kirstenskaarup.dk

tirsdag

29

september 2015

8

KOMMENTARER

æltefrit foccaciabrød med tomat og rosmarin

Skrevet af , Posted in brød

 

lækkert italiensk brød uden stort besvær

foccacia-m-tomat.3

Det klassiske italienske brød foccacia kan bages med mange ting på toppen. Det kan være oliven og timian eller blot den helt enkle klassiker med rosmarin og salt.

Jeg har valgt små søde tomater, rosmarin og salt. Brødet er bagt i en lav, aflang Le Creusetgryde med låg, men andre kraftige forme kan bruges, blot de kan dækkes med et låg eller folie. Det skal dog være en emaljeret gryde eller stegeso. Du kan også bruge et ovnfast glasfad med låg. Min foccacia er temmelig høj, men hvis du breder dejen ud i en større form, får du et lavere brød.

Brødet er et såkaldt grydebrød. Teknikken til brødet er den æltefrie, så det tager ikke mange minutter at røre dejen sammen. Så skal du bare have tålmodighed til, at den hæver til næste dag. Du kan læse mere om det æltefri grydebrød her.

foccacia-m-tomat

foccacia med små tomater og rosmarin

1/2 tsk gær

4 dl koldt vand

2 tsk salt

1 tsk råsukker

100 g grahamsmel

ca. 1/2 kg hvedemel

8-10 små tomater på stilk

2-3 stilke rosmarin

olivenolie

maldonsalt

 

foccacia-m-tomat.1

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.

Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.

Dæk skålen med et bageklæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.

Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.

Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.

Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.

Tænd ovnen på 250 grader og sæt formen eller gryden ind i ovnen.

Tag den varme gryde og låget ud af ovnen og bred den efterhævede dej ud i formen, når temperaturen er nået. BRUG HANDSKER – formen er gloende varm.

Pres tomater og rosmarin lidt ned i dejen. Drys med saltflager.

Læg låg på eller bind stanniol omkring formen.

Bag brødet 20 minutter ved 250 grader. Fjern låg eller stanniol og skru ned til 200 grader.

Bag brødet til det er gyldent, ca. 20 minutter.

 

foccacia-m-tomat.2

 

Print Friendly, PDF & Email
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

8 Kommentarer

  1. Mia
  2. Aino
      • Aino
  3. Berit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *