kirstenskaarup.dk

Forfatter Arkiv

tirsdag

25

juni 2013

0

KOMMENTARER

svampecreme

Skrevet af , Posted in frokostretter

svampecreme

______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Denne svampecreme er fin som pålæg på rugbrød. Den kan også bruges som dip til rå grøntsager – eller som “sovs” til pasta.

 

en lille håndfuld tørrede Karl Johansvampe

50 g løg

2 fed hvidløg

250 g svampe: rørhatte, bøgehatte, østershatte, champignon – eller hvad du har)

2 spsk olivenolie

1 spsk balsamico

½ dl mandler

1 spsk ristet sesamolie

limesaft

tamari


Læg svampene i blød et par timer.

Hak løg og hvidløg samt udblødte og friske svampe.

Svits alle ingredienserne i olie ved rask varme. Tilsæt balsamicoen og lad den koge ind. Drys med lidt salt og peber og fjern panden fra varmen.

Purér svampene, fx med en stavblender. Hak mandlerne fint, kør dem fx gennem en persillehakker. Rør dem godt sammen med svampecremen og smag til med sesamolie, lidt limesaft samt tamari.


tip

Den ristede sesamolie giver en let røget smag. Hvis du ikke bryder dig om den, så udelad olien.



Share

fredag

21

juni 2013

2

KOMMENTARER

fransk sellerisalat

Skrevet af , Posted in salater, småretter

.

selleri og sennep i godt selskab


sellerisalat.3

Denne franske bistroret er lige så enkel som den er lækker. Jeg bruger sellerien rå, men du kan også overhælde den revne selleri med kogende vand og derefter med iskoldt vand.

 .

fransk sellerisalat

1/2  lille selleri

citronsaft

ca. 1/2 dl hjemmelavet eller økologisk mayonnaise

evt. 3-4 spsk sojafløde eller anden fløde

dijonsennep

1 bdt persille

 

sellerisalat.1

sellerisalat

Riv sellerien groft og vend den straks lidt citronsaft i (du kan også lægge den revne selleri i kogende vand et par sekunder – men det er ikke nødvendigt).

Rør evt. mayonnaisen med lidt fløde og smag den til med sennep, citronsaft samt salt og peber. Hak persillen og vend den i mayonnaisen sammen med den revne selleri.

Sellerisalaten er fin som frokostret, men den kan også serveres som tilbehør til en hovedret.

 

sellerisalat.2

 

 

Share

fredag

21

juni 2013

0

KOMMENTARER

spelt/havregrynsbrød

Skrevet af , Posted in brød

 

 

15 g gær

½ l lunkent vand

½ dl olivenolie

1 tsk sukker

2 tsk salt

300 g speltmel

100 g havregryn

150 g durummel

ca. 200 g alm. hvedemel


Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt olie, sukker og salt.

Rør speltmel, havregryn og durummel i vandet en ad gangen.

Ælt dejen i køkkenmaskinen – eller brug elpiskerens dejkroge. Ælt ca. 5 minutter. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt den i

køleskabet til næste dag – evt. længere.

Ælt dejen igennem, når du vil bage brødet. Ælt så meget hvedemel i, at dejen bliver blank og elastisk. Lad dejen hæve et par timer.

Ælt dejen igen og form den til boller, brød eller flutes. Sæt brødene på en bageplade og pensl dem med vand.

Bag brødene i en 225 grader varm ovn 10 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag brødene endnu ca. 15 minutter.


Share