kirstenskaarup.dk

Daglig Arkiv: oktober 8, 2018

mandag

8

oktober 2018

6

KOMMENTARER

London calling – rejsebrev fra England

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

.

sensommersol i Brighton – på gastronomisk turné i England

I dag kommer der et lille mad-brev fra England. Der er ingen færdige opskrifter men mange ideer til mad, du kan efterligne – og i tilfælde, hvor der allerede ligger opskrifter på bloggen, som ligner den mad, jeg beskriver, henviser jeg til dem.

Da jeg sammen med et par madnørd-venner var i England i sidste uge for at tage temperaturen på briternes grønne sindelag, startede vi i Brighton. Her er det den ikoniske Brighton Royal Pier, der tager imod med en strålende sensommersol, der fik temperaturen op over 25 grader. Det gav masser af liv ved stranden, selv om badesæsonen var overstået.

.

en fordom bliver aflivet

Jeg er draget til England sammen med min ven grøntsagspusheren Peter og hans kæreste Hanne. Peter er en kæmpe madnørd ligesom mig, så vi tog af sted for at spise os gennem den lækreste plantebaserede mad, vi kunne finde på den britiske ø.

Peter er flere gange rejst ned til Brighton på Englands sydkyst for at nyde maden på den vegetariske restaurant terre a terre. Den har jeg derfor i årevis hørt meget om, så selvfølgelig skulle vores kulinariske pilgrimsrejse starte på terre a terre. Restauranten kalder sig selv gastronomisk globetrotter med smagen som fundament for deres righoldige antal af retter, som alle har morsomme og originale navne. Restauranten har glædet de grøntsagsglade i 24 år, og alle borde er stadig besat af begejstrede spisere.

Jeg fik en forret med to lækre dip (citron-skordalia  og brændt baba ganoush) med lavashbrød, som var tyndere end mine, som er bagt med gær.

Til hovedret valgte jeg kinesiske dampede ris”kager” med fyld af tofu og grøntsager. Da jeg for mange år siden rejste med min rygsæk i Kina – længe før der kom individuelle turister til landet – blev jeg vaccineret mod de klistrede melboller, som var noget af det eneste, jeg kunne spise som vegetar. Så nu ville jeg gerne udfordre mig selv. Og på terre a terre viste bollerne sig heldigvis at være lette, luftfyldte og lækre, se fotoene ovenfor samt nedenfor tv.

Menukortet byder på masser af spændende retter fra alle egne af kloden. Maden på terre a terre er lidt tungere og fyldigere end de lettere serveringer, som landede på vores tallerkner i dagene efter i London.

.

to retter fra terre a terre

.

det syder og bobler også udendørs

Om det var vores veludviklede sans for at havne i noget spiseligt eller ej, ved jeg ikke, men i Brighton fandt vi pludselig os selv midt i et udendørs madmarked med små boder, hvor etniske “kokke” fra Indien, Sydamerika, Mellemøsten, Madagascar m.fl. serverede street food med den helt originale krydring og en smag som var ægte autentisk.

Serveringen i skålen tv. er dog en Brighton-koks tolkning af den engelske nationalret “fish & chips”. Den plantebaserede udgave består af en skive tofu omviklet med tang, dyppet i en tynd dej og friturestegt. Dertil fritter, ketchup, wasabimayo og et syrligt agurkedip. Det var et godt kreativt bud på den gamle engelske traver.

.

London calling

Brighton er dejlig med frisk havluft, men jeg må videre til London. Arbejdet kalder!

Hvis der er tre ting, der er forbundet med London, er det røde postkasser, røde telefonbokse og sorte taxier, der er så store som små dagligstuer.

Den lille fyr på billedet ovenfor har aldrig tidligere set et teknisk vidunder som denne fastnettelefon. Hvad foregår der?

Når jeg stiger op fra undergrunden i London, the Tube (verdens ældste, bygget i 1863 og 402 km lang) på Piccadilly Cirkus, slår mit hjerte altid et par ekstra slag af lutter glæde! Jeg havde den fantastiske chance og lykke at arbejde på et forlag i Soho lige bag Piccadilly Cirkus, da jeg var ung forlagsredaktør. Det var en helt forrygende tid, og jeg blev dybt forelsket i England og ikke mindst i Soho, denne pulserende og swingende lille del af London. I Soho ligger mange restauranter og teatre, og området er også hjemsted for firmaer i musik- sig filmindustrien. Mange af de gamle, maleriske huse rummer små specialbutikker, og stemningen er nærmest parisisk med de små udendørs cafeer strøet omkring i gaderne med rund hånd.

Da jeg arbejdede i Soho var området også kendt for sin sexindustri og damer til salg. I dag er området mere fashionabelt med mange trendy restauranter og barer, og kvaliteten og udvalget er overvældende. Hvor skal jeg dog vælge at researche? Heldigvis har grøntsagspusheren engelske venner, som sørger for, at vi kan “tanke op” i de helt rigtige “vandhuller”.

I London finder man mad fra alle verdens køkkener. Den plantebaserede mad er rigt repræsenteret mange steder, og jeg sukker ved tanken om de få restauranter i Danmark, der serverer plantemad uden at den behøver at være i følgeskab med dyr. Den fordums store kolonimagt har omfavnet alverdens køkkener, hvoraf mange fra tidernes morgen har baseret deres køkken på grøntsager.

.

8 retters tasting menu på Gauthier Soho

Vel ankommet til London må jeg til arbejdet igen! På Restaurant Gauthier Soho bænker jeg mig til en 8 retters vegansk tasting menu. Vennerne er ude andetsteds, så jeg må klare mig alene. Men det er ikke noget problem, for de venlige britter ved nabobordet begynder straks at konversere. Og så begyndte rejsen, som skulle vise sig at blive en fortryllende rundtur i alt, hvad planter kan formå.

Middagen startede med plantebaseret foie gras, som jeg tror vil gøre sig godt på de snart kommede juleborde. Så den opskrift kommer senere.

Herefter gik det slag i slag med den ene smagstætte og smukke ret efter den anden. En af retterne var en gulerodstatar. Tjeneren kom ind til bordet med en gammeldags kødhakkermaskine, så jeg kunne være helt sikker på, at gulerødderne var friskhakkede. Der ligger allerede en gulerodstatar (fra USA) på bloggen, men denne her skulle jeg selv blande af gulerødder, marineret ingefær, hakkede skalotteløg, hakket koriander samt lidt avocado- og sesamcreme. Hertil papirstyndt ristet brød.

Du kan se hele menuen her.

.

mellemøstlig kræs hos Palomar

Det er virkelig hårdt at klemme så meget mad ind (ned!) på nogle få dage, men min nysgerrighed efter nye smagsoplevelser og nye måder at tilberede på, overskygger alt andet. Så må jeg smide de ekstra kilo, når jeg kommer hjem.

Restaurant The Palomar serverer mellemøstlig mad med inspiration fra Sydspanien og Nordafrika. Det er ikke sofistikeret mad, men det er mad med meget store smagsoplevelser. Restauranten er travl og overfyldt og vidner om, at der er flere end os, der synes det her er noget helt specielt. Der er snakken og råben og skubben og begejstrede hyl, når noget helt fantastisk rammer smagsløgene.

Det fluffy brød ovenfor var en af retterne, som blev serveret med en himmelsk tomatdip og en ditto sesamdip.

Du kan se hele menukortet her. Hvis du vil besøge restauranten, så bestil endelig bord. Det er et meget populært sted!

.

borough marked

Og hvor kommer så alle lækkerierne fra? Ja, det kunne fx være det store Borough Marked tæt på London Bridge. Jeg faldt især i svime over alle de skønne kulørte tomater, som kan være svære at finde i Danmark.

Borough Marked er blevet en smule slidt, siden jeg var der sidst. Men du kan stadig få alle de fødevarer du drømmer om. Jeg var selvfølgelig især glad for at se, at en af bagerboderne solgte brød med mit initial!

Hvis du holder af at besøge markeder, hørte jeg, at det skulle være Maltby Street Marked, der hitter i øjeblikket.

.

.

jeg ønsker mig en risottopande!

På Borough Marked kan man også få stillet enhver sult. Her er street food for enhver smag. Her er det bygotto, der simrer i den store  pande sammen med efterårets vilde svampe.

.

petersham nursery – nu i Covent Garden

En af mine absolutte yndlingssteder i London er Petersham Nursery i Richmond. At kalde den en planteskole er dog en underdrivelse, for selv om der er masser af planter at lade sig friste af, er det ikke mindst livsstilsbutikken, der lokker sådan én som mig. Jeg skrev her om Petersham første gang jeg besøgte stedet.

Petersham i Richmond havde på et tidspunkt en Michelinstjerne i deres restaurant. Den er vist slukket, men man kan stadig nyde knasende frisk grøntsagsmad hos Petersham. Her spiser jeg frokost i deres restaurant i Covent Garden. Jeg har ladet mig friste af en squash-hummus med sprøde rå rodfrugter og agurk. Min gode ven og medspiser, Claus, kunne selvfølgelig ikke holde nallerne væk!

.

man bliver helt rundtosset!

Kan man nu rumme så meget guddommelig mad på så kort tid? Nej, egentlig ikke, men man kan heldigvis nyde små portioner.

Da jeg i søndags krydsede Trafalgar Square havde det japanske samfund i England indtaget pladsen med masser af musik og madboder og andre herligheder fra Japan som kimonoer og suppeskåle.

Hvis du vil have hurtig og lækker mad, så prøv japanske nudler med bønnespirer, svampe, måske tofu, og tamari. Mere er der ikke brug for, hvis du vil lave et hurtigt og let, japansk måltid.

.

sidst men ikke mindst

Alt godt får som bekendt en ende, men når finalen er som på Restaurant Scully er der ingen, der klager!

Kokken Ramael Scully har rejst over det meste af kloden, og de erfaringer har han bygget sit ubegribeligt udsøgte og lækre køkken på. Schully har også arbejdet hos den, ikke mindst i Danmark, meget populære Ottolenghi.

Hos Scully er fusionsmad smagt til, så englene synger. Her er ingen mislyde. Rundt om bordet lyder kun uhmmm, uhmmm og mere uhmmmmm!

Vi starter med at vælge fire forskellige serveringer, som vi tre vil dele. Retterne er små mesterværker, både i smag og udseende. Stor er smagen til gengæld, så vi må flere gange bestille endnu en ret. Ovenfor er det afdryppet tomatvæde, hvor kokken har indfanget selve tomatens sjæl (du kan se opskriften på tomatudtrækket her). På kanten af tallerknen er en tomatsalat med marinerede grønne jordbær og forskellige krydderurter på en bund af fintstrimlet kokos. Sådan! Superenkelt og meget, meget velsmagende.

Du kan se det lille, men udsøgte menukort her.

Således sluttede rejsen til det Paradis, hvor de grønne kokke holder til og forkynder, at fremtiden er GRØN!

.

Share