kirstenskaarup.dk

Forfatter Arkiv

fredag

6

oktober 2017

22

KOMMENTARER

fingermad på vulkanøen

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

Island byder på fantastisk natur og masser af grøn mad

Hvem skulle tro, at sagalandet Island byder på masser af restauranter med vegetarisk og vegansk mad – foruden naturoplevelser, der slår de fleste andre steder på kloden? Jeg havde ikke, og er blevet enormt glædeligt overrasket over, hvor langt fremme i skoene islændingene er.

Foruden “mad til tiden” så at sige, byder Island på bredde vidder, vulkaner og stejle bjerge med sne på toppen året rundt. Her er kogende gejsere, der med mellemrum pruster deres enorme vandmasser højt op i luften, her er buldrende vandfald og sorte strande. Her er varme kilder, spejlblanke søer, iskolde elve og dampende “hotpots”, hvor man direkte fra den isnende luft hopper i naturens eget opvarmede, udendørs “badekar” med udsigt til den storslåede natur. Det er som at være med, den dag jorden blev skabt.

.

Island – here we come!

Jeg har i en uges tid kørt rundt med min californiske veninde, Febe, omkring de vestlige fjorde på Island. Det kan kun foregå i en firehjulstrækker, for her er masser af smalle, stejle bjergveje, ofte kun belagt med grus. Det går bogstavelig talt halsbrækkende over stok og sten. Men det er det hele værd. Sjældent har jeg set så smukt et landskab. Jeg har rejst intensivt i både Andesbjergene i Sydamerika og Himalaya i Østen, men jeg tør godt påstå, de Islands vestfjorde slår det hele!

Febe kører bilen, mens jeg slår korsets tegn adskillige gange, når vejene er stejlest og smallest. Men hun er en fantastisk chauffør. Febe og jeg mødte hinanden i 1985, da vi sammen fløj fra Xian i det nordlige Kina til Lhasa i Tibet sammen med en transport af kinesiske soldater, der dengang blev udstationeret i Tibet i mængder. Hvordan vi overhovedet kom med det fly, er der ingen af os, der forstår i dag. Turisme var stort set ukendt i Kina på det tidspunkt, og vi to var de eneste vesterlændinge på flyet sammen med Febes kæreste, Don. Så vi tre opdagede sammen Tibet og overværede bl.a. den legendariske himmelbegravelse. Siden har vi holdt forbindelsen, men da vi mødtes i Reykjavik for en uge siden, havde vi ikke set hinanden i mere end 25 år. Så denne rejse er på alle måder noget helt specielt for mig.

.

Febe – den gode chauffør og “sti”finder

Febe på vej til fuglefjeldet i Budir på Snaefellsnes-halvøen i Vestisland. Her er blæsten stærk og landskabet storslået. Alene Hotel Budir er næsten et besøg værd. Det er et gammelt charmerende træhotel, der ligger helt øde, kun med en lille trækirke som nabo (se nedenfor). Hotellet har to menuer: en traditionel og en vegansk. Herude, hvor verden nærmest er forlænget med brædder, har de fornemmet, hvad vej vinden blæser.

.

hvert hårnålesving åbenbarer nye former og farver

Hvert øjeblik skifter både naturen og vejret. Regn går hurtigt over i tåge, og snart har solen igen overtaget. Snart er det frost, og snart er det tø. Mens vejret skifter, folder farverne sig ud i hele regnbuens spekter fra lyst gyldenbrunt og grønblåt til den karakteristiske kobolt farve, der ofte titter frem gennem de gigantiske hvide og blålige vatsskyer.

.

hvad er op, og hvad er ned?

Hvad er op og hvad er ned? Er det mon et fiksérbillede?

Island er også landet med masser af alfer, feer, gnomer, trolde og hekse, og når man ser de mange spejlinger i landskabet, kan man nemt tro, at det er de små folk, der har været på spil og forhekset det hele. Mere end 50% af islændingene tror på de usynlige væsener, der kan arbejde for både det gode og det onde. Så det gælder om at være på vagt!

.

beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

Så bliver herlighedsværdien vel ikke større?

.

et land af får og heste

Har man sagt Island, har man også sagt heste og … får. Uldbundterne er overalt. Fårene græsser på de stejleste skråninger og vrikker lystigt med bagpartiet så ulden står til alle sider. Heldigvis er trafikken sparsom her i Vestlandet, for fårene krydser ofte vejene i deres søgen efter frisk grønt. Men til alt held kan der går halve timer imellem bilerne. I Vestlandet er der meget sparsomt befolket, og de fleste turister vover sig ikke så langt vestpå.

..

..

Hestene passer ofte sig selv. Her har de fundet både frisk græs og vand..

.

lavland veksler med højland

Lige så hurtigt som vejret skifter, skifter landskabet. Lavland afløser bjerge indhyllet i skyer. De lave skyer ligger ofte som vattotter omkring bjergene. Farverne går fra lysende blå til gylden, grøn og sort. Og der er ikke langt mellem små og store vandfald.

.

landet for eneboere

Island er ikke mindst landet, hvor man kan få fred og ro – og ren luft! Hvis man vil være sikker på ikke at blive uvenner med sin nabo, er Island et glimrende sted at være. Her er ofte 50 km mellem husene. Den bogstavelig talt rungende stilhed, de store vidder, den klare og rene luft gør Island til en af de få steder på kloden, som endnu ikke synes at have mistet sin uskyld.

Om det er de små underjordiske, troldmændene og heksene eller det er de højere magter, der gør det, er svært at sige. Men selv på de ødeste steder dukker en kirke op i landskabet. Ofte er det bittesmå trækirker med tre-fire vinduer og plads til højst 50 mennesker. Og de er HELT sikkert kommet langvejs fra.

.

der er aldrig langt til Herrens hus

Naturen er barsk i Vestfjordene, hvor både bønder og fiskere har levet under meget trange kår. Få rige stormænd ejede tidligere det meste af jorden. Og den stenede, ufrugtbare jord, der blev til overs til de fattige bønder, kastede ikke meget af sig. Fiskerne fristede et endnu hårdere liv til søs i det små fiskerbåde i oprørt hav. Med så hårde vilkår, kan man sikkert have brug for at høre præstens håbefulde ord om det bedre liv hinsides.

Kirken i Budir står stormomblæst yderst mod havet. De ydmyge, skæve trækors på kirkegården vidner om den ubarmhjertige natur.

.

højt til himlen  

Regntunge skyer lægger sig som tåge omkring bjergene. Og sol og regn er i stadig kamp om overtaget. Men ligegyldigt hvad der vinder, er landskabet åndeløst betagende.

.

solnedgangene er måske det allersmukkeste

Når solen går ned, skifter farverne igen. Inde i fjordene spejler den gul-gyldne sol sig i det koboltblå vand.

.

fingermad i Isafjordur

Byen Isafjordur er næsten lige så langt, man kan komme ud mod havet i det nordvestlige hjørne af Island.

I et klassisk træhus ligger den smarte og sjove restaurant Husid, som er et populært mødested for de lokale. Det går tit livligt til, når islændinge mødes, og her er der godt gang i den. Ofte med sang og musik.

Husid serverer selvfølgelig også vegetar/veganermad. Jeg spiste et lækkert pitabrød med falafler og masser af fyld.

..

falafler er fingermad

Pitabrød med falafler er blevet en international klassiker, og selv herude i Atlanten er det populær fingermad.

Jeg har tidligere bragt opskrift på både falafler og pitabrød, så jeg henviser til de sider.

.

pitabrød med masser af fyld

Kom gerne mange slags salat og andet fyld i pitabrødene sammen med falaflerne. Her har jeg også forsynet dem med tzatziki og drysset med jomfru i det grønne.

.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

lørdag

30

september 2017

9

KOMMENTARER

postej af rodfrugter med hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

masser af mad fra de underjordiske

Nogle af disse lækre rødder er blevet forvandlet til en nem postej, der kan spises både som middagsmad, som frokostret og som pålæg.

Rødderne stammer fra Lammefjorden – et af Danmarks bedste områder til at dyrke grøntsager. Jeg har netop haft fornøjelsen af at servere en 7-retters gourmetmiddag for avlerne i området. Denne postej var og ikke iblandt retterne. Men jeg vil gerne dele dem med dig senere. Her har jeg inden middagen lige fået kørt en trillebørfuld frem med nogle af alle de dejlige råvarer, som blev brugt til middagen.

.

en børfuld af velsmag

.

postej med gode nødder

Rodfrugter og nødder et et lækkert par. Og hasselnødderne er plukke-modne lige nu. Jeg har været så heldig at få en god portion forærende af min tidligere nabo, Marianne. Tænk at man nænner at forære de små guldklumper væk? Jeg er dybt taknemmelig. Jeg ææææælllsker nemlig friske hasselnødder, så det er langtfra dem alle, der havnede i postejen. De er nemlig ren slik at spise sådan bare som ren nydelse.

.

lad os fejre at nøddeafgiften afskaffes

Hvis du ikke er så heldig som mig at få nødderne foræret eller selv at kunne plukke dem, kan du sagtens bruge købte, tørrede hasselnødder – eller for den sags skyld mandler, cashwenødder, græskarkerner etc. – i postejen. Og så kan vi samtidig fejre, at nøddeafgiften falder bort. Det var da vist også den mest fjollede og ubegrundede af alle afgifter. Nødder er nemlig supersunde. Der burde faktisk være offentligt tilskud! Skatten kunne passende lægges på kød i stedet for.

Det store indhold af fytokemikalier i nødder er guf for hjernen, og nødderne indeholder også masser af antioxidanter, de er fiberrige og gode leverandører af især B- og E-vitaminer, men også A- og C-vitaminer samt kalk, magnesium og andre mineraler.

.

gem lidt til madpakken

Postejen er fin som pålæg – måske med syltede rødbeder eller agurker.

.

postej som middagsret

Hvis du spiser postejen som varm frokost- eller middagsret så giv fx en proteinrig salat til. Det kan være kikærtesalat med broccoli og blåbær eller en linsesalat med ærter og myntedressing. Begge salater indeholder masser af friske spirer. Lette små, lette “væsener”, der tyngdemæssigt ligger på den modsatte skala af de bastante rodfrugter.

Hvis du selv har lyst til at dyrke spirer, kan jeg anbefale firmaet Friske spirer, som sælger fine økologiske spirefrø. Og så har den innovative ejer, Miriam Sommer, for nylig produceret en både smuk og funktionel spirebeholder.

 .

rodfrugtpostej med hasselnødder

(4 personer)

100 g røde linser

600 g rodfrugter (rødbede, selleri, pastinak, gulerod, kartoffel etc.)

4 fed hvidløg

2 forårsløg eller 1 tynd porre

100 g hasselnødder

1 økologisk citron

4 spsk fintsnittet salvie

50 g havregryn

olivenolie

tamari

evt. boghvedekerner

salt, friskkværnet peber

Kog linserne møre i vand, der dækker, 10-15 minutter. Hæld linserne i en si og lad dem afdryppe helt. Pres al væden ud.

Riv de valgte rodfrugter og hvidløgsfeddene. Snit løgene eller porren fint.

Hak nødderne fint.

Riv ca. 1 spsk af den gule skal på citronen.

Rør linserne sammen med rodfrugterne og tilsæt løg, nødder, citronskal, 1-2 spsk citronsaft og salvie.

Rør farsen godt sammen og tilsæt havregryn, til konsistensen bliver passende. Rør 2 spsk olie og 2 spsk tamari i.

Smag farsen godt til med tamari, salt, friskkværnet peber og citronsaft. Lad evt. farsen stå en halv times tid og vurdér konsistensen. Farsen skal være temmelig fast. Smag også til igen.

Læg farsen i en smurt postej- eller anden bageform – eller brug flere mindre forme.

Du kan evt. drysse postejen med boghvedekerner. Rør i så fald 2 spsk olie sammen med 1 spsk tamari. Drys kernerne på postejen og pensl med olie/tamari. Pres kernerne lidt ned i postejen med penslen.

Bag en stor postej i en 190 grader varm ovn 50-60 minutter. Mindre forme bages 40-50 minutter.

.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

25

september 2017

6

KOMMENTARER

polentatærte med søde tomater og grillet blomkål (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

den solgyldne majs er moden

Jeg elsker de friske, saftspændte majskolber, som er i sæson lige nu. Kolberne kræver ikke megen tilberedning. Efter et par minutter i kogende vand er de parat til at blive nydt med en god jomfruolivenolie og friske krydderurter. Jeg synes, det er en af de enkleste og mest tilfredsstillende retter, der findes. Og så synes jeg, der er rigtig megen glæde ved at følge årstidens produkter, når de er i sæson. Det er lige fra de første asparges og nye kartofler i forsommeren over de friske ærter til majsene – og snart de tunge rodfrugter, der varsler vinter.

Majskernerne kan også skæres af kolberne og nydes rå i en salat.

.

når majs bliver til polentamel

Men mon ikke de fleste af os mest nyder majs i form af majsmel? Her er dén majsmel, der hedder polenta, blevet til bund i en tærte med blomkål og tomater.

I Europa er det især norditalienerne, der spiser meget polenta. Her er majs og ris lige så vigtige som pastaretterne er længere sydpå. Man siger også, at polenta er Poslettens svar på kartofler.

Og ligesom med kartoflen kan vi takke Columbus for både majs, tomater, auberginer etc. Før Sydamerika blev opdaget, kendte vi ikke disse nu uundværlige produkter.

Da sæsonen for friske majs er kort, er her idé til en tærte med polenta, som kan nydes året rundt. Jeg har dækket tærten med tynde skiver af grillet blomkål og masser af de små, søde kulørte tomater, som også topper lige nu.

.

små søde tomater

De små søde tomater, sherrytomater eller blommetomater, smager dejligt på den grillede polentabund. Sammen med den bagte blomkål og sovsen af yoghurt/tahin giver de fin smag til den lidt neutrale tærtebund.

.

friske krydderurter er prikken over i’et

Drys gerne med masser af krydderurter. Jeg har valgt purløg, mynte, timian, portulak, salvie og tallerkensmækker. Men du kan bruge dine egne yndlinge, få eller mange.

.

polentatærte med grillet blomkål, kulørte tomater og tahinsovs 

(4 personer)

tærtebund:

6 dl grøntsagsbouillon

175 g majsgryn (polenta)

2 spsk gærflager (kan udelades)

olivenolie

salt, friskkværnet peber

fyld:

1 lille blomkålshoved

250 g små kulørte tomater

4 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

agavesirup

masser af krydderurter

yoghurt/tahinsovs:

2 dl sojayoghurt naturel eller anden yoghurt

2 spsk tahin (sesampasta)

2-3 spsk citronsaft

1-2 spsk tamari

.

Bring bouillonen i kog og drys majsgrynene i under piskning. Lad grynene koge for svag varme 6-8 minutter, mens du pisker i grøden det meste af tiden.

Tilsæt olie, salt og peber og evt. gærflager. Smag polentaen godt til og bred den ud på bagepapir på en bageplade. Form en kant på tærten hele vejen rundt. Du kan også lægge polentaen i et stort tærtefad eller anden ovnfast form.

Skær blomkålen i skiver og lad dem hænge sammen så godt som muligt. Læg skiverne på en bageplade og pensl dem med olivenolie. Drys med lidt salt og peber.

Sæt pladen under grillen og grill til blomkålen er gylden. Hold blomkålen varm.

Sæt derefter tærtebunden under grillen, til den er let gylden.

Skær tomaterne i kvarte.

Rør olien med eddike. Pres hvidløget og hak chilien fint. Brug så meget chili, som du har lyst til. Rør begge dele i marinaden og smag til med salt, peber og sirup. Vend tomaterne i marinaden.

Rør yoghurten med tahin og smag godt til med citronsaft, tamari og peber. Måske skal der også lidt salt til.

Læg blomkålsskiverne på tærtebunden og fordel tomaterne øverst. Drys med så mange krydderurter, du har, og dryp med lidt sovs.

Servér resten af sovsen til separat.

.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 2 af 34712345...102030...Sidste »