kirstenskaarup.dk

desserterArkiv

fredag

14

december 2018

0

KOMMENTARER

ris a la mande med blåbærsovs – plantebaseret

Skrevet af , Posted in desserter, julemad

.

vi åbner låge nr. 14 i julekalenderen

.

julens klassiske dessert

Risengrød vendt i flødeskum er julens uomgængelige dessert. Risengrød med smør og kanel er en klassiker, som er blevet spist i Danmark i århundreder For nogle er julen ødelagt uden denne dessert. For andre er det knapt så morsomt. Her er man vist enten FOR eller IMOD.

Men følg bare med her. Det lysner for modstanderne.

.

jeg har nemlig fået en åbenbaring

Ris a la mande har aldrig optrådt på bloggen her. Ganske enkelt fordi jeg som barn blev vaccineret mod denne dessert. Jeg husker den som en klæg grød i fed flødeskum.

Men så bad Politiken mig om at lave en plantebaseret julemiddag – og så måtte jeg jo til dét med risen og fløden. Og alle nådige engle dalede heldigvis ned i mit køkken. Jeg kogte risene med vand, og da de blev vendt i flødeskummet af piskbar sojafløde, åbenbarede der sig en let og lækker dessert.

Og så syntes jeg, at der skulle en fornyelse til sovsen, så i stedet for kirsebær har jeg valgt blåbær – med timian!

.

vi har stjålet nissens mad

Men hvordan i alverden finder man på at servere en tung risdessert som afslutning på en årets mest omfangsrige middag? Oven i købet med et fransk navn.

I gamle dage var ris og kanel dyre og eksotiske ingredienser, som kom langvejsfra, fra dér hvor peberet gror. Så det var fint at spise denne luksusgrød juleaften. Også nissen har langt tilbage i historien fået risengrød til jul. Ellers kunne han blive godt sur. og lave masser af ballade. Så både mand, mus og nisser spiste risengrød juleaften.

Men så skulle det være ekstra fint! Sidst i 1800-tallet begyndte risengrøden at blive serveret med kirsebærsovs. Måske fik den derfor et fransk navn: ris a la mande (ris med mandel), men i Frankrig har de aldrig hørt om desserten.

Det var først under anden verdenskrig, hvor der var mangel på ris, at man fandt på at strække grøden med flødeskum. Voila: en ægte klassiker var født.

Til gengæld er mandelgaven en gammel tradition. Den stammer fra 1500-tallets Frankrig. Dengang i Frankrig puttede man en bønne i kagen til helligtrekonger, og den heldige finder fik tildelt visse privilegier.

Det er i øvrigt ironisk, at risen nu igen er blevet eksotisk. På vore breddegrader bør vi atter nyde ris som en luksusvare. Risdyrkning er enormt vandkrævende, og ofte transporteres risen over lange afstande. Det er ikke godt for klimaet. Men det er jo som bekendt kun jul én gang om året!

.

ris a la mande med blåbærsovs

(4 personer)

100 g grødris

3 dl vand

1 tsk salt

1 kanelstang eller 1 tsk stødt kanel

2 dl piskbar sojafløde

2-3 spsk flormelis

1 stang vanilje (kan udelades, brug evt. vaniljepulver)

25 g mandelflager + 1 hel smuttet mandel

blåbærsovs:

150 g blåbær

1/2 dl blåbærsirup

1/2 dl hvidvin (kan erstattes af appelsinsaft)

evt. 2-3 spsk portvin

ca. 1 spsk maizenamel

1 spsk små friske timianblade (kan udelades)

 .

Kog risene i vandet med salt og kanel.

Lad risene simre for meget svag varme ca. 30 minutter. Hold øje med dem og smag efter 25 minutter, om risene er ved at være møre. Alt vandet skal være kogt væk.

Afkøl risen og fjern en evt. kanelstang.

Du kan koge risen dagen før, den skal serveres.

.

Lav sovsen: kom blåbærrene i en gryde med blåbærsirup og hvidvin eller appelsinsaft.

Lad det koge op. Tilsæt evt. portvin og rør ca. 1 spsk maizenamel ud i 2-3 spsk vand og jævn sovsen. Tilsæt timianbladene og fjern gryden fra varmen.

Hvis du vil have sovsen mere sød, så tilsæt lidt flormelis.

Du kan lave sovsen dagen før, den skal serveres og varme den op ved serveringen (eller servere den kold).

Kort før du skal servere ris a la manden: pisk fløden stiv sammen med flormelis.

Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem i piskefløden. Smag til med flormelis.

Løsn risene lidt, hvis de klistrer sammen, og vend dem forsigtigt i flødeskummet sammen med mandelflager og den hele mandel.

Servér ris a la manden med sovsen separat – eller lav portionsanretninger som på billederne.

.

 

 .

Print Friendly, PDF & Email
Share

onsdag

27

december 2017

0

KOMMENTARER

nytårsdesserten er klar: lakridsis med passionsfrugt

Skrevet af , Posted in desserter, festmad, julemad, nytår

.

dessert med rødbede og lakrids

Denne dessert er noget af det nemmeste, du kan lave. Jeg er ingen ørn til desserter, men denne her kan jeg lave.

Da mit nytårstema er rodfrugter, har også rødbedesaft fundet vej til isen, som på den måde bliver smukt rødligt-rosa at se på.

.

nyd desserten med frisk frugt

Jeg har serveret isen både med passionsfrugt og med tynde skiver af æble. Du vælger selv. Det kan også være en helt anden type frugt – eller slet ingen.

.

med smag af lakrids

Jeg har smagt isen til med lakridspulver. Jeg holder nemlig meget af lakrids, men jeg kender nogle, der bestemt ikke gør, og så kan man selvfølgelig udelade lakridsen.

I stedet kan man komme kornene fra en vanillestang i isen, eller små bitte knuste stykker nougat. Det kan også være kakao eller jordbær, som piskes med i fløden.

Spirtussen er tilsat for at isen ikke skal danne krystaller.

.

rødbedeis med lakridssmag

(4 personer)

2 1/2 dl piskbar sojafløde

3-4 spsk flormelis

3 spsk rødbedesaft

1-2 spsk lakridspulver (kan udelades)

3 spsk rom, cognac eller anden spiritus

2 passionsfrugter eller 2 pigeonæbler, evt. anden frugt

evt. 1 spsk citronsaft

evt. friske mynteblade

evt. 2 spsk reven chokolade 70%

 

Pisk fløden helt stiv med den ønskede mængde sukker.

Rør rødbedesaften i og smag til med lakridspulver og sukker.

Vend den valgte spiritus i iscremen og hæld den i en form.

Lad isen fryse ind.

Hvis du vælger passionsfrugter, er det muligt, at du ønsker at smage kernerne til med lidt sukker, da nogle af frugterne er temmelig syrlige.

Hvis du vælger æbler, så skær dem i meget tynde skiver, vend dem i citronsaft og fordel skiverne på fire tallerkener.

Læg en skefuld is ovenpå og pynt evt. med friske mynteblade og lidt reven chokolade.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

mandag

7

august 2017

4

KOMMENTARER

Draculas livret – blodrød suppe

Skrevet af , Posted in desserter

.

undervejs i Trannsylvanien

Nu blev det tid at opsøge selve Grev Dracula på hans egen borg, Branborgen, i den lille by Bran i Trannsylvanien i Rumænien.

På vejen hertil har jeg udsigt til de sydlige Karpatere i det fjerne. Hernede i lavlandet er det frodigt landbrugsland. Der dyrkes korn, men især kigger jeg ud over uendelige marker med majs. Monotonien brydes af og til af millioner af nikkende solsikker, der artigt vender ansigtet mod solen og over store strækninger dækker andre marker med deres gyldne tæppe.

Det er tydeligt, at landbruget nyder godt af medlemsskabet af EU. Men jeg har mere end én gang mødt bønder, der arbejdede med hest og vogn. Så ting tager tid … Men jeg glæder mig inderligt over, at vi i Danmark er med til at hjælpe et fattigt land som Rumænien godt på vej mod en bedre levestandard.

.

.

Draculas borg

Fremme i Bran knejser borgen højt i landskabet på toppen af et kalkstensbjerg. Man fornemmer allerede flagermusenes basken og ulvenes tuden under opstigningen. Er greven mon hjemme i dag?

.

mange trapper og tykke mure må forceres

Efter en stejl opstigning kan jeg betræde den imponerende bygning, som stammer fra slutningen af 1300-tallet. Borgen tjente dengang som beskyttelse af de omkringliggende handelsruter, greven opkrævede told, og borgen var i det hele taget et værn mod den sydlige grænse. Om familien Dracula nogensinde har boet på slottet er tvivlsomt, men myten er jo gruopvækkende god!

.

turisterne strømmer til

Ærgerligt nok er der ikke meget hold i myten om Dracula. Det eneste man med sikkerhed ved er, at der findes en historisk grev Vlad III, som var en ualmindelig barsk herre. Hans yndlingsbeskæftigelse var at spidde sine fjender på en pæl. Og når han er blevet til vore dages berømte Dracula, er det formentlig fordi hans far, Vlad II, blev optaget i drageordnen og fik tilnavnet Dracul, som betyder drage eller djævel.

Så når en mand bærer navnet djævel og spidder uvennerne på en pæl, var det måske nærliggende for ireren Bram Stoker i 1897 og gøre denne bestialske herre til hovedperson i sin senere verdensberømte roman, “Dracula”, og dermed gjorde Dracula-myten udødelig. Men det er og bliver spin og kitch! Og turisterne elsker det. Tusindvis og atter tusindvis besøger hvert år borgen her tæt ved de store mørke skove med de hylende ulve.

.

.

hvad byder man en vampyr?

Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg ville servere for en vampyr, hvis han pludselig en dag uanmeldt kiggede forbi. Inspirationen fik jeg fra denne skønne roma-kvinde, som jeg mødte ved vejsiden på vej til Draculas borg i Bran.

Det boomer med al slags frugt i Rumænien lige nu. Med en temperatur på 43 grader modnes alt i rekordfart. Her sælger kvinden friskplukkede hindbær og brombær til de vejfarende. Da jeg så hendes brombær, var jeg klar over, at en “blod”dryppende suppe af brombær lige måtte være sagen at servere for Dracula. Jeg er dog sikker på, at du og dine mere fredelige omgangskreds også vil sætte pris på den!

Opskriften nedenfor er fra min seneste bog “Supper & Co”., der indeholder opskrifter både på kolde sommersupper og varme vintersupper plus morgenmads-supper og dessert-supper som denne her.

.

brombærsuppe med fileter af mango

Brombærkrattene bugner af bær i august – også i Danmark. I denne suppe indgår de sorte bær i en smagsmæssigt skøn alliance med den søde mango. De to ting klæder hinanden både smags- og udseendemæssigt.

Bærrene indeholder mange C-vitaminer, E-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt mineraler og fibre. Faktisk er brombær et af de sundeste bær, vi har. Specielt er de såkaldte anthocyaniner, som er det stof, der giver bærrene deres blå/sorte farve, af stor betydning, Stoffet har en stærk antioxidant og antiinflammatorisk virkning. Et andet plantestof i brombær er ellaginsyre, der i laboratorieforsøg har vist sig at hæmme væksten af kræftceller.

 

kold brombærsuppe med mango eller fersken

(4 personer)

350 g brombær

4 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

ca. 1 dl vand

5-6 kardemommekapsler eller ½-1 tsk stødt kardemomme

1-2 spsk citronsaft

evt. rørsukker

½ mango (kan erstattes af ferskner eller abrikoser)

rød skovsyre til pynt eller en anden krydderurt som fx mynte eller hellig basilikum

.

Tag nogle brombær fra til pynt og blend resten sammen med yoghurten. Tilsæt vand efter behov.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Rør dem i suppen. Smag til med citronsaft og evt. rørsukker.

Sæt suppen i køleskabet, indtil den skal serveres.

Servér suppen portionsvis. Skær tynde filetér af mangofrugten og læg dem i suppen. Pynt med de resterende brombær og drys med lidt skovsyre, mynte eller anden krydderurt.

En skefuld is vil bestemt ikke gøre suppen ringere. Se evt. kokosisen her. Lav i givet fald gerne isen kun med vanilje som tilsætning.

.

 .

good bye – og bon appetit siger roma-kvinden

 

 

Print Friendly, PDF & Email
Share