kirstenskaarup.dk

Månedlig Arkiv: oktober 2018

mandag

15

oktober 2018

1

KOMMENTARER

spicy græskarsuppe med koriander

Skrevet af , Posted in supper

.

hallo Halloween

.

Selv om efteråret lader som om, det stadig er sommer, er vi stærkt på vej mod Halloween sidst i oktober. Denne amerikanske tradition har som bekendt indtaget danske børns hjerter, for hvem vil ikke gerne have mulighed for at klæde sig ud TO gange om året og måske få lidt cold cash i raslebøssen? Og sammen med Halloween har vi også fået smag for græskarsuppe.

Men græskar har alle dage hørt efteråret til, og børn har altid skåret græskar ud til drabelige græskarmænd med lys i øjnene. Til gengæld husker jeg ikke at græskarsuppe hørte oktober til, da jeg var barn. Men det har mildest talt ændret sig. Jeg har fx her på bloggen utallige opskrifter på supper med græskar. Og her er så endnu én! Hvis du vil finde flere muligheder, så brug søgefunktionen th. Hvis du skriver græskarsuppe, kommer der en del bud.

.

græskar på Borough Market i London

Da jeg var i London i forrige uge, havde markederne allerede godt gang i græskarsalget som her på Borough Market. Her er et godt udvalg af de typer græskar, vi også kan få i Danmark.

Den meste kendte er Hokkaido (der i parentes bemærket intet har at gøre med den japanske ø, Hokkaido).

.

lidt eller meget pynt

Jeg er gået lidt amok med pynten og har grillet skiver af græskar og svampe, men så meget behøver du slet ikke at gøre ud af det. Du kan nøjes med at sætte en spsk kokosmælk eller fløde på suppen og drysse med ristede spidskommenfrø/sesamfrø og frisk koriander. Sådan har jeg lige serveret suppen for mine venner, Hanne og Ole – og de var godt tilfredse!

Suppen i sig selv er lynhurtig: kog grøntsagerne og blend dem! Voila, så er har du en nærende suppe fuld af smag og gyldne vitaminer, især A-vitaminer (betakaroten).

.

stærk eller mild?

 

 

 

 

Græskar har ikke så megen smag i sig selv. Skal suppen have karakter, er det derfor nødvendigt at tilsætte nogle stærke smagsgivere.

Ingefær, hvidløg og chili passer fint til en græskarsuppe. Og krydderier som kardemomme, koriander, spidskommen, kanel etc. er med til at give en græskarsuppe personlighed.

Appelsinsaft giver syrlighed, og kokosmælk runder det hele af.

Som stærk “bund” i suppen har jeg brugt lidt af den thailandske røde currypasta, men du kan også blot bruge friske hakkede chilier efter smag – eller chiliflager.

.

spicy græskarsuppe med koriander

(4 personer)

2 spsk korianderfrø eller spidskommenfrø

150 g renset porre

50 g løg

1 tsk grøn eller rød carrypasta (kan erstattes af chili)

2 spsk kokos- eller olivenolie

1/2 kg græskar

4 champignon (kan udelades)

150 g gulerødder

1/2 l grøntsagsbouillon

1 1/2 dl kokosmælk

1-2 dl appelsinsaft

salt, friskkværnet peber

evt. ristede spidskommen- og sesamfrø

frisk koriander

.

Rist de valgte frø gyldne på en tør pande og sæt dem til side.

Snit porren og hak løgene. Svits karrypastaen i olien og tilsæt porrer og løg. Lad dem simre 5-6 minutter.

Hvis du vil pynte med grillet græskar, så skær 8 tynde skiver af græskarret på et mandolinjern. Skær også evt. svampe i tynde skiver.

Skær græskar og gulerødder i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Grill imens evt. pynt: læg de tynde græskarskiver og svampene på en bageplade og pensl dem med olie. Sæt dem under grillen til de er let gyldne. Hold øje! Det går temmelig stærkt.

Sluk for suppen efter 10 minutter og lad den afkøle lidt, inden du purerer den.

Tilsæt kokosmælk (gem evt. lidt til pynt) og appelsinsaft i forhold til, hvor tynd du ønsker suppen.

Smag til med salt og peber og servér suppen portionsvis, evt. pyntet med de grillede skiver. Drys med de ristede frø og frisk koriander. Du kan også sætte nogle små klatter kokosmælk på med en ske.

.

grydebrød med græskar

Der er kolossalt meget mad i et græskar, og har du noget til overs, kan det fx anvendes i et græskarbrød. Dette er bagt med æltefri dej efter grydemetoden, der altid giver et luftigt brød med en sprød skorpe.

Se opskriften her.

 

Share

fredag

12

oktober 2018

6

KOMMENTARER

selleribøffer eller frikadeller – plantefars til tiden

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

bøffer??? dem laver man da af plantefars!

 

Betyder udseendet noget? Nææææee, det burde det ikke, og så alligevel. Jeg har netop afleveret manuskriptet til min kommende bog om “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer” (udkommer januar), og så er tiden inde til at tænke på, hvordan forsiden skal se ud.

Da jeg selv tager bogens billeder, hænger jeg på den. Mit første forslag var ovenstående, men det blev forkastet af forlaget, og så måtte jeg i gang med mange andre forsøg på en løsning. Nu er den heldigvis fundet, og alle er tilfredse.

Den ekstra omgang med fotoapparatet affødte så endnu en opskrift, som ikke er med i bogen. Det er disse selleribøffer og -frikadeller.

Hvis det skal være helt rigtigt, er en selleribøf en hel skive selleri, som koges, paneres og steges. Den serveres lidt som en wienerschnitzel. Du kan se opskrift på en klassisk selleribøf her eller på en selleribøf de luxe her.

Da jeg startede som vegetar for en menneskealder siden, var der ingen ende på de drillerier, jeg måtte lægge øre til, bl.a. om selleribøffer. Dengang var selleribøffen i virkelig bad standing! Og noget mere latterligt, end at en ung pige tænkte på dyrevelfærd var da helt ude i hampen!

Tænk en gang: nu er der gået 50 år, og rigtig, rigtig mange kan i dag se, at det eneste rigtige er at spise mad fra planteriget. Der er i øjeblikket ikke en dag, hvor blade, aviser, radio og TV ikke diskuterer vores skadelige kødforbrug og opfordrer til plantemad. Det eneste sørgelige ved denne opvågning er, at det skyldes vores egen – gennem årtier – bevidstløse destruktion af selve vores fundament: den jord vi lever på og ikke kan leve uden. Det skærer mig også i hjertet, at det ikke også er manglen på dyrevelfærd, der driver folk mod plantemaden. På det punkt er det åbenbart nemmere stadig at lukke øjnene.

.

Sellerifarsen kan enten steges som bøffer eller frikadeller – eller halvt af hvert.

.

.

fritter som tilbehør

Danskernes yndlingstilbehør til bøffer eller frikadeller er sovs og kartofler. Så kan vi næsten ikke blive lykkeligere!

Det er også fint, men vil du have en afveksling til de kogte kartofler, kan jeg anbefale disse næsten fedtfri fritter, som er bagt i ovnen med meget lidt fedtstof. Her har jeg brugt både kartofler, søde kartofler og selleri. Se opskriften her.

.

selleribøffer/frikadeller

(4 bøffer og 8 frikadeller)

50 g solsikkekerner

50 g valnødder

75 g skalotteløg

200 g renset porre

400 g renset selleri

100 g kartofler

kokos- eller olivenolie

1 spsk tørret salvie

1-2 spsk grov sennep

3 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 5 spsk havregryn

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

havre- eller hvedemel

.

Rist kerner og nødder på en tør pande til de er gyldne. Hak dem og sæt dem til side.

Hak løgene og snit porrerne.

Findel selleri og kartofler i en food processor.

Varm 2 spsk olie op på en meget stor pande eller wok og svits løg og porre 4-5 minutter.

Tilsæt selleri og kartofler og svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt salvien.

Lad blandingen afkøle lidt og tilsæt de hakkede kerner/nødder, sennep, loppefrøskaller, havregryn og tamari. Rør farsen godt sammen og smag til med sennep, tamari, salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid, evt. til næste dag.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt flere havregryn, hvis farsen ikke er fast nok.

Form bøffer eller frikadeller af farsen. Vend dem i mel og sæt dem i rigeligt varm olie på en pande.

Steg frikadellerne og/eller bøfferne gyldne på begge sider.

.

.

ny bog lærer dig at stå på tre ben

Mon ikke de fleste, der læser med her, kender Anette Harbech Olesen i Aarhus – og hendes blog Mad for livet? Anette er en meget anerkendt og respekteret ernæringsekspert. Anette har en række kloge bøger om kost og ernæring bag sig, og nu har hun netop udgivet en ny: “Mad, mening & magiske øjeblikke”.

Når jeg ovenfor skriver, at bogen står på tre ben, er det fordi Anette deler det kloge liv op i tre essentielle dele, som hun kalder taburetteknikken, hvor balancen i livet kan søges gennem tankens kraft, madens kraft og aktivitet og søvn.

Anette betoner vigtigheden af at holde den indre kemi balance, og det gør man bl.a. gennem sine tankemønstre. Kommunikation med kroppen er vigtig for sundheden, for også cellerne har en udløbsdato. Den kan man bl.a. forlænge med sund mad, positive tanker, bevægelse og sund søvn.

Krop og psyke er tæt forbundet, og kroppens  evne til selvhelbredelse er ofte undervurderet. Men ved at finde meningen med livet og være bevidst om vore valg, kan vi få et sundere liv. Det fortæller Anette engageret om i bogen – og så understreger hun – ikke mindst – betydningen af et varmt knus og kærlige tanker! Gode ord at høre i en kuldslået tid.

Foruden den filosofiske del indeholder bogen en lang række lækre opskrifter på alle dagens måltider. Det er ingen dum idé at finde balancen på tre ben!

Bogen er udgivet af Gyldendal og kan købes hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

 

Share

mandag

8

oktober 2018

6

KOMMENTARER

London calling – rejsebrev fra England

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

.

sensommersol i Brighton – på gastronomisk turné i England

I dag kommer der et lille mad-brev fra England. Der er ingen færdige opskrifter men mange ideer til mad, du kan efterligne – og i tilfælde, hvor der allerede ligger opskrifter på bloggen, som ligner den mad, jeg beskriver, henviser jeg til dem.

Da jeg sammen med et par madnørd-venner var i England i sidste uge for at tage temperaturen på briternes grønne sindelag, startede vi i Brighton. Her er det den ikoniske Brighton Royal Pier, der tager imod med en strålende sensommersol, der fik temperaturen op over 25 grader. Det gav masser af liv ved stranden, selv om badesæsonen var overstået.

.

en fordom bliver aflivet

Jeg er draget til England sammen med min ven grøntsagspusheren Peter og hans kæreste Hanne. Peter er en kæmpe madnørd ligesom mig, så vi tog af sted for at spise os gennem den lækreste plantebaserede mad, vi kunne finde på den britiske ø.

Peter er flere gange rejst ned til Brighton på Englands sydkyst for at nyde maden på den vegetariske restaurant terre a terre. Den har jeg derfor i årevis hørt meget om, så selvfølgelig skulle vores kulinariske pilgrimsrejse starte på terre a terre. Restauranten kalder sig selv gastronomisk globetrotter med smagen som fundament for deres righoldige antal af retter, som alle har morsomme og originale navne. Restauranten har glædet de grøntsagsglade i 24 år, og alle borde er stadig besat af begejstrede spisere.

Jeg fik en forret med to lækre dip (citron-skordalia  og brændt baba ganoush) med lavashbrød, som var tyndere end mine, som er bagt med gær.

Til hovedret valgte jeg kinesiske dampede ris”kager” med fyld af tofu og grøntsager. Da jeg for mange år siden rejste med min rygsæk i Kina – længe før der kom individuelle turister til landet – blev jeg vaccineret mod de klistrede melboller, som var noget af det eneste, jeg kunne spise som vegetar. Så nu ville jeg gerne udfordre mig selv. Og på terre a terre viste bollerne sig heldigvis at være lette, luftfyldte og lækre, se fotoene ovenfor samt nedenfor tv.

Menukortet byder på masser af spændende retter fra alle egne af kloden. Maden på terre a terre er lidt tungere og fyldigere end de lettere serveringer, som landede på vores tallerkner i dagene efter i London.

.

to retter fra terre a terre

.

det syder og bobler også udendørs

Om det var vores veludviklede sans for at havne i noget spiseligt eller ej, ved jeg ikke, men i Brighton fandt vi pludselig os selv midt i et udendørs madmarked med små boder, hvor etniske “kokke” fra Indien, Sydamerika, Mellemøsten, Madagascar m.fl. serverede street food med den helt originale krydring og en smag som var ægte autentisk.

Serveringen i skålen tv. er dog en Brighton-koks tolkning af den engelske nationalret “fish & chips”. Den plantebaserede udgave består af en skive tofu omviklet med tang, dyppet i en tynd dej og friturestegt. Dertil fritter, ketchup, wasabimayo og et syrligt agurkedip. Det var et godt kreativt bud på den gamle engelske traver.

.

London calling

Brighton er dejlig med frisk havluft, men jeg må videre til London. Arbejdet kalder!

Hvis der er tre ting, der er forbundet med London, er det røde postkasser, røde telefonbokse og sorte taxier, der er så store som små dagligstuer.

Den lille fyr på billedet ovenfor har aldrig tidligere set et teknisk vidunder som denne fastnettelefon. Hvad foregår der?

Når jeg stiger op fra undergrunden i London, the Tube (verdens ældste, bygget i 1863 og 402 km lang) på Piccadilly Cirkus, slår mit hjerte altid et par ekstra slag af lutter glæde! Jeg havde den fantastiske chance og lykke at arbejde på et forlag i Soho lige bag Piccadilly Cirkus, da jeg var ung forlagsredaktør. Det var en helt forrygende tid, og jeg blev dybt forelsket i England og ikke mindst i Soho, denne pulserende og swingende lille del af London. I Soho ligger mange restauranter og teatre, og området er også hjemsted for firmaer i musik- sig filmindustrien. Mange af de gamle, maleriske huse rummer små specialbutikker, og stemningen er nærmest parisisk med de små udendørs cafeer strøet omkring i gaderne med rund hånd.

Da jeg arbejdede i Soho var området også kendt for sin sexindustri og damer til salg. I dag er området mere fashionabelt med mange trendy restauranter og barer, og kvaliteten og udvalget er overvældende. Hvor skal jeg dog vælge at researche? Heldigvis har grøntsagspusheren engelske venner, som sørger for, at vi kan “tanke op” i de helt rigtige “vandhuller”.

I London finder man mad fra alle verdens køkkener. Den plantebaserede mad er rigt repræsenteret mange steder, og jeg sukker ved tanken om de få restauranter i Danmark, der serverer plantemad uden at den behøver at være i følgeskab med dyr. Den fordums store kolonimagt har omfavnet alverdens køkkener, hvoraf mange fra tidernes morgen har baseret deres køkken på grøntsager.

.

8 retters tasting menu på Gauthier Soho

Vel ankommet til London må jeg til arbejdet igen! På Restaurant Gauthier Soho bænker jeg mig til en 8 retters vegansk tasting menu. Vennerne er ude andetsteds, så jeg må klare mig alene. Men det er ikke noget problem, for de venlige britter ved nabobordet begynder straks at konversere. Og så begyndte rejsen, som skulle vise sig at blive en fortryllende rundtur i alt, hvad planter kan formå.

Middagen startede med plantebaseret foie gras, som jeg tror vil gøre sig godt på de snart kommede juleborde. Så den opskrift kommer senere.

Herefter gik det slag i slag med den ene smagstætte og smukke ret efter den anden. En af retterne var en gulerodstatar. Tjeneren kom ind til bordet med en gammeldags kødhakkermaskine, så jeg kunne være helt sikker på, at gulerødderne var friskhakkede. Der ligger allerede en gulerodstatar (fra USA) på bloggen, men denne her skulle jeg selv blande af gulerødder, marineret ingefær, hakkede skalotteløg, hakket koriander samt lidt avocado- og sesamcreme. Hertil papirstyndt ristet brød.

Du kan se hele menuen her.

.

mellemøstlig kræs hos Palomar

Det er virkelig hårdt at klemme så meget mad ind (ned!) på nogle få dage, men min nysgerrighed efter nye smagsoplevelser og nye måder at tilberede på, overskygger alt andet. Så må jeg smide de ekstra kilo, når jeg kommer hjem.

Restaurant The Palomar serverer mellemøstlig mad med inspiration fra Sydspanien og Nordafrika. Det er ikke sofistikeret mad, men det er mad med meget store smagsoplevelser. Restauranten er travl og overfyldt og vidner om, at der er flere end os, der synes det her er noget helt specielt. Der er snakken og råben og skubben og begejstrede hyl, når noget helt fantastisk rammer smagsløgene.

Det fluffy brød ovenfor var en af retterne, som blev serveret med en himmelsk tomatdip og en ditto sesamdip.

Du kan se hele menukortet her. Hvis du vil besøge restauranten, så bestil endelig bord. Det er et meget populært sted!

.

borough marked

Og hvor kommer så alle lækkerierne fra? Ja, det kunne fx være det store Borough Marked tæt på London Bridge. Jeg faldt især i svime over alle de skønne kulørte tomater, som kan være svære at finde i Danmark.

Borough Marked er blevet en smule slidt, siden jeg var der sidst. Men du kan stadig få alle de fødevarer du drømmer om. Jeg var selvfølgelig især glad for at se, at en af bagerboderne solgte brød med mit initial!

Hvis du holder af at besøge markeder, hørte jeg, at det skulle være Maltby Street Marked, der hitter i øjeblikket.

.

.

jeg ønsker mig en risottopande!

På Borough Marked kan man også få stillet enhver sult. Her er street food for enhver smag. Her er det bygotto, der simrer i den store  pande sammen med efterårets vilde svampe.

.

petersham nursery – nu i Covent Garden

En af mine absolutte yndlingssteder i London er Petersham Nursery i Richmond. At kalde den en planteskole er dog en underdrivelse, for selv om der er masser af planter at lade sig friste af, er det ikke mindst livsstilsbutikken, der lokker sådan én som mig. Jeg skrev her om Petersham første gang jeg besøgte stedet.

Petersham i Richmond havde på et tidspunkt en Michelinstjerne i deres restaurant. Den er vist slukket, men man kan stadig nyde knasende frisk grøntsagsmad hos Petersham. Her spiser jeg frokost i deres restaurant i Covent Garden. Jeg har ladet mig friste af en squash-hummus med sprøde rå rodfrugter og agurk. Min gode ven og medspiser, Claus, kunne selvfølgelig ikke holde nallerne væk!

.

man bliver helt rundtosset!

Kan man nu rumme så meget guddommelig mad på så kort tid? Nej, egentlig ikke, men man kan heldigvis nyde små portioner.

Da jeg i søndags krydsede Trafalgar Square havde det japanske samfund i England indtaget pladsen med masser af musik og madboder og andre herligheder fra Japan som kimonoer og suppeskåle.

Hvis du vil have hurtig og lækker mad, så prøv japanske nudler med bønnespirer, svampe, måske tofu, og tamari. Mere er der ikke brug for, hvis du vil lave et hurtigt og let, japansk måltid.

.

sidst men ikke mindst

Alt godt får som bekendt en ende, men når finalen er som på Restaurant Scully er der ingen, der klager!

Kokken Ramael Scully har rejst over det meste af kloden, og de erfaringer har han bygget sit ubegribeligt udsøgte og lækre køkken på. Schully har også arbejdet hos den, ikke mindst i Danmark, meget populære Ottolenghi.

Hos Scully er fusionsmad smagt til, så englene synger. Her er ingen mislyde. Rundt om bordet lyder kun uhmmm, uhmmm og mere uhmmmmm!

Vi starter med at vælge fire forskellige serveringer, som vi tre vil dele. Retterne er små mesterværker, både i smag og udseende. Stor er smagen til gengæld, så vi må flere gange bestille endnu en ret. Ovenfor er det afdryppet tomatvæde, hvor kokken har indfanget selve tomatens sjæl (du kan se opskriften på tomatudtrækket her). På kanten af tallerknen er en tomatsalat med marinerede grønne jordbær og forskellige krydderurter på en bund af fintstrimlet kokos. Sådan! Superenkelt og meget, meget velsmagende.

Du kan se det lille, men udsøgte menukort her.

Således sluttede rejsen til det Paradis, hvor de grønne kokke holder til og forkynder, at fremtiden er GRØN!

.

Share