. Sådan en har de vist ikke hørt om derovre. Kvinderne har heller ikke sari på.

.

… det kunne også være Marokko

… det er nemlig også et af mine yndlings-farverige lande.

.

 men faktisk er jeg i en europæisk middelalderby

Er der noget som smukke gamle tegltage? Tagene her knejser i den rumænske middelalderby Sibiu i området Trannsylvanien. Og hvis Trannsylvanien får en klokke til at ringe, er det nok fordi det er her, vampyren Dracula holder til. For at sige det som det er, er jeg på vej til hans slot uden for byen Brasov. Gys og gru …. jeg håber det bedste. Jeg spiser masser af hvidløg, så  jeg håber, det går godt. Desuden mener en af mine venner, at vampyrer ikke bryder sig om vegetarblod. Faktisk er jeg bange for, at det er lige netop modsat.

.

Sibiu – en malerisk perle i Karpaterne

Tre ringmure omslutter middelalderbyen, der blev grundlagt af Hermann fra Nürnberg allerede i det 12. århundrede. Og området har indtil nyere tid altid været beboet af hovedsagelig tyskere, mest saksere. Byen har da også tidligere heddet Hermannstadt efter byens grundlægger.

Vil man opleve en pittoresk og malerisk by, der har bevaret meget af sit middelalderlige præg, er Sibiu et besøg værd. Byen var i 2007 kulturhovedstad, og det betød, at den gamle by blev renoveret, så borgerhuse, kirker og pladser stadig stråler som en nyslået femkrone.

.

.

i Sibiu – tidligere Hermannstadt

En kvinde fra landet er kommet til Sibiu og leder efter kunder til sine nyhøstede brombær.

.

en trannsylvansk og vegansk burger

Ja, man kunne måske nærmest kalde denne burger for trannsvegansk! Når jeg nævner den, er det, fordi jeg spiste den forleden på en restaurant, der havde et righoldigt menukort – med adskillige vegetariske og veganske retter og altså også denne veganske burger, der var lagt sammen med to frikadeller, grønt, tofu”bacon”, “ost” og ketchup.

Atter måtte jeg sukke dybt ved tanken om de danske restauranter, der endnu ikke har forstået at verden er ved at ændre sig. Jeg oplever tit på mine rejser, at steder som de baltiske lande, Polen og altså nu Rumænien er meget mere med på beatet, når det gælder fremtidens mad. Og det er steder, jeg ikke umiddelbart ville forvente det. Det er glædeligt! – og det fører mig til en dansk burger, som du indtil videre – formentlig – selv må producere.

.

husk madpakken!

I Danmark venter nemlig det nye skoleår lige om hjørnet, og der skal gang i madpakkerne igen. Derfor vil jeg gribe ideen med en frikadelle-burger.

Hvis du synes, en burger er for vanskelig at transportere for den lille pode, så brug i stedet frikadellerne som pålæg på et stykke godt rugbrød.

.

frikadeller rørt med kærlighed og fuld af sundhed

svampe/mandelfrikadeller 

(ca. 10 frikadeller)

50 g sojaflager

1 dl kogende grøntsagsbouillon

100 g løg

2 fed hvidløg

250 g champignon

2 spsk raps- eller olivenolie

1/2 spsk tørret timian eller anden krydderurt

2 spsk citronsaft

50 g mandler

1 spsk no egg (fås i helsekostbutikker – kan erstattes af 1 æg)

50 g havregryn

2 spsk kikærte- eller hvedemel

1/2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

.

Hæld kogende bouillon over sojaflagerne og lad dem stå en halv times tid.

Hak løg og hvidløg. Hak begge dele forholdsvis fint. Hak også svampene fint.

Svits løgene til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits ved god varme et par minutter. Tilsæt den valgte krydderurt, citronsaft samt et drys salt og peber. Kom løg og svampe i skålen med sojaflagerne og blend farsen let med en stavblender.

Hak mandlerne fint og rør dem i farsen sammen med ”no egg”, havregryn og mel.

Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet et par timer, evt. til næste dag.

Hvis farsen er meget fast, røres lidt mere fløde i.

Brug en ske til at forme ca. 10 frikadeller med. Dyp skeen i koldt vand for hver frikadelle. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.

Se opskrift på burgerboller her, hvis du vil bruge frikadellerne i en burger.

.

.

frikadelleburgere – måske også til skovturen

Her er frikadellerne lagt sammen med burgerboller, salatblade, tomat, tallerkensmækker og dildolie.

Måske kan du endnu nå et nyde burgerne på en skovtur – hvis der skulle være en dag, hvor det ikke regner!

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 212