kirstenskaarup.dk

Søge resultater for: suppe

fredag

24

november 2017

4

KOMMENTARER

gevaldig god græskarsuppe fra Silkevejen

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

  1. .

eksotisk suppe som hovedret

Med faldende temperaturer, rusk og regn er det blevet tid til at nyde lækre, duftende, dampende supper. Her er forslag til en suppe, der kan spises som hovedret, gerne med et godt stykke brød til.

Suppens hovedingrediens er græskar – og selvfølgelig valnødder, som er et meget vigtigt næringsmiddel i Centralasien. Og man kan godt sige, at begge dele stiger én lige til hovedet: græskarret styrker synet, og valnødderne giver masser af energi til hjernecellerne.

.

Silkevejen åbner for store smagsoplevelser

Silkevejen starter i Venedig og ender i Kina. Det er en enorm rejse, og der er utallige madtraditioner – og supper på vejen. Jeg har selv rejst på det meste af strækningen – ganske vist i mindre bidder. Jeg er dybt fascineret af den gamle kultur og den smukke arkitektur – og så maden selvfølgelig.

Denne suppe er klassisk i Centralsisen, i lande som Uzbekistan og Kirgisistan – lige bortset fra, at jeg selv har optimeret den lidt, og uden at prale tør jeg godt sige, at den smager rigtig, rigtig godt.

.

i græskar får du rigtig mange næringsstoffer i forhold til kalorier

Græskar indeholder kun 24 kalorier pr. 100 g og har et lavt indhold af kulhydrater. Til gengæld er de proppet med betacaroten (A-vitamin) som er en stærk antioxidant. Det er især forebyggende for aldersrelaterede synsproblemer. Desuden er der B-, C- og E-vitaminer i den store frugt.

Kalk og magnesium er gode for knoglerne, og stoffet beta-sitosterol virker regulerende for kolesterolbalancen.

Jeg har flere gode opskrifter med græskar liggende i kø til bloggen. Så glæd dig!

.

Jeg har tilføjet æbler og kokosmælk til suppen. De hører egentlig ikke til i denne suppe, men bruges meget i området i andre supper, og jeg synes, de er en gevinst her.

Hvis du serverer brød til suppen, kan den nydes som hovedret.

.

græskarsuppe fra Silkevejen

(4 personer – hovedret)

50 g valnødder

1 spsk spidskommenfrø

150 g løg

4 fed hvidløg

1 chili (styrke efter smag)

2 spsk kokos- eller olivenolie

200 g delikatesselinser (eller brune eller grønne linser)

8 dl grøntsagsbouillon

2-3 spsk reven ingefær

3/4 kg hokkaido græskar (eller andet græskar)

2 dl kokosmælk (eller havre- eller sojamælk/fløde)

2 dl appelsinsaft

2-3 spsk citronsaft

2 spsk snittet salvie

3-4 spsk fuldkornsrismel

salt, rørsukker

2 små æbler, fx pigeoner

1 bdt persille

.

Hak valnødderne groft og rist dem i en tør gryde sammen med spidskommenfrøene. Rist til nødderne er let gyldne og frøene begynder at dufte. Sæt dem til side.

Hak løg og hvidløg. Hak den ønskede mængde chili. Det er vigtigt hverken at bruge for lidt eller for meget.

Varm olien op i gryden og svits de tre ting, til løgene er let gyldne.

Tilsæt linser og bouillon og lad suppen koge under låg 15 minutter. Tilsæt ingefæren.

Skær græskarret i terninger (fjern kernerne men behold skrællen på) og kom dem i gryden.

Læg låg på og kog suppen yderligere 10 minutter.

Tilsæt kokosmælk, appelsin- og citronsaft og salvie. Bring suppen i kog.

Rør rismelet ud i lidt væde og jævn suppen med det.

Smag godt til med salt, sukker og citrusssaft. Evt. også mere chili og ingefær. Suppen skal balancere smukt mellem stærkt og sødligt.

Skær æblerne i tynde både. Hak persillen.

Servér suppen portionvis og læg æblestykkerne på. Drys med de ristede nødder og frø samt hakket persille.

.

.

spis iransk brød til

Hvis du vil blive på Silkevejen rent madmæssigt, vil det passe fint med iranske brød til suppen. Se opskriften her.

Du kan også vælge iranske fladbrød. De er lidt hurtigere at tilberede. De skal blot steges på en pande.

 

 

Share

mandag

7

august 2017

4

KOMMENTARER

Draculas livret – blodrød suppe

Skrevet af , Posted in desserter

.

undervejs i Trannsylvanien

Nu blev det tid at opsøge selve Grev Dracula på hans egen borg, Branborgen, i den lille by Bran i Trannsylvanien i Rumænien.

På vejen hertil har jeg udsigt til de sydlige Karpatere i det fjerne. Hernede i lavlandet er det frodigt landbrugsland. Der dyrkes korn, men især kigger jeg ud over uendelige marker med majs. Monotonien brydes af og til af millioner af nikkende solsikker, der artigt vender ansigtet mod solen og over store strækninger dækker andre marker med deres gyldne tæppe.

Det er tydeligt, at landbruget nyder godt af medlemsskabet af EU. Men jeg har mere end én gang mødt bønder, der arbejdede med hest og vogn. Så ting tager tid … Men jeg glæder mig inderligt over, at vi i Danmark er med til at hjælpe et fattigt land som Rumænien godt på vej mod en bedre levestandard.

.

.

Draculas borg

Fremme i Bran knejser borgen højt i landskabet på toppen af et kalkstensbjerg. Man fornemmer allerede flagermusenes basken og ulvenes tuden under opstigningen. Er greven mon hjemme i dag?

.

mange trapper og tykke mure må forceres

Efter en stejl opstigning kan jeg betræde den imponerende bygning, som stammer fra slutningen af 1300-tallet. Borgen tjente dengang som beskyttelse af de omkringliggende handelsruter, greven opkrævede told, og borgen var i det hele taget et værn mod den sydlige grænse. Om familien Dracula nogensinde har boet på slottet er tvivlsomt, men myten er jo gruopvækkende god!

.

turisterne strømmer til

Ærgerligt nok er der ikke meget hold i myten om Dracula. Det eneste man med sikkerhed ved er, at der findes en historisk grev Vlad III, som var en ualmindelig barsk herre. Hans yndlingsbeskæftigelse var at spidde sine fjender på en pæl. Og når han er blevet til vore dages berømte Dracula, er det formentlig fordi hans far, Vlad II, blev optaget i drageordnen og fik tilnavnet Dracul, som betyder drage eller djævel.

Så når en mand bærer navnet djævel og spidder uvennerne på en pæl, var det måske nærliggende for ireren Bram Stoker i 1897 og gøre denne bestialske herre til hovedperson i sin senere verdensberømte roman, “Dracula”, og dermed gjorde Dracula-myten udødelig. Men det er og bliver spin og kitch! Og turisterne elsker det. Tusindvis og atter tusindvis besøger hvert år borgen her tæt ved de store mørke skove med de hylende ulve.

.

.

hvad byder man en vampyr?

Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg ville servere for en vampyr, hvis han pludselig en dag uanmeldt kiggede forbi. Inspirationen fik jeg fra denne skønne roma-kvinde, som jeg mødte ved vejsiden på vej til Draculas borg i Bran.

Det boomer med al slags frugt i Rumænien lige nu. Med en temperatur på 43 grader modnes alt i rekordfart. Her sælger kvinden friskplukkede hindbær og brombær til de vejfarende. Da jeg så hendes brombær, var jeg klar over, at en “blod”dryppende suppe af brombær lige måtte være sagen at servere for Dracula. Jeg er dog sikker på, at du og dine mere fredelige omgangskreds også vil sætte pris på den!

Opskriften nedenfor er fra min seneste bog “Supper & Co”., der indeholder opskrifter både på kolde sommersupper og varme vintersupper plus morgenmads-supper og dessert-supper som denne her.

.

brombærsuppe med fileter af mango

Brombærkrattene bugner af bær i august – også i Danmark. I denne suppe indgår de sorte bær i en smagsmæssigt skøn alliance med den søde mango. De to ting klæder hinanden både smags- og udseendemæssigt.

Bærrene indeholder mange C-vitaminer, E-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt mineraler og fibre. Faktisk er brombær et af de sundeste bær, vi har. Specielt er de såkaldte anthocyaniner, som er det stof, der giver bærrene deres blå/sorte farve, af stor betydning, Stoffet har en stærk antioxidant og antiinflammatorisk virkning. Et andet plantestof i brombær er ellaginsyre, der i laboratorieforsøg har vist sig at hæmme væksten af kræftceller.

 

kold brombærsuppe med mango eller fersken

(4 personer)

350 g brombær

4 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

ca. 1 dl vand

5-6 kardemommekapsler eller ½-1 tsk stødt kardemomme

1-2 spsk citronsaft

evt. rørsukker

½ mango (kan erstattes af ferskner eller abrikoser)

rød skovsyre til pynt eller en anden krydderurt som fx mynte eller hellig basilikum

.

Tag nogle brombær fra til pynt og blend resten sammen med yoghurten. Tilsæt vand efter behov.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og knus dem i en morter. Rør dem i suppen. Smag til med citronsaft og evt. rørsukker.

Sæt suppen i køleskabet, indtil den skal serveres.

Servér suppen portionsvis. Skær tynde filetér af mangofrugten og læg dem i suppen. Pynt med de resterende brombær og drys med lidt skovsyre, mynte eller anden krydderurt.

En skefuld is vil bestemt ikke gøre suppen ringere. Se evt. kokosisen her. Lav i givet fald gerne isen kun med vanilje som tilsætning.

.

 .

good bye – og bon appetit siger roma-kvinden

 

 

Share

onsdag

26

juli 2017

20

KOMMENTARER

rå tomatsuppe med gourmetkvaliteter

Skrevet af , Posted in supper

.

sommerens skønneste og nemmeste “suppe”

Her er en slags “suppe” med næsten kun én enkelt ingrediens. Nemmere bliver det ikke. Jeg får nemlig tit at vide, at jeg bruger alt for mange ingredienser i mine opskrifter.

Det gør jeg selvfølgelig for at opnå en så sublim smagsoplevelse som muligt – og i mange tilfælde også for at tilgodese alle de næringsstoffer, vi har brug for i det enkelte måltid. Og jeg vil gerne understrege, at lækker og velsmagende mad ofte er baseret på krydderier og krydderurter. Det er nemlig nødvendigt, hvis vi skal føle os både glade, mætte og tilfredse, at maden indeholder mange smagsnuancer. Det er faktisk en af forudsætningerne for ikke at overspise.

.

ingen regel uden undtagelse

Men her er så undtagelsen fra reglen: en rå suppe, kun med tomater. Der skal hverken koges, steges eller bages. Blot hakkes – og derefter nydes, langsomt! Jeg vil næsten vædde på, at du ikke vidste, at tomater kan indeholde så mange elegante smagsnuancer.

Det er, som om selve solens livgivende energi bliver trukket ud af tomaterne. Men hvis du er en af dem, der sluger maden uden at smage og nyde, går du glip af oplevelsen!

.

brug tomater i flere farver

For at få nok væde – det er her smagsoplevelsen venter – skal du bruge et par store solmodne tomater, men vælg ellers hovedsagelig små søde tomater i forskellige farver. Så glæder du også øjet.

.

en sublim smag

Jeg har tit sammenlignet madlavning med alkymi, og i denne “suppe” sker der virkelig noget “hokus-pokus”. Væden, der drypper fra tomaterne, har en helt vidunderlig smag, der ikke opleves i den hele tomat, og som løfter denne lille servering op til gastronomiske højder. Det lyder mærkeligt, men prøv selv.

.

rå tomat”suppe”

(4 personer)

1-2 store solmodne, kødfulde tomater

400 g små gule, orange og røde sherrytomater

2-3 spsk olivenolie

evt. agavesirup eller rørsukker

salt, friskkværnet peber

krydderurter, fx timian og/eller estragon

.

Skær alle tomaterne i bittesmå stykker og læg dem i en sigte. Drys med lidt salt og lad tomaterne afdryppe mindst 8 timer.

Pres lidt mere væde ud af tomaterne og smag væden til med salt og peber. Rør olien i. Smag også de hakkede tomater til med lidt salt og peber, evt. også en lille smule agavesirup eller andet sødestof.

Fordel væden i fire glas eller tallerkner og læg de hakkede tomater over.

Servér “suppen” ved stuetemperatur og pynt med de valgte krydderurter. Både frisk timian og estragon passer fint til tomaterne.

.

tip

I juli og august boomer tomaterne. Så er det et godt tidspunkt at lave langtidsbagte tomater. Det er små himmerigsfulde smagsoplevelser.

Når du forbereder tomaterne til tørring, får du en del kerner og væde til overs. Det er synd at smide den ud, og den er fin at bruge i denne “suppe”. Der er mange kerner i væden, og du kan evt. si væden gennem et klæde.

 

Share
Side 1 af 11512345...102030...Sidste »