kirstenskaarup.dk

forretterArkiv

fredag

9

februar 2018

8

KOMMENTARER

rosenkål med ristede hasselnødder og dildsovs

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter

.

nu må alle overgive sig til rosenkålen

Rosenkål som festmad??? Hmmm …. Rosenkål er så sandelig en stærkt omdiskuteret kål.

Der er stærkt delte meninger om de små grønne vitamin”piller”. Hvis du hører til dem, der ikke kan lide den lidt skarpe kål, eller du kender nogen, der har det sådan, så prøv denne lille forret eller frokostret. Jeg vil vædde på, at den kan omvende de fleste rosenkåls-hadere.

.

celleguf og powerfood

Hvis jeg skal være helt ærlig, spiser jeg ikke kun mad, fordi det er sundt. For mig er det enormt vigtigt, at mad også er en oplevelse, at mad smager SKØNT. Kan de to ting forenes, er det selvfølgelig rigtig dejligt. Her synes jeg, de formæles på smukkeste vis.

Men selv om smag er vigtig, vil jeg ikke undlade at nævne, at rosenkål indeholder en masse gavnlige stoffer, der er med til at forebygge en række velfærdssygdomme. Ligesom broccoli og grønkål indeholder de små “roser” mange antioxidanter og flavonoider. Stoffet sulforaphan styrker immunsystemet og aktiverer kroppens egne afgiftende enzymer.

De mange plantefibre gavner fordøjelsen – og så indeholder rosenkål også den vigtige Omega 3-fedtsyre. En fedtsyre som mange af os nemt får for lidt af.

.

når kål kommer i form

Hvis jeg bruger denne ret som gæstemad, presser jeg kålen sammen i en lille form og serverer retten portionsvis med en cremet dildsovs.

Du kan bruge alle slags forme, også runde eller firkantede. Eller du kan helt udelade formen, hvis du ikke lige har sådan én i køkkenberedskabet.

.

servér evt. rosenkålen som tilbehør

Har du ikke en lille metalform som på billederne, så servér rosenkålen i en skål som salat eller tilbehør.

Men da vi som bekendt også spiser med øjnene, er det værd at lade sund og lækker mad også tale til synet. En smuk servering indikerer også, at maden er lavet med omhu og serveret med kærlighed. Og så er det helt gratis at servere smuk mad

.

rosenkål med ristede hasselnødder og dildsovs

(4 personer)

50 g skalotteløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g rosenkål

25 g tranebær

2 spsk hakkede kapers

2 spsk mayonnaise

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. ahornsirup

50 g hasselnødder

sovs:

1 1/2 dl havre creme fraiche eller anden creme fraiche

1 spsk citronsaft

1 bdt dild

.

Hak løgene og svits dem et øjeblik i olien.

Skær rosenkålene i kvarte, hvis de er små, evt. i ottendedele hvis de er store.

Steg rosenkålen sammen med løgene på panden ved rask varme, indtil rosenkålen er mør og let ”brændt”.

Hak tranebærrene og tilsæt dem de sidste par minutter af stegetiden.

Afkøl kålene.

Tilsæt kapers, mayonnaise og citronsaft.

Smag godt til med salt og peber, evt. også en smule sirup.

Skær hasselnødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Del kålblandingen i fire portioner og pres dem sammen i en lille metalform.

Smag creme fraichen til med citronsaft, salt og pber, evt. også en smule sirup.

Klip dilden og rør den i sovsen.

Servér rosenkålene portionsvis med et par skefulde sovs på toppen. Drys med de ristede nødder.

Giv evt. et godt stykke brød til.

.

.

spis brød til

Det er en god idé med et stykke flute eller en bolle til rosenkålen. Her er det ciabattaboller bagt af æltefri dej (fra min bog: “Det æltefri grydebrød”).

Se opskriften her.

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

torsdag

4

januar 2018

6

KOMMENTARER

radicchiosalat med stribet bede, blåbær og pistacienødder

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, salater

.

reparation efter nytår: et overflødighedshorn af antioxidanter

Velkommen i det nye år. Jeg håber, du har haft en dejlig jul og et muntert nytår. Selv har jeg haft en skøn fri-uge, og nytårsaften blev jeg hos mine gode venner, René og Henrik, beværtet med den mest udsøgte veganske festmiddag, man kan forestille sig. Hvis jeg får lov af hapse et par af ideerne, kommer de på bloggen sidst på året, når vi igen skal fejre nytår.

Her kommer foreløbig årets første idé, hvor det bogstavelig talt vælter ud af salatbladet med sundhed og grønne ønsker for 2018.

Hvad er mon bedre end at starte det nye år med en supersund og favestrålende salat? Begge dele kan vi have hårdt brug for her i starten af januar, hvor det hele kan forekomme lidt gråt efter alle festlighederne, og efter at de mange julelys er blevet slukket.

Cellerne har måske også været på overarbejde i julen og nytåret, så de kan have brug for “udluftning” og optankning, og det får de med masser af (rå) grøntsager. Både radicchiosalaten, bederne og blåbærrene er smækfyldte med C-vitaminer, som virker afgiftende og belivende på hele kroppen. Og blåbærrene styrker ydermere hjernen.

.

gi’ fordøjelsen et kærligt skub

I Frankrig spiser man ofte salat som forret. Det kan vi godt tage ved lære af. Det er nemlig sund fornuft (bogstavelig talt!), fordi bitterstofferne i salatbladene så at sige “åbner” det bal, der hedder fordøjelsen. Og det betyder simpelt hen, at maden fordøjes bedre. Så vil du forkæle din tarmflora i det nye år så spis masser af grøntsager – og gerne mange rå.

Ingen salat er så bitter som den italienske, lilla radicchio, jeg har valgt her. Men hvis du ikke er fan af radicchio og måske synes, den er for bitter, så vælg den blege julesalat i stedet. Så bliver salaten ikke så farvestrålende, men den er stadig lækker.

Du kan servere salaten enten som forret eller som tilbehør. Den er også fin som en lille frokostret.

.

radicchiosalat med stribet bede, blåbær og pistacienødder

1 stor radicchiosalat

200 g stribede beder (kan erstattes af rødbeder)

4 pigeonæbler

150 g blåbær

50 g pistacienødder

1 bdt koriander

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft eller frugteddike

2 tsk sennep

1-2 spsk blåbærsirup

salt, friskkværnet peber

.

Snit salaten. Hvis du vil servere salaten i et eller to store blade som på fotoene, så gem ét eller to.

Skær bederne i papirtynde skiver. Brug et mandolinjern.

Skær æblerne i tynde både. Vend dem straks i lidt citronsaft.

Bland salat, beder, æbler og blåbær.

Hak nødderne groft og bland dem i salaten sammen med hakket koriander.

Rør dressingen sammen og smag til med sennep, sirup, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

 

..

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

lørdag

30

december 2017

27

KOMMENTARER

glædeligt, godt & grønt nytår 2018 – “ravioli” af stribet bede

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, nytår

.

.

sommerfugleeffekten

Måske har du hørt om sommerfugleeffekten? Udtrykket stammer fra kaosteorien og går ud på, at en sommerfugls basken med vingerne i din have kan udløse en orkan på den anden side af kloden.

Når jeg nævner sommerfugleteorien her på tærsklen til det nye år, er det fordi, jeg synes jeg har gentaget mig selv i alt for mange år med ønsket om, at vi begynder at behandle jordkloden som det levende og dyrebare væsen, den er. Ja, at vi minder hinanden om, at denne enestående klode er selve grundlaget for vores eksistens. Og at vi har ansvaret for, hvad der sker – også på den anden side af jorden. Derfor håber jeg – endnu en gang på tærsklen til endnu et nyt år – at mange i 2018 vil åbne deres bevidsthed for sammenhængen mellem natur og menneske. Sammenhængen mellem alt levende på jorden. Sammenhængen mellem vores handlinger og dét, der sker med vores forpinte klode. Vi har afskåret os selv så meget fra naturen, at vi tror, vi kan ignorere den. Det kan vi ikke. Den er selve grundlaget for vores eksistens.

I øjeblikket betaler vi for vores ignorance med klimakatastrofer, forurening, velfærdssygdomme og milliarder og atter milliarder af dyr, som lever i dét, man kun kan kalde dyrenes koncentrationslejre. Hvis vi ville åbne vores hjerter for dyrenes lidelser, ville vi ikke tillade det. Ville du lade din hund eller kat leve sådan et liv?

Prisen for at pine og plage dyrene er ødelæggelse af naturen, klimaforandringer, fattigdom i den tredje verden, ekstrem overvægt og unødvendige velfærdssygdomme. Det er en høj pris at betale for at få en luns kød i munden.

Lad os minde hinanden om, at hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden. Lad os blive bevidste om, hvad vores valg af mad betyder. Lad os være taknemmelige over, at vi i vores del af verden har frit valg på alle hylder. Og lad så minde os selv om at millioner af mennesker andre steder sulter. Og at dét hænger sammen med dit og mit valg.

Mit ønske for 2018 er, at vi åbner op for empati med alt levende: naturen, dyrene og vores medmennesker.

.

.

teorien om de 100 aber

En anden hypotetisk teori giver håb om, at ændringer kan ske pludseligt og voldsomt. Det handler om den idé, at hvis blot 100 aber i en bestemt gruppe ændrer adfærd, vil denne adfærd uforklarligt brede sig til lignende grupper langt væk.

Hundrede mennesker er tilsyneladende for få til at ændre på vores adfærd, men hvis alle, der læser med her, kødspisere, vegetarer og veganere, i det nye år forpligter sig til at servere mindst ét lækkert måltid af plantebaserede råvarer til deres modstræbende familie og/eller venner, der ikke kender den grønne mad, så kan vi sprede det grønne budskab på en kærlig og bevidsthedsudvidende måde til tusindvis af mennesker. Alt for mange lider stadig af den gamle fordom, at grøn mad er kedelig, farveløs og i øvrigt ikke smager af noget! Giv dem gerne samtidig adressen på min blog. Jeg arbejder hver dag på at modbevise denne holdning.

Og selv om det stadig er ét skridt frem og to tilbage (7 ud af 10 danskere spiser oksekød nytårsaften – den mest klimabelastende mad overhovedet), er der alligevel grønne lysglimt her i det nye år. En af de store positive tiltag  er, at Dansk Supermarked lancerer hakket plantekød. Det kan komme til at betyde rigtig meget for kødspiserne, der forhåbentlig her finder ud af, at man ikke behøver at spise kød. Vi har ganske vist gjort det i millioner af år, men nu er tiden inde til at fase det ud. Plejer er ved at blive aflivet. Det vidner også de mange nye veganske produkter om, der lige nu dukker op i mange supermarkeder.

Mit ønske for 2018 er, at rigtig mange mennesker vil skære ned på kødindtaget. Så tag godt imod plantekødet, eller lav det selv: der ligger snesevis af opskrifter her på bloggen på hjemmelavet plantefars til bøffer, frikadeller, postejer og pateer.

.

godt nytår og tak til alle, der læser med her

Nytåret er tiden til refleksioner, til at gøre regnebrættet op, måske drømme om kommende eventyr – og til at sige TAK. Jeg vil gerne sige en meget, meget stor TAK til alle jer, der læser med her. Tak for jeres opbakning, tak for mange, mange søde hilsener i årets løb. Ofte sidder jeg med tårer i øjnene, når jeg læser jeres kærlige ord. Jeg er dybt taknemmelig for, at mine “opfindelser” bliver modtaget med så stor glæde. Det er virkelig motiverende. Så jeg håber, I følger med også i 2018. Jeg har flere gode januar-ideer klar, og skulle I mangle en sidste forret til nytårsmenuen, så får I lige én med nedenfor.

Rigtig godt og glædelig nytår!

.

 

..


 .

en dannebrogsfarvet forret

Ravioli hedder de små italienske puder af pasta med et fyld inden i. Her er mit forslag til en anderledes ravioli, oven i købet glutenfri.

Jeg har valgt at lægge to papirtynde skiver af stribet bede sammen med gedeost (vegetarisk udgave) eller creme af cashewnødder (vegansk udgave).

Du har måske bemærket, at jeg bringer flere veganske opskrifter end tidligere. Det gør jeg, fordi de animalske produkter (æg og mælkeprodukter) ofte er helt overflødige. Så hvorfor bruge dem? Og er man ikke veganer, kan man jo nemt selv tilsætte det animalske islæt, man måtte ønske sig. Det modsatte er vanskeligere.

Og ikke mindst: for mig er det vigtigt, at alle kan følge med i omstillingen fra animalsk til plantebaseret mad. Vi skal ikke slå hinanden i hovedet med vores egne holdninger. Det handler om at stå sammen om et etisk forsvarligt valg af mad. Og vi er alle på hver vores stadie på livets vej. Det vigtige er, at vi overhovedet tager det første trin ned fra kødtårnet. Hver eneste kødfri dag er en sejr!

.

ravioli – nu med “bacon”

Jeg har serveret retten med sprød tang-“bacon”. Tangen kan steges i forvejen og holder sig sprød nogle timer, men du kan sagtens helt udelade den. Retten smager også skønt uden.

.

ravioli af stribet bede i solbærsovs

(4 personer – forret) 

savtang (kan udelades), se om ingredienser og fremgangsmåde her

50 g skalotteløg

1 spsk oliven- eller rapsolie

1 dl solbærsyltetøj

1/2 dl havre- eller sojafløde

salt, friskkværnet peber

8 papirtynde skiver af stribet bede

4 spsk blød gedeost, for vegansk udgave se nedenfor

rød syre, mynte eller basilikum, timian etc.

 

Rist tangen sprød i olien og sæt den til side. Se om ingredienser og fremgangsmåde her.

Hak skalotteløget og svits det let gyldent i olien. Tilsæt syltetøj og fløde. Kog det op og smag til med salt og peber.

Skær bedeskiverne meget tyndt på et mandolinjern. Diameteren skal være ca. 7 cm.

Overhæld skiverne med kogende vand lige inden serveringen. Lad dem kun stå et øjeblik, da de ellers mister de røde striber.

Læg skiverne sammen to og to med gedeosten eller cashewcremen, se nedenfor, imellem (som ravioli).

Fordel den varme sovs i fire dybe tallerkener og sæt en ravioli i hver.

Læg et stykke sprødstegt tang på toppen og drys med rød syre og mynte eller basilikum, evt. også lidt timian.

.

.

cashewcreme

Hvis du ikke spiser gedeost, så blend 25 g cashewnødder med 1 dl havre-creme fraiche. Smag til med citronsaft, gærflager, salt og peber.

.

tang som “bacon”

Der er kommet forskellige slags tang frem, der er egnet til “bacon”. Jeg foretrækker denne savtang fra Dansk Tang. Se nærmeste forhandler her.

 

.

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 2612345...1020...Sidste »