kirstenskaarup.dk

Søge resultater for: søde kartofler

fredag

24

februar 2017

0

KOMMENTARER

bagte søde kartofler med linsefyld og bananløg

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en heldig kartoffel, der slet ikke er en kartoffel

Selv om den søde kartoffel slet ikke er nogen kartoffel, er den alligevel heldig, når den bliver forsynet med et krydret linsefyld.

Bagte søde kartofler med fyld er en mættende og forholdsvis hurtig hverdagsret. Jeg har valgt linser og majs til fyldet, men du kan bruge mange andre ting: fx moset avocado med terninger af tomat – eller tomatsovs med bønner og hakkede oliven. Kartoflerne kan også fyldes med svitsede svampe i en tyk cremesovs … eller hvad du kan finde på. Kartoflernes milde smag betyder, at de kan spises sammen med rigtig mange forskellige smagsnuancer. Glem heller ikke chili!

Som supplement har jeg bagt nogle bananløg, men du kan også vælge almindelige løg og skære dem igennem på tværs. Eller du kan helt udelade løgene. De bagte hvidløg er der som reglel rift om, så dem anbefaler jeg at tage med.

Søde kartofler har som sagt ikke noget at gøre med den almindelige kartoffel, bortset fra at de begge er kommet til os fra Sydamerika. Mens den almindelige kartoffel hører til natskyggefamilien, hører den søde kartoffel til snerlefamilien.

Søde kartofler kan spises på utallige måder. De kan bages og serveres med fyld som her. De kan laves til mos (tænk bare på amerikanernes thanksgiving som ville være helt utænkelig uden mos af søde kartofler), de kan bruges i en suppe, de kan steges, de kan fritteres (som afveksling for pommes frites), de kan grilles etc.

Og så er søde kartofler rasende sunde. Se om næringsindhold her.

 .

bagte søde kartofler med linsefyld og bananløg

100 g linser, grønne, brune eller sorte

1/2 kg søde kartofler

300 g bananløg

olie til pensling

2 hele hvidløg + 4 fed

2 spsk kokos- eller anden olie

1-2 spsk reven ingefær

1 chili eller efter smag

1 spsk spidskommenfrø

1 glas (evt. dåse) flåede tomater

100 g løse majs

citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

krydderurt eller små grønne blade til drys ( jeg har brugt vårsalat)

.

 

Skyl linserne grundigt og kog dem i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skrub kartoflerne helt rene og fjern evt. mørke pletter. Sæt dem på en bageplade sammen med bananløgene (bevar skallerne på). Pensl grøntsagerne med olie og sæt pladen i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Skær de to hele hvidløg over på tværs og pensl dem med olie. Sæt dem på pladen og bag kartofler og løg helt møre, endnu ca. 20 minutter.

Lav fyldet imens: hak de fire fed hvidløg og svits dem i 2 spsk olie. Tilsæt ingefær, hakket chili og spidskommnen. Svits et par minutter og hæld tomaterne med væde i gryden. Lad sovsen simre 8-10 minutter under låg.

Smag til med ingefær, citronsaft, salt, peber og et lille drys sukker.

Tilsæt linser og majskorn og varm det hele igennem.

Skær et snit på langs af de bagte kartofler og klem dem lidt åbne. Læg et par spsk fyld i hver kartoffel og servér resten af fyldet til separat.

.

Arrangér kartoflerne på et fad sammen med de bagte løg og hvidløg og drys med din foretrukne krydderurt eller andre små grønne blade.

Hvis du er meget sulten, kan du servere kogte, brune ris til.

.

 

Share

mandag

11

januar 2016

14

KOMMENTARER

alliancefad med søde kartofler, spinat og ricotta

Skrevet af , Posted in hovedretter

17. januar 2016

.

en søndagstærte

løgtærte

Kan jeg friste med en søndags-tærte med  løg på en bund af gorgonzolacreme? Du finder opskriften her.

En evt. rest er fin til madpakken.

 

 


 

 

16. januar 2016

.

smagsprøver i SuperBrugsen

kirsten-SuperBrugsen

Foto: Dennis Baggers Laursen

I går havde jeg som annonceret fornøjelsen af at møde kunderne i SuperBrugsen i Brøndby for at præsentere min nye bog, “Powerfood revolutionen”. Det er altid interessant at snakke med dem, der er interesseret i mad og/eller gerne vil leve sundere.

Generelt var folk meget begejstrede for mine smagsprøver – “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej” og “Grønkålssuppe med æbler og edamamebønner” (opskriften findes kun i “Powerfood revolutionen”).

Jeg var især glad for, at børnene tog for sig af retterne. Her var ingen spor af kræsenhed. De ville gerne have forældrene til at bytte den fede og usunde leverpostej ud med leve-postejen. Måske er der håb i de nye generationer?

En ældre overvægtig herre mente i al fald, at man skulle spise kød. For det havde man gjort siden stenalderen!

.


.

15. januar 2016

.

kig forbi SuperBrugsen

2683_Powerfood_Cover_LoRes

Hvis du befinder sig syd for København i dag, den 15. januar, så kig ind hos SuperBrugsen, Søndre Ringvej 45 A i Brøndby.

Her er jeg fra kl. 15 parat med smagsprøver fra min nye bog, “Powerfood revolutionen” og en snak om alle de ekstraordinært sunde produkter, som bogen handler om.

Du kan læse mere om bogen her.

 


 

13. januar 2016

 .

klassisk kål

kåldolmere

Det er længe siden, jeg har haft kåldolmere på programmet, så her kommer forslag til en rigtig vinterret, som jeg har hevet frem af arkivet.

Husk i øvrigt, hvis du mangler inspiration til middagen, frokosten eller madpakken, at kigge i mit arkiv. Der ligger omkring 1.000 opskrifter. Ved at gå ind under “Søg efter opskrift” i højre spalte her på siden, kan du finde masser af ideer. Skriv fx “Kartoffelfrikadeller”, “Grillede porrer”, “Jordskokkesuppe”, “Hummus” etc., så kommer samtlige opskrifter frem, der er på det pågældende søgeord.

Men i dag foreslår jeg en gang klassiske kåldolmere med sur/sødt fyld. Det er en skøn og velsmagende ret. Her serveres dolmerne med en sennepssovs. Og du kan yderligere servere ovnbagte rodfrugter til. Jeg garanterer: alle bliver glade!

 


 

12. januar 2016

.

dagens gode nyhed

10354584_10153395360736325_345081779758911166_n

I går kunne man i Børsen læse det gode budskab, at skuespilleren Ulrich Thomsen er blevet veganer.

Flere og flere vælger heldigvis den vej – ikke mindst mange unge. Aldrig har jorden haft mere brug for dét holdningsskifte. Hver eneste af os, der vælger at sige nej til animalske produkter, har betydning for vores forpinte jord.

 

 


 

 

11. januar 2016

.

lag-på-lag med søde kartofler
alliancefad-m-søde-kartofler

Her er en ret med masser af de vitaminer og mineraler, vi kan komme i underskud med her midt på vinteren.

Jeg kalder retten for alliancefad, men man kunne også kalde den grøntsagslasagne. I al fald er det en lag-på-lag ret, der tilsammen danner en alliance af sundhed og velsmag.

 

næringsindhold i søde kartofler

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men søde kartofler er fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager, der ikke blot er mad men også medicin, som jeg skriver om i min nye bog “Powerfood revolutionen”.

De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

.

søde-kartofler-m-papir

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved maveproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatin, som binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den almindelige kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark.

Søde kartofler både smager og opbygger. Får du smag for flere søde kartofler så prøv også fyldte søde kartofler.

 

alliancefad-m-søde-kartofler.1

alliancefad med søde kartofler, spinat og ricotta

1 spsk spidskommenfrø

200 g løg

4 fed hvidløg

chili efter smag

2 tsk kanel

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

2 tsk tørret timian

400 g frossen spinat eller 800 g frisk (kan erstattes af grønkål)

2 spsk citronsaft

600 g søde kartofler

250 g ricottaost eller tilsvarende blød vegansk ost

1 dl mandelmælk, sojamælk eller -fløde

olivenolie

4 spsk sesamfrø

4 spsk græskarkerner

 

alliancefad-m-søde-kartofler.3

Rist spidskommenfrøene på en tør pande, til de dufter.

Hak løg, hvidløg og chili.

Kom olien på panden og tilsæt løg, chili og kanel. Svits et par minutter.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem sammen med timian og et drys salt. Svits løg og svampe endnu 3-4 minutter.

Tilsæt spinaten. Lad frossen spinat tø op. Frisk spinat skal blot falde sammen.

Tilsæt citronsaften og smag til med salt, peber (evt. chili) og citronsaft.

Høvl de søde kartofler til meget tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.

Rør osten blød med den valgte plantemælk og smag til med salt og peber.

 

alliancefad-m-søde-kartofler.5

alliancefad-m-søde-kartofler.4

Smør et lavt ovnfast fad med olie og læg først et lag søde kartofler. Læg et lag løg/svampe/spinatblanding og fordel lidt ost ovenpå.

Fortsæt på denne måde, til alle ingredienserne er brugt op.

Pensl det øverste lag med olivenolie og sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Tag fadet ud af ovnen og pensl overfladen med olie igen. Drys med sesamfrø og græskarkerner og bag retten færdig, endnu ca. 15 minutter.

 

alliancefad-m-søde-kartofler.2

Servér gerne en salat til alliancefadet, fx  en med broccoli og blomkål.

 

broccoli-blomkålssalat med nicoisedressing

broccoli-blomkc3a5lssalat

 

Share

lørdag

2

maj 2015

4

KOMMENTARER

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

forårsfesten starter!

asparges på bræt

nu er de her – de dejlige stilke

Endelig, endelig blev det så meget forår, at aspargesene dukkede op af den sorte jord. Det er foreløbig tyske, der er i butikkerne, men de økologiske er fine.

Asparges er sunde, vanddrivende og udrensende for kroppen. De indeholder B- og C-vitaminer samt kalk, fosfor og magnesium.

Asparges har mange af de eftertragtede kostfibre, som danserne får alt for få af. Kostfibrene er med til at fremme madens vej gennem tarmsystemet, og dermed føres også skadelige stoffer hurtigere gennem systemet uden at blive optaget i kroppen.

Den store aspargesfest er startet. Jeg er i fuld gang med at udvikle nye opskrifter. Men start foreløbig med en tærte med grønne og hvide asparges. Se opskriften her.

 

aspargestærte

aspargestærte 4

 

 


.

når kartofler er søde …

søde-kartofler-m-satay

… og supersunde 

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men søde kartofler er fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager der ikke blot er mad men også medicin. De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder  desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved fordøjelsesproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatiner, der binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den almindelige kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark.

Lige nu ser jeg mange søde kartofler i butikkerne. Nyd dem i mængde. De både smager og opbygger. Får du smag for flere søde kartofler så prøv også fyldte søde kartofler.

 

søde-kartofler-bagte.3

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

200 g kikærter (evt. 2 dåser)

400 g søde kartofler

700 g selleri

citronsaft

olivenolie

tamari

1 bdt persille

l bdt dild

sataysovs:

1 1/2 dl jordnøddesmør

2 fed hvidløg

2 spsk reven ingefær

chili efter smag, evt. tørret

1/2 dl kokosmælk eller sojafløde

1 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

 

søde-kartofler-m-papir søde-kartofler-satay.1

Sæt kikærterne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne.

Skær de søde kartofler i skiver på langs med en tykkelse på et par mm. Brug et mandolinjern.

Skær sellerien i skiver på knap 1 cm. Skræl skiverne og pensl dem med citronsaft.

Læg søde kartofler og selleriskiver på bagepapir på bageplader. Pensl med olie og drys med lidt salt.

Sæt pladerne i en 200 grader varm ovn og bag grøntsagerne gyldne. Vend dem og lad dem blive gyldne på den anden side.

De søde kartofler skal blive sprøde. Sellerierne bliver bløde.

Vend kikærterne i et par spsk tamari og et par spsk olie. Læg dem i et ovnfast fad og sæt det i ovnen de sidste ca. 10 minutter af grøntsagernes bagetid.

Lav jordnøddesovsen, mens grøntsagerne er i ovnen: rør jordnøddesmørret med presset hvidløg, reven ingefær og chili efter smag.

Tilsæt kokosmælk eller fløde samt citronsaft. Rør evt. også lidt vand i. Smag til med tamari, ingefær og citronsaft.

Læg de bagte grøntsager lagvis over kikærterne og drys med persille og dild. Servér sovsen til separat. Giv evt. også letdampet broccoli og brød til.

 

søde-kartofler-bagte.4

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på share/save nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

 

Share
Side 1 af 2212345...1020...Sidste »