kirstenskaarup.dk

mandag

27

juli 2015

2

KOMMENTARER

albansk bønneret (pasul)

Skrevet af , Posted in rejser, tilbehør

 

 bønner når de er bedst

albanske-hvide-bønner.1
Her er en helt klassisk albansk ret. Det er simpel bondemad, når den er bedst. Ofte er helt enkle retter de mest velsmagende. Det er denne bønneret bevis på.

Afhængig af om du purerer bønnerne helt, eller om du purerer dem lidt eller meget, kan retten spises som hhv. suppe, dip og tilbehør til en grøntsagsret.

I Albanien ville man lade bønnerne stå over sagte komfurild og simre i timevis. Jeg har så at sige ”kogt” tiden ned til ca. 1/2 time.

Denne portion har jeg beregnet som en stor portion dip. Portionen vil også passe som suppe. Så skal du blot tilsætte mere bouillon.

Hvis du vil bruge retten som en slags hovedret sammen med bagte grøntsager, en postej, en tærte etc., så lav dobbelt portion.

Du kan også servere en fyldig salat til, fx med quinoa, se nedenfor.

Læs mere om Albanien her.

 

albanske-hvide-bønner

albanske bønner (pasul)

150 g hvide limabønner (evt. 1 dåse, drænet vægt 240 g)

150 g løg

2 fed hvidløg

evt. frisk eller tørret chili

1/2 dl olivenolie

2 dl hakkede tomater eller tomatpuré

1-2 dl grøntsagsbouillon

1 bdt persille

1 bdt mynte

citronsaft

 

Sæt bønnerne i blød 6-8 timer. Kog dem i nyt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg. Hak også frisk chili efter smag, hvis du bruger chili. Svits de tre ting i olien 5-6 minutter.

Tilsæt tomater, kogte bønner og 1 dl bouillon.

Læg låg på gryden og lad retten simre en halv times tid. Tilsæt evt. mere bouillon.

Purér bønnerne delvis, sådan at der stadig er hele bønner tilbage.

Hak persille og mynte og rør det i bønnerne. Smag til med salt, peber, citronsaft og evt. chili.

Servér bønneretten med lidt hakkede urter på toppen og en ekstra skefuld olivenolie.

Spis fx dippet til det makedonske festbrød, pogacha.

 

albanske-bønner.2

 

pogacha – makedonsk festbrød

makedonsk-festbrød

 

quinoasalat med broccoli og gulerødder

quinoasalat-m-gulerod-og-broc-1

 

 

Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

2 Kommentarer

  1. Susanne Haugen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *