kirstenskaarup.dk

forretterArkiv

lørdag

1

december 2018

12

KOMMENTARER

plantebaseret foie gras – julekalender 2018

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, julemad

.

4. december 2018

vi åbner låge nr. 4

Jeg har en forkærlighed for den store selleriknold, der bag sit utilnærmelige ydre gemmer et hvidt og velsmagende “hjerte”. Da jeg var barn kendte jeg kun selleri som små udkogte terninger i en suppe. Men hold da op. Hvor har selleri mange muligheder.

Her har knolden fået et helt nyt og velsmagende liv. Tynde skiver er rullet sammen om en nøddefars og serveret som glutenfrie “cannelloni”.

Se opskriften her.

 


..

 

3. december 2018

vi åbner låge nr. 3

Postej eller paté hører til julens helt uundværlige retter. Denne postej er fremragende både som middagsret og på frokostbordet.

Postejen er udviklet af en mand ved navn Jan Oskar, som ville skabe noget, der mindede om den kendte leverpostej. Jeg synes jo ikke at plantemad skal ligne eller smage for meget af kødmad, men denne postej er jeg næsten sikker på vil falde i alles smag, plantespisere såvel som kødspisere. Derfor er den ikke mindst velegnet til et frokostbord, hvor der er mennesker med forskellige madønsker.

Se opskriften her.

 


 

 

2. december 2018

vi åbner låge nr. 2 i julekalenderen

Prøv disse “sild”. Du tror ikke dine egne smagsløg!

Sild på julens frokostbord er en klassiker i Danmark. Heldigvis kan denne dejlige spise sagtens fremtrylles af aubergine, så vi plantespisere også kan være med i front omkring frokostbordet.

Hvis du ikke allerede kender disse karry”sild” vil du blive overrasket over, hvor meget de minder om rigtige sild. Jeg har nogle venner, som serverede karry”sildene” for gæster, som rent faktisk troede, at det var de gammelkendte fisk!

Du kan finde opskriften her.

.

 


.

vi åbner første låge i julekalenderen

Vi glæder os i denne tid …

Vi kommer ikke uden om det. Det er 1. december, og juleræset er skudt i gang! Og jeg er selvfølgelig med i opløbet med masser af ideer til plantebaseret, bæredygtig og lækker julemad.

I december måned vil jeg frem til den 23. december komme med forslag til lækker plantebaseret julemad – både til frokost og til julemiddagen. Jeg ved, at I allerede er i fuld gang med at planlægge retterne til de mange sammenkomster i december måned. Så tiden er inde!

Jeg vil hver dag foreslå en juleret på bloggen. Nogle vil være nye (så får du en mail), andre vil være de lækreste juleretter fra de foregående år. Så klik ind på bloggen hver dag, hvis du leder efter inspiration.

Det jeg holder allermest af ved december er de mange hyggelige møder med familie og venner. Dem ser vi jo nok alle med jævnlige mellemrum året igennem, men der er noget ganske særligt ved at mødes i decembers tusmørke, dunkle dage der kalder på en masse hygge, lyskæder og stearinlys – og så er der jo al den lækre julemad at samles om!

.

“gås” med god samvittighed

Af alle slags mærkelige dyr og deres kropsdele, som folk spiser, har jeg altid undret mig mest over gåselever, foie gras. Det er sikkert ikke mere lidelsesfuldt for dyrene at fremstille denne leverpostej end en flæskesteg, måske tværtimod. Men for mig er det bare SÅ unødvendigt, at stakkels gæs skal tvangsfodres for at tilfredsstille mennesker, der lige så godt kunne spise så meget andet.

Her kommer så en plantebaseret udgave. Faktisk har jeg aldrig selv smagt foie gras. Det var uden for min økonomiske rækkevidde, da jeg stadig spiste kød. Derfor kender jeg ikke smagen, men her kommer en lille sag, som jeg godt tør sige, smager skønt!

Spis gerne en lidt sødlig kompot til pateen, se nedenfor – og så en hårdt ristet skive lyst brød.

Ideen til den plantebaserede foie gras fik jeg, fordi den optrådte som ouverture til den vidunderlige 8 retters plantebaserede tasting menu, jeg for et par måneder siden nød på restaurant Gauthier Soho i London, læs evt. mere her.

I bund og grund synes jeg ikke, at plantemad skal smage som kød. På den anden side, synes jeg det er fint at efterligne animalsk mad, hvis man kan få en lækker og velsmagende ret ud af det – hos mig skal det bare ikke smage af kød, men det må gerne hedde frikadelle, bøf – eller for den sags skyld foie gras!

Retten passer som led i en frokost eller som forret til julemiddagen.

.

pærekompot

plantebaseret foie gras

(4 personer)

4 tørrede shiitakesvampe (evt. karljohan)

25 g skalotteløg

250 g champignon

2 spsk olivenolie

1 spsk lime- eller citronsaft

evt. lidt sojafløde eller anden fløde

evt. 1-2 spsk cognac

1-2 spsk tamari, friskkværnet peber

35 g valnødder

4 spsk vegansk smør, evt. kokosolie + olivenolie

4 tynde skiver lyst brød

.

Hæld kogende vand på shiitakesvampene og lad dem udbløde et par timer. Afdryp svampene, fjern stokkene og skær hattene i små stykker.

Hak skalotteløg og champignon. Svits dem i olien sammen med shiitakesvampene, til svampene er bløde. Tilsæt citrussaften.

Findel blandingen i en food processor. Du kan purere den helt glat eller bevare noget struktur. Jeg foretrækker det sidste. Tilsæt evt. lidt fløde, hvis du ønsker postejen meget blød.

Smag til med cognac (kan udelades), tamari og peber.

Hak valnødderne fint og rør dem i blandingen.

Anret ”foie gras’en” på fire tallerkner eller læg den i fire små patentglas som på billederne.

Smelt det valgte fedtstof og fordel det over pateerne. Sæt skålen eller glassene i køleskabet nogle timer, evt. natten over.

Tag ”foie gras’en” ud i god tid inden serveringen, så den kan få stuetemperatur.

Rist tynde skiver af lyst brød hårdt og servér dem til den lille delikatesse sammen med pærekompot.

.

.

pærekompot

(4 personer)

2 spsk finthakket skalotteløg

25 g hakkede tranebær, kan erstattes af rosiner

1 spsk olivenolie

1 pære, ca. 200 g

1/2 dl appelsinsaft

salt, evt. ahornsirup

1 spsk meget fintsnittet salvie eller anden krydderurt

.

Svits løg og tranebær i olien, til løgene er bløde.

Skær pæren i tynde fileter og kom dem i gryden sammen med appelsinsaften.

Lad kompotten simre 3-4 minutter. Pærefileterne må gerne bevares lidt sprøde.

Smag til med salt og sirup.

Drys kompotten med salvie og servér den portionsvis sammen med ”foie gras’en”.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

mandag

9

juli 2018

10

KOMMENTARER

polentatærte med tomater, artiskokker og tahinfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 dåser artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.

 

Print Friendly, PDF & Email
Share

mandag

25

juni 2018

2

KOMMENTARER

grillede asparges med argentinsk salsa og marineret blomkål

Skrevet af , Posted in forretter

.

sidste udkald for aspargesene – næsten

Nu er aspargesfesten ved at være slut. Og jeg har råspist de seneste par måneder, så nu vil jeg bare glæde mig over, at jeg har rigtig god tid til at glæde mig til næste års aspargessæson! Jeg håber, at du også har nydt den lækre sæsonspise, men også at du lige kunne tænke dig en næst-sidste portion.

Spis de grillede asparges som forret eller som frokostret.

Asparges stikkes ikke meget senere end Sct. Hans, men jeg tror, de kan fås en uge eller to endnu. Det håber jeg, for jeg har en tærte med nye kartofler og asparges, som jeg lige vil nå at dele med jer. Så glæd dig til næste nyhedsbrev.

.

asparges med tilbehør

Hvis du allerede har nydt årets asparges letkogt med dip, i en suppe eller i en tærte, kan du lige nå at grille dem også.

Jeg anbefaler et tilbehør af den argentinske salsa, chimichurri, og friske ærter. Og så har jeg lavet nogle bittesmå blomkålsbuketter, som jeg har marineret i en gurkemejedressing. Det er et lille syrligt og knasende tilbehør, som kan spises til meget andet end disse asparges. De små gule blomkålsbuketter er fx perfekte i en salat.

.

grønne eller hvide asparges?

Hvide eller grønne? tykke eller tynde? der er mange holdninger til hvilke asparges, der er mest lækre. Selv er jeg mest vild med de hvide og helst de buttede som de midterste på billedet.

.

grillede asparges med argentinsk salsa og marineret blomkål

(4 personer)

1/2 dl frugteddike

1 spsk rørsukker

2 tsk gurkemeje

salt, friskkværnet peber

ca. 4 dl små blomkålsbuketter

1 portion chimichurri salsa

1/2 kg asparges, hvide og/eller grønne

jomfruolivenolie

evt. en håndfuld friske ærter

krydderurter, her er brugt mynte

..

Bing eddiken i kog med 1 spsk sukker og gurkemejen. Smag til med sukker, salt og peber.

Sluk for varmen og tilsæt blomkålsbuketterne. Vend rundt i blomkålen så alle buketterne bliver dækket af marinaden. Lad dem stå i gryden 5 minutter. Vend rundt engang imellem. Afkøl blomkålen.

Lav salsaen.

Skræl hvide asparges. Skræl det nederste af grønne asparges. Pensl en grillpande med olie og grill stænglerne, til de er gyldne. Eller grill aspargesene på en udendørs grill.

Servér aspargesene drysset med blomkålsbuketterne, evt. ærter samt krydderurter. Servér sovsen til separat.

.

 

..

Print Friendly, PDF & Email
Share