Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

5

januar 2024

6

KOMMENTARER

kartoffelkur i januar – Godt nytår

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, klima og mad

.

velkommen til et nyt (og forhåbentlig!) grønt år

Så kom vi ind i det nye år: i sandhed et udfordrende år! Krige og klimaet raser. Hvad gør man som et enkelt lille menneske? Det ser håbløst ud, men måske skal vi lytte til den store forfatter Leo Tolstoj, som sagde: :”Så længe, der findes slagtehaller, vil der være krige.”

Jeg vil gerne tilføje: Så længe, der findes slagtehaller, vil der være klimakatastrofer.

.

at “lave” dyr har store omkostninger

Den lille fætter ovenfor holdt mig med selskab i sommerhuset, endnu denne sommer. Men den er truet, sammen med milliarder af andre små og store dyr, fordi vi her i landet “laver” 13 millioner svin om året. Tæller vi hele produktionen med: køer, lam, ænder, kyllinger etc. kommer vi op på det svimlende antal af mere end 200 millioner slagtede dyr her i landet årligt.

Intet andet land i verden “laver” så mange dyr pr. indbygger. Det kan hverken dyrene eller naturen holde til. Den samme udbytning sker mange andre steder på kloden. Vi er bare de værste.

Den 97årige engelske naturforsker David Attenborough siger:

Vi må ændre vores madvaner. Vor tids sande tragedie er stadig i gang – tabet af biodiversitet. Halvdelen af jordens frugtbare jord er nu landbrugsjord. Planeten kan ikke understøtte billioner af kødspisere. Hvis vi alle kun spiste planter, ville vi kun have brug for halvdelen af de arealer, vi bruger i øjeblikket.”

Siden jeg forstod, hvad der foregik, har mit nytårsønske hvert år været bedre velfærd for produktionsdyrene – og langt færre. Det er det stadigvæk. Men det gælder profitten og eksporten, for faktisk sender vi de fleste af de døde dyr til udlandet.

Mit håb for 2024 er, at vi finder tilbage til jordforbindelsen – bogstavelig talt – at vi ser, at dyreproduktion ikke blot skader dyrene, det fjerner selve livsgrundlaget for  mennesker. Dyrene lider, klimaet lider, luften og vandet lider. Og vi mennesker lider.

Lad 2024 blive året, hvor mange flere spiser meget mere grønt – i kærlighed til produktionsdyrene og den planet, der brødføder os – og alle de små og store dyr, der er nødvendige for balancen i naturen.

Hvis du i årets løb mangler den perfekte vært/værtindegave til venner eller familie, der ikke har tænkt over sammenhængen imellem det, vi spiser, og vores omgivelser, kan  jeg varmt anbefale Mathilde Walter Clarks lille bog: “Hvordan man laver dyr”. Den koster kun kr. 84,95.

Rigtig godt og grønt nytår!

.

nytårskur er kartoffelkur

Januar er på mange måder en udfordring: den er mørk, den er kold, og måske er kassen tom efter jul og nytår.

Men her kommer hjælpen: de skønneste kartoffelfrikadeller med selleri og porrer. Det er mad, de fleste har råd til i en udfordrende måned. Og så kan frikadellerne også lokke et lille smil frem, håber jeg.

.

kartoffel/sellerifrikadeller

(14-15 frikadeller)

75 g valnødder

300 g kartofler

300 g selleri

100 g grøn porretop (kan erstattes af løg)

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1 spsk tørret, smuldret rosmarin eller anden krydderurt

ca. 50 g havregryn

evt. lidt rasp

1 spsk balsamico eller citronsaft

friskkværnet peber, tamari

.

Hak valnødderne mellemfint og rist dem på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær kartofler og selleri i små terninger og kog dem møre, ca. 8 minutter. Hæld vandet fra (gem det) og damp grøntsagerne tørre.

Mos kartofler og selleri med en gaffel.

Snit porretoppen og hak hvidløgene. Svits dem i olien, til porrerne er bløde.

Rør porrer, rosmarin og havregryn i mosen og tilsæt valnødderne.

Rør lidt af kogevandet i farsen, så den bliver sammenhængende.

Smag godt til med balsamico eller citronsaft, peber og tamari.

Klem farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt rasp og/eller havregryn – eller måske lidt mere væde. Smag godt til igen. Lad farsen trække lidt igen.

Form med melede hænder og en ske frikadeller af farsen og steg dem gyldne i olie på en pande. Olien skal være godt varm, når du sætter frikadellerne på panden, ellers kan de hænge i.

.

spis salat til

Salaten på billedet er med terninger af kogte rødbeder, majskorn, rå blomkål, et par dl kogt quinoa og mynteblade. Hakkede valnødder på toppen vil være en ekstra gevinst.

Dressingen kan være en citron/oliedressing smagt til med salt, peber og sennep.

Salaten ligger i et frisk majsblad, fordi jeg lavede den i majssæsonen og brugte friske majs fra kolben. Men du kan sagtens vælge frosne majskerner.

Vil du have en slags sovs til frikadellerne, så prøv den lækre gomasovs af sesamfrø.

Jeg har brugt en dip af planteyoghurt smagt til med reven peberrod, citronsaft, tamari og peber.

.

gomasovs

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

fredag

15

december 2023

2

KOMMENTARER

potpourri af plantepostejer – ideer til julemiddagen

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad

.

vi glæder os i denne tid …

Har du styr på middagen juleaften? Hvis ikke, er her en række forslag til årets store middag.

Og husk: du kan lede efter mange flere retter i søgefunktionen th.

.

potpourri over en plantebaseret  julemiddag

Se opskrift på valnøddepateen her.

Julemiddagen er årets højdepunkt i mange familier. Traditionerne er nagelfaste: and, gås eller flæskesteg. Og dog: i disse år vil der i mange familier være gæster, som er blevet vegetarer eller veganere. Ofte vil det være en søn eller datter eller deres kærester, som tager klimakampen alvorligt og dropper kødet. Andre har indset, at man ikke kan pine og plage dyr for at spise dem.

Det kan være en udfordring, hvis man altid har spist traditionelt. Men netop juleaften bør maden ikke udgøre et problem, og det kan man undgå ved at servere (eller måske selv medbringe) noget, der ligner det, resten af selskabet spiser.

Det kan være en plantepostej, en -paté – eller måske en bagt selleri a la Hasselback eller farseret butternut squash. Husk at lave rigeligt. Det er min erfaring, at alle gerne vil smage plantemaden, og det kan være med til at vise de traditionelt spisende, at disse lækre sager ikke er farlige, men særdeles velsmagende!

Her er et lille udvalg af postejer og pateer, der er velegnede som julemad.

.

mandelpostej 1

Jeg har gennem årene udviklet mange forslag til julemiddagen. Ikke mindst hovedretter med mandler, som jeg synes er rigtig julede. Her er en af mandelpostejerne.

Se opskriften på postejen her.

.

kikærtepostej

Se opskrift på kikærtepostejen her.

.

julepaté med rosmarin

Rosmarin giver en helt speciel og lidt julet smag til denne paté.

Se opskriften på pateen her.

.

postej med tangbacon og svampe

Denne postej er nok mest velegnet til julens frokostbord. Dér vil den til gengæld vække glæde, tror jeg. Og kender du ikke tangbacon, er her en god lejlighed til at stifte bekendtskab med den sprøde, let røgede “bacon”. – Eller prøv “bacon” af kinaradise.

Se opskriften på postejen her.

Se opskrift på “bacon” af kinaradise her.

.

Jan Oskars julepostej

Denne postej har jeg fået opskrift på fra Jan Oskar, som derfor har givet navn til retten. Det er faktisk blevet en af mine egne yndlinge. Postejen er velegnet både til middagen juleaften og til julens frokostbord.

Se opskriften på postejen her.

.

gulerods- og bønnepaté

Denne paté skiller sig lidt ud fra de øvrige med sin orange farve.

Se opskriften på pateen her.

.

mandelpostej 2

Her er en af mine ældste opskrifter på mandelpostej. Den er med tiden blevet lidt af en klassiker.

Se opskriften på postejen her.

,

hvis du mangler endnu flere ideer til jule”stegen”

Hvis du stadig synes, du mangler inspiration til julemiddagen, er der masser af opskrifter på “hakkemad” i min bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, som også er en god julegave til den, der gerne vil leve dyre- og klimakærligt.

Læs mere om bogen her.

Bogen fås hos boghandleren eller hos internetboghandlen Saxo.

.

ideer til alle julens fester – ny e-bog

Med denne bog ved hånden behøver du ikke at lede efter opskrifter rundt omkring. Her er det hele samlet i en farvemættet e-bog på 140 sider.

Læs mere om bogen her.

E-bogen koster kr. 99,00, men sælges i december med 50% rabat, kr, 49,00. E-bogen kan købes og downloades her: shop.madforlivet.com.

Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.

Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

fredag

8

december 2023

0

KOMMENTARER

brunkål på den klimakærlige måde – mormormad i december

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

brunkål er mormormad med sund fornuft

brunkål.1

Her er hyggemad i december. Der er trods alt flest hverdage i julemåneden, og selv om vi har travlt, skal vi også på hverdagene forkæle os selv med mad, der smager, nærer og glæder.

Og den glæde kan et helt almindeligt dansk hvidkålshoved levere. Det store faste hoved er hovedsagen i den gamle klassiker, brunkål. Her er masser af næringsstoffer, få kalorier og mad til en overkommelig pris. Faktisk var brunkål fattigmandskost før i tiden.

Brunkål hører til kategorien mormormad. Der er stor interesse for den gammeldags mad i øjeblikket. De yngre generationer vil spise boller i karry, forloren hare, brunkål, brændende kærlighed og lignende gamle retter. Det er mad, der traditionelt for forbundet med kød, men de kan sagtens laves med plantebaserede produkter.

Jeg synes, det er sjovt at modernisere de gamle retter, og her er så et bud på, hvordan man kan spise en dansk klassiker på den bæredygtige og fedtfattige måde.

Den klassiske brunkål laves med smør og sukker på samme måde, som når man laver brunede kartofler. Jeg har erstattet de to ting med olie og blåbærsirup.

 .

det kræver et godt hoved at være hvidkål 

Der er meget godt at sige om hvidkålen. Den har hovedet fuld af vitaminer og mineraler, og så er det billig mad. Der er ufattelig mange potente stoffer i hvidkål i forhold til prisen. I gamle dage kaldte man hvidkål for de fattiges medicin.

Hvad man ikke vidste dengang er, at hvidkål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og ser ud til at kunne forebygge flere forskellige former for kræft. Og så balancerer de kolesterolbalancen.

Mange forsøg har vist, at kål er virksom som kræfthæmmer. Det skyldes især det store indhold af antioxidanter, den antiinflammatoriske virkning og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som også giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og måske har disse stoffer samme virkning i kroppen.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Kål indeholder mange mineraler som kalk, kalium, mangan, magnesium og jern.

brunkål.3

brunkål på den kloge måde

(4 personer)

1 spsk spidskommen eller alm. kommen

3 laurbærblade

150 g løg

3 spsk olivenolie

1 hvidkålshoved (godt 1 kg)

1-1 1/2 dl blåbær- eller ahornsirup

1/2 dl tamari (soja)

400 g kartofler

1 håndfuld friske timianstængler

10 plantebaserede pølser (200 g), evt. røget tofu, plantestykker eller kogte bønner

citronsaft, salt, friskkværnet peber

rugbrød

.

brunkål

Rist kommenfrøene og laurbærbladene i en tør gryde, indtil frøene dufter.

Skær løgene i tynde både og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene, til de er klare.

Snit hvidkålen fint og tilsæt den sammen med sirup og tamari. Svits et par minutter.

Skær kartoflerne i skiver og kom dem i gryden sammen med timianstilkene (gem lidt til pynt) og et godt drys friskkværnet peber. Sørg for at kartoflerne er dækket af kålen.

Lad kålen simre under låg 15-20 minutter eller længere. Du bestemmer selv, hvor længe du vil lade kålen koge.

Vend rundt i kålen engang imellem.

Tilsæt pølserne (eller tofu, bønner eller hvad du har valgt) og lad retten simre endnu 10-15 minutter.

Smag til med sirup, salt, peber og citronsaft.

Servér rugbrød til brunkålen plus evt. lidt ekstragod olie til at dyppe brødet i.

.

brunkål.2

.

har du styr på julens festlige sammenkomster?

I min nye e-bog finder du opskrifter til alle julens små og store begivenheder.

I hele december sælges bogen med 50% rabat, kr. 49,00.

Du kan købe og downloade bogen her: shop.madforlivet.com.

Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.

Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share