kirstenskaarup.dk

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

blomkål i kokoscurry m. garam masala

Skrevet af , Posted in hovedretter

blomkål i kokoscurry m. garam masala

 

Her er en superhurtig ret. Både linserne og curryen laves på omkring 30 minutter.

Retten beviser, at hurtighed og velsmag sagtens kan gå hånd i hånd.

 

en klassisk indisk curryret

200 g linser, sorte belugalinser eller puylinser

100 g løg

6 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 bdt koriander, helst med rødder

2 spsk olivenolie

1 blomkålshoved, ca. 800 g

2 røde peberfrugter

2-3 dl kokosmælk

50 g rosiner

ca. 1 spsk garam masala

1 limefrugt

50 g ristede, saltede cashewnødder

 

 

Skyl linserne og kom dem i en gryde. Hæld vand på, der dækker, og kog dem ca. 15 minutter.

Lav currien imens:

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Skær 3-4 rødder af korianderen og hak dem fint (rødderne kan udelades, men de giver et fint bidrag til smagssymfonien).

Varm olien op i en gryde og svits de fire ingredienser, til løgene er bløde.

Del blomkålshovedet i små buketter. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.

Fjern frøstol og kerner fra peberfrugterne og skær dem i små terninger.

Kom blomkål og peberfrugter i gryden og hæld kokosmælken ved. Drys med et lidt salt.

Lad grøntsagerne simre 4-5 minutter i kokosmælken og tilsæt rosiner, garam masala og saften af ½ limefrugt.

Smag til med salt, limesaft, sukker, garam masala og  evt. chili, hvis retten ikke er stærk nok. Her kan du evt. bruge tørrede chiliflager.

Hak den resterende koriander.

Servér retten drysset med koriander og cashewnødder. Giv de kogte linser til separat.

 

garam masala

I modsætning til den ”våde” currypasta, der bruges meget i thailandske retter, skal den indiske ”tørre” krydderiblanding, garam masala, først i retten, når den er næsten færdig. Og garam masala er på ingen måde brændende som de thailandske currypastaer.

Garam masala giver et helt specielt bidrag til retten. Næsten enhver familie i Indien har deres egen opskrift på garam masala. I denne ret har jeg brugt færdigblandet garam masalapulver, men man kan nemt lave sine egne blandinger.

Klik på billedet, så får du to opskrifter på garam masala.

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *